Markedsrapport Norge UDGIVET AF DANSK ERHVERV Baggrund Norge er en lille og åben økonomi med en stor eksport af energi- og naturressourcer. Landet råder over betydelige naturressourcer såsom råolie, vandkraft, fisk, skove og mineraler. De store olieindtægter har medført, at Norge har én af verdens højeste levestandarder målt i købekraftsjusteret BNP pr. indbygger (ca. 67,000 USD/år). Efter opdagelsen af olie in Nordsøen i slutningen af 60 erne, blev Norge til et olieeksporterende land midt i 70 erne. I dag er Norge verdens 10. største eksportør af råolie og den 3. største eksportør af naturgas, ligesom den norske handelsflåde er en af verdens største og mest moderne. På sigt vil olien imidlertid slippe op, og for at omfordele olierigdommen jævnt på tværs af generationer opsparer Norge en del af olieindtægterne i en statslig pensionsfond. På denne måde har den norske regering også taget skridt til at forbedre landets konkurrencedygtighed uden for de olierelaterede industrisektorer. Økonomisk udvikling Outputdata fra tredje kvartal i 2015 gav anledning til optimisme med hensyn til norsk økonomi. På trods af faldende oliepriser voksede oliesektorens omsætning med 7,5 pct. i forhold til det forrige kvartal, hvilket medførte en stærk forbedring af BNP på 1,8 pct. i forhold til kvartalet før. De gode nyheder må dog forventes at være midlertidige, da olieeksporten er ustabil, og investeringsdata viser fortsatte udfordringer på grund af den faldende oliepris. Økonomiske nøgletal for Norge 2011 2012 2013 2014 2015 2016 (skøn) Real BNP-vækst (pct.) 1,1 2,5 1 2,2 2,3 1,9 Inflation (pct.) 2,3 3,4 2,7 1,7 2,2 1,7 Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) 13,4 13,8 10,8 9 6,6 5,4 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 38,6 40 40,6 39,1 39,5 41,2 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) 13,3 12,5 10 9,4 8,8 9 Udlandsgæld (brutto) af BNP (pct.) - - - - - - Privat kreditgivning-vækst 739 6,8 6,6 5,7 5,7 2,2 Valutakurs NKK:USD 5,61 5,82 5,88 6,30 8,06 8,55 Kilde: The Economist Intelligence Unit, januar 2016. I modsætning til offshore-aktiviteterne var den økonomiske udvikling på det norske fastland derimod knap så positiv med en BNP-vækst på blot 0,2 pct. i tredje kvartal, hvilket var på linje med forventningerne. Her spillede eksporten en mindre rolle, mens
det i højere grad var det lave investeringsvolumen, der bidrog til a hæmme væksten. Privatforbruget viste også tegn på svækkelse som følge af voksende arbejdsløshed og beskedne lønaftaler på arbejdsmarkedet. Vækstudsigten for det norske fastlands BNP ligger på 1,4 pct. i 2015 og 1,6 pct. i 2016. En mere robust vækst på fastlandet på mellemlangt sigt vil kræve en fortsat diversificering af norsk økonomi væk fra den ensidig satsning på olieproduktionen. Det ser ud til at oliepriserne forbliver lave i overskuelig fremtid, og de norske olieproducenter kan derfor blive tvunget til at forbedre deres konkurrenceevne og øge deres produktivitet. Det forekommer i basisscenariet ikke sandsynligt, at den norske oliesektor vil præstere høje vækstrater på kort og mellemlangt sigt. Norge fik dog i 2015 kærkommen hjælp udefra i form af en svækkelse på 13 pct. af den norske krone fra maj 2015 til udgangen af året, hvilket har gavnet turismeindustrien og eksporten fra fastlandet, der steg med 14 pct. Kursfaldet på den norske krone har isoleret set ikke påvirket indtjeningen fra olie- og gaseksporten, da disse to produkter afregnes i dollar, ligesom det er tilfældet med Norges øvrige råvareeksport, herunder jern, stål, nikkel og aluminium. Norges handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Norge som dansk eksportør/importør Ja Ja/Ja Norske investeringer i Danmark (beholdning 2012 i millioner USD) 9,790 Danske investeringer i Norge (beholdning 2012 i millioner USD) 13,271 Dansk vare- og serviceeksport til Norge 2014 (sæsonkorrigeret serviceeksport) Dansk vare- og serviceimport fra Norge 2014 (sæsonkorrigeret serviceeksport) 74,2 mia. DKK 50,3 mia. DKK Gennemsnitlig anvendt norsk MFN-toldsats på industrivarer (2014) 51,2% Gennemsnitlig anvendt norsk MFN-toldsats på landbrugsvarer (2014) 0,5% Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Oliesektoren Olie- og gassektoren fyldte 51 pct. af den samlede norske vareeksport i 2014 og takket være en gennemsnitlig oliepris på 99 USD pr. tønde i 2014 indbragte olieeksporten 440 mia. DKK til Norge det år. Med en gennemsnitlig oliepris i 2015 på blot 54 USD og et fald i den norske olie- og gaseksport på 16,3 pct. alene fra januar til august er det imidlertid klart, at året på den front var et annus horribilis for nordmændene. 20,000 jobs skønnes tabt i olieindustrien, men de afledte jobmæssige konsekvenser for norske underleverandører og servicevirksomheder til olie- og gasindustrien må forventes at blive væsentligt større, når først effekterne af aflyste investeringsprojekter og neddroslede produktionsfaciliteter slår fuldt igennem i 2016. Ligesom andre olieeksporterende lande har Norge dog reageret på prisfaldet med at øge produktionen, som ellers havde været faldende siden 2001. MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 2
Regeringens reformplaner Den nuværende mindretalsregering under ledelse af Erna Solberg fra Høyre-partiet har satset på at styrke konkurrenceevnen for fastlandsøkonomien ved bl.a. at nedsætte selskabskatten og iværksætte en række job- og investeringsfremmende tiltag. Regeringen har også planer om at investere mere i uddannelse. Der hersker dog tvivl om, hvorvidt disse tiltag vil have mærkbar realøkonomisk effekt, og det forekommer ikke nok i forhold til den strukturelle omstilling, som Norge står overfor i lyset af en forventet lav oliepris flere år frem. Det høje pris- og lønniveau i Norge hviler på store årlige nettooverskud på handelsbalancen, som igen skyldes olie- og gaseksporten, og hvis olieprisen på længere sigt forbliver på det nuværende lave niveau, vil norske lønninger og dermed prisniveauet skulle tilnærme sig niveauet i Danmark og Sverige. Målet for den norske regerings reformdagsorden er øget vækst, og industriproduktionen forventes at vokse med 3 pct. pr. år, så længe de foreslåede reformer bliver implementeret og får lov til at virke. Reformerne omfatter lettelser i selskabskatten og større investeringer i uddannelse og infrastruktur. Det er muligt, at regeringen bliver nødt til at træffe foranstaltninger for at rebalancere økonomien, såfremt olieprisen fortsætter med at udvikle sig negativt. Fremtidsudsigterne Der er imidlertid ikke tvivl om, at Norges økonomi på kort og mellemlangt sigt er exceptionelt robust og velkonsolideret. Der er store overskud på statsbudgettet, og den stærke betalingsbalance vil fungere som stødpude for eventuelle eksterne chok. Langsigtet vil regeringens forpligtigelse til ikke at bruge mere end 4 pct. af oliepensionsfonden pr. år indebære en omfordeling af betydelige midler på tværs a generationer og hjælpe med at modvirke effekten af en aldrende befolkning. Norge på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) i 22 (ud af 36) WIPO s Global Innovation Index ii 20 (ud af 141) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) iii 9 (ud af 189) Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) 24 (ud af 189) Adgang til kredit 70 (ud af 189) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) 14 (ud a 189) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) 45 (ud af 189) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 8 (ud af 189) World Economic Forum s Global Competitiveness Index iv 11 (ud af 140) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 5 (ud af 175) MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 3
Markedsmuligheder Norge er Danmarks fjerde største eksportmarked. Ikke mindst takket være de omtalte strukturreformer vil Norge fortsat være et attraktivt marked især på grund af de begrænsede kulturforskelle, sproglige ligheder, det historiske fællesskab med Danmark og den geografiske nærhed. Norges stærke økonomi og nordmændenes store købekraft gør, at det norske marked ofte er oplagt at satse på for danske virksomheder. Det norske forbrugsmønster ligner også det danske, så det man kan sælge i Danmark til en konkurrencedygtig pris kan man som hovedregel også sælge i Norge. Dansk vareeksport til Norge fra januar 2015 til januar 2016 og vekselkurs Mia. kr. 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 DKK pr. 1 NKK 0,92 0,9 0,88 0,86 0,84 0,82 0,8 0,78 0,76 0,74 0,72 0,7 Kilde: Danmarks Statistik og US Forex Eksport Vekselkurs MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 4
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Norge fra januar til december 2015 Færdigvarer og andre varer 18% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 15% Råstoffer, ikke spiselige undt brændsel 3% Maskiner og transportmidler 18% Mineral, brændselsog smørestoffer o.l. 21% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 11% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Norge Kemikalier og kemiske produkter inklusiv medicinske varer 14% Byggeri og Anlæg Norge oplever et betydeligt demografisk skift og en stigning i indbyggertallet, hvilket betyder, at norske storbyer forventes at vokse betragteligt i de kommende årtier. Indbyggertallet i storbyerne vokser voldsomt samtidig med, at kapaciteten i både offentligt og privat regi er utilstrækkeligt til at imødekomme fremtidige behov med hensyn til volumen og standard. Derfor skal der investeres massivt i de kommende år. For at dække den stigende efterspørgsel efter privatboliger skal der på landsplan bygges op til 38,000 boliger årligt frem mod 2020. Det åbner store markedsmuligheder for danske byggeri, arkitekttegnestuer og indretningsfirmaer. Energi og Miljø Norge har i de sidste to årtier været aktiv på energi- og miljøområdet. I bestræbelserne på at fremme en miljøvenlig omlægning af energiproduktionen har Norge sat ambitiøse mål for sig selv. Målene inkluderer, at udledning af drivhusgasser skal reduceres med 30 pct., og at andelen af vedvarende energi i energiforbruget skal stige til 67,5 pct. i 2020. Sol- og bioenergi er spændende emner i Norge, ligesom der foregår forsøgs- og udviklingsarbejde med henblik på at udnytte bølge- og tidevandsenergi samt saltindholdet i havet. Der er også stort fokus på energiforbruget, herunder især energieffektivisering i byggeriet. Eksportører af produkter til energibesparelse og el-produktion på basis af andre vedvarende energikilder udover vand menes at have gode muligheder for at deltage i denne proces. Detailsektoren Danske detailprodukter vinder i stadig højere grad respekt for bl.a. kvalitet, design og funktionalitet. Indenfor den norske detailsektor er der en stigende tendens til kædedannelse, men der er fortsat mange enkelstående butikker indenfor MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 5
møbler, interiør, mode og design. Priserne i Norge er noget højere end i Danmark, men danske virksomheder på det norske marked oplever ofte, at det tager længere tid at få norske kunder. Dansk vareeksport til Norge fra 2012 til 2017 med vekselkurs Mia. DKK. 39,00 38,00 37,00 36,00 35,00 34,00 33,00 DKK. pr. 100 NKK 120 Skøn 100 80 60 40 20 32,00 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Total eksport år DKK pr. 100 NKK Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. Toldprofil for Norge Norge opretholder en relativ høj toldbeskyttelse på landbrugsområdet med en gennemsnitlig anvendt importtold på 51 pct. i 2014. For ikke-landbrugsvarer har Norge stort set ingen importtold (gns. anvendt sats var 0,5 pct. i 2014). Norge har som EFTAland indgået en gensidig præferentiel toldaftale med EU, der betyder, at danske eksportører og importører kan opnå toldreduktioner eller toldfritagelse på deres produkter, såfremt varerne er forsynet med et EUR-MED certifikat udstedt af toldmyndighederne. Det betyder, at toldsatserne på samhandlen mellem Danmark og Norge generelt er lavere end Norges MFN-toldsatser. For nærmere oplysninger om handelsvilkår og toldprocedurer mellem Danmark og Norge, herunder hvilke krav der skal opfyldes for at opnå præferencetold, se her: http://eur-lex.europa.eu/legalcontent/da/txt/html/?uri=oj:l:2006:117:full&from=da Norge deltager i EU s indre marked gennem EØS-aftalen og har derfor implementeret hovedparten af EU s lovgivning for det indre marked. Det gør det betydeligt enklere for en dansk virksomhed at handle med og agere på det norske marked. EU s landbrugspolitik, fiskeripolitik og toldunion er dog ikke omfattet af EØS-aftalen, hvorfor MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 6
Norge ikke deltager i disse politikker, ligesom man heller ikke er omfattet af EU s handelspolitik. Barrierer Norge ligger tæt på gennemsnittet blandt OECD s 34 medlemslande med hensyn til åbenhed overfor udenlandske serviceleverandører på det norske marked. I 13 ud af 22 undersøgte erhvervssektorer er Norge en smule mere restriktivt end gennemsnittet, og det skyldes primært en række horisontale reguleringer. Der er eksempelvis et krav om, at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne sammen med den administrerende direktør i norsk-indregistrerede virksomheder skal have bopæl i Norge, et EU- eller et andet EØSland. Der er også en tidsbegrænsning på 2 år for udlændinge, der arbejder på en midlertidig kontrakt under deres første arbejdsophold i Norge. Endvidere findes der minimum én stort statsejet virksomhed indenfor byggeri, telekommunikation, distribution, tv, banksektoren, forsikring, logistik og såvel luft-, jernbane- og vejtransport. Tjenesteydelser udgør 35 pct. af Norges import og omkring 20 pct. af landets eksport. Tjenesteydelser leverer imidlertid en noget højere merværdi til den norske vareeksport (35 pct.) og import (ca. 60 pct.), hvilket indikerer, at Norge i stor udstrækning handler med serviceintensive varer. Desuden arbejder 80 pct. af nordmændene i servicesektoren, men servicesektoren bidrager kun med 60 pct. til landets BNP. Det signalerer, at den gennemsnitlige arbejdsproduktivitet blandt servicefagene er relativt lav i Norge. En del af forklaringen hertil er dog ifølge OECD, at den norske fremstillingsindustri og off-shore olieproduktionen er særdeles kapitalintensiv. Norge kunne ifølge OECD øge sin produktivitet ved at styrke konkurrencen i servicesektoren bl.a. gennem mere åbenhed, effektivitet og en stærkere politisk reformvilje. MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 7
Udviklingen i den norske valutakurs fra januar 2012 til marts 2016 USD pr. 100 NKK DKK pr. 100 NKK 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 10 11 12 13 14 15 16 USD pr. 100 NKK 120 100 80 60 40 20 0 Kilde: US Forex MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 8
Norges toldsatser: Produktgrupper Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer MFN anvendte toldsatser Import Gns. Toldfri andel i pct. Andel i pct. Toldfri andel i pct. 150.6 14.2 0.3 2.2 133.6 0 0.1 0 25.2 47.6 2.0 47.6 6.6 79.2 0.6 57.5 63.3 15.8 2.2 6.5 30.2 45.2 1.1 38.5 17.8 37.7 0.3 46.3 26.1 69.4 1.4 84.6 0.0 100.0 0.0 100.0 24.2 79.0 0.6 34.3 0.6 99.2 1.5 76.8 0.0 100.0 14.3 100.0 0.0 100.0 5.8 100.0 0.0 100.0 10.7 100.0 0.0 100.0 6.3 100.0 0.4 95.5 1.6 86.2 7.8 16.9 3.1 9.4 0.0 100.0 2.0 100.0 0.0 100.0 14.7 100.0 0.0 100.0 8.7 100.0 0.0 100.0 15.6 100.0 0.0 100.0 7.0 100.0 Kilde: WTO s World Tariff Profiles 2015 MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 9
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Norge Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten 2011 2012 2013 2014 2015 Jan- Okt. 41.241,4 42.110,1 42.364,8 41.447,4 2.861,3 Vækst mio. År-t-dato 2.352,3 868,7 254,7-917,4-462,2-462,2 6,0% 2,1% 0,6% -2,2% -13,9% -13,9% - Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 3.943,1 4.189,7 4.163,9 4.218,3 297,4-13,4 Foderstoffer (undt. Umalet korn) 773,5 829,9 812,6 837,1 40,7-12,4 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 733,5 843,5 870,8 925,5 72,2 13,8 Sukker, sukkerprodukter og honning 540,4 505,6 509,9 533,8 39,8-1,4 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 728,5 755,3 743,6 763,1 48,4-5,5 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 412,5 419,2 397,9 399,4 18,3-7,8 Malme og metalaffald 88,1 83,9 86,1 100,8 4,4-5,5 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 4.254,1 3.755,5 4.242,5 2.890,7 176,4-149,5 Kemikalier og kemiske produkter 3.526,2 4.130,8 4.098,7 4.464,4 337,9-23,1 Medicinske og pharmaceutiske produkter 1.337,0 1.906,7 1.827,6 2.126,3 156,6-12,8 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 972,5 971,8 1.002,4 1.045,8 87,5 0,5 Plast, regenerater af cellulose, kunstharpiks 438,1 450,6 423,5 471,1 33,5 2,0 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 5.959,0 6.107,6 6.013,7 6.036,5 455,4-4,8 Metalvarer, i.a.n. 2.238,4 2.156,9 1.936,4 1.927,2 150,4-6,0 Jern og stål 1.301,4 1.330,1 1.181,6 1.020,2 76,7 10,4 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 880,9 993,8 1.133,9 1.133,8 77,2-6,6 Maskiner og transportmidler 10.585,3 10.833,8 10.371,8 10.627,5 693,5-107,2 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 2.109,3 2.185,0 1.971,6 2.090,6 152,8-16,2 Kontormaskiner; autom.databehandlingsudstyr 1.753,7 1.746,8 1.691,1 1.623,9 153,5-27,2 Specialmaskiner til forskellige industrier 1.545,8 1.518,3 1.803,7 1.620,0 83,4-8,5 Færdigvarer og andre varer 11.146,1 11.293,3 11.503,1 11.146,7 830,2-76,0 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 3.152,5 3.260,6 3.307,9 3.070,5 214,9-25,5 Møbler 2.654,3 2.679,6 2.730,5 2.748,6 198,4-22,2 Beklædningsgenstande og -tilbehør 2.518,0 2.505,3 2.482,4 2.340,3 221,8-14,3 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 10
Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden (www.ekf.dk) The British Chamber of Commerce in Denmark (www.bccd.dk) Det Dansk-Tyske Handelskammer (www.handelskammer.dk) Embassy of the United States of America (www.denmark.usembassy.gov) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 31 75 24 00 / email: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk i Kilde: OECD s indikatorer for forsknings- og udviklingsintensitet i enkeltlande. Ranglisten er baseret på både offentlige og private investeringer. For mere om metodologien bag klik her: http://www.oecd.org/sti/msti.htm ii The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/ iii For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings iv World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://reports.weforum.org/globalcompetitiveness-report-2015-2016/competitiveness-rankings/ V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation/ MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 11