AXEL MÅNSSON EJENDOMME ApS Grarupvej 15 A 7330 Brande 21. november 2018 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe en ny boring St. Nørlundvej 1, 7361 Ejstrupholm Bygge- og Miljøafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Tlf.: +4599603360 Ikast-Brande Kommune giver hermed tilladelse til at etablere og prøvepumpe en ny boring. Tilladelsen gives på betingelse af, at vilkårene bliver overholdt. Tilladelsen giver ikke lov til at indvinde grundvand fra boringen. Tidsfrister Senest 2 arbejdsdage før borearbejdet begynder skal brøndboreren give besked til Ikast-Brande Kommune, sådan at kommunen har mulighed for at føre tilsyn med borearbejdet. Brøndboreren skal også underrette kommunen om, hvornår der prøvepumpes. Sagsbehandler: Anne Rose Aagaard E-mail: anaag@ikast-brande.dk Direkte telefon: Tlf.: +4599603363 Sagsnr.: 13.02.01-P19-424-18 Senest den 21-02-2019 skal brøndboreren indsende jordprøver og borerapport til GEUS. Ejer af boringen skal indsende borerapporten og en ansøgning om at indvinde grundvand fra boringen til Ikast-Brande Kommune senest den 21-02-2019. Vilkår for tilladelsen Tilladelsens løbetid Denne tilladelse gælder indtil den 21-02-2019. Boring Der må etableres 1 ny boring. I boringen må sættes 1 filter. Der må maksimalt bores til 45 m under terræn. Eventuelt med mulighed for at bore til en større dybde efter skriftlig eller mundlig kontakt til Ikast-Brande Kommune. Boringsplacering (Se kort bilag 2) St. Nørlundvej 1, 7361 Ejstrupholm. Matrikel 4c, Nr. Gludsted, Ejstrup. 1
Boringen må placeres inden for det røde område markeret på bilag 2. Forsegling Lerlag og siltlag skal reetableres i deres fulde tykkelse omkring forerøret. Prøvepumpning Boringen skal prøvepumpes med en ydelse på mindst 50 m 3 /t. Prøvepumpningen skal fortsætte indtil sænkningstragten har været stabil i mindst 4 timer. Boringen skal pejles inden prøvepumpningen starter. Den første time efter prøvepumpningen er startet, skal boringen pejles med passende intervaller. Ligeledes skal boringen pejles ved prøvepumpningens afslutning. Boringen skal tilbagepejles flere gange de første 10 minutter og herefter med passende intervaller, indtil rovandspejlet er genetableret. På borerapporten skal brøndboreren notere: ydelse, tidspunkt for pumpestart og -slut, pejledata og tidspunkter for pejlingerne. Inden prøvepumpningen sættes i gang, skal brøndboreren lave en aftale med kommunen om, hvordan grundvandet ledes væk. Pumpe Pumpen i boringen må maksimalt kunne yde 50 m 3 /t. Pumpen skal være en dykpumpe. Boringens formål Formålet med boringen og prøvepumpningen er at afgøre, om grundvandsmagasinet er egnet til markvanding. Brøndborer Brandevejens Vandteknik Brandevej 27, 7361 Ejstrupholm Tlf.nr.: 60 86 58 52 E-mail: vteknik@hotmail.com 2
Øvrige vilkår for tilladelsen 1. Boringen skal placeres minimum 5 meter fra bygninger og skel. 2. Omkring boringen skal der være en beskyttelseszone med en radius på 5 meter 1. I beskyttelseszonen må der ikke gødes, udbringes spildevandsslam, sprøjtes, fyldes marksprøjte eller opbevares ting eller kemikalier. 3. Der må ikke være risiko for at biler, landbrugsmaskiner eller lignende kan køre ind i boringen. Dette kan fx sikres ved at afmærke beskyttelseszonen fysisk. 4. Der skal etableres en overbygning for at beskytte boringen. Boringen og dens overbygning skal etableres og vedligeholdes efter reglerne for kategori A-boringer i Boringsbekendtgørelsen 2. Bl.a.: a) Overbygningen skal være tæt og tør. b) Overkanten af overbygningen skal være hævet over det omkringliggende terræn 3 (mindst 20 cm), hvis overbygningen skal være en tørbrønd. c) Der skal være terrænfald væk fra boringen. d) Overbygningen skal være dækket af et fast, vandtæt, vejrbestandigt og tætsluttende låg eller dæksel. e) Toppen af forerøret skal være hævet mindst 20 cm over bunden af overbygningen eller det omkringliggende terræn. f) Forerøret skal afsluttes med en tæt forerørsforsegling. g) Gennemføringer af rør og kabler skal være vandtætte, hvis boringen skal placeres i en tørbrønd. h) Hvis overbygningen skal være en tørbrønd, skal den have en tæt bund af beton eller andet helt tæt materiale. Den tætte bund kan dog undlades, hvis grundvandet altid står mere end 1 meter under bunden af tørbrønden. 5. Boringens overbygning må kun anvendes til at beskytte boringen og evt. de tilhørende elinstallationer. Der må ikke opbevares andet i/under overbygningen. 1 9, stk. 4 i "Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land" (BEK nr. 1260 af 28-10-2013) og 24 i "Lov om miljøbeskyttelse" (LBK nr. 966 af 23-06-2017). 2 Kapitel 2 i "Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land" (BEK nr. 1260 af 28-10-2013). 3 Dansk Ingeniørforening: Norm for mindre ikke-almene vandforsyningsanlæg. 2. udgave, december 1988. Dansk Standard DS 442. Normstyrelsen, Teknisk forlag. 3
6. Boringen skal have en vandmåler, elmåler eller timetæller, så de oppumpede vandmængder kan registreres. Ikast-Brande Kommune kan til enhver tid bestemme, at målemetoden skal ændres. 7. Boringens DGU-nummer skal afmærkes tydeligt på boringen. 8. Boringen skal laves, så den kan pejles, og pejlestudsen skal være tæt. 9. Hvis boringen alligevel ikke skal bruges (fx hvis den ikke yder nok vand, eller hvis Ikast-Brande Kommune ikke kan give en tilladelse til at indvinde grundvand fra boringen), så skal den sløjfes af en brøndborervirksomhed med de lovpligtige A- og B-beviser. 10. Boringen må aldrig erstattes af en ny boring heller ikke en såkaldt "erstatningsboring" uden at Ikast-Brande Kommune har givet tilladelse til det. 11. Boringen skal løbende holdes ved lige. Men der må ikke ske større ændringer ved den (fx ny pumpe, overboring, flyttes op eller ned i terræn) uden at Ikast-Brande kommune har givet tilladelse til det. En overtrædelse af vilkårene kan medføre et efterfølgende krav om sløjfning af boringen. Erstatningsregler Ejeren af boringen har pligt til at udbetale erstatning, hvis etableringen eller brugen af boringen medfører, at der sker skade i bestående forhold (herunder beskyttet natur), som skyldes ændring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer 4. Hvis der ikke kan opnås forlig om eventuel erstatning, afgøres spørgsmålet af Taksationsmyndighederne 5. Miljøscreening I redegørelsen (bilag 1) har Ikast-Brande Kommune vurderet, at den nye boring og prøvepumpningen ikke vil have en væsentlig påvirkning på forureninger eller våd- og naturområder omkring boringen. Ligeledes har kommunen vurderet, at der kun vil være en kortvarig støjpåvirkning af omgivelserne, mens boringen bliver etableret og evt. under prøvepumpningen. Der vil kun være minimale støjgener ved den efterfølgende drift, da boringen skal etableres med en dykpumpe. Vurderingen har inddraget de relevante punkter i en screening efter loven om miljøvurdering. 4 23 i "Lov om vandforsyning mv." (LBK nr. 125 af 26-01-2017). 5 Taksationskommissionen for Ringkøbing, c/o Retten i Herning, Nygade 1-3, 7400 Herning. 4
På baggrund af ovenstående vurderer Ikast-Brande Kommune, at den nye boring og prøvepumpningen ikke kræver en miljøvurdering 6. Klagevejledning Hvis du vil klage over denne tilladelse eller afgørelsen om, at der ikke er krav om miljøvurdering, skal du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Sådan gør du, hvis du vil klage: Gå på www.naevneneshus.dk. Find Miljø- og Fødevareklagenævnet, og følg vejledningen på skærmen. Du skal logge ind med NemId. Du skal have indgivet din klage på Klageportalen inden den 20-12-2018. Miljø- og Fødevareklagenævnet opkræver et gebyr på 900 kr. (privatperson) eller 1.800 kr. (virksomhed) + indeksregulering for at behandle klagen. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du får pengene tilbage, hvis du får medhold i klagen. Hvis du har særlige grunde til ikke at klage via Klageportalen, skal du sende en begrundet ansøgning om fritagelse til Ikast-Brande Kommune. Kommunen sender din ansøgning videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der afgør, om du kan blive fritaget fra at bruge Klageportalen. Tilladelsen offentliggøres på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside. Du får besked, hvis andre klager over tilladelsen eller afgørelsen om, at der ikke er krav om en miljøvurdering. Du har desuden mulighed for aktindsigt. Hvis du vil have afgørelsen prøvet ved domstolen, skal du anlægge sag inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort på kommunens hjemmeside. Lovgrundlag Denne tilladelse er givet efter 20 og 21 i "Lov om vandforsyning mv." (LBK nr. 118 af 22-02-2018). 6 21 i "Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 448 af 10-05-2017). 5
Afgørelsen om, at der ikke er krav om miljøvurdering, er truffet efter 21 i "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" (LBK nr. 448 af 10-05-2017). Spørgsmål Har du spørgsmål til tilladelsen, er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Anne Rose Aagaard Grundvand & Spildevand Bilag Bilag 1 Redegørelse Bilag 2 Kortudsnit, der viser, hvor boringen skal placeres Bilag 3 Oversigtskort Kopi sendt til Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling: ikast-brande@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskerforbundet.dk Forbrugerrådet: fbr@fbr.dk Brandevejens Vandteknik (brøndborer): vteknik@hotmail.com Charlotte Lynel, Penta Advokater A/S: chly@penta.dk 6
Bilag 1 - Redegørelse Ansøgning Ansøger har søgt om tilladelse til at etablere en ny boring med en forventet dybde på ca. 45 m. Fra boringen ønskes det at indvinde 75.000 m 3 grundvand/år med en ydelse på maksimalt 50 m 3 /time til markvanding. Placeringen af borestedet er ændret i forhold til de af ansøger ønskede boringsplaceringer. Dette skyldes, at de tre ansøgte boresteder alle ligger i umiddelbar nærhed til et V1-korlagt område. Kommunen har flyttet borestedet længere væk fra det muligt forurenede område. Kommunen har desuden taget højde for, at boringen placeres i god afstand til Smedebæk, som findes syd for ejendommen. De to boringer med DGU-nr. 96.1656 og 96.1658 blev tidligere brugt til vanding af markarealerne omkring gården på St. Nørlundvej 1. Arealerne sælges nu fra, og derfor ønskes det at etablere en ny boring, som ligger på arealerne og som kan bruges til at vande dem. De to boringer skal fremover ikke bruges til markvanding. Sammenfattende vurdering Ikast-Brande Kommune vurderer, at den nye boring og den tilhørende prøvepumpning ikke vil påvirke omgivelserne i nævneværdig grad. Kommunen vurderer derfor, at der ikke skal laves målinger i nærliggende boringer, vandløb eller natur i forbindelse med prøvepumpningen. Ligeledes vurderer kommunen, at det er sandsynligt, at ansøger kan få en tilladelse til at indvinde grundvand fra boringen, når boringen er etableret og prøvepumpningen er afsluttet. BEST Alle beregninger i denne redegørelse er gennemført i programmet BEST (et værktøj til beslutningsstøtte). BEST beregner, hvordan indvinding fra den nye boring vil påvirke beskyttet natur og beskyttede vandløb i nærheden. BEST beregner desuden den samlede påvirkning af beskyttet natur og beskyttede vandløb ud fra både de eksisterende indvindinger i området og den forventede nye indvinding fra den nye boring. Endelig beregner BEST, hvordan indvinding fra den nye boring påvirker grundvandspotentialet i indvindingsmagasinet og i andre magasiner. BEST-beregningen er lavet på baggrund af en nyoprettet boring. Boringen er sat til en dybde på 45 m med filtersætning fra 35-45 m. Den årlige indvinding er sat til 75.000 m 3, og pumpetiden er sat til 17 % (beregnet ud fra en pumpeydelse på 50 m 3 /time). 7
Der er lavet en faglig vurdering af BEST-resultaterne. Den faglige vurdering er lavet ved at sammenligne resultaterne fra BEST med en vurdering af geologien og magasinsammenhænge ud fra Jupiter-databasen, potentialekort over forskellige grundvandsmagasiner, topografiske kort, jordbundskort og andre GIS-kort. BEST generer en rapport om den forventede nye indvindings påvirkning af omgivelserne. Denne rapport kan bestilles hos Ikast-Brande Kommune. Geologi og grundvand Borestedet ligger på en smeltevandsslette, og området omkring borestedet er generelt fladt. Geologiske data fra de nærmeste omkringliggende boringer (DGU-nr. 96.1656, -1658, -1429) viser, at der i området findes vekslende aflejringer af sand, silt og ler. Alle tre boringer viser, at de øverste aflejringer ned til mellem 8 og 15 m under terræn består af sand. I boringerne ses større enheder af ler med samlede tykkelser på henholdsvis 14,6 m, 9,3 m og 10,3 m. I boring DGU-nr. 96.1429 ses desuden en meget tyk siltenhed på næsten 31 m. Boringerne er beliggende henholdsvis ca. 300 m syd, 350 m syd og 545 m sydøst for borestedet. DGU-nr. 96.1657 er den nærmeste beliggende boring ifølge data fra Jupiter (290 m syd for borestedet). De geologiske data fra boringen er dog begrænsede og boringens præcise placering kendes ikke. Det vides ikke, om boringen stadig findes eller om den er blevet sløjfet. Vandstandsdata fra de nærmeste boringer beliggende ca. 300 m syd for borestedet (DGU-nr. 96.1656, -1657 og -1658) viser, at rovandspejlet ligger ca. 5 m under terræn. Ud fra terrænkurver og potentialekurver for det mest terrænnære grundvandsmagasin vurderes grundvandsspejlet at kunne findes i en dybde af omkring 1,5 m under terræn ved borestedet. Ifølge potentialekortet for det regionale grundvandsmagasin, forventes grundvandet at strømme i en sydvestlig retning i området ved borestedet. Borestedet er hverken beliggende i indvindingsopland til alment vandværk, i hygiejnezone, i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) eller i indsatsområde (IO). Borestedet er placeret i et område, hvor der ikke forventes at forekomme oversvømmelser ved en 5 års regnhændelse. 8
Påvirkning af nærliggende boringer Den boring, der påvirkes med den største sænkning, er DGU-nr. 96.1656 (boring til markvanding). Boringen ligger ca. 300 meter syd for borestedet og indvinder grundvand fra samme magasin. Beregninger i BEST viser, at boringen bliver påvirket med en sænkning på 8,2 cm som konsekvens af den forventede nye indvinding. Ikast-Brande Kommune vurderer, at en så lille sænkning ikke har nogen væsentlig betydning for muligheden for at indvinde grundvand fra boring DGU-nr. 96.1656, både hvad angår mængde og kvalitet. Alle øvrige boringer er udsat for en mindre sænkningspåvirkning, og vil derfor ikke blive væsentligt påvirkede. Påvirkning af natur og vandløb Vandløb BEST beregner, hvor meget hver eneste aktive boring i området påvirker hvert enkelt vandløbsopland i området. BEST beregner ligeledes, hvor stor en procentdel af påvirkningen, der stammer fra den forventede nye indvinding. BEST viser, at der er 4 vandløbsoplande, hvor indvinding fra den nye boring vil udgøre mere end 0,5 % af den samlede påvirkning fra alle boringer. Placeringen af oplandene kan ses på figur 1. 4 1 3 2 Figur 1. Påvirkede oplande. Opland 1 Borestedet er beliggende i opland 1. Ifølge beregninger i BEST påvirkes vandløbene i oplandet af indvindingen med 1,56 L/s, hvilket svarer til 2,19 % af den samlede vandføringsreduktion fra alle boringer på 136 %. 9
I oplandet ses en strækning af vandløbet Kvindebæk. Strækningen er målsat og medtaget i Vandplan 2. Den samlede tilstand for vandløbsstrækningen er maksimalt økologisk potentiale. Strækningen er målsat til godt økologisk potentiale. Opland 2 Omkring 350 m øst for borestedet ses vandløbsopland 2. Oplandet ligger opstrøms i forhold til borestedet. Ifølge beregninger i BEST påvirkes vandløbene i oplandet af indvindingen med 0,84 L/s, hvilket svarer til 1,58 % af den samlede vandføringsreduktion fra alle boringer på 73,5 %. I oplandet ses en strækning af vandløbet Smedebæk. Strækningen er målsat og medtaget i Vandplan 2. Den samlede tilstand for strækningen er dårlig. Strækningen er målsat til god økologisk tilstand. Opland 3 Omkring 170 m syd for borestedet ses vandløbsopland 3. Oplandet ligger nedstrøms i forhold til borestedet. Ifølge beregninger i BEST påvirkes vandløbene i oplandet af indvindingen med 1,56 L/s, hvilket svarer til 2,36 % af den samlede vandføringsreduktion fra alle boringer på 69,2 %. I oplandet ses en mere vestlig strækning af vandløbet Smedebæk i forhold til opland 2. Tilstanden og målsætningen er den samme, som for opland 2. Opland 4 Omkring 770 m nord for borestedet ses vandløbsopland 4. Oplandet ligger opstrøms i forhold til borestedet. Ifølge beregninger i BEST påvirkes vandløbene i oplandet af indvindingen med 0,32 L/s, hvilket svarer til 0,83 % af den samlede vandføringsreduktion fra alle boringer på 95,8 %. I den sydlige del af oplandet ses en mere nordøstlig strækning af vandløbet Kvindebæk i forhold til opland 1. Tilstanden og målsætningen er den samme, som for opland 1. I den nordvestlige del af oplandet ses en strækning af Fjederholt Å. Den samlede tilstand for vandløbet er ukendt. Strækningen er målsat til god økologisk tilstand. Vurdering af påvirkningen af vandløb Som nævnt i starten af redegørelsen, så skal boringerne med DGU-nr. 96.1656 og 96.1658 ikke længere bruges til markvanding, men erstattes af den nye boring. De to boringer har hver en tilladelse til at indvinde 42.000 m 3 /år i alt 84.000 m 3. Det forventes at indvinde 75.000 m 3 /år fra den nye boring. I området vil der derfor fremadrettet blive indvundet en mindre mængde grundvand til markvanding i forhold til tidligere. Den fremadrettede situationen med den nye markvandingsboring vil derfor være bedre for vandløbet Smedebæk i forhold til den nuværende. 10
Ikast-Brande Kommune vurderer herudfra, at Smedebæk ikke påvirkes kritisk som konsekvens af den forventede nye indvinding. Indvindingen flyttes desuden ca. 200 m længere væk fra vandløbet i forhold til de to nuværende markvandsboringer. BEST beregner den maksimale udbredelse af sænkningstragten, der skabes, når der indvindes grundvand fra den forventede nye boring. Sænkningstragten når ikke ud til førnævnte strækninger af vandløbene Kvindebæk og Fjederholt Å, og den yderste kant af sænkningstragten findes stadig i en afstand af henholdsvis ca. 650 m og 2 km fra vandløbene. Grundvand fjernes stadig fra systemet i forbindelse med indvindingen, men konsekvensen heraf ses først i vandløbene senere på året, hvor magasinerne på ny fyldes med vand på grund af stigende nedbørsmængder og mindre fordampning. Ikast-Brande Kommune vurderer derfor, at Kvindebæk og Fjederholt Å ikke påvirkes kritisk som konsekvens af den forventede nye indvinding. Miljømålet for Kvindebæk er desuden opfyldt. Natur Ifølge beregninger i BEST medfører den forventede nye indvinding, at 3 3-beskyttede naturtyper (2 søer og 1 hede) bliver påvirkede. Heraf påvirkes heden og den ene af søerne nok til, at det har været nødvendigt at lave en nærmere vurdering af, om påvirkningen er kritisk. Søen findes ca. 200 m nord for borestedet og påvirkes med en sænkning på i alt 11 cm fra omkringliggende boringer. Heden findes ca. 480 m nord for borestedet og påvirkes med en sænkning på i alt 9 cm fra omkringliggende boringer. Generel vurdering af påvirkningen af vandløb og natur Generelt, så forventer Ikast-Brande Kommune, at den nye boring kommer til at indvinde fra et dybereliggende magasin, og at der er en god hydraulisk adskillelse mellem indvindingsmagasinet og overfladenært grundvand, overfladevand, våd natur og vandløb. Dette er vurderet på baggrund af de geologiske data fra boring DGU-nr. 96.1656, -1658 og -1429 (beskrevet i afsnittet om geologi) samt data fra DGU-nr. 96.1901 og 96.1856. DGU-nr. 96.1901 og 96.1856 er beliggende henholdsvis tæt ved Smedebæk (ca. 125 m syd for) og tæt ved heden (ca. 230 m nordøst for), og de geologiske data herfra oplyser om den lokale lertykkelse. DGU-nr. 96.1901 (markvandsboring) findes ca. 715 m syd for borestedet, og Smedebæk findes i mellem denne boring og borestedet. Boringen er 42 m dyb. Geologiske data fra boringen viser, at der under det øverste lag af muld kan findes sand ned til 13 m under terræn. Herefter ses skiftende 11
aflejringer af sand, silt og ler. Lerlag og siltlag i boringen ses at have en samlet tykkelse på henholdsvis 5 m og 6 m i alt 11 m. Boring DGU-nr. 96.1856 (markvandsboring) findes ca. 840 m nord for borestedet, og heden og søen findes altså i mellem denne boring og borestedet. Boringen er 79 m dyb. Geologiske data fra boringen viser, at der under det øverste lag af muld kan findes sand ned til 14 m under terræn. Herefter ses skiftende aflejringer af sand, silt og ler. I alt ses lerlag i boringen at have en samlet tykkelse på 25 m. De samlede lertykkelser for de tre tidligere nævnte boringer var på mellem 9 til 15 m (se afsnit om geologi). I området ses altså en forholdsvis stor samlet lertykkelse. Lerlagene findes i omtrent samme dybder i boringerne, hvilket tyder på, at lerlagene er gennemgående. Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund heraf, at der er en god hydraulisk adskillelse mellem det forventede indvindingsmagasin og overfladenært grundvand, overfladevand, våd natur og vandløb. Resultatet af BEST-beregningen og af en faglig vurdering er, at ingen beskyttede naturtyper og beskyttede vandløb bliver væsentligt påvirkede som konsekvens af den forventede nye indvinding. Natura 2000-områder Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 2,5 km nord for borestedet. Ikast-Brande Kommune vurderer, at den store afstand mellem den nye boring og Natura 2000-området betyder, at prøvepumpningen og en eventuel senere indvinding ikke vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det er dermed ikke nødvendigt at lave en nærmere vurdering af prøvepumpningens og indvindingens konsekvenser for Natura 2000-området 7. Bilag IV-arter Ikast-Brande Kommune vurderer, at etableringen af den nye boring ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. I området (inden for DCE s kvadrant) findes følgende arter: Damflagermus, Vandflagermus, Brun-Flagermus, Sydflagermus, Troldflagermus, Pipistrelflagermus, Odder, Markfirben, Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø, Ulv. Ikast-Brande Kommune har ikke detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst omkring borestedet. 7 6-7 i "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" (BEK nr. 926 af 27-06-2016). 12
Forureningskilder Der er ikke registreret jordforurening (V2) inden for en afstand af mindst 1,1 km fra borestedet. Det er derfor usandsynligt, at den forventede nye indvinding vil kunne påvirke nogle registrerede V2-forureninger eller deres mobilitet. Der er registreret en mulig jordforurening (V1) 150 m sydvest for borestedet. Der er viden om, at der på lokaliteten har været maskinstation m. olietanke, tilkørt forbrændingsslagge, udlægning af slagge samt smedeværksted. Stoffer som typisk ses i forbindelse med disse forureningstyper er ikke mobile, bortset fra pesticider, der kan være mobile. Det er derfor usandsynligt, at den forventede nye indvinding vil kunne påvirke den mulige forurening eller dennes mobilitet. Det er registreret, at ejendommen har et nedsivningsanlæg (mekanisk rensning). Nedsivningsanlægget findes mindst 230 m fra borestedet, og er derfor i god afstand hertil. Ikast-Brande Kommune vurderer derfor, at vandkvaliteten af det grundvand det forventes at indvinde fra den nye boring, ikke vil blive påvirket af det nærliggende nedsivningsanlæg. Støj Boringen SKAL etableres med en dykpumpe, da en dykpumpe larmer mindre og bliver mindre varm end en centrifugalpumpe. Det er derfor ikke nødvendigt at åbne overbygningen, når pumpen er i drift. Derved er det lettere at overholde lovgivningen om en tæt overbygning. Ikast-Brande Kommune vurderer, at etableringen af den nye boring samt ren- og prøvepumpning af den, kun i begrænset omfang vil give anledning til støjpåvirkning af omgivelserne, og kun i en kortere periode i forbindelse med borearbejdet. Desuden vurderer kommunen, at støjen i forbindelse med efterfølgende drift af anlægget vil være minimal, da boringen skal etableres med en dykpumpe. 13
Bilag 2 Kortudsnit, der viser, hvor boringen skal placeres (ikke målfast) Boringen må placeres inden for det røde område markeret på nedenstående kort. Området måler 29 x 43 m. Der er 62 m til naboskel fra den østligste kant af borestedet og ca. 170 m ud til St. Nørlundvej fra borestedets vestligste kant. 14
Bilag 3 Oversigtskort (ikke målfast) Kortet viser nærliggende natur og vandløb samt borestedet. 15