US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Historie Navn på universitet i udlandet: University College Dublin Land: Ireland Periode: Fra: 14-01-2013 Til: 28-05-2013 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? Jeg valgte at læse et semester i udlandet fordi jeg gerne ville have en international vinkling på min uddannelse, forbedre mit engelsk og udfordre mig selv fagligt og personligt. Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var mere end tilfreds. Opholdet var over alt forventning. Hjælp og vejledning Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Nej det gjorde jeg ikke. Hvis ja, hvordan vil du bedømme den modtagne vejledning? Begrund venligst
Modtog du praktisk hjælp af værtsuniversitetet? (f afhentning i lufthavn, hjælp til boligsøgning, hjælp til indskrivning og lignende) Jeg fik hjælp af UCD til boligsøgning, det var dog ikke til meget hjælp da de kun har et meget begrænset antal boliger til internationale studerende som er væk på få minutter, og jeg var derfor nød til at finde noget på egen hånd. Men derudover fik jeg hjælp til indskrivning, oplysning om fagene mm. De var utrolig hjælpsomme og svarede hurtigt på mail. Der var også mulighed for at blive hentet i lufthavnen, det benyttede jeg mig dog ikke af. Hvilken form for praktisk orientering var der vedrørende universitetet, campus, byen o.lign.? Den første uge var introduktionsuge hvor der var planlagt alt hvad man havde brug for i form af gratis shuttlebusser til Ikea til indkøb af evt nødvendige møbler, linned mm., city tours rundt i Dublin, guidet tur rundt på universitetet, introduktion til Erasmus studerende mm. Derudover arrangerede International Centre ture udenfor Dublin i weekenderne igennem hele semestret til en billig pris. Hvor tilfreds var du med den hjælp og information du fik fra det udenlandske universitet i forbindelse med dit ophold? Begrund venligst. Meget tilfreds. Der blev taget hånd om en fra man ankom og igennem hele semestret. Minus var dog boligsituationen. Man skal regne med at finde noget på egen hånd. Bolig Fandt det udenlandske universitet bolig til dig? Nej. Hvis nej hvordan fandt du bolig? Jeg fandt det på daft.ie og boede på Griffith Halls of Residence som var tilknyttet business skolen Griffith College. Hvilken boligtype boede du i? Beskriv venligst faciliteterne Jeg boede i et twin bedroom med en russisk pige og delte selve lejligheden med 4 i alt. Lejlighederne er meget små og ikke vedligeholdte som billederne antyder på nettet. Derudover betalte jeg 120 Euro pr. uge som er meget dyrt. Man må ikke have gæster efter
22.30 og end ikke besøge andre i bygningerne ved siden af, det straffes med bøde på 100 Euro. Derudover ryger stort set alle hash på campus. Jeg vil ikke anbefale nogen at bo der. Hvor langt havde du til universitetet, og hvordan kom du derhen? Ca. 6 km. Jeg købte buskort, men set i bakspejlet skulle jeg have købt en cykel som de fleste andre gjorde. Der gik ingen direkte bus fra Griffith, så enten skal man skifte bus eller gå ca. 20 min og tage en direkte bus fra centrum. Hvor tilfreds var du med din bolig? Begrund venligst Jeg var ikke tilfreds. Reglementet er meget omfattende for stedet, hvilket man først får når man har betalt hele huslejen som betales i en omgang. Jeg vil klart anbefale andre at finde en house family at bo hos, eller sammen med andre studerende. Fagligt udbytte Hvor tilfreds var du med det faglige udbytte? Meget tilfreds. Kunne du få alle de fag du ønskede? Overordnet set ja, men jeg kunne kun vælge fag fra level 2, da jeg selv var 2. års studerende. Hvilke kurser tog du, og hvordan var dit akademiske udbytte af kurserne du deltog i sammenlignet med et på dit studie på Aarhus Universitet? Skriv venligst titlen på kurset og sæt kryds ud for det faglige. Kursus British Empire in Decline Meget højt Højt Normalt Lavt Meget lavt Themes in Australian History Islam and Christianity International History Ireland Uncovered Hvordan var undervisningsformen sammenlignet med AU? (forelæsninger, holdundervisning etc.) Undervisningen var en blanding af forelæsninger og tutorials hvor man diskuterede primærkilder og forelæsningen. Derudover var der en midtvejsopgave på ca. 5 sider hvor hvert fag og 2-hours sitdown eams i slutningen af semestret. Sammenlignet med AU foretrak jeg UCD s undervisning. Mødepligt til seminarerne gav typisk 10% af den endelige
karakter, midtvejsopgaven 30% og eksamen 60% hvilket gav et bredere billede af ens kunnen. Hvordan var læsebyrden/arbejdsmængden sammenlignet med AU? Byrden var større. Opnåede du merit for de fag du tog? Ja Hvordan var faciliteterne på universitetet (computere, bibliotek, internet)? Beskriv venligst Gode. Der manglede dog nok stik i læsesalene hvilket resulterede i at man ofte ledte længe efter en plads ved siden af et stik da de fleste ikke anvender computer.
Udgifter Hvor store var dine udgifter til nedenstående områder under opholdet? Angiv omkostningerne så præcist som muligt. Kroner Husleje pr. måned Kost pr. måned Rejseomkostninger i alt Bøger i alt Forsikring i alt Andre omkostninger i alt Hvilke? 420 Euro pr måned 1000 kr 25000 500 0 kr Bus; 30 dages rambler student ticket koster 91 Euro (knap 700 kr.). Modtog du økonomisk støtte ud over SU og stipendier fra Aarhus Universitet? Hvis ja, hvilke og har du nogen råd i forbindelse med legatsøgning? Nej det gjorde jeg ikke. Irland er et forholdsvist dyrt land at leve i, men det udgifterne ligger på nogenlunde samme som Danmark, så det skulle ikke komme som den store økonomiske overraskelse. Hvilke muligheder havde studerende for at arbejde? Krævedes der særlige tilladelser? UCD har en masse societies for alverdens interesser som de studerende arrangerer sig meget i. Jeg var medlem af en klatreklub og en forening for de internationale studerende. Nogle af de andre arbejdede som barnepige ved siden af studierne, men generelt arbejdede ingen af os imens vi var der. Kulturelle og sociale forhold Hvordan var dine oplevelser med at bo i et andet land og leve i en anderledes kultur? De første par uger var ret svære fordi man skulle skabe sig et helt nyt netværk og have styr på en masse praktisk, såsom have diverse papirer mellem UCD og Aarhus Universitet underskrevet. Men efterfølgende gik det over alt forventning og irerene er et virkelig imødekommende folk.
Arrangerede værtsuniversitetet sociale aktiviteter for de udvekslingsstuderende? Beskriv Ja det gjorde de. De arrangerede flere tema aftener såsom quiz aftener og busture omkring Dublin i weekenderne. Derudover var der International Society som de fleste internationale studerende var medlem af og som bl.a. arrangerede ture over flere dage til bl.a. Belfast og Galway. Hvor let var det at knytte venskaber med de lokale studerende? Mit indtryk var at det er rigtig nemt hvis man forsøger, men jeg havde en stor omgangskreds iblandt de andre internationale studerende. Hvor let var det at knytte venskaber med de andre udvekslingsstuderende? Let, da de ligesom en selv, skal skabe et nyt netværk. Var der kulturelle udfordringer, f.eks. kommunikationsvanskeligheder? Beskriv Ikke særligt. Det var tværdigmod utrolig interessant at få andre perspektiver på tingene og få udfordret de kulturelle værdier og opfattelser man medbragte fra sit eget land. Hvilke kulturelle aspekter satte du størst pris på? Er der mere information, du mener, fremtidige udvekslingsstuderende vil have gavn af, når de besøger dit værtsuniversitet eller tager på udveksling generelt? Jeg tog et engelsk kursus (TOEFL kursus) på aftenskole inden jeg tog af sted. Selvom det engelske kommer hurtigt, syntes jeg det var meget brugbart lige at få det skriftlige og mundtlige opfrisket inden. Sørg for at deltage i de arrangementer som UCD og de forskellige societies laver, vær åben, og få set resten af Irland udover Dublin. Det er et fantastisk land med flot natur og et imødekommende folk som har en masse at fortælle. Må interesserede studerende kontakte dig vedrørende studieophold i udlandet? Hvis ja, udfyld da venligst nedenstående rubrikker. Navn: Kia Jensen E-mail: kiakathrine@hotmail.com
TAK fordi du brugte tid på at udfylde skemaet! US AARH