SIDE 1 AF 11 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Louisevej 8 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-007509 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 254303 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 424530 kwh fjernvarme Oplyst for perioden: kwh fjernvarme: 01/01/09-31/12/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Pavillon ved K4: Konvertering fra elvarme til tilslutning til fjernvarme. 2 Bygning G: Ny frekvensstyret pumpe til cirkulation af varmt brugsvand. 3 Bygning A1: Udskiftning af el-opvarmet varmtvandsbeholder til en gennemstrømningsveksler tilsluttet fjernvarmen. 4 Bygning B1, B2, K1-K5, A2, A3, S2, S3 og V: Udskiftning af el-opvarmede varmtvandsbeholdere til gennemstrømningsvekslere tilsluttet fjernvarmen. 5 Bygning B1, B2, K1-K5, A2, A3, S2, S3 og V: Udskiftning af belysningssystemet samt etablering af bevægelsesmelder og dagslysregulering. -5.4 MWh Fjernvarme 5390 kwh Elvarme 1.4 MWh Fjernvarme, 317-1.1 MWh Fjernvarme 1070 kwh Elvarme -13 MWh Fjernvarme 13680 kwh Elvarme -15 MWh Fjernvarme, 34113 5448 kr. 20000 kr. 3.7 år 1220 kr. 6000 kr. 4.9 år 1600 kr. 8000 kr. 5 år 21010 kr. 144000 kr. 6.9 år 53470 kr. 400800 kr. 7.5 år
SIDE 2 AF 11 6 Bygning A1: Udskiftning af belysningssystemet samt etablering af bevægelsesmelder og dagslysregulering. 7 Bygning m. bibliotek: Udskiftning af belysningssystemet samt etablering af bevægelsesmelder og dagslysregulering. 8 Bygning G: Udskiftning af belysningssystemet samt etablering af bevægelsesmelder og dagslysregulering. -1.4 MWh Fjernvarme, 3130-5.2 MWh Fjernvarme, 12444-2.4 MWh Fjernvarme, 4851 4900 kr. 36800 kr. 7.5 år 19570 kr. 146200 kr. 7.5 år 7430 kr. 57000 kr. 7.7 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 17400 kr./år Samlet besparelse på el: 97000 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 114400 kr./år Investeringsbehov: 818800 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus.
SIDE 3 AF 11 Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 9 Pavillon ved K4: Udskiftning af vinduer/ruder til lavenergiruder. 540 kwh Elvarme 930 kr. 10 Pavillon ved K4: Udskiftning af belysningssystemet samt etablering af bevægelsesmelder og dagslysregulering. -261 kwh Elvarme, 548 520 kr. 11 Pavillon ved K4: Efterisolering af tag/loft. 914 kwh Elvarme 1570 kr. 12 Bygning G: Efterisolering af gulv mod kælder og krybekælder. 25 MWh Fjernvarme 11890 kr. 13 Bygning G: Efterisolering af varmerør i kælderen. 2.6 MWh Fjernvarme 1230 kr. 14 Bygning B1, B2, K1-K5, A2, A3, S2, S3 og V: Ny cirkulationspumpe til varmefordeling. 197 350 kr. 15 Bygning G: Udskiftning af vinduer/ruder til lavenergiruder. 4.3 MWh Fjernvarme 2020 kr. 16 Bygning m. bibliotek: Udskiftning af vinduer/ruder til lavenergiruder. 7.5 MWh Fjernvarme 3560 kr. 17 Bygning G: Efterisolering af tag/loft. 9.5 MWh Fjernvarme 4490 kr. 18 Bygning B1, B2, K1-K5, A2, A3, S2, S3 og V: Efterisolering af tag/loft. 19 Bygning B1, B2, K1-K5, A2, A3, S2, S3 og V: Udskiftning af vinduer/ruder til lavenergiruder. 57 MWh Fjernvarme 26900 kr. 44 MWh Fjernvarme 20880 kr. 20 Bygning m. bibliotek: Efterisolering af tag/loft. 20 MWh Fjernvarme 9470 kr. 21 Bygning B1, B2, K1-K5, A2, A3, S2, S3 og V: Etablering af nyt terrændæk. 79 MWh Fjernvarme 37480 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ovenstående besparelsesforslag er grupperet i to grupper, nemlig: Forslag med god rentabilitet og forslag der anbefales gennemført ved ombygning eller renovering af ejendommen.
SIDE 4 AF 11 Forslag med god rentabilitet bør altid gennemføres for at reducere bygningens varmetab og hermed udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen. Forslag der er angivet i forbindelse med renovering eller ombygning af ejendommen er ikke umiddelbart rentable at gennemføre, hvis man alene ser på udgiften til forslaget set i forhold til den opnåede besparelse, samt den forventede levetid på forslaget, men rent energi-økonomisk vil man altid opnå en besparelse på udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen ved at gennemføre forslaget. Ejendommen består af nedenstående 16 bygninger med et samlet erhvervsareal på ca. 3253 m². Bygning K1-K3, K5, A2, A3, S2 og S3: Louisevej 8, er alle opført i 1967 med et areal på 167 m² pr. bygning. Bygning K4: Louisevej 8, er opført i 1967 med et erhvervsareal på 167 m². I forbindelse med bygning K4 er der i 1997 opført en Pavillon på 32 m². Bygning A1: Louisevej 8, er opført i 2005 og har et samlet erhvervsareal på 186 m². Bygning G: Louisevej 8, er opført i 1967 med væsentlig om- eller tilbygning i 1985. Bygningen har et erhvervsareal på 296 m². Bygning B2: Louisevej 10, er en tidligere pedelbolig som i dag benyttes til undervisning, opført i 1967 med et erhvervsareal på 167 m². Bygning B1: A. D. Jørgensens Vej 1, er opført i 1967, med et erhvervsareal på 171 m². Bygning V: A. D. Jørgensens Vej 1 er opført i 1967, med et erhvervsareal på 167 m². Bygningen med bibliotek: A. D. Jørgensens Vej 1, er opført i 2001 med et erhvervsareal på 731 m². Er andet ikke nævnt gælder følgende tekst for alle 16 bygninger. Bygningerne anvendes til undervisning, herunder skole, gymnasium eller lignende. Brugstiden sættes til 45 timer pr. uge. Bygningerne opvarmes med fjernvarme. Bortset fra pavillonen i forbindelse med K4 der er el-opvarmet. Bygningerne fremstår energimæssigt uden væsentlige forbedringer siden opførelsestidspunktet. Der er flere rentable besparelsesmuligheder som det fremgår nærmere beskrevet i det efterfølgende. Energimærkningens skala fra A til G viser, hvor meget energi ejendomme bruger til opvarmning, sammenlignet med andre ejendomme til beboelse. En ny ejendom opført efter dagens krav har energimærkningen B. Ejendommens energimærke er F, hvilket betyder at der er tale om en ejendom med et forbrug i den høje ende. Ved gennemgang af bygningen forelå diverse plantegninger. Der er foretaget en vejledende opmåling til brug for energimærkningen. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Alle bygninger er med traditionelt fladt tag. Built-up tagenes isoleringstilstand er ikke mulig at registrere, hvorfor isoleringen er skønnet udfra opførelsestidspunktet til 50-100 mm isolering. Forslag 11: Pavillon ved K4: I forbindelse med udskiftning af tagpap på det flade tag anbefales det at efterisolere taget udvendigt til en samlet tykkelse på 350 mm.
SIDE 5 AF 11 Forslag 17: Bygning G: Det anbefales i forbindelse med udskiftning af tagpap på det flade tag at efterisolere taget udvendigt til en samlet tykkelse på 350 mm. Forslag 18: Bygning B1, B2, K1-K5, A2, A3, S2, S3 og V: Det anbefales i forbindelse med udskiftning af tagpap på det flade tag at efterisolere taget udvendigt til en samlet tykkelse på 350 mm. Forslag 20: Bygning m. bibliotek: Det anbefales i forbindelse med udskiftning af tagpap på det flade tag at efterisolere taget udvendigt til en samlet tykkelse på 350 mm. Herved nærmer isoleringsstandarden sig nutidens krav. Ydervægge Isoleringsforhold er baseret på besigtigelse samt skøn og vurdering ud fra husets opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Ydervæggene er generelt lette og skønnes isoleret med ca. 100 mm isolering. En del af ydervæggen ved gymnastiksalen er betonelementer som skønnes isoleret indvendigt og afsluttet med beklædning. Ellers er gymnastiksalen med lette ydervægge som den resterende del af bygningerne. Vinduer, døre, ovenlys mv. Beskrivelse af vinduer og døre samt glasforhold er baseret på besigtigelse på stedet. Vinduer og døre er generelt traditionelle med tolags termoruder i trækonstrukton. Enkelte vinduer er udskiftet til lavenergiruder. Der er massive døre i forbindelse med gymnastiksalen som skønnes at være isolerede. Forslag 9: Pavillon ved K4: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K. Forslag 15: Bygning G: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K. Forslag 16: Bygning m. bibliotek: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K. Forslag 19: Bygning B1, B2, K1-K5, A2, A3, S2, S3 og V: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder.
SIDE 6 AF 11 Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K. Det er vigtigt ved valg af leverandør at stille krav om lav U-værdi på glas og glas med varm kant. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Gulve og terrændæk Terrændæk skønnes på baggrund af opførselstidspunkterne at være henholdsvis betondæk og bjælkekonstruktion mod ventileret hulrum. I Gymnastiksalen er der uisoleret betongulv mod kælder og krybekælder. Forslag 12: Bygning G: Det anbefales at gulv mod kælder og krybekælder efterisoleres med minimum 100 mm nedefra, afsluttet med beklædning. Forslag 21: Bygning B1, B2, K1-K5, A2, A3, S2, S3 og V: Det anbefales i forbindelse med udskiftning af det eksisterende terrændæk at der foretages isolering i en tykkelse af ca. 300 mm isolering ved etablering af det nye terrændæk. Kælder Der er 162 m² kælder under gymnastiksalen. Kælderen er uopvarmet og derfor ikke medregnet i det samlede erhvervsareal. Ventilation Ventilation Bygningerne er med naturlig ventilation. Der er etableret mekanisk udsugning fra toiletter og bad, der starter sammen med lyset. Varme Køling Bygningen er uden køleanlæg. Varmeanlæg Bygningen er tilsluttet fjernvarmeforsyningen med et direkte anlæg, der kommer ind i bygning B2 samt i bygningen med bibliotek. Fra bygning B2 fordeles varmen ud til de resterende bygninger. Der er i hver bygning etableret en blandesløjfe. Der er suplerende elvarme idet pavillonen opført i forbindelse med K4 er elopvarmet. Forslag 1: Pavillon ved K4:
SIDE 7 AF 11 Det anbefales at pavillon tilsluttes den eksisterende fjernvarme der allerede er i bygning K4. Hvorved det er muligt at nedsætte udgifterne til opvarmning. Varmt vand Forsyningen af varmt brugsvand sker fra individuelle varmtvandsbeholdere placeret i de enkelte bygninger. I Bygningerne K1-K5, A2, A3, S2, S3, B1 og V sker forsyningen af varmt brugsvand fra 2 stk. 30 L el-opvarmede beholdere mrk. Metro, monteret på toiletterne i hver af de 11 bygninger. I Bygning A1 sker forsyningen af varmt brugsvand fra 1 stk. 30 L el-opvarmede beholder mrk. Metro. I bygning B2 sker forsyningen af varmt brugsvand fra 1 stk. 110 L el-opvarmede beholder mrk. Metro. Bygningen med biblioteket forsynes med varmt brugsvand fra 1 stk. 160 L beholder mrk. Metro, som er tilsluttet fjernvarmen. Forsyningen af varmt brugsvand til badefaciliteterne ved gymnastiksalen sker fra 1 stk. gennemstrømningsveksler opsat i kælderen. Der er cirkulation på det varme brugsvand med en tidsstyret cirkulationspumpe mrk. Grundfos UP 20-15N. Forslag 2: Bygning G: Det anbefales at udskifte cirkulationspumpen til det varme brugsvand med en frekvensstyret pumpe. Forslag 3: Bygning A1: Det anbefales at udskifte den el-opvarmede varmtvandsbeholder med en gennemstrømningsveksler med en god isoleringskappe. Veksleren etableres i forbindelse med blandesløjfen til fjernvarmen. Forslag 4: Bygning B1, B2, K1-K5, A2, A3, S2, S3 og V: Det anbefales at udskifte de el-opvarmede varmtvandsbeholdere med gennemstrømningsvekslere med en god isoleringskappe. Montering af en gennemstrømningsveksler er dog ikke altid ønskeligt set ud fra fjernvarmeværkets synspunkt, da denne kan betyde et forholdsvis stort tryktab på nettet, som værket skal kunne klare. En kombination af en gennemstrømningsveksler med en ladebeholder kan derfor være en kompromisløsning. Fordelingssystem Varmefordelingsnettet løber i jorden fra den ene blok til den næste og indenfor klimaskærmen i de enkelte blokke. I gymnastiksalen er varmefordelingsrørene ført i den uopvarmede kælder og krybekælder under gymnastiksalen. Der er i gymnastiksalen en cirkulationspumpe på fordelingssystemet mrk. Grundfos alpha2. Ligeledes er der i bygning B2 hvor fjernvarmen kommer ind monteret en cirkulationspumpe mrk. Grundfos UPE 32-80. Opvarmningen sker via radiatorer.
SIDE 8 AF 11 Forslag 13: Bygning G: Det anbefales at efterisolere rør til varmefordeling i den uopvarmede kælder med op til 60 mm rørskål. Hvorved det er muligt at nedsætte varmetabet fra rørene. Automatik Der er monteret termostatventiler på alle radiatorer, og der er monteret styring med udekompensering til regulering af fremløbstemperaturen samt natsænkning på varmeforsyningen. Pumper varme Forslag 14: Bygning B1, B2, K1-K5, A2, A3, S2, S3 og V: Det anbefales ved udskiftning af cirkulationspumpen til varmefordelingssystemet at anvende en frekvensstyret pumpe. El Belysning Til belysning er generelt anvendt almindelige 36 W armaturer med drosselspole. Belysningen er manuelt styret. Forslag 5: Bygning B1, B2, K1-K5, A2, A3, S2, S3 og V: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige armaturer, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 6: Bygning A1: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige armaturer, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 7: Bygning m. bibliotek: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige armaturer, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 8: Bygning G: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige armaturer, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 10: Pavillon ved K4: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige armaturer, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring.
SIDE 9 AF 11 Hårde hvidevarer I forbindelse med anskaffelse af nye elapparater, kan det oplyses, at hårde hvidevarer er EUmærket med hensyn til energiforbrug. Skalaen går fra A++ til G, med A++ som det med det laveste energiforbrug. Elselskabet har en liste over de elapparater der er på markedet, hvor der både oplyses om elforbruget og om eventuelt vandforbrug. Informationen er gratis. Der henvises i øvrigt til www.sparel.dk. Vand Vand Toiletter er generelt med lavt vandforbrug og 2-skyl (stort og lille skyl). Vedvarende energi Solvarme Der er ingen solvarmeanlæg. Etablering af solvarme er ikke optimalt til dette tilfælde, da skolen har lukket det meste af sommeren, hvor en solfanger kan producere mest varme. Skolen vil således kun kunne udnytte solfangernes lavere produktion resten af året, og der vil være en problemstilling omkring behandling af det varme vand der produceres mens skolen er lukket. Varmepumpe Der er ingen varmepumper. Da bygningen opvarmes med fjernvarme, anses det ikke på nuværende tidspunkt som værende rentabelt at etablere hverken solvarme eller varmepumper. Solceller Der er ingen solceller. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1967 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (kwh) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 3247 m²
SIDE 10 AF 11 Opvarmet areal: 3232 m² Anvendelse ifølge BBR: 420 Undervisning Kommentar til BBR-oplysninger: Der er forskel på det registrerede opvarmede areal og det registrerede erhvervsareal som det fremgår af BBRejermeddelelse. Der er kun foretaget en vejledende opmåling til brug for energimærkningen. Det er ejers ansvar at sikre at ejendommen er korrekt registreret i BBR-registret. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 475 kr./mwh Fast afgift på varme: 54000 kr./år El: 1.77 kr./kwh Vand: 35 kr./m³
SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Rådhuscentret 41 6500 Vojens Telefon: 74 54 28 15 E-mail: amo@botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: 26-04-2010 Energikonsulent nr.: 101383 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.