Gurli Koch Risbankevej 19 7330 Brande 19. juli 2019 Tilladelse til at indvinde grundvand fra boring DGU-nr. 104.1821 Ikast-Brande Kommune giver hermed tilladelse til at indvinde grundvand. Tilladelsen gives på betingelse af, at vilkårene i afsnittet "Vilkår for tilladelsen" overholdes. Det kræver en ny tilladelse fra Ikast-Brande Kommune, hvis du ønsker at ændre på boringen, dens formål, dens ydelse, den tilladte årlige vandmængde eller ønsker at lave en overboring. Fakta om boringen, anlægget og tilladelsen Bygge- og Miljøafdelingen Sjællandsgade 6 7430 Ikast Tlf.: +4599604000 Sagsbehandler: Rikke Møller Just E-mail: rijus@ikast-brande.dk Direkte telefon: Tlf.: +4599603364 Sagsnr.: 13.02.01-P19-163-19 Boringens DGU-nr. 104.1821 AnlægsID (JupiterID) 96382 Tilladelsens løbetid Denne tilladelse gælder indtil den 1. oktober 2034. Maksimal indvinding 36.000 m 3 /år Maksimal pumpeydelse 45 m 3 /time Formål med indvindingen Markvanding Vandet areal 32,7 ha Boringens beliggenhed (Se også kort bilag 2) Risbankevej 19, 7330 Brande E: 508.681, N: 6.194.119 (UTM32, EUREF89) 1
Vilkår for tilladelsen 1. Boringen må aldrig erstattes af en ny boring heller ikke en såkaldt "erstatningsboring" uden at Ikast-Brande Kommune har givet tilladelse hertil. 2. Boringen og dens overbygning (tørbrønd/hus eller andet) skal vedligeholdes efter reglerne for kategori A-boringer i Boringsbekendtgørelsen 1. Ikast-Brande Kommune har vurderet ud fra de indsendte billeder, at boringen ikke er i acceptabel stand. Følgende punkter skal derfor udbedres: a) Tørbrønden skal være tæt og tør. b) Forerøret skal afsluttes med en tæt forerørsforsegling. c) Tørbrønden være helt tør i bunden eller skal have en tæt bund af beton eller andet helt tæt materiale d) Toppen af forerøret skal være hævet mindst 20 cm over bunden af tørbrønden e) Tørbrønden skal have tætte sider. f) Tørbrønden skal være dækket af et fast, vandtæt, vejrbestandigt og tætsluttende låg eller dæksel. g) Gennemføringer af rør og kabler skal være vandtætte. Fristen for udbedring af ovenstående punkter er den 20-10-2019. Udbedringen skal dokumenteres med tydelige billeder inden for fristen. Overskrides fristen, vil kommunen føre stikprøvekontrol. 3. Omkring boringen skal der være en beskyttelseszone med en radius på 5 meter 2. I beskyttelseszonen må der ikke gødes, udbringes spildevandsslam, sprøjtes, fyldes marksprøjte eller opbevares ting eller kemikalier. 4. Der må ikke være risiko for at biler, landbrugsmaskiner eller lignende kan påkøre boringen. Dette kan fx sikres ved at afmærke beskyttelseszonen fysisk. 5. Boringen og dens overbygning skal være indrettet og vedligeholdt efter reglerne for kategori A-boringer i boringsbekendtgørelsen 3. Boringens overbygning må kun anvendes til at beskytte boringen, dens 1 Kapitel 2 i "Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land" (BEK nr. 1260 af 28-10-2013). 2 9, stk. 4 i "Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land" (BEK nr. 1260 af 28-10-2013) og 24 i "Lov om miljøbeskyttelse" (LBK nr. 966 af 23-06-2017). 3 Kapitel 2 i "Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land" (BEK nr. 1260 af 28-10-2013). 2
pumpe og tilhørende elinstallationer. Der må ikke opbevares andet i/under overbygningen. 6. Der skal være let adgang til at tilse og vedligeholde boringen og dens overbygning. 7. Boringen skal have en vandmåler, elmåler eller timetæller, så de oppumpede vandmængder kan registreres. Ikast-Brande Kommune kan til enhver tid bestemme, at målemetoden skal ændres. 8. De oppumpede vandmængder skal indberettes til Ikast-Brande Kommune hvert år inden den 1. februar. 9. Driften af anlægget må ikke medføre gener for naboer i form af støj mv. 10. Hvis der opstår mistanke om, at indvindingen påvirker natur eller vandløb negativt, kan Ikast-Brande Kommune begrænse indvindingsmængden og/eller den maksimale ydelse samt stille krav om målinger i nærliggende boringer, vandløb eller naturområder 4. 11. Vandingsanlægget herunder jordledninger må ikke bruges til andet end rent vand fra indvindingsboringen. 12. Når vandet bruges til at vande gartneriafgrøder som fx salat, kål, bær eller lignende, skal vandingsvandet være "rent vand" 5. I langt de fleste tilfælde kan "rent vand" dokumenteres med "en bakteriologisk kontrol". De år, hvor boringen bliver brugt til at vande gartneriafgrøder, skal der derfor laves en bakteriologisk analyse eller lignende af vandet fra boringen. 13. Hvis boringen tages ud af brug 5 år i træk, eller den ikke længere har en gyldig tilladelse, skal den sløjfes af en brøndborervirksomhed med de lovpligtige A- og B-beviser. Denne tilladelse erstatter tidligere tilladelser til at indvinde grundvand fra denne boring. Hvis vilkårene i tilladelsen ikke bliver overholdt, kan Ikast-Brande Kommune trække tilladelsen tilbage uden erstatning 6. 4 16, stk. 1, nr. 6 i "Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning" (BEK nr. 832 af 27-06-2016). 5 4, stk. 3 i "Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg" (BEK nr. 1068 af 23-08-2018). 6 34 i "Lov om vandforsyning mv. " (LBK nr. 125 af 26-01-2017). 3
Andre ting, du skal være opmærksom på Hvis der skal lægges nye vandledninger i forbindelse med indvindingen, og disse skal gå langs eller på tværs af offentlig vej, så skal du have en gravetilladelse hos vejmyndigheden. For at undgå skader ved snerydning og græsslåning, må eventuelle hydranter med videre, som ligger inden for en afstand af 4 meter fra offentlig vej, ikke rage op over terræn. Der kan være tinglyst særlige regler på grunden langs veje. Spørg vejmyndigheden, hvis du er tvivl. Erstatningsregler Ejeren af boringen har pligt til at udbetale erstatning, hvis brugen af boringen medfører, at der sker skade i bestående forhold (herunder beskyttet natur), som skyldes ændring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer 7. Hvis der ikke kan opnås forlig om eventuel erstatning, afgøres spørgsmålet af Taksationsmyndighederne 8. Miljøscreening I redegørelsen (Bilag 1) har Ikast-Brande Kommune vurderet, at indvindingen ikke vil have en væsentlig påvirkning på forureninger, vandløb eller våd- og naturområder omkring boringen. Desuden har kommunen vurderet at driften af anlægget ikke vil give anledning til væsentlige støjgener. Vurderingen har inddraget de relevante punkter i en VVMscreening. På baggrund heraf vurderer Ikast-Brande Kommune, at indvindingen ikke kræver en miljøvurdering 9. Klagevejledning Hvis du vil klage over denne tilladelse eller afgørelsen om, at der ikke er krav om miljøvurdering, skal du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Sådan gør du, hvis du vil klage: Gå på www.naevneneshus.dk. Find Miljø- og Fødevareklagenævnet, og følg vejledningen på skærmen. Du skal logge ind med NemId. 7 23 i "Lov om vandforsyning mv. " (LBK nr. 118 af 22-02-2018). 8 Taksationskommissionen for Ringkøbing, c/o Retten i Herning, Nygade 1-3, 7400 Herning. 9 21 i "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" (LBK nr. 448 af 10-05-2017). 4
Du skal have indgivet din klage på Klageportalen inden den 20-09-2019. Miljø- og Fødevareklagenævnet opkræver et gebyr på 900 kr. (privatperson) eller 1.800 kr. (virksomhed) + indeksregulering for at behandle klagen. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du får pengene tilbage, hvis du får medhold i klagen. Hvis du har særlige grunde til ikke at klage via Klageportalen, skal du sende en begrundet ansøgning om fritagelse til Ikast-Brande Kommune. Kommunen sender din ansøgning videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der afgør, om du kan blive fritaget fra at bruge Klageportalen. Tilladelsen offentliggøres på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside. Du får besked, hvis andre klager over tilladelsen eller afgørelsen om, at der ikke er krav om en miljøvurdering. Du har desuden mulighed for aktindsigt. Hvis du vil have afgørelsen prøvet ved domstolen, skal du anlægge sag inden 6 måneder efter at afgørelsen er offentliggjort på kommunens hjemmeside. Lovgrundlag Denne tilladelse er givet efter 20 i "Lov om vandforsyning mv" (LBK nr. 118 af 22-02-2018). Afgørelsen om, at der ikke er krav om miljøvurdering, er truffet efter 21 i "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 448 af 10-05-2017). Spørgsmål Har du spørgsmål til tilladelsen, er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Rikke Møller Just Cand. scient. i Geologi Grundvand & Spildevand 5
Bilag Bilag 1 Redegørelse Bilag 2 Kortudsnit, der viser boringens placering Bilag 3 Oversigtskort Bilag 4 Kortudsnit, der viser de vandede arealer Kopi sendt til Danmarks Naturfredningsforening (lokalafdeling): ikast-brande@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskerforbundet.dk Forbrugerrådet: fbr@fbr.dk 6
Bilag 1 Redegørelse Ansøgning Ansøger har søgt om tilladelse til at indvinde grundvand til markvanding fra boring DGU-nr. 104.1821 med en maksimal indvinding på 36.000 m 3 /år og med en maksimal ydelse på 45 m 3 /time. Sammenfattende vurdering Ikast-Brande Kommune vurderer ud fra nedenstående, at indvindingen af grundvand er miljømæssig forsvarlig, og at den ikke vil påvirke omgivelsernes kvalitet i nævneværdig grad. Tilladelsen gælder i 15 vandingssæsoner, da der ikke er nogen forhold, der taler for at begrænse tilladelsens løbetid. BEST Alle beregninger i denne redegørelse er gennemført i programmet BEST (et værktøj til beslutningsstøtte). BEST beregner, hvordan indvindingen fra boring DGU-nr. 104.1821 påvirker beskyttet natur og beskyttede vandløb i nærheden. BEST beregner desuden den samlede påvirkning af beskyttet natur og beskyttede vandløb ud fra både de eksisterende indvindinger i området og indvindingen fra boring DGU-nr. 104.1821. Endelig beregner BEST, hvordan indvindingen fra DGU-nr. 104.1821 påvirker grundvandspotentialet i indvindingsmagasinet og i andre magasiner. BEST bruger forskellige input-data som baggrund for beregningerne. Den årlige indvinding er sat til 36.000 m 3, og pumpetiden er sat til 9 % af året (beregnet ud fra en pumpeydelse på 45 m 3 /time). Re-infiltrationen er i Ikast-Brande Kommune valgt til 0,2 (20 %). Kriterierne for udvælgelse af våde naturtyper er sat til henholdsvis 2 cm og 1 cm. Dette betyder, at det kun er naturtyper, hvor BEST beregner en akkumuleret sænkning fra alle boringer større end 2 cm (kriterie 1), hvoraf sænkningen fra den konkrete boring udgør mere end 1 cm (kriterie 2), der tages med i BEST-sagen. Der er lavet en faglig vurdering af BEST-resultaterne. Den faglige vurdering er lavet ved at sammenligne resultaterne fra BEST med en vurdering af geologien og magasinsammenhænge ud fra JUPITER-databasen, potentialekort over forskellige grundvandsmagasiner, topografiske kort, jordbundskort og andre GIS-kort. BEST generer en rapport om vandindvindingens påvirkning af omgivelserne. Denne rapport kan bestilles hos Ikast-Brande Kommune. 7
Fakta om boringen/indvindingsanlægget Boringen med DGU-nr. 104.1821 er etableret i 1980 og er boret til 39 meters dybde. Boringen er filtersat fra 27-39 m under terræn. I boringen ses grundvandsspejlet 2 m under terræn. Ud fra fremsendte billeder vurderes boringens stand ikke at være acceptabel. Se vilkårene, der er stillet tidligere i denne indvindingstilladelse. På de fremsendte billeder af boringen og på luftfotos kan man se, at der i beskyttelseszonen på 5 m omkring boringen er levende hegn og marker. Ikast-Brande Kommune har kendskab til, at der siden 1996 har været en tilladelse til at indvinde grundvand fra boringen. Tilladelsen har hidtil været på 36.000 m 3 /år. Formodentlig er der indvundet vand fra boringen siden den blev etableret Geologi og grundvand Boringen er beliggende på en bakkeø (morænelandskabet fra Saale Istid). Terrænet er fladt og hælder svagt mod vest. Terrænet er let kurvet og hælder svagt mod nord-vest. Geologiske data fra boring DGU-nr. 104.1821 viser, at der i den øverste del af lagsøjlen fra 0-15,5 m under terræn ses aflejringer af sand. Herefter følger aflejringer af ler fra 15,5-16,5 m under terræn og sand fra 16,5-39 m under terræn. Boringen er afsluttet i aflejringer af ler i en dybde af 39 m under terræn. Boringen indvinder grundvand fra et dybere liggende grundvandsmagasin. Indvindingsmagasinet vurderes lokalt at være spændt, da boringen er pejlet til 2 meter, hvor grundvandsmagasinet, der indvindes fra ligger under lerlaget i en dybde af 15,5 16,5 m under terræn. Grundvandet vurderes, ud fra tilgængeligt potentialekort (Regionen), lokalt at strømme mod vest. Boringen er hverken beliggende i indvindingsopland til alment vandværk, i hygiejnezone, i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) eller i indsatsområde (IO). Påvirkning af nærliggende boringer Den boring, der påvirkes med den største sænkning (DGU-nr. 104.2936, vandværksboring), ligger omkring 1 km syd for boringen og indvinder grundvand fra et dybereliggende magasin. Vandværksboringen er filtersat i en dybde af 102,5 til 112 meter under terræn og den ansøgte boring påvirker dermed ikke nærmeste boring med en sænkning. Beregninger i BEST viser, at boringen bliver påvirket med en sænkning på 0,5 cm som 8
konsekvens af indvindingen fra boring DGU-nr. 104.1821, er altså i dette tilfælde misvisende da nærmeste boring indvinder vand fra et dybereliggende magasin. Ikast-Brande Kommune vurderer, at indvinding fra ansøgte boring ikke har en væsentlig betydning for muligheden for at indvinde grundvand fra boring DGU-nr. 104.2936, både hvad angår mængde og kvalitet. Alle øvrige boringer er udsat for en mindre sænkningspåvirkning, og vil derfor ikke blive væsentligt påvirkede Påvirkning af vandløb og natur Vandløb BEST beregner, hvor meget hver eneste aktive boring i området påvirker hvert enkelt vandløbsopland i området. BEST beregner ligeledes, hvor stor en procentdel af påvirkningen, der stammer fra indvinding fra boring DGU-nr. 104.1821. BEST viser, at der er 1 vandløbsopland, hvor indvindingen vil udgøre mere end 0,5 % af den samlede påvirkning fra alle boringer. Placeringen af oplandet kan ses på figur 1. Figur 1 Placering af opland 9
Boringer i området påvirker tilsammen vandføringen i oplandet mindre end 50 % (% af medianminimumsvandføringen). Derfor vurderer Ikast- Brande Kommune, at indvindingen ikke medfører en væsentlig negativ påvirkning af vandløbene i oplandet. Natur Den nærmeste 3-beskyttede naturtype er en hede. Heden ses omkring 200 m syd syd-øst for boringen. Se oversigtskort i bilag 3. Ifølge BESTberegningen er der ingen beskyttede naturtyper, der påvirkes kritisk som konsekvens af indvindingen fra boring DGU-nr. 104.1821. Resultatet af BEST-beregningen og af en faglig vurdering er, at ingen beskyttede naturtyper og beskyttede vandløb bliver væsentligt påvirkede som konsekvens af indvindingen fra boring DGU-nr. 104.1821. Natura 2000-områder Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 3,5 km syd-vest for boringen. Ikast-Brande Kommune vurderer, at den store afstand mellem boringen og Natura 2000-området betyder, at indvindingen ikke vil kunne påvirke Natura 2000-området. Det er dermed ikke nødvendigt at lave en nærmere vurdering af indvindingens konsekvenser for Natura 2000-området 10. Bilag IV-arter Ikast-Brande Kommune vurderer, at indvinding fra boring DGU-nr. 104.1821 ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. I området (inden for DCE s kvadrant) findes følgende arter: Vandflagermus, Sydflagermus, Odder, Markfirben, Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø, Ulv. Ikast-Brande Kommune har ikke detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området omkring boringen. Forureningskilder Der er ikke registreret jordforurening (V2) eller mulig jordforurening (V1) inden for en radius af 1000 m. Det er derfor usandsynligt, at indvindingen vil kunne påvirke nogle registrerede forureninger eller deres mobilitet. 10 6-7 i "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" (BEK nr. 926 af 27-06-2016). 10
Støj Ikast-Brande Kommune vurderer, at driften af anlægget ikke vil medføre støjgener for omkringliggende ejendomme, da indvinding af grundvand fra boringen sker med dykpumpe, som er placeret i en tørbrønd under terræn. 11
Bilag 2 Kortudsnit, der viser boringens placering (ikke målfast) 12
Bilag 3 Oversigtskort (ikke målfast) 13
Bilag 4 Kortudsnit, der viser de vandede arealer (ikke målfast) 14