Vandløbsregulativ for Afløbet fra Stenstrup by, Lillesø og Storesø og Stenstrupløbet Odsherred Koune
Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for regulativet... 4 2. Betegnelse af vandløbet... 4 3. Vandløbets skikkelse, diensioner og vandføringsevne... 6 4. Bygværker, tilløb.v.... 10 4.1. Broer og overkørsler.... 10 4.2. Bygværker... 12 4.3. Øvrige anlæg... 12 4.4. Dræn og spildevandsudløb sat åbne tilløb... 13 5. Adinistrative besteelser... 14 5.1. Adinistration... 14 6. Besteelser o sejlads... 14 7. Bredejerforhold... 15 7.1. Bræer... 15 7.2. Arbejdsbælter og overkørsler ved udløb... 16 7.3. Hegning i forbindelse ed løsdrift... 17 7.4. Ændringer i vandløbets tilstand... 18 7.5. Forurening af vandløbet... 18 7.6. Kreaturvanding og vandindvinding... 18 7.7. Drænudløb... 19 7.8. Spildevandsudløb... 20 7.9. Beskadigelse og påbud... 20 7.10. Straf... 20 8. Vedligeholdelse... 21 8.1. Foranstaltning af vedligeholdelse... 21 8.2. Målsætning og iljøål for vandløbet... 21 8.3. Hensigten ed vedligeholdelsen... 22 8.4. Oprensning... 22 8.5. Grødeskæring... 24 8.6. Oplægning af grøde, fyld og andet ved vedligeholdelse af vandløb... 25 8.7. Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation... 26 8.8. Vedligeholdelse af rørlagte strækninger... 27 2
8.9. Fordeling af uleper, so bredejere og bruger skal tåle... 27 8.10. Klager vedrørende vandløbets vedligeholdelse... 28 9. Tilsyn... 29 10. Revision... 30 11. Offentlighedsperioder og godkendelser... 31 12. Dato for regulativets ikrafttræden... 32 13. Bilag... 32 3
1. Grundlaget for regulativet Afløbet fra Stenstrup By, Lillesø og Storesø sat Stenstrupløbet Vandløbssysteet er optaget so offentligt vandløb i Højby Koune den 31. juli 1953, hvor også det første regulativ blev vedtaget. Det første regulativ blev erstattet af nyt regulativ vedtaget den 20. aj 1996. Dette regulativ erstatter tidligere regulativ af 20. aj 1996. 2. Betegnelse af vandløbet Regulativet ofatter: Afløb F-D: Rørlagt strækning fra brønd i skel elle atr. nr. 7a og 5k Stenstrup By, Højby (F) til udløb i Storesø (D) Afløb G-E: Rørlagt strækning fra brønd i skel elle Stenstrupvej og atr. nr. 3a Stenstrup By, Højby (G) til udløb (E) i strækningen F-D Afløb L-K: Afløb fra Lillesø (L) til indløbet i Storesø (K) Stenstrupløbet C-A: Udløb fra Storesø (C) til udløb i Sejerø Bugt (A) Sideløbet H-B: Sideløb fra brønd i skel elle Kirkeåsvejen og atr. nr. 8bø og 9br Gudindrup By, Højby (H) til udløb (B) i C-A Vandløbet har følgende koordinater: Afløb F-D St. 0: 659.754;6.200.830 St. 741, udløb: 659.342;6.200.236 Afløb G-E St. 0: 659.467;6.200.895 St. 241, udløb: 659.620;6.200.718 Afløb L-K, Lillesø til Storesø St. 0: 659.507;6.200.222 4
St. 147, udløb 659.363;6.200.175 Stenstrupløbet C-A, Storesø til Sejerø Bugt St. 0: 659.173;6.200.085 St. 1476, Udløb: 657.907;6.199.683 Sideløb H-B St. 0: 659.090;6.199.777 St. 118, udløb: 658.991;6.199.808 Regulativet ofatter i alt 2723 eter, heraf er 1059 eter rørlagt. I bilag 2 er vandløbets beliggenhed vist på oversigtskort i ål 1:10.000 5
3. Vandløbets skikkelse, diensioner og vandføringsevne Kounalbestyrelsen har besluttet, at vandløbets vedligeholdelse skal ske på basis af vandløbets vandføringsevne, fastlagt ved en teoretisk skikkelse. Vandløbets vandføringsevnegivende teoretiske skikkelse fregår af nedenstående diensionsskea. Koterne er henført til Dansk Vertikal Reference (DVR90). Anlæg angiver hældning på vandløbsskråningen (afstand i eter fra vandløbsbund for hver gang, an går 1 eter op). Afløb F-D Station Bundkote DVR90 c Bundbredde/ rørdiension Fald Beærkninger 0 792 X X Start brønd Ø100 c (F) Ø30 9,7 88 707 X X Brønd Ø100 c Ø35 2,0 175 690 X X Brønd Ø100 c (E), tilløb G-E Ø45 2,2 374 646 X X Brønd Ø100 c Ø35 8,1 464 573 X X Brønd Ø100 c Ø45 2,0 566 553 X X Brønd Ø100 c Ø35 13,4 693 383 X X Brønd Ø100 c Ø45 4,8 741 360 X X Indløb i Storesø (D) 6
Afløb, G-E Station Bundkote DVR90 c Bundbredde/ rørdiension Fald Beærkninger 0 1173 X X Start sandfangsbrønd Ø100 c (G) Ø25 9,8 51 1123 X X Brønd Ø100 c Ø30 3,5 122 1098 X X Brønd Ø100 c Ø20 60,0 189 696 X X Brønd Ø100 c Ø30 1,2 241 690 X X Brønd Ø100 c (E), Afløb F-D Afløb L-K Station Bundkote DVR90 c Bundbredde/ rørdiension Fald Anlæg Beærkninger 0 373 X X X Start afløb fra Lillesø (L) 0,6 0 1,25 147 373 X X X Indløb i Storesø (K) Stenstrupløbet C-A Station Bundkote DVR90 c Bundbredde/ rørdiension Fald Anlæg 0 373 X X X Beærkninger Start Afløb fra Storesø (C) 0,6 0,6 1,25 88 368 X X X Rørindløb under Kirkeåsvej 7
Station Bundkote DVR90 c Bundbredde/ rørdiension Fald Anlæg Beærkninger 88 368 Ø75 0,0-133 368 133 368 X X X Rørudløb 0,6 0,8 1,25 260 358 X Røroverkørsel 0,6 1,4 1,25 376 342 X X Tilløb, sideløb H-B (B) 0,6 1,3 1 503 325 X Røroverkørsel, Åvænget 0,6 2,1 1 993 220 X Røroverkørsel, Østervang 0,6 3,9 1 1476 33 X X X Udløb i Sejerø Bugt (A) Sideløb H-B Station 0 Bundkote DVR90 c Bundbredde/ rørdiension Fald Anlæg Beærkninger 343 X X Brønd Ø100 c (H) Ø40 0,0-29 343 Brønd Ø100 c Ø40 0,0-32 343 X Rørudløb 8
Station Bundkote DVR90 c Bundbredde/ rørdiension Fald Anlæg Beærkninger 32 343 X 0,45 0,0 0,75 118 343 X X Udløb i Afløb C-A (B) Der kan accepteres sand i rør til bundkoten i profilet henholdsvis før og efter røret. Til de anførte diensioner for de åbne strækningers teoretiske skikkelse er knyttet nogle beregningsværdier, so bruges i forbindelse ed kontrollen af vandløbet. Følgende beregningsværdier er fastlagt: Vandløbets Manningtal (vinter): 20 På rørlagte strækninger er Manningtallet fastsat til: 60 Afstrøningsværdier Vinteredianaksiu: 24 l/s/k 2 Vinteriddel: 10 l/s/k 2 Vandløbet kan i princippet antage en vilkårlig skikkelse, blot vandføringsevnen er lige så god so ved de anførte teoretiske diensioner. Vandføringsevnen skal være overholdt ved begge ovenstående afstrøningsværdier. De nærere besteelser vedrørende kontrol, oprensning og grødeskæring er nærere beskrevet i regulativets afsnit 8. 9
4. Bygværker, tilløb.v. 4.1. Broer og overkørsler. Over Stenstrupløbet er følgende broer og overkørsler: Stenstrupløbet C-A Station Opålt Bundkote c DVR90 Diensioner for slug, rørdiaeter c Ejerforhold Beærkninger 49-55 358/359 Ø60 Privat Røroverkørsel 161 - - Privat Spang 252-267 341/357 Ø50 Privat Røroverkørsel, Trekronervej 305 - - Privat Spang 356-359 346/339 70 Privat Stenkiste 395 - - Privat Spang 403-413 324/312 Ø60 Privat Røroverkørsel, Åvænget 425 - - Privat Spang 468-472 318/318 Ø50 Privat Røroverkørsel 496-510 309/308 Ø45 Privat 989-996 221/208 Ø45 Privat Røroverkørsel, Åvænget Røroverkørsel, Østervang 1096 - - Privat Spang 1252 - - Privat Spang Afløb H-B Station Opålt Bundkote c DVR90 Diensioner for slug, rørdiaeter c Ejerforhold 110-118 328/326 Ø40 Privat Beærkninger Røroverkørsel, Trekronervej 10
Stenkiste C-A st. 359 Røroverkørsel C-A st. 468
4.2. Bygværker Bygværker ofatter broer, steeværker, sluser, overkørsler, vandingsanlæg, stryg, skråningssikring, diger v. Enhver ændring af bygværker sat nyanlæg skal godkendes af vandløbsyndigheden, jf. Vandløbslovens 47. Bygværker, så so stryg, diger og skråningssikringer.v., der er udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes so de dele af dette af vandløbsyndigheden. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker dvs. broer, steeværker, overkørsler og vandingsanlæg.v., påhviler de respektive ejere eller brugere. Ejerne og brugerne har pligt til at optage sla og grøde.v., der saler sig ved bygværker, jf. Vandløbslovens 27 stk. 4. Vandløbsyndigheden vedligeholder vandløbsbunden genne røret i broer og overkørsler, ens reparation og udskiftning af røret/bygværket påhviler de respektive ejere eller brugere. Bygværker, der ikke vedligeholdes forsvarligt, kan fjernes eller istandsættes på vandløbsyndighedens foranstaltning og på ejerens bekostning. Liste over bygværker og ejerforhold er vist i afsnit 4.1. Vandløb tillades ed tiden at udvikle et naturligt slynget forløb. Vandløbsyndigheden er dog i særlige tilfælde indstillet på at forhandle o brinksikring ved hjælp af stensætninger, beplantning eller lignende, hvor slyngningerne er probleatiske i forhold til bygninger, bygværker. I tilfælde af nedskridninger eller erosion sat hvor der er risiko herfor, kan vandløbsyndigheden foretage skråningssikring såfret vandløbsyndigheden vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til vandløbet. 4.3. Øvrige anlæg I vandløbet findes følgende skalapæle: Stenstupløbet C-A St. 1075 12
4.4. Dræn og spildevandsudløb sat åbne tilløb Synlige udløb på opålingstidspunktet Afløb F-D Station Bundbredde/ rørdiension Udløbskote c DVR90 Beærkninger 175 Ø35 690 Rørtilløb fra venstre, Afløb G-E 374 Ø10 700 Rørtilløb fra højre 374 Ø14 691 Rørtilløb fra højre 374 Ø10 716 Rørtilløb fra venstre Afløb G-E Station Bundbredde/ rørdiension Udløbskote c DVR90 Beærkninger 241 Ø35 692 Rørtilløb fra venstre Afløb L-K Station Bundbredde/ rørdiension Udløbskote c DVR90 Beærkninger 35 50 377 Åbent tilløb fra højre 37 100 349 Åbent tilløb fra venstre Stenstrupløbet C-A Station Bundbredde/ rørdiension Udløbskote c DVR90 Beærkninger 376 Ø35 334 Rørtilløb fra venstre, Sideløb H-B 13
5. Adinistrative besteelser 5.1. Adinistration Vandløbet adinistreres af Odsherred Kounes kounalbestyrelse, so er vandløbsyndighed. Vandløbet ed bygværker.v. skal vedligeholdes således, at vandløbets vandføringsevne, fastlagt ved en teoretisk skikkelse ikke ændres. Vandløbets vedligeholdelse, en ikke hel eller delvis fornyelse af rørlagte strækninger, påhviler vandløbsyndigheden. Hel eller delvis fornyelse af rørlagte strækninger på offentlige vandløb skal behandles efter reglerne o vandløbsregulering. 6. Besteelser o sejlads Det er forbudt at sejle på vandløbet uden vandløbsyndighedens tilladelse. Vandløbets skikkelse gør at der ved sejlads vil kunne ske skader på vandløbets brinker. Forbuddet iod sejlads gælder ikke for vandløbsyndighedens sejlads i forbindelse ed tilsyn og vedligeholdelse. 14
7. Bredejerforhold 7.1. Bræer 2 eter bræer Alle åbne vandløb sat søer i landzone, der er naturlige eller so i vandplanen indst har iljøålet god tilstand eller godt økologisk potentiale, skal have 2 eter brede bræer, ifølge vandløbsloven, 69. Forålet ed bræerne er at bevare og sikre bræen i en stabil tilstand for derved at beskytte selve vandløbet od udskridninger.v., bl.a. i forbindelse ed landbrugets anvendelse af tunge askiner. Bræen åles fra vandløbets øverste kant og 2 eter ind på arken. Bræerne er en del af vandløbsprofilen. Afløbet F-D og Afløbet G-E er begge rørlagt og derfor ikke ofattet af 2 eter bræer. Afløbet L-K er ofattet af 2 eter bræer på strækningen st. 0 til st. 147 på begge sider af vandløbet. Afløbet C-A er ofattet af 2 eter bræer op strækningen st. 0 til st. 87 på begge sider af vandløbet. Fra st. 87 til udløb af st. 1476 er Stentrupløbet C-A og Afløb H-B st. 0 til st. 118 liggende i soerhusoråde på strækningen, og er derfor ikke ofattet af 2 eter bræer. 15
I bræerne å der ikke foretages nogen for for dyrkning, jordbehandling, opfyld, uddybning eller lignende. Bræerne skal frestå so udyrkede arealer ed naturlig græs-, urte- og trævegetation. I bræen å der ikke anbringes faste hegn, bygværker eller foretages andet, der kan hindre eller vanskeliggøre vedligeholdelsesarbejdet og tilsynets færdsel. Vandløbsyndigheden For at begrænse grødevæksten kan vandløbsyndigheden plante skyggegivende træer og buske i 2 eter bræen. Vandløbsyndigheder foretager vedligeholdelse af beplantningen således at afstrøningen i vandløbet ikke påvirkes. Såfret dele af beplantningen i bræen er til hinder for nødvendig askinel vedligeholdelse af vandløbet, kan vandløbsyndigheden foretage den nødvendige udtynding indenfor 2 eter bræen. Udgifter til beplantningens vedligeholdelse og til eventuel supplerende beplantning, so vandløbsyndigheden finder nødvendig, påhviler vandløbsyndigheden. Bredejerne Afskårede træer og grene vil blive oplagt på den tilgængelige side af vandløbet og det er bredejerens pligt at fjerne det oplagte ateriale. Det er ikke tilladt for bredejerne at fælde eller beskære træer og buske indenfor 2 eter bræen. De dele af bræens træer og buske, so rager ud på arken udenfor 2 eter bræen, kan beskæres af bredejerne. Bredejerne kan søge o tilladelse til at fælde træer og buske indenfor bræen. 7.2. Arbejdsbælter og overkørsler ved udløb Arbejdsbælte Der er udlagt 8 eter arbejdsbælte langs begge sider af de åbne strækninger af det offentlige vandløb Afløb fra Stenstrup by, Lillesø og Storesø sat Stenstrupløbet. På de rørlagte strækninger udgør arbejdsbæltet 2 eter på hver side af rørets idte, således at arbejdsbæltet åler 4 eter. Arbejdsbælterne strækker sig fra øverste vandløbskant og 6 eter ind på arken/grunden. På strækninger ed 2 eter bræer er disse beliggende indenfor arbejdsbæltet. Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art, å ikke uden vandløbsyndighedens tilladelse anbringes nærere øverste vandløbskant end 6 eter, og for rørlagte strækninger ikke nærere end 2 eter fra ledningens idte. 16
Vandløbsyndigheden Vandløbsyndigheden vedligeholder kun beplantning so er til hinder for afstrøningen indenfor vandløbsprofilet og ikke beplantning i arbejdsbæltet. Såfret dele af beplantningen i vandløbsprofilet er til hinder for nødvendig askinel vedligeholdelse af vandløbet, kan vandløbsyndigheden foretage den nødvendige udtynding indenfor vandløbsprofilet. Vandløbsyndigheden kan i forbindelse ed anlæg af nye åbne vandløb eller genåbning af rørlagte vandløb kræve at der etableres en overkørsel ed 6 eters ovenbredde, til brug for transport af ateriel, der anvendes til vandløbets vedligeholdelse. Kravene vil blive fresat i forbindelse ed de enkelte projekters sagsbehandling og godkendelse. Bredejere De til vandløbet grænsende ejendoes ejere og brugere er uden erstatning pligtige til at tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af aterialer og askiner og disses arbejde langs vandløbets bredder. Det beærkes, at arbejdsbæltet noralt ikke bliver over 6 eter bredt. I forbindelse ed vedligeholdelse eller restaurering af vandløbet kan det blive nødvendigt at køre i arbejdsbæltet. Bredejerne er til enhver tid pligtige til at fjerne og beskære beplantning indenfor arbejdsbæltet, so er til gene for udførelsen af vandløbsvedligeholdelsen. Vandløbsyndigheden kan udstede påbud hero. I forbindelse ed behov for rydning i arbejdsbæltet, vil vandløbsyndigheden kontakte bredejerne. Der gælder dog særlige regler for beplantning udført so led i vandløbsvedligeholdelsen, se afsnit 8.6. Væltede træer/buske i arbejdsbæltet, so er til hinder for færdsel i forbindelse ed vandløbets vedligeholdelse, skal fjernes af bredejer, hvor træet stod. I forbindelse ed fjernelse af væltede træer å vandløbet ikke skades. Vandløbsprofil På strækninger ed 2 eter bræer går vandløbsprofilet fra bræens yderkant od arken på den ene side af vandløbet til bræens yderkant od arken på den anden side af vandløbet. På strækninger uden 2 eter bræer går vandløbsprofilet fra øverste brinkkant på den ene side af vandløbet til øverste brinkkant på den anden side af vandløbet. 7.3. Hegning i forbindelse ed løsdrift Hegning for løsgående kreaturer skal ske af hensyn til vandløbets brinker og udtrækning af jord i vandløbet. 17
Hegning Der skal opsættes forsvarligt hegn, hvis arealer, der grænser op til vandløb, skal benyttes til løsdrift. Hegn skal anbringes udenfor 2 eter bræen. De til vandløbet grænsende arealer å ikke uden vandløbsyndighedens tilladelse benyttes til løsdrift, ed indre der opsættes og vedligeholdes et forsvarligt hegn langs ed og indst 2 eter fra øverste vandløbskant. Sådanne hegn er ejerne/brugere pligtige til at fjerne inden 2 uger efter tilsynets eddelelse, såfret dette er nødvendigt af hensyn til askinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Bredejeren har ulighed for at ansøge o dispensation til at anbringe hegn i 2 eter bræen. 7.4. Ændringer i vandløbets tilstand I henhold til vandløbslovens 6 å ingen bortlede vand fra vandløbet eller foranledige, at vandstanden i vandløbet forandres, eller at vandets frie løb hindres. Regulering, herunder rørlægning af vandløbet og etablering af broer og overkørsler, å kun finde sted efter vandløbsyndighedens besteelse. Udførelse af andre rørledninger og lægning af kabler, rørledninger o.l. under vandløbene, å kun ske efter forud indhentet tilladelse fra vandløbsyndigheden. 7.5. Forurening af vandløbet Vandløbet å ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand eller andre væsker, der kan forurene vandet eller foranledige aflejringer i vandløbet, jf. Miljøbeskyttelseslovens besteelser. 7.6. Kreaturvanding og vandindvinding Kreaturvanding og vandindvinding Bredejere å uden tilladelse oppupe vand fra vandløb til kreaturvanding. Oppupningen å kun ske ed ulepupe eller eventuelt vindpupe. Alle andre forer for vandindvinding end oppupning til kreaturvanding ed ulepupe og vindpupe, kræver tilladelse efter vandløbsloven og efter vandforsyningsloven. 18
Vandløbsyndigheden kan eddele tilladelse til indretning af egentlige vandingssteder, der da skal udgraves uden for vandløbets profil og indhegnes således, at kreaturer ikke kan træde ud i vandløbet sat sikres således, at udtrædning af jord i strøløbet ikke finder sted. 7.7. Drænudløb Drænudløb Nye dræntilløb å ikke uden vandløbsyndighedens tilladelse placeres ed underkanten af røret dybere end 20 c over den teoretiske bundkote. Vedligeholdelse af drænudløb påhviler den til enhver tid værende ejer af rørledningen ved udløbet i vandløbet. Der er fri dræningsret til alindelig dræning og til den for dræningen nødvendige dybde til åbne vandløb på egen ejendo, såfret de ikke strider iod anden lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven. Der å ikke bruges pupe. Alle andre forer for dræninger skal behandles so reguleringer, herunder dræninger fra flere personers ejendoe, over anden ands jorder, til andet end alindelig dræning, dybere end den norale dræningsdybde, ved anvendelse af pupe.v. Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Vandløbsyndigheden vedligeholder ikke private rørledningers udløb i offentlige vandløb. Det er tilladt ejeren af drænudløb at foretage vedligeholdelse, dels ved at reparere rørudløbet og dels ved at friholde rørudløbet ed håndredskaber. Det er ikke tilladt at skade vandløbet eller at foretage ændringer af vandløbet for at vedligeholde rørudløbet. På private rørledninger gælder, at udskiftning af rør til sae diension og sae beliggenhed er at betragte so reparation uanset længde. Reparationer kræver ikke vandløbsyndighedens godkendelse edindre der er tale o større arbejder, der kan påvirke vandløbet. Ændringer af diensioner, beliggenhed eller tilførte vandængder er at betragte so reguleringer og skal godkendes af vandløbsyndigheden. 19
7.8. Spildevandsudløb Spildevandsudløb Alle forer for anlæg af spildevandsledninger ed udløb i vandløb skal behandles af vandløbsyndigheden inden anlægsarbejdet udføres. Det drejer sig både o husspildevand, vejvand, pladsvand, tagvand og andre forer for spildevand. Vedligeholdelse af spildevandsudløb påhviler den til enhver tid værende ejer af rørledningen ved udløbet i vandløbet. Udløb fra spildevandsledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Vandløbsyndigheden vedligeholder ikke private rørledningers udløb i offentlige vandløb. Det er tilladt ejeren af drænudløb at foretage vedligeholdelse, dels ved at reparere rørudløbet og dels ved at friholde rørudløbet ed håndredskaber. Det er ikke tilladt at skade vandløbet eller at foretage ændringer af vandløbet for at vedligeholde eller free vedligeholdelsen af rørudløb. Udskiftning af rør til sae diension og sae beliggenhed er at betragte so reparation uanset længde. Reparationer kræver ikke vandløbsyndighedens godkendelse edindre der er tale o større arbejder, der kan påvirke vandløbet. Ændringer af diensioner, beliggenhed eller tilførte vandængder er at betragte so reguleringer og skal godkendes af vandløbsyndigheden. 7.9. Beskadigelse og påbud Skalapæle, bundpæle eller andre forer for afærkning i eller ved vandløbet å ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, bekostes retableringen af den ansvarlige. Beskadiges vandløb, diger, faskiner, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet, eller foretages der foranstaltninger i strid ed vandløbsloven eller besteelserne i nærværende regulativ, kan vandløbsyndigheden eddele påbud o genoprettelse af den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkoet inden udløbet af den fastsatte frist, kan vandløbsyndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning, jf. Vandløbslovens 54. Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra koende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning, jf. Vandløbslovens 55. 7.10. Straf Overtrædelse af besteelserne i regulativet straffes ed bøde, jf. Vandløbslovens 85. 20
8. Vedligeholdelse Ved vandløbets vedligeholdelse forstås de fysiske indgreb, der foretages i vandløbet for at sikre den fastlagte vandføringsevne. Vedligeholdelse af Afløb fra Stenstrup by, Lillesø og Storesø sat Stenstrupløbet Vandløbsyndigheden udfører vedligeholdelsen af det offentlige vandløb Afløb fra Stenstrup by, Lillesø og Storesø sat Stenstrupløbet efter besteelserne i regulativet. Vandløb skal vedligeholdes, så de regulativæssige diensioner overholdes hverken ere eller indre. Vedligeholdelsen ofatter grødeskæring inden for de i regulativet fastsatte teriner. Det kan være nødvendigt at foretage oprensning, hvis vandløbets diensioner ikke er overholdt. 8.1. Foranstaltning af vedligeholdelse Det er vandløbsyndigheden der iværksætter vedligeholdelse af vandløbene og beplantning i vandløbsprofilet. Vandløbsyndigheden kan beyndige andre til at udføre vedligeholdelsesarbejdet på vandløbsyndighedens vegne og ed sae rettigheder. Kontrolopåling/pejling kan udføres i perioden efter årets sidste grødeskæring og fre til 1. aj. Vandløbsyndigheden fastlægger selv, hvornår de enkelte vandløb, hvor der er påvist behov for oprensning, bliver oprenset inden for de fastlagte teriner. 8.2. Målsætning og iljøål for vandløbet Vandløbets strækning C-A Stenstrupløbet var i henhold til Vestsjællands Ats vandorådeplan ålsat so B3 Karpefiskevand, ens de øvrige åbne vandløbsstrækninger var C-ålsat. Målsætningen er afløst af Miljøålslovens ålsætning o god økologisk tilstand. Vandløbssysteet er dog ikke ålsat i Vandplan 2009-2015. Kalundborg. Hovedvandopland 2.1 Vanddistrikt Sjælland. En nærere beskrivelse af ålsætningen og iljøål sat de tilsvarende krav til vandløbet er beskrevet i redegørelsens afsnit 2. 21
8.3. Hensigten ed vedligeholdelsen Vandløb skal vedligeholdes, så de regulativæssige diensioner overholdes hverken ere eller indre. Vedligeholdelsen af de enkelte vandløbsstrækninger skal udføres således, at vandløbets fysiske tilstand er i overenssteelse ed de krav, opfyldelsen af ålsætning og iljøål stiller hertil. Vandløbsyndigheden har derfor besluttet nedenstående vedligeholdelsesprincipper. 8.4. Oprensning Oprensning Oprensning af vandløb ofatter opgravning af løse sand- og udderaflejringer. Fastlæggelse af oprensningsbehov Oprensning å kun ske, når vandløbsyndigheden genne kontrolopåling eller pejling har fået fastlagt, at vandløbet ikke overholder regulativets besteelser. Vandløbsyndigheden afgør, hvilken type kontrolåling, der anvendes. Kontrolopåling udføres hvert 10. år, og herudover når vandløbsyndigheden vurderer der er behov for kontrol. Kontrolopåling/pejling kan udføres i perioden efter årets sidste grødeskæring og fre til 1. aj. Vandløbsyndigheden fastlægger selv, hvornår de enkelte vandløb, hvor der er påvist behov for oprensning, bliver oprenset inden for de fastlagte teriner. Kontrol af vandføringsevnen: Ved aflejringer i hele tværprofilet på 10 c eller ere iværksættes der oprensning. Oprensning kan dog undlades såfret vandspejlsberegninger ud fra kontrolopåling af vandløbets skikkelse viser, at vandspejlsstigningen er under 10 c i forhold til det beregnede vandspejl ved den teoretiske skikkelse. Beregningerne udføres for begge de i kapitel 3 angivne afstrøningsværdier, ed det angivne anningtal. Vandspejlsstigningen skal være under 10 c ved vandspejlsberegning ved begge de angivne afstrøningsværdier. Hvis beregningerne for kontrolopålingen viser en vandspejlsstigning på 10 c eller ere i forhold til vandspejlet ved den teoretiske skikkelse, ved én eller begge afstrøningsværdier, iværksættes oprensning. 22
Oprensningens udførelse: Terin for oprensning Oprensning kan ske i perioden 15. august til 15. oktober. Sandfang kan oprenses efter behov uafhængig af teriner for oprensning. Oprensning foretages kun, når de regulativæssige diensioner ikke er overholdt. Oprensningens udførelse Oprensningen å kun ofatte løse sand- og udderaflejringer. Oprensningen å ikke have karakter af regulering. Hvis der skal graves i fast bund eller brinker, er der tale o regulering, der skal godkendes inden udførelse. Hvis der konstateres brinkudskridninger eller lignende forhold, so begrænser vandføringsevnen eller er til skade for iljøet i vandløbet, oprenses disse ligeledes. Der å ikke opgraves sten, grus, fast bund eller sider. Hvor der forekoer dødt ved i og ved vandløb, skal dette så vidt uligt blive liggende. Overhængende brinker å ikke beskadiges. Oprensningen begrænses så vidt uligt kun til vandløbets naturlige (slyngede) strørende og udføres i en bredde, der ikke overstiger den teoretiske bundbredde. Der opgraves kun til den angivne teoretiske bundkote, ed en tolerance på 10 c under bundkoten. Der å dog under ingen ostændigheder graves i fast bund. Vandløbsyndigheden kan vælge at udføre arbejdet etapevis på indre delstækninger ed en tidsæssig forskydning. Vandløbsyndigheden beslutter o oprensningen skal ske ed håndredskaber eller askine på de enkelte lokaliteter. På vandløbsstrækninger ed 2 bræe lægges opgravet ateriale så vidt uligt uden for 2 bræen. Hvor det ikke er uligt eller der ikke er 2 bræer, oplægges aterialet over den øverste vandløbskant. Opgravet ateriale å ikke lægges på brinkerne eller i vandløbet. Fjernelse af sne og is, også selvo det forårsager stuvninger, er ikke en del af vedligeholdelsen og undlades. Sandfang Der fastsættes ikke teriner for oprensning af sandfang. For sandfang gælder, at vandløbsyndigheden kan rense sandfangene op, når de er fyldt. Det skal sikre sandfangenes funktion. Der kan derfor ikke fastsættes teriner for sandfangenes oprensning. 23
Pletoprensning: Pletoprensning I særlige tilfælde ed store nedskridninger, so er til skade for vandløbets iljø, kan vandløbsyndigheden foretage nødvendige pletoprensninger uden opåling og udenfor de i regulativet fastsatte teriner. Det er alene vandløbsyndigheden, der skønner, hvornår der er tale o: Så store nedskridninger, at der er behov for pletoprensning. Så usædvanlige forhold, at der er behov for pletoprensning. Bredejerne har ulighed for at anode o pletoprensning ved fresendelse af dokuentation for nedskridninger. Ved nedskridninger grundet ødelæggelser af eller skader på vandløbet, vil bredejeren blive påbudt at foretage retablering af vandløbet. 8.5. Grødeskæring Grødeskæring Grødeskæringsbehovet vurderes 1 gang årligt inden for perioden: 1. august til 15. oktober. Grødeskæringsbehovet vurderes 2 gange årligt på strækningen C-A Stenstrupløbet st. 510 1476, dvs én gang inden for hver af perioderne: 1. juni til 31. juli og 1. august til 15. oktober. Ved grødevækst i strørenden iværksættes grødeskæring, idet der dog efter vandløbsyndighedens skøn kan accepteres spredt grøde, der vurderes ikke at have betydning for vandløbets vandføringsevne. Grøden skal så vidt uligt skæres i bund og skæres i de nedenfor angivne strørendebredder. Vandløbsyndigheden fastlægger selv, hvornår de enkelte vandløb bliver grødeskåret inden for de i regulativet fastlagte teriner. 24
Skea over strørendebredder ved grødeskæring: Vandløb Station Strørendebredde grødeskæring 1/6-31/7 c Strørendebredde grødeskæring 1/8-15/10 c L-K 0-147 60 C-A 0-510 60 C-A 510-1476 40 40 H-B 32-118 45 Grødeskæringens udførelse: Grødeskæringen skal så vidt uligt udføres, så grøden fjernes i vandløbets naturlige strørende. Strørenden kan noralt genfindes so den dybe del af vandløbets tværprofil, der slynger sig fra side til side ned genne vandløbet. Den grøde, der vokser uden for strørenden, efterlades. Derved efterlades så eget grøde i vandløbet, at der opretholdes en rielig vanddybde af hensyn til vandløbsfaunaen. Den grøde der skæres, skæres så vidt uligt i bund. Arbejdet bør principielt udføres anuelt, enten ed le eller ed otoriserede håndredskaber, en kan af sikkerhedsæssige og praktiske årsager undtagelsesvis udføres ed askine. Vedligeholdelsen udføres noralt anuelt enten ed le eller otoriserede håndredskaber. Ved grødeskæring kan der foretages skæring af tagrør, pindsvineknop og dunhaer, også udover den angivne strørendebredde, såfret det vurderes nødvendigt af hensyn til vedligeholdelsesarbejdets genneførelse. 8.6. Oplægning af grøde, fyld og andet ved vedligeholdelse af vandløb Vandløbsyndigheden å løbende lægge grøde, fyld og andet, der frekoer ved alindelig vandløbsvedligeholdelse op på brinker, indenfor 2 eter bræen eller uden for 2 eter bræen. Grøde, fyld og andet, der frekoer ved alindelig vedligeholdelse ofatter alt det ateriale, der forekoer i forbindelse ed grødeskæring, oprensning og den beskæring af træer og buske, der er nødvendig af hensyn til afstrøningen. Den afskårne grøde og kantvegetation skal så vidt uligt optages fra vandløbet, og anbringes så den ikke hindrer vandets frie løb. På strækninger, hvor det ikke er uligt at opsale grøden efterhånden so den afskæres, kan an lade grøden drive frit ed strøen og opsale den på hensigtsæssige steder. 25
Bredejerne Den enkelte bredejer eller bruger skal selv være opærkso på, o der er oplagt ateriale. Det er den enkelte bredejer eller bruger, der skal fjerne eller udsprede den oplagte grøde, fyld og andet ateriale. Det gælder uanset o grøde, fyld og andet er lagt på brinkerne, indenfor 2 eter bræen eller uden for 2 eter bræen. Grøden, fyldet og andet ateriale skal enten fjernes eller spredes indst 5 eter fra vandløbets kant af den enkelte bredejer eller bruger senest ved følgende jordbehandling af arken eller inden 1. aj. Den enkelte bredejer eller bruger har ikke ret til erstatning for uleper ved oplægning og fjernelse af grøde, fyld og andet. 8.7. Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation Den skyggegivende beplantning på brinker og bræer skal bevares. Skyggegivende beplantning langs vandløbet indenfor 2 eter bræen eller indenfor vandløbsprofilet å ikke fjernes uden aftale ed vandløbsyndigheden. Træer so vandløbsyndigheden har plantet, vedligeholdes af vandløbsyndigheden. Væltede træer, so ikke påvirker vandføringsevnen og ikke er plantet af vandløbsyndigheden, kan noralt blive liggende eller kan fjernes af bredejer (se også afsnit 7.2 o arbejdsbælte). Vandløbsyndigheden er kun forpligtiget til at beskære/fjerne vegetation i vandløbsprofilet i det ofang, at denne har indflydelse på afstrøningen i vandløbet. Afskåret vegetation, herunder grene v. oplægges på den est tilgængelige bred, hvorefter det er bredejerens ansvar at fjerne den afskårne vegetation. Det er i øvrigt bredejerens ansvar at fjerne væltede træer og buske. Bredvegetationen skal forblive uslået (se afsnit 7.2 o arbejdsbælte), undtagen hvis vandløbsyndigheden vurderer at der forekoer en kraftig uønsket vegetation eller vegetationen er til hinder for askinel udførelse af vedligeholdelse af vandløbet. Følgende arter betegnes so uønskede: Stor nælde Agertidsel Bjørneklo Rød hestehov Pindsvineknop Tagrør Dunhaer Vandløbsyndigheden kan slå rød hestehov, bjørneklo og stor nælde, hvis det er nødvendigt for at sikre brinkernes stabilitet. 26
Vandløbsyndigheden kan slå stivstænglet urtevegetation, so tagrør, dueurt, dunhaer og pindsvineknop, hvis vandløbsyndigheden vurderer at det er nødvendigt af hensyn til afvandingsæssige interesser. Vandløbsyndigheden å ikke vedligeholde vegetationen udenfor bræen eller vandløbsprofilet. Bredejerne Bredejerne skal bevare skyggegivende vegetation langs vandløbet indenfor 2 eter bræen. Se afsnit 7.1. o bræer. Det er tilladt bredejerne uden tilladelse at beskære træer og buske od arksiden i en lodret linje uden for bræen/vandløbsprofilet. 8.8. Vedligeholdelse af rørlagte strækninger Vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger udføres noralt kun, når vandløbsyndigheden finder det påkrævet. Brønde og sandfang kontrolleres indst 1 gang årligt og renses op efter behov, for at forebygge videre transport af sandaflejringer. Hel eller delvis fornyelse af rørlagte strækninger på offentlige vandløb skal behandles efter reglerne o vandløbsregulering og er således ikke en del af vedligeholdelsen. 8.9. Fordeling af uleper, so bredejere og bruger skal tåle Ved vedligeholdelse eller restaurering af vandløbet ed askine forsøges uleper, so bredejere skal tåle, fordelt ligeligt på begge sider af vandløbet. Det betyder, at der vil blive kørt på den bedst tilgængelige side. På strækninger hvor det ikke er uligt at oplægge fylden fra grødeskæring og oprensning på begge sider af vandløbet, oplægges fylden på den bedst tilgængelige bred og skal fjernes af bredejer. Fyld ofatter alt ateriale, der forekoer i forbindelse ed grødeskæring, oprensning og den beskæring af træer og buske, der er nødvendig af hensyn til afstrøningen. Den fra grødeskæringen og oprensningen hidhørende fyld.v., der frekoer ved vandløbets regulativæssige vedligeholdelse, er brugerne af de tilstødende jorder pligtige til at fjerne indst 5 eter fra vandløbskanten eller sprede i et ikke over 10 c tykt lag, inden hvert års 1. aj. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, o der er oplagt fyld, so skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne eller sprede fylden, kan vandløbsyndigheden ed 2 ugers varsel til ejeren eller brugeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. 27
8.10. Klager vedrørende vandløbets vedligeholdelse Bredejere, eller andre ed interesse i vandløbet, der åtte finde vandløbets vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan rette henvendelse hero til vandløbsyndigheden. 28
9. Tilsyn Tilsynet ed vandløbet udføres på foranledning af vandløbsyndigheden. Tilsyn tilrettelægges og udføres af vandløbsyndigheden. Tilsyn kan føres i forbindelse ed vandløbenes generelle tilstand, vandløbsvedligeholdelsen eller konkrete vandløbsprojekter og -sager. Tilsyn udføres af vandløbsyndigheden eller af personer, so er beyndiget hertil af vandløbsyndigheden. Vandløbsyndigheden tilrettelægger selv tilsynene. Vandløbsyndigheden, andre yndigheder og beyndigede personer kan færdes uden retskendelse langs vandløbene. Bredejeren og andre interesserede har ulighed for at henvende sig til vandløbsyndigheden o deltagelse i et tilsyn. 29
10. Revision Vandløbsregulativet revideres, når vandløbsyndigheden finder der er sket væsentlige ændringer i grundlaget for regulativet. Væsentlige ændringerne kan for eksepel være væsentlige ændringer i lovgrundlaget eller i adinistrationen af vandløbene, efter genneførelse af flere store projekter eller i forbindelse ed genneførelsen af vandplanerne. Vandløbsyndigheden beslutter, hvornår vandløbsregulativet skal revideres. Hvert 10. år vurderer vandløbsyndigheden, o der er sket så væsentlige ændringer, at der er behov for at revidere vandløbsregulativet. Bredejere og andre ed interesse i vandløbene har ret til: At fresætte forslag og indsigelser under den 8 ugers offentlighedsperiode, inden regulativet vedtages. At indsende klage over regulativet til klageyndigheden under den 4 ugers klageperiode efter regulativets vedtagelse. 30
11. Offentlighedsperioder og godkendelser Regulativet har været bekendtgjort og frelagt til gennesyn i 8 uger ed adgang til at indgive eventuelle indsigelser og ændringsforslag jf. den lovpligtige procedure for vedtagelse af regulativer. Ved indsigelsesfristens udløb var der indkoet indsigelser/beærkninger til regulativets indhold og udforning. Vandløbsyndighedens behandling heraf er otalt i indsigelsesredegørelsen bilag YY Nedenfor ses en oversigt over væsentlige datoer i vedtagelsesproceduren. Dato Aktivitet Beærkninger 20-03-2015 Fresendelse af forslag til regulativ til MOK 14-04-2015 Beslutning o frelæggelse af forslag til regulativ 01-06-2015 Annoncering og frelæggelse for offentligheden 01-06-2015 Udsendelse af orientering og regulativet til berørte parter Se dok nr. 306-2015-66514 Se dok nr. 306-2015-66514 Se dok nr. 306-2015-212332 Se dok nr. 306-2015-135113 01-06 til 31-07 2015 8 ugers gennesyn 10-06-2015 Offentligt øde Indsigelser inden for de 8 ugers indsigelsesfrist 10-11-2015 Vedtagelse af regulativet af Miljø- og Kliaudvalget 26-11-2015 Vedtagelse af regulativet af Byrådet 27-01-2016 Annoncering og offentliggørelse 27-01 til 24-02 2016 4 ugers klageperiode Se dok nr. 306-2015-131483 Se indsigelsesredegørelse, bilag 6 Se dok nr. 306-2015-257886 Se dok nr. 306-2015-257886 Se dok nr. 306-2016-28250 29-02-2016 Ikrafttræden af regulativet KMD-sag ed regulativet ed underskrifter 306-2015-92614 31
12. Dato for regulativets ikrafttræden Regulativet er herefter vedtaget af vandløbsyndigheden i Odsherred Koune. Odsherred Koune: Dato Direktionen Byrådet Regulativet træder i kraft fra datoen for dets endelige vedtagelse. 13. Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3.1: Bilag 3.2: Bilag 3.3: Bilag 3.3: Bilag 3.3: Bilag 4.1: Bilag 4.2: Bilag 4.3: Bilag 5.1: Bilag 5.2: Bilag 5.3: Bilag 5.4: Bilag 5.5: Bilag 5.6: Bilag 6: Redegørelse for vandløbsregulativ Oversigtskort Længdeprofil, F-D Længdeprofil, G-E Længdeprofil, L-K Længdeprofil, C-A Længdeprofil, H-B Tværprofiler, L-K Tværprofiler, C-A Tværprofiler, H-B Vinteriddel, L-K Vinterax, L-K Vinteriddel, C-A Vinterax, C-A Vinteriddel, H-B Vinterax, H-B Indsigelsesredegørelse 32