Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012

Relaterede dokumenter
Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsynet med luftfarten. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere. Oktober 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af aktivitet på sygehusene. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

RIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. Oktober 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. April 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Beretning til Statsrevisorerne om viden om effekter af de sociale indsatser. Juni 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser. August 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. November 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i Marts 2012

RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2006 RN A406/06

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Marts 2010

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forebyggelse af hackerangreb. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

December Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i Marts 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger. Januar 2013

RIGSREVISIONEN København, den 20. juli 2006 RN A103/06

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Februar 2012

RIGSREVISIONEN København, den 27. februar 2004 RN B305/04

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets indkøb af større materiel. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte. Februar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltningen af statslige tilskud. August 2013

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03

Rigsrevisionens notat om beretning om undervisning og aktivering af asylansøgere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010

Statsrevisorerne (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Oktober 2008

Rigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Rigsrevisionens notat om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af Udbetaling Danmark. August 2013

Februar Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. December 2013

Rigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde. December 2014

Rigsrevisionens notat om beretning om Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Transkript:

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Januar 2012

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale indsatser (beretning nr. 15/2007) 2. januar 2012 RN A601/12 I. Indledning 1. Jeg lovede i mit notat til Statsrevisorerne af 21. november 2008 i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4, om viden om effekter af de sociale indsatser, at jeg ville følge udviklingen på området. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2007, s. 130-131. Jeg oplyste i notatet, at jeg ville følge Social- og Integrationsministeriets (tidligere Velfærdsministeriet, benævnes Socialministeriet) arbejde med strategien for produktion og formidling af viden og statistik samt implementering af strategien for at vurdere, i hvilket omfang arbejdet bidrager til, at de sociale indsatser fremover kan baseres på viden om effekt. 2. Rigsrevisionens opfølgning er baseret på et møde med og gennemgang af materiale fra Socialministeriet. 3. Socialministeriet har udarbejdet en samlet vidensstrategi for produktion og formidling af viden og statistik i form af Handlingsplan for bedre brug af aktuelt bedste viden fra november 2009. Jeg gennemgår i det følgende strategien og ministeriets arbejde med at implementere handlingsplanens initiativer og ministeriets opfølgning på initiativerne. II. Strategi for produktion og formidling af viden og statistik 4. Handlingsplan for bedre brug af aktuelt bedste viden blev udarbejdet i forbindelse med et koncernprojekt, der startede i 2008. Socialministeriet har oplyst, at handlingsplanen kan ses som en samlet plan for, hvordan ministeriet ved hjælp af et mere systematisk arbejde med brug af aktuelt bedste viden og bedre implementering bedst muligt kan understøtte processen fra politikformulering til effekt for borgeren. Ministeriet respekterer dog samtidig, at det er en grundlæggende præmis på området, at kommunernes råderum bevares. Handlingsplanen bygger videre på det arbejde med effekter, som ministeriet allerede var i gang med, da Rigsrevisionen gennemførte undersøgelsen om viden om effekter af de sociale indsatser. Med handlingsplanen er arbejdet med at styrke viden om effekter af de sociale indsatser ifølge ministeriet gået ind i en ny og mere gennemgribende fase. 5. Handlingsplanen indeholder 18 initiativer, som er vist i boks 1. 13 af initiativerne fokuserer på at fremme brugen af aktuelt bedste viden. Initiativerne har til formål at styrke Socialministeriets arbejde med at levere beslutningsgrundlag, der er baseret på den aktuelt bedste viden, til ministeren og de politiske beslutningstagere. Initiativernes sigte er desuden at gøre ministeriet bedre til at stille den viden om løsninger og effekter, som kommunerne efterspørger, til rådighed.

2 De øvrige 5 initiativer med fokus på at fremme implementeringen af indsatser, politikker mv. har til formål at sikre, at der tidligt i den politiske proces tages stilling til, hvilke redskaber der skal anvendes for at understøtte implementeringen. De 5 initiativer sigter også mod, at ministeriet i større grad end tidligere skal yde støtte til implementering af initiativer i kommunerne. BOKS 1. OVERSIGT OVER HANDLINGSPLANENS 18 INITIATIVER 1. Brug af aktuelt bedste viden i politikformulering og social praksis Kilder til viden og data 1. Rutiner for systematisk anvendelse af viden fra koncernens arbejde. 2. Bedre anvendelse af resultatbaseret styring. 3. Pilotprojekt om udvikling og afprøvning af socialfaglige metoder. 4. Strategi for forskning. 5. Effektiv indberetningsløsning. 6. Koncernens SAS-anvendelse. 7. Bedre anvendelse af eksisterende data. 8. Kvalitets- og effektdata på socialområdet. Vurdering og formidling 9. Fælles søgefunktion. 10. Sammenhængende vidensflow. 11. Bedre formidling via hjemmesider. 12. Servicestyrelsens brobyggerfunktion. 13. Styrket samarbejde med KL om brug af aktuelt bedste viden. 2. Bedre implementering 14. Bedre begrebsanvendelse. 15. Implementeringsguide. 16. Uddannelse som implementeringsredskab. 17. Sagsbehandlings- og udredningsmetoder. 18. Bedre anvendelse af digitaliserings- og andre udviklingsinitiativer. 6. Handlingsplanens 18 initiativer rummer i de fleste tilfælde hver 2 eller flere delinitiativer. Delinitiativerne er rettet mod forskellige dele af Socialministeriets organisation og samspillet mellem disse. Karakteren af delinitiativerne varierer fra koordineringsredskaber til større udviklingsprojekter. 7. Produktion og formidling af viden om effekter af de sociale indsatser er forankret i en række af handlingsplanens initiativer, herunder fx i initiativ nr. 2. Bedre anvendelse af resultatbaseret styring og initiativ nr. 4. Strategi for forskning. Initiativerne skal bidrage til, at Socialministeriet kan samle og nyttiggøre den eksisterende viden, skabe ny viden gennem forskning og systematisk opfølgning på resultater og effekter af politiske tiltag samt sikre, at ministeriet anvender den aktuelt bedste viden. 8. Produktion og formidling af statistik er centralt for at opnå viden om effekter af de sociale indsatser og er bl.a. omfattet i handlingsplanens initiativ nr. 7. Bedre anvendelse af eksisterende data og initiativ nr. 8. Kvalitets- og effektdata på socialområdet. Med initiativerne skal Socialministeriet skabe overblik over eksisterende data og sikre systematisk og ensartet dokumentation af bl.a. effekter af de sociale indsatser. Initiativ nr. 7 skal desuden sikre, at ministeriet anvender data mere strategisk og koordineret.

3 9. Jeg finder det tilfredsstillende, at Socialministeriet med Handlingsplan for bedre brug af aktuelt bedste viden har udarbejdet en samlet vidensstrategi for produktion og formidling af viden og statistik inden for socialområdet. Jeg finder derfor ikke anledning til at følge dette yderligere. III. Implementering af strategien 10. Socialministeriet har udarbejdet et implementeringsskema for handlingsplanens 18 initiativer, hvor indhold og status for hvert enkelt initiativ er beskrevet. Ministeriet har oplyst, at handlingsplanen skal ses som et bruttokatalog over initiativer, som ministeriet arbejder for gradvist at gennemføre. 11. Socialministeriet har oplyst, at ministeriet har understøttet implementeringen af handlingsplanen gennem en række permanente organisatoriske ændringer i ministeriet. Ministeriet har fx oprettet nye enheder, hvis opgaveporteføljer afspejler handlingsplanens fokusområder. 12. Socialministeriets arbejde med handlingsplanens initiativer har løbende været fulgt af følgegrupper, der består af de centrale aktører med ansvar for at gennemføre initiativerne. Følgegrupperne har i en række tilfælde besluttet, at visse initiativer skulle integreres i andre af handlingsplanens initiativer eller i initiativer uden for handlingsplanen. 13. En række af de delinitiativer, der er blevet integreret i andre initiativer, handler om statistik. Socialministeriet begrunder disse ændringer i strategien med, at nogle delinitiativer ikke længere er hensigtsmæssige efter ressortdelingen i 2010, hvor indenrigs- og socialområdet blev adskilt. Ud over initiativer i handlingsplanen arbejder ministeriet med at forbedre statistikgrundlaget i ministeriet og kommunerne gennem andre initiativer, hvor især dokumentationsprojekter på ministeriets hovedområder er centrale. Dokumentationsprojekterne har fokus på at forbedre og forenkle statistikindsamlingen og dermed sikre et bedre og sammenhængende statistikgrundlag. Dokumentationsprojekterne realiseres gennem aftaler mellem Socialministeriet, KL og Finansministeriet. Det er et gældende princip for dokumentationsprojekterne, at det tilstræbes, at indsamlingen af data i videst muligt omfang sker elektronisk gennem kommunernes sagsbehandlingssystemer og på CPR-nr.-niveau, men det er ikke en forudsætning for projekterne. 14. Socialministeriet har efter Rigsrevisionens vurdering implementeret ca. ⅔ af handlingsplanens initiativer. De implementerede initiativer omfatter bl.a. optimering af interne arbejdsgange i Socialministeriet og Servicestyrelsen, der skal fremme brugen af den aktuelt bedste viden om sociale indsatser. De udestående initiativer omfatter bl.a. en implementeringsguide, som skal medvirke til, at beslutningsgrundlagene for fremtidige politiske beslutninger gennemgår en procedure, der sikrer, at den aktuelt bedste viden indgår. 15. Socialministeriet har oplyst, at ministeriet fortsat har fokus på at implementere handlingsplanens initiativer, da det er en første og afgørende forudsætning for, at initiativerne kan få en effekt. Ministeriet arbejder samtidig med at implementere andre initiativer, der har samme overordnede mål som handlingsplanen, fx gennem Barnets Reform. 16. Socialministeriet har oplyst, at ministeriet ikke finder det relevant at implementere handlingsplanen punkt for punkt. Ministeriet har dog anerkendt, at der fortsat er en implementeringsudfordring i forhold til handlingsplanen, og at der er relevante initiativer, der endnu ikke er implementeret. Ministeriet ser derfor en udfordring i at sikre en dækkende og hensigtsmæssig anvendelse af handlingsplanens initiativer, så de giver faglig merværdi i sidste ende i form af øget effekt for borgerne.

4 17. Socialministeriet har desuden oplyst, at en central følgegruppe med repræsentanter fra forskellige dele af ministeriets organisation følger og koordinerer implementeringen af handlingsplanens initiativer. Implementering af væsentlige dele af handlingsplanen indgår også i ministeriets resultatkontrakt med Servicestyrelsen. Ministeriet finder det vigtigt, at en eventuel strategi for og central koordinering af implementeringen får et tilstrækkeligt fremadrettet sigte med fokus på handlingsplanens overordnede mål. 18. Socialministeriet har efter min opfattelse ikke en samlet strategi for implementeringen af handlingsplanens initiativer, herunder en prioritering af implementeringen af de udestående initiativer. Ministeriet har ligeledes ikke en samlet strategi for, hvordan ministeriet vil følge op på handlingsplanens initiativer. 19. Jeg konstaterer, at Socialministeriet har implementeret en stor del af initiativerne i ministeriets strategi for produktion og formidling af viden og statistik inden for socialområdet, men at der endnu udestår implementering af flere initiativer. Jeg finder det væsentligt, at ministeriet koordinerer implementeringen af handlingsplanens initiativer, og at der derved er et centralt fokus på at opnå de effekter, som handlingsplanens initiativer havde til formål at skabe. Jeg er desuden enig med ministeriet i, at det er vigtigt, at ministeriet i koordineringen har et fremadrettet sigte med fokus på handlingsplanens overordnede mål. Det er efter min opfattelse en central del af koordineringen, at ministeriet har en samlet strategi for implementeringen af handlingsplanen. Med en strategi kan ministeriet sikre, at de ændringer, der foretages i løbet af implementeringen, ikke påvirker den overordnede målsætning med handlingsplanen. IV. Afslutning 20. Jeg finder det tilfredsstillende, at Socialministeriet med Handlingsplan for bedre brug af aktuelt bedste viden har udarbejdet en samlet vidensstrategi for produktion og formidling af viden og statistik inden for socialområdet. Jeg finder derfor ikke anledning til at følge dette yderligere. 21. Jeg konstaterer, at Socialministeriet har implementeret en stor del af initiativerne i ministeriets strategi for produktion og formidling af viden og statistik inden for socialområdet, men at der endnu udestår implementering af flere initiativer. Jeg finder det væsentligt, at ministeriet koordinerer implementeringen af handlingsplanens initiativer, og at ministeriet har en samlet strategi for implementeringen af handlingsplanen. Med en strategi kan ministeriet sikre, at de ændringer, der foretages i løbet af implementeringen, ikke påvirker den overordnede målsætning med handlingsplanen. Jeg finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at ministeriet hverken har en samlet strategi for implementeringen af Handlingsplan for bedre brug af aktuelt bedste viden eller en samlet strategi for, hvordan ministeriet vil følge op på, om handlingsplanens initiativer bidrager til, at de sociale indsatser baseres på viden om effekt. 22. Jeg vil følge Socialministeriets fortsatte arbejde med at implementere strategien for produktion og formidling af viden og statistik, og hvordan ministeriet følger op på, at de sociale indsatser i stigende grad baseres på viden om effekt. 23. Jeg vil orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning. Henrik Otbo