SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Tølløsevej 3C 4330 Hvalsø BBR-nr.: 350-005641 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek København Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 34134 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 41 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/07/08-30/06/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Udskiftning af glødepærer. -0.9 MWh Fjernvarme, 1324 kwh el 2060 kr. 1125 kr. 0.5 år 2 Etablering af urstyring på brugsvandspumpen 1.7 MWh Fjernvarme, 307 kwh el 1670 kr. 5000 kr. 3 år 3 Efterisolering af etageadskillelsen mod kælder. 9.2 MWh Fjernvarme 5890 kr. 67500 kr. 11.5 år 4 Etablering af automatisk regulering på radiatorsystemet. 3.9 MWh Fjernvarme, - 393 kwh el 1710 kr. 20000 kr. 11.7 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger.
SIDE 2 AF 9 De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 8600 kr./år Samlet besparelse på el: 2400 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 11000 kr./år Investeringsbehov: 93630 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 5 Efterisolering af vinduesbrystninger. 1.5 MWh Fjernvarme 990 kr. 6 Etablering af solcelleanlæg. 7267 kwh el 14350 kr. 7 Efterisolering af ydervægge. 2.4 MWh Fjernvarme 1530 kr. 8 Udskiftning til energiruder. 3.8 MWh Fjernvarme 2430 kr.
SIDE 3 AF 9 9 Efterisolering af terrændæk. 3.4 MWh Fjernvarme 2160 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ovenstående besparelsesforslag er grupperet i to grupper: Forslag med god rentabilitet og forslag der anbefales gennemført ved ombygning eller renovering af ejendommen. Forslag med god rentabilitet bør altid gennemføres for at reducere bygningens varmetab og hermed udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen. Forslag der er angivet i forbindelse med renovering eller ombygning af ejendommen er ikke umiddelbart rentable at gennemføre, hvis man alene ser på udgiften til forslaget set i forhold til den opnåede besparelse, samt den forventede levetid på forslaget, men rent energi-økonomisk vil man altid opnå en besparelse på udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen ved at gennemføre forslaget. Energimærkningen vedrører ejendommen Tølløsevej 3C, 4330 Hvalsø, matrikelnr. 59C, Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø. Ejendommen er hjemsted for børnehaven Remisen. Energimærkningen er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Beregningerne er foretaget på EDB-programmet EK-Pro version 4. Ejendommen. Bygningen er opført i 1969 med en senere tilbygning mod øst opført i 2003. Bygningen anvendes til daginstitution. Brugstiden er sat til 50 timer pr. uge. Bygningen opvarmes med fjernvarme. Dokumentationsmateriale. Ved bygnings gennemgang forelå ikke-målfaste plan- og facadetegninger af den samlede bygning. Tegningerne er uden detaljerede oplysninger om bygningskonstruktionernes opbygning. Der er derfor foretaget en vejledende opmåling til brug for energimærkningen. Under besigtigelsen var der adgang til alle rum. Der er ikke udført destruktive bygningsundersøgelser. Forbrug. I energimærket indgår det beregnede varmeforbrug til rumopvarmning, til opvarmning af varmt brugsvand og det beregnede elforbrug til drift af pumper og motorer på varme- og brugsvandsanlæg til eventuelle ventilationsanlæg og varmeflader samt til den faste loftsbelysning, idet der korrigeres for det varmetilskud, der stammer fra personer, solindfald og elektriske apparater. Ved beregning af energimærker er alle rum, som indgår i beregningen forudsat opvarmet til mellem 20 og 21 C. Der kan være store forskelle mellem denne forudsætning og den faktiske brugeradfærd med hensyn tilopvarmning og udluftning samt forbrug af det varme vand. Det beregnede årlige varmeforbrug er opgjort til 67 MWh. Mærkningen: Energimærkningens skala fra A til G viser, hvor meget energi ejendomme bruger til opvarmning, sammenlignet med andre ejendomme til beboelse. En ny ejendom opført efter dagens krav har energimærkningen B. Ejendommens energimærke er F, hvilket betyder at der er tale om en ejendom med et forbrug i den høje ende. Bygningen fremstår energimæssigt uden væsentlige forbedringer siden opførelsestidspunktet. Der er rentable
SIDE 4 AF 9 besparelsesmulighed, som det fremgår nærmere beskrevet i det efterfølgende. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tagkonstruktionen på den ældste del er sadeltag med gitterspær og med tagdækning af bølgeeternitplader. Loftisoleringen udgøres af ca. 30-35 cm granuleret mineraluld. Tagkonstruktionen på tilbygningen er skråtag med ensidigt fald med tagdækning af tagpap. Isoleringstykkelsen skønnes til ca. 300 mm mineraluld. Ydervægge Ydervæggene i den ældste del af bygningen vurderes at være 30 cm isoleret hulmur med forog bagmur af tegl. Isoleringstykkelsen skønnes til 75 mm. Vinduesbrystningerne udgøres af lette facadepartier med en ind- og udvendig pladebeklædning, hvor isoleringstykkelsen skønnes til 50 mm. Ydervæggene på tilbygningen er en let trækonstruktion med en udvendig bræddebeklædning og en indvendig pladebeklædning med en tykkelse på 25-30 cm. Isoleringstykkelsen skønnes derfor til 20 cm. Forslag 5: Det foreslåes, at de lette vinduesbrystninger i bygningens ældste del efterisoleres med yderligere 100 mm mineraluld. Forslag 7: Det foreslåes, at ydervæggene i bygningens ældste del efterisoleres med en indvendig forsatsvæg med en isoleringstykkelse på 100 mm, der afsluttes med en pladebeklædning. Efterisoleringen kan evt. foretages udvendigt ved opsætning af hårde mineraluldsbatts, der afsluttes med et armeret pudslag. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduerne er med karm- og rammemateriale af træ. Glasset i den ældste del er to lag glas i form af koblede rammer, mens glasset i dørene er to-lags termoruder med fyldning af atmosfærisk luft. Vinduesglasset i tilbygningen er lavenergi-termoruder med metalbelægning og gasfyldning. Forslag 8: Det foreslåes, at vinduesglasset i den ældste del af bygningen udskiftes til lavenergitermoruder med metalbelægning og gasfyldning. Forslaget her viser den samlede besparelse ved en generelt gennemført udskiftning.
SIDE 5 AF 9 I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K. Det er vigtigt ved valg af leverandør at stille krav om lav U-værdi på glas og glas med varm kant. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden,skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Gulve og terrændæk Gulvkonstruktionen i den ældste del er dels terrændæk og dels støbt betondæk mod kælderen. Terrændækket vurderes at være uden egentlig terrænisolering jf. bygningens opførelsestidspunkt i 1969. Der kan dog være et kapillarbrydende lag evt. i form af Lecanødder. Betondækket mod kælderen vurderes at være uisoleret. Gulvkonstruktionen i tilbygningen er terrændæk, der jf. opførelsestidspunktet vurderes at være isoleret med 200-250 mm terrænisolering. Forslag 3: Det foreslåes, at kælderdækket tillægsisoleres med 100 mm hårde mineralulds batts, der opsættes på dækkets underside. Forslag 9: Det foreslåes, at der i forbindelse med evt. renoveringsarbejder, udføres en terrænisolering af terrændækket i den ældste del med 200 mm trædefast mineraluld eller Styropor. Kælder Bygningens delvise kælder er med kældergulv og kælderydervægge udført i beton, der jf. opførelsestidspunktet vurderes det at være uden egentlig terrænisolering. Det bemærkes særskilt, at kælderen er uopvarmet. Den er derfor, rent beregningsmæssigt i forbindelse med energimærkningen, er regnet som værende beliggende uden for bygningens klimaskærm. Ventilation Ventilation Bygningen er naturligt ventileret, primært gennem oplukkelige vinduer og tilfældige utætheder i klimaskærmen, specielt i døre- og vinduesfalse. Den naturlige ventilation er suppleret med enkelte manuelt betjente små udsugningsventilatorer i enkelte rum. Varme Varmeanlæg
SIDE 6 AF 9 Bygningen opvarmes med vandbåren fjernvarme fra Hvalsø Kraftvarmeværk gennem et tilsluttet anlæg, der er etableret i kælderen. Tilslutningsanlægget er et direkte anlæg uden varmeveksler og uden cirkulationspumpe og automatisk regulering. Forslag 4: Det foreslåes, at der på radiatorsystemet til den ældste del af bygningen etableres en blandesløjfe med cirkulationspumpe og automatisk regulering af temperaturen til radiatorerne. Varmt vand Det varme vand opvarmes i en varmtvandsbeholder af fabrikat Metro type 60-50 med et beholdervolumen på 160 liter og en kappeisolering på 50 mm skum materiale, der er installeret i forbindelse med tilslutningsanlægget i kælderen. Fordelingsrørene for det varme brugsvand er ligeledes ført under loft i kælder samt i terrændækket i bygningens ældste del. Rørisoleringen i kælderen er ca. 30 mm mineraluld, mens isoleringsstandarden i terrændækket ikke har kunnet registreres. Der er etableret cirkulation på det varme brugsvand, hvor cirkulationspumpen er af fabrikat Grundfos type UPS 15-35 med en effekt på 50 W. Pumpen skønnes til at være i konstant døgndrift. Forslag 2: Det foreslåes, at brugsvandspumpen etableres med en simpel urstyring, der standser cirkulationen af brugsvandet uden for bygningens brugstid. Fordelingssystem Radiatorsystemet i bygningens ældste del er et to-strenget anlæg. Fordelingsrørene er dels ført under loft i kælder, hvor der er registreret en rørisolering på ca. 30 mm. I den øvrige del af den ældste bygning er fordelingsrørene til radiatorerne ført i terrændækket, hvorfor det ikke har været muligt at registrere en evt. rørisolering. I tilbygningen er der etableret gulvvarme, hvor fordelingssystemet er placeret i kælderen. Automatik Radiatorsystemet i den ældste del af bygningen styres tildels af en rumtermostat, der er placeret i gangarealet. Der er desuden etableret sænkning af rumtemperaturen i nat og weekender. Der er termostatiske radiatorventiler på samtlige radiatorer. Gulvvarmeanlægget i tilbygningen styres af rumtermostater i hvert enkelt rum. El Belysning Den faste loftbelysning udgøres dels af moderne lysrørsarmaturer med 28 W lysstofrør og
SIDE 7 AF 9 højfrekvente forkoblinger, dels af et antal nedhængte loftpendler, hvor lyskilderne er 60 W glødepærer. Udebelysningen udgøres af et antal nyere skotlamper på tilbygningen samt et par ældre vægarmaturer med glaskuppel på den oprindelige bygning. Der skønnes at være anvendt kompaktlysrør, samt at belysningen styres af et skumringsrelæ. Forslag 1: Det anbefales, at den nuværende brug af glødepærer erstattes med lavenergi-pærer. Dette bl.a. da glødepærer nu er udgået af handlen. Hårde hvidevarer Hvidevarerne i køkkenet omfatter køleskab, fryseskab, indbygningskomfur, elektrisk indbygningsovn samt opvaskemaskine, hvis alder bedømmes til ca. 10 år. Desuden er der i kælderen installeret en vaskemaskine. I forbindelse med anskaffelse af nye elapparater, kan det oplyses, at hårde hvidevarer er EUmærket med hensyn til energiforbrug. Skalaen går fra A++ til G, med A++ som det med det laveste energiforbrug. Elselskabet har en liste over de elapparater der er på markedet, hvor der både oplyses om elforbruget og om eventuelt vandforbrug. Informationen er gratis. Der henvises i øvrigt til www.sparel.dk. Vand Vand Toiletterne er primært moderne typer med lavt vandforbrug og toskyls-funktion, idet der dog findes enkelte ældre børnetoiletter med étskyls-funktion. Vandarmaturerne vurderes at have lavt vandforbrug, idet der er anvendt etgrebs-armaturer samt automatiske vandarmaturer i børnetoiletterne. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke installeret solvarme, jordvarmepumpe, solceller eller anden form for vedvarende energi. Det vurderes ikke at være rentabelt at etablere solvarmeanlæg til opvarmning af varmt brugsvand, idet varmtvandsforbruget vurderes at være ganske lavt. Solceller Forslag 6: Det vurderes, at den sydvendte tagflade på den ældste del af bygningen er velegnet til installering af et solcelleanlæg med et panelareal på op til 100 m². Bygningsbeskrivelse
SIDE 8 AF 9 Opførelsesår: 1969 År for væsentlig renovering: 2003 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 339 m² Opvarmet areal: 339 m² Anvendelse ifølge BBR: 440 Daginstitution Kommentar til BBR-oplysninger: Ejendommens BBR-meddelelse anses for retvisende for så vidt angår bygningsarealer, anvendelse og opvarmningsform. Materialeangivelsen for tilbygningen mangler. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 641.25 kr./mwh Fast afgift på varme: 7733 kr./år El: 1.975 kr./kwh Vand: 65.85 kr./m³
SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Nørrebrogade 26 2200 København N Telefon: 35 35 01 65 E-mail: 2200@botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: 02-09-2010 Energikonsulent nr.: 250957 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.