MEDLEMSBLADET
MEDLEMSBLADET Generalforsamlingens 176 fremmødte afspejlede på fornemste vis tendensen fra året 2014, hvor foreningen med en stigning i medlemstallet på 355 kom op på 1315 medlemmer og dermed fortsatte den fremgang, vi har haft gennem årene. Jeg er ikke i tvivl om, at fremgangen tager afsæt i to forhold: Det store besøgstal Wegnerudstillingen skabte og den kvalitet, vi som forening lægger i vore tilbud til jer. Under Wegnerudstillingen hjalp medlemmer med at sidde vagt i weekender og på helligdage. På den måde kom vi i dialog med mange besøgene og fik gjort opmærksom på vores forening og vores opgave. Her tegnede vi mange nye medlemmer. Det andet fokuspunkt er den kvalitet, vi som forening tilstræber at lægge i alle vore aktiviteter. Her ligger grundformlen ikke kun til nytegning, men også til fastholdelse. Et godt eksempel på kvalitet er det medlemsblad du sidder og læser lige nu. Det er nummer 25 og altså en "jubilæumsudgave". Bladet bliver rost meget af jer, og jeg vil gerne benytte denne side til at sige en stor tak til museumsinspektør Ole Jul, der gennem alle årene med sin kreativitet og store sans for kvalitet med hvert nummer har givet os en oplevelse. Bert Schultz
EN SAMLING SURREALISME MUSEUM SØNDERJYLLAND KUNSTMUSEET I TØNDER Årets gratis-boggave til medlemmer af Venner af Kunstmuseet i Tønder er i 2015 den bog, der ledsager sommerens og efterårets store særudstilling, SURREALISME & SURREALITET, som vises i alle kunstmuseets udstillingssale. Særudstillingen åbner den 9. maj og vises frem til og med den 18. oktober 2015. I bogen fortælles kunstmuseets historie og hvordan surrealismesamlingen blev til. De seks billedkunstnere, hvis værker udgør kunstmuseets surrealismesamling, præsenteres. Alle malerier og skulpturer i kunstmuseets surrealismesamling er gengivet i bogen og der er særlig fokus på 10 af de vigtigste værker. Bogen er samtidig en registrant over al surrealisme i Kunstmuseet i Tønders samling. Registranten omfatter ud over malerier og skulpturer også den grafiske del af samlingen, som blev vist på den særudstilling, der i 2009 fejrede 100året for Wilhelm Freddies fødsel. Du kan læse mere om udstillingen på side 4 og 5. Vi opfordrer vore medlemmer til at anbefale udstillingen og naturligvis også selv opleve udstillingen. Sidste års udstilling tiltrak et stort publikum, og kunstmuseet skulle gerne beholde det høje besøgstal.
SURREALISME & SURREALITET Lørdag den 9. maj 2015 åbner Kunstmuseet i Tønder en udstilling, der tager udgangspunkt i kunstmuseets samling af dansk surrealisme. Da kunstmuseet under navnet Sønderjyllands Kunstmuseum blev indviet i 1972 som Danmarks første landsdelskunstmuseum var tanken at gøre kunstmuseet til specialkunstmuseum for dansk surrealisme. Senere forlod man projektet, men besluttede at forsætte indsamling af surrealismekunst til der var skabt en afrundet samling, der var repræsentativ for den danske surrealisme i 1920erne og 1930erne. Mange omtaler stadig Kunstmuseet i Tønder som Sønderjyllands Kunstmuseum og forbinder til surrealismesamlingen. I 2009 viste kunstmuseet den grafiske surrealismesamling i anledning af 100året for Wilhelm Freddies fødsel. I år er det 40 år siden det første surrealismeværk blev indkøbt, så tiden er inde til udstilling af alle surrealismesamlingens malerier og skulpturer.
Udstillingen SURREALISME OG SURREALITET er fællestitel på tre udstillinger med undertitlerne EGOID, TEATER og ENIGMA. Udstillingen EGOID vises i Hal 1, der præsenterer alle malerier og skulpturer i surrealismesamlingen. Kunstværkerne er udført af seks kunstnere: Vilhelm Bjerke-Petersen, Franciska Clausen, Harry Carlsson, Wilhelm Freddie, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen. Udstillingen TEATER er henlagt til Hal 2 og viser også værker fra egen samling. Disse værker er indkøbt i perioden mellem ideen om specialmuseum for surrealisme og den nuværende profil om det nordiske. Til denne del af udstillingen er udvalgt værker med et surreelt indhold. Udstillingen ENIGMA fordeler sig i de resterende udstillingsrum, og her er værker, som er indgået i samlingen ud fra kunstmuseet nuværende profil, men valgt ud fra deres surreelle indhold. Én kunstner fra hvert nordisk land er repræsenteret i hvert rum. Kunstmuseets Forhal introducerer til udstillingens forskellige dele. & SURREALISME SURREALITET
p e r k i r k e b y F O R E D R A G Per Kirkeby (født 1938) er en af de mest betydningsfulde danske samtidskunstnere. Hans œuvre omfatter en rig produktion af malerier, skulpturer, film, grafiske og litterære værker. Tirsdag den 12. maj 2015 kl. 19.00 arrangerer Venner af Kunstmuseet i Tønder et foredrag i Museumscaféen og Pumpehuset, hvor overinspektør Ove Mogensen vil fortælle om Per Kirkeby som optakt til en ekskursion til Silkeborg til Museum Jorn, der midlertidig har skiftet navn til Museum Kirkeby. Tilmelding til foredrag og/eller ekskursion på vedlagte talon senest den 30. april 2015. Ved overtegning foretages lodtrækning.
m u s e u m E K S K U R S I O N Udstillingen Komplet med mange grafiske værker af Per Kirkeby fylder det meste af kunstmuseet i Silkeborgs udstillingsrum. Selvom Museum Jorn i en periode har ændret navn til Museum Kirkeby kan publikum stadig opleve værker af Asger Jorn. Det er en koncentreret udstilling af værker fra de tidlige ungdomsår i Silkeborg og Paris til Jorns sene værker. Søndag den 17. maj 2015 arrangerer Venner af Kunstmuseet i Tønder en ekskursion til museet i Silkeborg, hvor man dels kan gå på egen hånd i Kirkebyudstillingen, dels kan blive vist rundt i Jorn-samlingen af museumsinspektør Ole Jul. DAGENS PROGRAM: j o r n 09.00 Afgang fra Kunstmuseet i Tønder 11.00 Ankomst til Museum Jorn 11.00 Hold 1 ser på Kirkeby. Hold 2 ser på Jorn med Ole Jul 12.00 Hold 2 ser på Kirkeby. Hold 1 ser på Jorn med Ole Jul 13.00 Frokost i museets café 14.00 Afgang til Silkeborg Bad og skulpturpark 15.00 Kaffe/the og frugttærte i Café Ørnsø 16.00 Afgang mod Tønder. Forventet hjemkomst ca. 18.00 Pris per person er 340 kr. Der kan maksimum deltage 50 personer. Prisen omfatter foredrag, bustransport, museumsentré, omvisning og frokost eksklusiv drikkevarer samt kage og kaffe. Tilmelding på vedlagte talon senest 30 april 2015.
Kunstmuseet i Tønder er meget taknemmelig for den store opbakning, som Venner af Kunstmuseet i Tønder udøver. Foreningen er i en størrelse, der på landsplan er i top5, og det har ganske god indflydelse, når kunstmuseet skal hente midler. Så bak fortsat op om kunstmuseet ved at benytte vedlagte girokort, så du kan få et nyt medlemskort. Generalforsamlingen vedtog en kontingentforhøjelse på 20 kr., men husk på de mange fordele et medlemskab af foreningen giver Dig. Eksempelvis kan Du fra 1. juni og frem til 18. oktober 2015 ved fremvisning af Dit nye medlemskort afhente gratisbogen, som er omtalt på side 3. NB! Fremover udstedes kun ét medlemskort pr. husstand. VENNER AF KUNSTMUSEET I TØNDER MEDLEMSBLAD FOR VENNER AF KUNSTMUSEET I TØNDER Venner af Kunstmuseet i Tønders bestyrelse: Formand: Bert Schultz, Jernbanegade 5C, 6270 Tønder, 7472 6390 Næstformand: Mogens Frisk Sekretær: Anne Mette Friis Pedersen Kasserer: Peter Tietge, Margrethevej 8, 6270 Tønder, 7472 3803 Medlem: Gerda Rosendahl Anja Kjølby Anette Johnsen Nr. 25, årgang 6 nr. 2, april 2015 Oplag: 900 Ansvarlig iflg. presseloven: Bert Schultz Grafisk ide og tilrettelæggelse: Ole Jul