IRLAND 24. 30. august 2009 Atlanterhavet i oprør. T. S. DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich og Ole Geertz-Hansen
Forord Fra den 24 30/8 2009 afholdt DOF-Travel sin tredie tur til Cork og Kerry i det vestlige Irland. Igen i udmærket samarbejde med det irske bureau Abbey Tours. Vejret var præget af kraftig blæst og regn, en smagsprøve på orkanen Bill, som hærgede den amerikanske kyst. Det medførte aflysning af turen til Skellig Island, som i stedet blev erstattet af en ekstra tur til Mitzen Head og omegn. Under hele turen havde vi bus til rådighed, og kun under havturen til Cape Clear Island kunne vores fremragende chauffør Danny holde fri. Vi boede på i alt 3 luksuriøse hoteller i Dingle, Sneem og Schull, alle beliggende ud til flod eller hav. En stor tak til samtlige deltagere der, trods vejrgudernes vrede, red stormen af med godt humør, så vi endnu engang kan se tilbage på en vellykket tur på den grønne ø. En ekstra tak til Tage og Kim for de flotte fotos til rapporten Ole og John. Deltagere: Inger og Bo Carstensen, Lise Larsen, Lillian Pedersen, Vibeke Bøstrup, Else Helmer, Tage Stampe, Niels Thorbjørn Jensen, Tine og Kim Moesgaard Iburg, Kirsten Abildstrøm, Hanne Jensen, Ida og Tønne Tønnesen, Lis og Jørgen Klarskov Andersen, Helle Johannesson, Aase Avnsbjerg Nielsen, Ellen Margrethe Hansen, Lis Geertz-Hansen, Ole Geertz-Hansen (leder), Lisbeth Strandmark og John Speich (leder). Ikke et øje tørt. Havobs i blæsten ved Mitzen Head. T. S.
Turforløb. Mandag 24/8-2009. Afgang fra Kastrup Lufthavn kl. 9:05. med SAS. Ankomst Dublin kl. 10:25. lokal tid. Transfer med bus til Dingle og Dingle Benners Hotel i Kerry med stop undervejs. Tirsdag 25/8-2009. Busekskursion til Brandon Head og Bay samt omgivelser. Atter overnatning på Dingle Benners Hotel. Onsdag 26/8-2009. Transfer fra Dingle Sneem med stop på Valencia Island. Overnatning på Sneem Hotel.(Sejltur til Skellig Island aflyst pga kraftig blæst). Torsdag 27/8-2009. Transfer fra Sneem Schull i Cork med stop ved Killarny NP og Mitzen Head undervejs. Overnatning på Harbour Viev Hotel. Fredag 28/8-2009. Busekskursion til Mitzen Head, lagunen Lissagriffin og Crookhaven. Atter overnatning på Harbour Viev Hotel. Lørdag 29/8-2009. Med færge kl.10:30 fra Schull til Cape Clear Island. Retur med færge kl.17:30. Atter overnatning på Harbour Viev Hotel. Søndag 30/9-2009. Transfer fra Schull Dublin Airport med stop undervejs. Flyafgang kl.18:40 med ankomst Kastrup Lufthavn kl. 21:50 En erfaren fisker i båden K. I.
Dagbog. Mandag 24/8: Vejr: Skyet med kraftige regnbyger, frisk SW +15 gr. Planmæssig afgang fra Kastrup lufthavn kl. 9:05 med ankomst til Dublin kl. 10:25. Her ventede vores chauffør Danny med en 41 personers bus, der lige akkurat kunne klare de smalle veje, vi skulle benytte. Og Danny viste sig ikke kun at være en dygtig chauffør, men også som en hyggelig humørspreder der gav god service, hvilket vi ikke kan takke ham nok for. Efter frokost og kaffestop i den smukke og farverige by Adare gik det videre til vores hotel i den ligeledes farverige havneby Dingle, hvortil vi ankom ved 18tiden. Farveladeglade irske huse ses overalt i byerne. T. S. Tirsdag 25/8: Vejr: Halvskyet med regnbyger, frisk WSW +16 gr. God sigt. Efter vækning af syngende rødhalse samt en gang solid irsk morgenmad kørte vi mod Brandon Point, hvor vi pga. de smalle og nogen steder elendige veje, først var fremme ved 10tiden. Vinden her er bedst for havfugle i nordvestenvind, men selvom vinden ikke var optimal, fik vi en god introduktion til havfuglene. Det var godt nok ikke havfugle, men en vandrefalk der først var på scenen, da vi ankom til pointet. Udover karakterfuglene suler, mallemukker, rider og enkelte alm. skråper overraskede stedet med 1 ung sabinemåge, 2-3 små stormsvaler samt 3 alm. og 1 storkjove. Oppe fra de grønne lyngklædte bjergsider kunne vi høre alpekrager, som åbenbart var mere generte end de 3 ravne, der konstant var omkring os. Under indtagelse af vores medbragte frokost blev vi underholdt af syngende gærdesmutter og rødhalse, der i øvrigt kan høres synge overalt på øen. På hjemvejen holdt vi kaffepause i den lille fiskerby Kilcummin, hvor vi udover sortænder, alm. kjove og lomvier også kunne opleve marsvin og delfiner. Og så var sulerne her en udfordring for fotograferne. Onsdag 26/8: Vejr: Overskyet med regnbyger, hård vind NW +15gr.God sigt. Efter en nat med storm og kraftige regnbyger havde vinden lagt sig betydeligt om morgenen. Men ikke nok, for orkanen Bill, der hærgede den amerikanske kyst, gav også sine fingeraftryk på den irske atlanterhavskyst, hvilket kostede en aflysning af sejladsen til Skellig Island. Surt show. Vi overvejede Bray Head på Valencia Island, men vejen derud var ikke til busser, hvorfor vi valgte at køre videre igennem de smukke bjerge til vores hotel i Sneem. Under et kaffestop i tiltrængt læ og sol ved Derrynan Bay kunne fotograferne muntre sig med 4 venlige suler. Efter indlogering på Sneem Hotel kiggede vi efter vadefugle i den tildels udtørrede flod ved hotellet inden aftensmaden. Torsdag 27/8: Vejr: Småregn senere kraftige byger, frisk NW +16gr.
Efter at have pakket bussen kørte vi mod den smukke nationalpark ved Killarny. Langs vejen, omgivet af skov, voksede vilde Rhododendron, og ved et imponerende vandfald faldt en bjergvipstjert godt ind i de smukke kulisser. Under en kaffepause i Kenmare kunne vi konstatere, at regnen stadig havde magten. Da regnen stilnede af nær byen Bantry, og vi stadig havde god tid, fortsatte vi igennem Schull og videre til et improviseret ophold ved Mitzen Head. Under de to timers havobs i solskin kunne vi, udover suler, mallemukker og alm. skråper, atter notere storkjove og sabinemåge. De mest udholdende, der ikke havde søgt tilflugt på cafeen, blev belønnet med en samarbejdsvillig vågehval. Fredag 28/8: Vejr: Sol og enkelte regnskyer, krafig blæst WNW, +16gr. God sigt. På vej til Mitzen Head røg et blåt lyn, forklædt som isfugl, over vejen, og turens anden rovfugl en tårnfalk kunne noteres. Der var godt gang i havfuglene, da vi satte teleskoperne op langs hegnet på sydsiden af Mitzen Head. Og atter var det suler, mallemukker, imponerende antal alm. skråper samt et mindre antal rider, der prægede trækket. Vågehvalen fra dagen før dukkede op igen på samme sted omgivet af et par delfiner. Under frokostpausen ved fladvandslagunen Lissagrifin blev der taget fotos af orkideen skrueaks, imens 42 støjende alpekrager underholdt. Inden vi forlod området lagde vi atter vejen forbi Mitzen Head for yderligere havobs. Dagen sluttede ved den lille hyggelige havneby Crookhaven, hvor der var mere gang i pubben end fuglene. Ved Ankomsten til hotellet sås en spurvehøg turens tredje rovfugl. Lørdag 29/8: Vejr: Sol, Svag-jævn vind SW, +17gr. God sigt. Endelig havde vinden lagt sig, og solen tittede frem, da vi skulle afsted til Cape Clear Island med den første båd, som sejlede kl. 10.30. Ved havnen sås iøvrigt bjergvipstjert inden vi gik ombord. Under overfarten kunne vi nyde skråperne på tæt hold og 2 af de sodfarvede kom på listen. På vandet lå familier af lomvier, tejster samt enkelte alke. Vi besøgte øens fuglestation, hvor forstanderen Steve og hans kone Mary, som vi også mødte for ni år siden, kunne fortælle, at den nordvestlige vind, der hærgede de sidste par dage havde givet et ringe havfugleresultat. Vi delte os i to hold, idet John gik med de barske op til øens gamle fyr for at kigge på havfugle, imens Ole gik over den smukke lyngklædte ø med resten af gruppen. Alle mødtes ved havnen, hvor der var tid til en pint, inden hjemturen kl. 17.30. Og så var der dømt afskedsfest med lækker fisk og div. drikkevarer. Søndag 30/8: Vejr: Regn, svag SW +16gr. Dårlig sigt. Det blev turens kedeligste vejr, da vi denne hjemrejsedag skulle køre den lange vej til Dublin. Ved Clonakilty kunne vi spotte flere vandfugle igennem de regnvåde ruder, og silkehejre, som nu har en solid bestand i Irland, var umiddelbart det mest spændende. I Dublin blev der tid til sight-seing samt afsked med Lis og Ole, der ville tilbringe et par ekstra dage i den hyggelige og smukke by. Resten af turen gik planmæssigt, og kl. 21.50 kunne vi lande i Kastrup, vel at mærke i tørvejr. John Farvel til den barske men smukke irske vestkyst. T. S.
Fugle artsliste: Mallemuk (Fulmarus glacialis): Set ved samtlige kyster og hav. ca. 3500 formiddag Mitzen Head Sodfarvet skråpe (Puffinus griseus): 2 under overfart til Cape Clear Island Alm. skråpe (Puffinus puffinus): 8 Brandon Point, ca. 7000 formiddag Mitzen Head, 150 sejltur til Cape Clear Island. Alm. skråpe. En af de mange. K. I. Lille stormsvale (Hydrobates pelagicus): 2-3 Brandon Point. Sule (Sula bassana): Set ved samtlige kyster. 200 Brandon Point, ca. 4000 formiddag Mitzen Head. Sule i frit fald. K. I. Skarv (Phalacrocorax carbo): Enkelte set ved søer og floder, ialt 16 noteret. Topskarv (Phalacrocorax aristoteles): Set ved samtlige klippekyster og havne, ialt ca 200. Silkehejre (Egretta garzetta): 12 noteret. Alle set fra bus i fart ved floder.
Fiskehejre (Ardea cinerea): Set ved de fleste flodlejer. Knopsvane (Cygnus olor): Sø inden Brandon Point 32 i flok, ellers enkelte par med unger. Gråand (Anas platyrhynchos): Eneste svømmeand. Flest ca. 70 set fra bussen. Sortand (Melanitta nigra): 7 Kilcummin. Spurvehøg (Accipiter nisus): 1 ved hotel i Schull, 1 Cape Clear Island. Tårnfalk (Falco tinnunculus): 7 noteret. Vandrefalk (Falco peregrinus): 1 over havet ved Brandon Point. Fasan (Phasianus colchicus): 1 han set fra bussen. Strandskade (Haematopus ostralegus): Set ved samtlige floder og søer. I alt ca. 400. Stor præstekrave (Charadrius hiaticula): 5 ved Sneem Hotel, enkelte fra bussen. Vibe (Vanellus vanellus): 1 fra bussen ved Tralee. Alm. ryle (Calidris alpina): 8 fra båden på vej til Cape Clear Island. Brushane (Philomachus pugnax): 1 ved Sneem Hotel. Lille regnspove (Numenius phaeopus): 1 Lissagrifin. Stor regnspove (Numenius arquata): Nærmest karakterfugl. ca. 500, de fleste set fra bussen. Rødben (Tringa totanus): 6 ved Sneem Hotel, Enkelte fugle fra bussen. Hvidklire (Tringa nebularia): 1 Tralee, 1 ved Sneem Hotel. Enkelte fra bussen. Alm. kjove (Stercorarius parasitcus): 3 Brandon Head, 2 Kilcummin. Storkjove (Stercorarius skua): 1 Brandon Point, 1 Mitzen Head. Hættemåge (Larus ridibuntus): Alm. i flodlejer og på fugtige områder. Stormmåge (Larus canus): 8 noteret Sildemåge (Larus fuscus graellsii): I alt 60 fugle noteret ved kysterne. Sølvmåge (Larus argentatus): Alm. ved flodlejer og kyster. Svartbag (Larus marinus): Ret almindelig ved samtlige kyster. Ride (Rissa tridactyla): 2 Brandon Point, ca. 120 formiddag Mitzen Head. Sabinemåge (Larus sabini): 1 juv. Brandon Point, 1 juv. Mitzen Head Splitterne (Sterna sandvicensis): 2 Kilcummin, 8 overfarten Cape Clear Island.
Fjordterne (Sterna hirundo): 14 Lissagriffin. Hav/Fjordterne (Sterna sp.): 10 Mitzen Head. Lomvie (Uria aalge): 2 Brandon Point, 3 Kilcummin, 80 overfart til Cape Clear Island, 4 Mitzen Head. Tejst (Cepphus grylla): 30 overfart til Cape Clear Island. Alk (Alca torda): Enkelte imellem lomvierne under overfarten til Cape Clear Island Klippedue (Columba livia): 20 Cape Clear Island. Ringdue (Columba palumbus): Alm. i landområder. Tyrkerdue (Streptopelia decaocto): Enkelte set i byerne 10-15. Isfugl (Alcedo atthis): 1 krydsede vejen på vej til Mitzen Head. Sanglærke (Alauda arvensis): 3 Lissagriffin, 2 Cape Clear Island. Digesvale (Riparia riparia): 30 imellem by- og landsvaler ved Kilcummin. Enkelte fra bussen. Landsvale (Hirundo rustica): Meget almindelig. Set på de fleste lokaliteter. Bysvale (Delichon urbica): 20 Kilcummin. Enkelte set på andre lokaliteter. Engpiber (Anthus pratensis): Karakterfugl på Cape Clear Island. Enkelte fugle set på andre lokaliteter. Flere fra bus. Skærpiber (Anthus spinoletta): Enkelte fugle set ved samtlige kyster. 9 noteret. Skærpiber i sit rette element. T. S. Sortrygget vipstjert går planken ud. T. S. Bjergvipstjert (Motacilla cenerea): 1 Killarny NP, 1 Schull havn. Sortrygget/ hvid vipstjert (Motacilla alba yarelli): Alm. Set på de fleste lokaliteter. Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes): Alm. Adskillige fugle sang. Jernspurv (Prunella modularis): 2 Cape Clear Island.
Rødhals (Erithacus rubecula): Alm. de fleste steder. Mange syngende. Sortstrubet bynkefugl (Saxicola torquata): Alm. i lyngområder med lav buskvækst. 3 Valencia Island, 4 Brandon Point, 4 Lissagriffin. De fleste med unger. Flere set fra bussen. Stenpikker (Oenanthe oenanthe): 6 Lissagriffin. Enkelte fra bussen. Solsort (Turdus merula): i alt 12 noteret. Flest fra haver. Sangdrossel (Turdus phlilomelos): 1 fra bussen. Mursejler (Apus apus): ca. 20 over Dingle. Fuglekonge (Regulus regulus): 4 Adare, 3 Schull. Sortmejse (Parus ater): 2 Sneem Hotel Blåmejse (Parus caeruleus): Enkelte set og hørt omkring byerne. Musvit (Parus major): Som blåmejse. Træløber (Certhia familiaris): 1 ved Sneem Hotel. Husskade (Pica pica): Alm. langs vejene. Alpekrage (Pyrrhocorax pyrrhocorax): hørt Brandon Point, 42 Lissagriffin, 8 Cape Clear Island. Allike (Corvus monedula): Alm. i det åbne landskab og ved byer. Råge (Corvus frugilegus): Meget alm. i landskabet, over 1000 set. Gråkrage (Corvus corone cornix): Meget alm. Ravn (Corvus corax): 4 Brandon Point, 3 Mitzen Head, 2 Lissagriffin, 2 Cape Clear Island. Enkelte set fra bussen. Stær (Sturnus vulgaris): Flokke set i de fleste landskaber. Op mod 1000 noteret. Gråspurv (Passer domesticus): Set ved de fleste byer. Bogfinke (Fringilla coelebs): Enkelte set fra bussen. Grønirisk (Carduelis chloris): Enkelte småflokke noteret. Flere fra bussen. I alt ca. 50. Stillits (Carduelis carduelis): Flere småflokke noteret, også fra bussen. I alt ca. 40. Tornirisk (Carduelis cannabina): Småflokke især ved kysterne. I alt ca.100. Gulspurv (Emberiza citrinella): Enkelte set fra bussen.
Orkideen skrueaks ved Lissagriffin. T.S. og fotografen Tage. K.I. Pattedyr: Vågehval: (Minke Whale)1-2 begge dage ved Mitzen Head. Delfin sp.: 2 Brandon Point, 2 legende Kilcummin, 4 Mitzen Head. Marsvin: 2 Kilcummin, 2 Mitzen Head. Gråsæl: 4 ved indsejlingen til Schull. Kanin: 3 set Lissagriffin ved mange huller. Hare: Enkelte set fra bussen. Mums gråsæl med dejlig makralguf ved havnen i Schull. K. I.