SPECIALE. Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer, Institut for Strategi. STK/MASTER - VUT II/L 2010/2011 Kaptajnløjtnant J. Vestergaard 9. maj 2011 SPECIALE Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold Vejleder: Seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch Antal ord: 16507 Antal sider: 62

ABSTRACT Since Denmark introduced the opt-outs for the second referendum of Maastricht treqaty, they have been debated. Within a year Denmark will have general election, and both the present government and the opposition has expressed intentions to abolish the defence opt-out. This paper explores the consequences of lifting the defence opt-out for both the Danish armed forces and Denmark as a state. By first analysing the part of the Treaty of the European Union relevant to the CSDP, which the defence opt-out shielded Denmark against, the consequences for the defence level is established. The paper concludes that the doctrinal, technological and organisational consequences for Danish armed forces all are limited. This is due to the fact, that the EU has selected NATO as the primary originator and driver of doctrines, standardisation and technological development. Without speculating in the expected level of ambition on behalf of the state of Denmark, if the defence opt-out is removed, the paper then moves to examine Ireland, Sweden and Finland s leverage in the EU CSDP from at theory of adaptation. The findings indicate, that Danish activism can be applied in CSDP, but due to the institutional binding Denmark will be forced to select winnable cases. Side 2

RESUME Siden Danmark i 1992 måtte indføre forbeholdene, for at opnå tilslutning til Maastricht Traktaten ved den 2. afstemning, har de været diskuteret. Danmark står over for et folketingsvalg inden for 1 år, og både regering og opposition har meddelt, at de vil arbejde for at afskaffe forbeholdene. Mest udskældt er forsvarsforbeholdet, der er udråbt som direkte skadeligt for Danmark. Opinionsundersøgelser vise at befolkningen også hælde til at afskaffe forbeholdet. Dette speciale undersøger fra en strategisk tilgang, hvad konsekvenserne ved en ophævelse af forsvarsforbeholdet vil være for det danske forsvar og for staten Danmark. De seneste to forligstekster for forsvaret har i indledningen erklæret, at Danmark skal være parat til at indgå i det militære EU samarbejde, så snart forbeholdet ophæves. Formålet med specialet er at afdække, hvad den del af EU traktaten, som forsvarsforbeholdet afskærmede for Danmark, indeholder af konsekvenser for forsvaret. En gennemgang med EU traktaten som struktur sikrer samtidig, at specialet når hele vejen rundt om den for Danmark nye del af traktaten. Til at kvantificere evt. direkte effekter på forsvaret anvendes Krigsførelsens Kredsløb, der sammenkæder forholdet mellem doktrin, teknologi og organisation for militære styrker. Analysen berører blandt andet EU s reaktionsstyrker (EUBG og Headlinegoal), opgave porteføljen for EU styrker (Petersberg opgaverne) og Det Europæiske Forsvarsagentur. Til besvarelse af problemformuleringens anden del, under hvilke forhold kan staten Danmark forvente at skulle føre sin politik i FSFP, analyserer specialet henholdsvis Irland, Sverige og Finlands succes med at føre egen politik i FSFP regi. Specialet anvender Nikolai Petersens teori om adaptering som ramme. Overført på EU forhold angiver teorien hvordan statens førte politik er afhængig af den følsomhed over for pres, og graden af magt den har over andre stater. Specialet konkluderer, at det for forsvaret kun vil medføre begrænsede påvirkninger at deltage med militære styrker i FSFP. Opgaverne vil typiske være blødere, end dem Danmark har bidraget til i NATO og koalitionsrammen. Da EU samtidig har anvendt NATO doktrin, standarder og organisation som fundament for EU styrkerne, er Danamark allerede godt forberedt. For staten Danmarks vedkomne kan politikerne vælge at videreføre en aktivistisk politik i FSFP regi, men den institutionelle indbinding og princippet om enstemmighed vil betyde, at de store stater har en afgørende indflydelse, og at kun en dagsorden, der har deres støtte, har en chance for at komme igennem. Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold, Jan Vestergaard, Stabskursus Forsvarsakademiet 2011. Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT...2 RESUME...3 AKRONYMER...6 1. OPGAVE DISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING...7 1.1. Emne og problemindkredsning...8 1.2. Formål...8 1.3. Problemformulering...9 1.4. Motivation og relevans...9 1.5. Læsevejledning...11 2. METODE OG TEORI...12 2.1. Metodevalg...12 2.1.1. Forsvarsniveauet...12 2.1.2. Statsniveauet...12 2.2. Metodiske overvejelser...13 2.2.1. Forsvarsniveau...13 2.2.2. Statsniveauet...13 2.3. Struktur...14 2.4. Teori...14 2.4.1. Forsvarsniveau...14 2.4.2. Statsniveau...15 2.4.3. Småstater og magtbegrebet...16 2.4.4. Hvad styrer en småstats handlemuligheder...17 2.4.5. Adaption som teori for en stats udenrigspolitiske adfærd...18 2.4.6. Anvendelighed af teorien...20 2.4.7. Operationalisering...20 2.5. Data og empiri...20 2.6. Afgrænsning og begrænsning...21 3. ANNALYSE...22 3.1. Danske ambitioner i FSFP...22 3.1.1. EU traktaten og de danske forbehold...22 3.1.2. Det danske forsvarsforbehold...23 3.1.3. Aktivering af det danske forsvarsforbehold...25 3.2. Forsvarsniveauet...27 3.3. Traktaten for den Europæiske Union og konsekvenser for dansk forsvar...27 3.3.1. Karakteristika af det militære samarbejde under FUSP...27 3.3.2. European Defence Agency...29 3.3.3. Finansiering af militære EU operationer...31 Side 4

3.3.4. EUBG EU's reaktionsstyrker...33 3.3.5. Opgaveporteføljen for EU styrker...35 3.4. Delkonklusion for forsvarsniveauet...37 3.5. Statsniveauet...38 3.6. Valg af 3 stater til analysen...39 3.7. Analyse på Irland...40 3.8. Analyse på Sverige...43 3.9. Analyse på Finland...44 3.10. Forskelle der adskiller Danmark fra Irland, Sverige og Finland...46 3.11. Delkonklusion på statsniveau...46 4. METODEKRITIK...48 5. KONKLUSION...50 6. KILDEHENVISNING...52 6.1. Trykte kilder:...52 6.2. Elektroniske kilder:...54 BILAG...56 Bilag 1 : Oversigt over EUs Institutioner i forhold til FUSP...56 Bilag 2 : Kronlogisk oversigt for udviklingen af EU i forhold til FUSP...58 Bilag 3 : Personelbidrag til igangværende EU operationer...61 Bilag 4 : Personelbidrag til igangværende EU operationer...62 Bilag 5 : Personelbidrag til igangværende EU operationer...63 Side 5

AKRONYMER BNI Brutto National Indkomst. CFSP Common Foreign and Security Policy (på dansk FUSP) COREPER De Faste Repræsentanters Komité (EU-ambassadørerne) CSDP Common Security and Defence Policy (på dansk FSFP) EDA European Defence Agency ERRF European Rapid Reaction Force ESDP European Security and Defence Policy EUBG European Union Battle Group EUMC European Union Military Committe EUMS European Union Military Staff FOC Full Operational Capability FUSP Fælles Udenrigs og Sikkerheds Politik FSFP Fælles Sikkerheds of Forsvars Politik MPEC Military Politic Economic Civil (instruments of power) NBG Nordic Battle Group NRF NATO Response Force SASE Safe and Secure Environment WEU Western European Union UNSCR United Nations Security Council Resolution Side 6

1. Opgave diskussion og problemformulering Siden Kul og Stålunionen blev indgået i 1952 1, som siden udviklede sig til EF og EU, har de deltagende stater i stigende grad haft interesse i at koordinere deres udenrigs og sikkerhedspolitik. I 1992 undertegnede EU staterne Traktaten om den Europæiske Union (også kaldet Maastricht traktaten). Traktaten knyttede staterne tættere sammen på en række områder, ved blandt andet at oprette en Fælles Udenrigs- og Sikkerheds Politik (FUSP) 2. Den danske stat måtte dengang indføre de 4 forbehold, herunder forsvarsforbeholdet, for at opnå tilslutning fra den danske befolkning ved den anden folkeafstemning. Det er i dag ca. 17 år siden at Danmark indførte de fire forbehold, og de har i især nyere tid været genstand for debat. Både oppositionen og regering har de seneste år ved flere lejligheder udtrykt bekymring over forbeholdene og deres indvirkning på Danmark. Især er forsvars- og retsforbeholdet blevet fremhævet som ufordelagtige for Danmark. For Danmark har forsvarsforbeholdet betydet, at dansk forsvar ikke har kunnet deltage i EU operationer med militære styrker. Da EU eksempelvis overtog den fredsbevarende mission i Bosnien-Herzegovina fra NATO i slutningen af 2004, betød det samtidig, at Danmark ikke længere kunne deltage med militære styrker og måtte forlade operationen 3. EU's udenrigs og sikkerhedspolitik er i fortsat udvikling, og den bliver stadig stærkere, men Danmark er sat udenfor døren, hver gang EU arbejder med eller på det militære område. Samtidig medfører EU's øget brug af sammentænkning eller comrehensive approach, at Danmark kommer yderligere under pres. Tendensen er i stigende grad, at EU kobler civile og militære aspekter sammen i operationerne, hvilket betyder, at Danmark med et intakt forsvarsforbehold forventeligt vil blive forhindret i at deltage i et stigende antal civile EU missioner. Danmark ligger for tiden på en delt 7. plads hvad angår personelbidrag til igangværende civile EU missioner målt i forhold til donorlandets befolkningsstørrelse. Bilag 3,4 og 5 viser en oversigt over personelbidrag målt i forhold til befolkningstal for civile EU missioner og militære EU operationer sorteret efter største civile bidragsyder. I de seneste to aftaler om forsvaret ordning, 2005-2009 forliget og 2010-2114 forliget, har der i indledningen været et afsnit om ophævelse af det danske forsvarsforbehold. I 2010-2114 forligsteksten formuleret som: Endvidere skal det danske forsvar ved en evt. ophævelse af det danske forsvarsforbehold kunne deltage i EU s indsats uden for Unionens område med henblik på fredsskabelse, fredsbevarelse, konfliktforebyggelse, humanitære operationer og styrkelse af international sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten 4. Sammenholdt med de politiske meldinger fra både regeringen og oppositionen, synes 1 http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_2/ (2011-03-27) 2 http://www.eu-oplysningen.dk/leksikon/alle/publ075/ (2011-03-27) 3 http://www.b.dk/verden/eus-oegede-militaere-rolle-isolerer-danmark 2011-02-12 4 http://www.fmn.dk/videnom/pages/forsvarsforlig.aspx (2011-03-20) Side 7

det sandsynligt at forsvarsforbeholdet inden for overskuelig tid vil blive søgt afskaffet. Hvilke konsekvenser vil en afskaffelse medføre for forsvaret og for Danmark. 1.1. Emne og problemindkredsning Emnet for dette speciale er givet af FAK som: Bør Danmark (Forsvaret) udvikle en EU strategi? Er vi forberedt såfremt Folketinget vedtager, at DK forsvarsforbehold ophæves om eksempelvis ét år? Emnet sigter mod, at de danske politikere inden for nogle få år potentielt kan have besluttet at sende det danske forsvarsforbehold til afstemning, og at forbeholdet sandsynligvis derved vil blive ophævet. Emnet stiller spørgsmål, om hvorvidt Danmark er forberedt på den efterfølgende situation i EU sammenhæng. Umiddelbart ses emnet at arbejde på 2 niveauer. På forsvarsniveauet vil der forventeligt åbne sig nogle nye muligheder. EU opstiller eksempelvis beredskabsstyrker i stil med NATOs NRF koncept, og EU gennemfører også militære operationer. Der vil muligvis også være forpligtigelser forbundet med en ophævelse af forbeholdet. Det er således et spørgsmål om at afdække de konsekvenser en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil få for dansk forsvar. På statsniveau vil der også åbne sig nye muligheder. Danske politikere vil få mulighed for at kunne føre en mere skarp og tydelig sikkerheds og udenrigspolitik gennem EU. Danmark har gennem flere år ført en aktivistisk udenrigs og sikkerhedspolitik, der har sendt danske troppe til flere hårde internationale operationer i en NATO eller koalitions ramme. På statsniveau vil betydningen af en afskaffelse af forsvarsforbeholdet derfor relatere sig til det ambitionsniveau, som de danske politikere vælger at lægge i den militære del af dansk udenrigs og sikkerhedspolitik via EU samarbejdet. I NATO og koalitions sammenhæng har Danmark altid været en småstat. I EU regi er Danmark også at betragte som en småstat. Ud af de 27 medlemsstater ligger Danmark på en 17. plads i befolkningsstørrelse 5. 1.2. Formål Formålet med dette speciale er, at undersøge hvilke konsekvenser og indflydelse det vil få for dansk forsvar, såfremt Danmark ved en folkeafstemning beslutter at ophæve forsvarsforbeholdet og indgå i EU FFSFP på lige fod med de øvrige EU lande. Hvilke forpligtigelser eller krav ligger der for Danmark på det militære område af FSFP. Hvilke muligheder eller begrænsninger ligger der for Danmark i at overføre dele af den aktive udenrigs og sikkerhedspolitik med militære styrker til EU FSFP regi. Der vil i den anledning ikke blive skelet til hvilket ambitionsniveau de danske politikere vil tillægge de militære aktiviteter i EU samarbedet. Desuden skal specialet også undersøge hvilken betydning en ophævelse af forsvarsforbeholdet vil få for den danske forsvars og sikkerhedspolitik i EU. Danmark vil få en ny arena med forventeligt både muligheder og forpligtigelser til at føre sikkerheds 5 http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/indbyggere/ (2011-03-5) Side 8

og forsvarspolitik fra. Hvordan vil Danmark, som en småstat, kunne agere på denne arena. 1.3. Problemformulering Gennem en analyse af de forpligtigelser og bestemmelser der foreligger på det militære område i form af Traktaten for den Europæiske Union (TEU) og tilhørende protokoller, som Danmark har været henholdsvis friholdt for eller forhindret i at deltage i, samt en efterfølgende analyse af andre EU småstaters muligheder for at agere i på det politiske niveau i FSFP, vil jeg udlede hvilke konsekvenser en ophævelse af forsvarsforbeholdet medfører for dansk forsvar, og hvilke muligheder Danmark som småstat kan forvente at få for at agere i EU FSFP sammenhæng. 1.4. Motivation og relevans En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil få betydning for Danmark uanset. I værste tilfælde sker det i form af muligheder, som Danmark ikke erkender og udnytter, eller direkte negative konsekvenser, som Danmark ikke får ageret imod eller taget forbehold for. Under optakten til at Frankrig skulle overtage formandsskabet i for Rådet for den Europæiske Union (Ministerrådet) i 2. halvår af 2008 og en ny forsvars og sikkerhedspolitik for Europa var under forberedelse, påpegede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, at forsvarsforbeholdet var det mest problematiske for Danmark. Formanden for Socialdemokratiet Helle Thorning Smith udtalte samtidig, at det var hamrende irriterende, at Danmark ikke kunne få indflydelse på de nye tiltag, der var undervejs på området 6. I juli 2010 lovede Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og de Radikale den danske befolkning, at såfremt de kom til magten ved det kommende valg, ville de sørge for at rets- og forsvarsforbeholdet kommer til afstemning inden for valgperioden 7. Af alle partierne i Folketinget er det kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der er imod at ophæve forsvarsforbeholdet. 6 http://www.dr.dk/nyheder/politik/2008/06/19/175540.htm?rss=true 2011-02-12 7 http://www.dr.dk/nyheder/politik/2010/07/10/202931 2011-02-12 Side 9

Figur 1 Det danske forsvarsforbehold. Opinionsundersøgelse udført af Greens Analyseinstitut i samarbejde med avisen Børsen med 1001 repræsentativt fordelte adspurgte personer. Spørgsmål: Hvordan vil du stemme til en folkeafstemning om dansk deltagelse i det fælles forsvar. Kilde: Danish Foreign Policy Yearbook 2010 (s 215). Med udsigt til et folketingsvalg inden for et år og en regering der vil få kamp til stregen fra oppositionen, har en afstemning om et eller flere af forbeholdene måske ikke den største prioritet. I en artikel i Berlingske Tidende 21. februar 2011 argumenterer Eva Kjer Hansen (V), Europaudvalgets næstformand og Formand for Udenrigspolitisk Nævn, samt tidligere Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, for at gennemføre en afstemning inden Danmark skal overtager EU formandsskabet i 2012, da det danske formandsskab ellers vil være tvunget til at træde ud, når forhold der vedrører forbeholdene skal behandles 8. Senest har statsministeren i februar 2011 åbnet op for debatten om Euroen, som følge af fransk tyske planer om en tættere økonomisk pagt 9. Efter et danske folketingsvalg vil billedet måske være tydeligere, men der synes dog at være en trend, at der uanset regeringens partifarve på sigt vil komme en folkeafstemning om et eller flere af forbeholdene. Her vil forsvarsforbeholdet være en sikker kandidat. Danske militære styrker vil derfor med stor sandsynlighed, i en ikke så fjern fremtid, stå i en situation, hvor danske politikere vælger at udsende dem som et militært bidrag under FSFP. 8 http://www.b.dk/nationalt/venstrefolk-kraever-eu-lynafstemning 2011-02-21 9 http://www.dr.dk/nyheder/politik/2011/02/09/141527.htm 2011-02-19 Side 10

1.5. Læsevejledning Med afsæt i EU traktaten fra 1992 (Maastrichttraktaten) og de efterfølgende traktatændringer er EU's udenrigspolitik i dag søgt samlet og koordineret under den Fælles Udenrigs og Sikkerhed Politik forkortet FUSP. Spanske Javier Solana blev udnævnt som den første Høje Repræsentant for unionens udenrigs og sikkerhedspolitik. En stilling som i daglig tale betegnes som Hr. FUSP eller EU's udenrigsminister. I dag er det engelske Cathrine Ashton der besidder stillingen. Som en del af FUSP indførte EU efterfølgende den Fælles Sikkerheds of Forsvars Politik forkortet FSFP, som også hører under den Høje Repræsentants område. Jeg har i specialet søgt at anvende de danske forkortelser og betegnelser hvor dette er muligt. Alternativt er der i få tilfælde brugt de engelske betegnelser. Bagerst i specialet har jeg samlet bilagene, heriblandt en kronologisk opstillet oversigt, der viser hovedpunkterne i udviklingen af den Europæiske Union for så vidt angår udenrigspolitikken. Desuden er der også en oversigt over de væsentligste EU institutioner i forhold til dette speciale. Endelig er der en umiddelbart efter indholdsfortegnelsen indsat en oversigt over anvendte akronymer. Side 11

2. Metode og Teori 2.1. Metodevalg Med afsæt i min problemformulering falder specialet analysedel naturligt i to afsnit, der henholdsvis beskæftiger sig med at udlede konsekvenser for forsvaret og for staten Danmark som internationalt aktør blandt andre stater herefter benævnt som henholdsvis forsvarsniveauet og statsniveauet. En egentlig metodekritik er placeret i kapitel 4, umiddelbart før konklusionen. 2.1.1. Forsvarsniveauet Konsekvenserne for forsvaret ved en afskaffelse af forsvarsforbeholdet udspringer fra to kilder. Den ene kilde må være staten Danmark selv, eller mere præcist den politiske styring. Det er til enhver tid regeringen, eller på de store spørgsmål Folketinget, der udstikker linjerne for den danske sikkerheds og forsvarspolitik. Det vil derfor også i udtalt grad være statens ambitionsniveau og grad af handleparathed i en given situation, der vil påvirke forsvaret. Den anden kilde må være den del af den gældende EU traktat, som Danmark med sit forbehold har afskåret sig fra at kunne øve indflydelse på, og fra at blive påvirket af. Det er den gældende EU traktat og tilhørende protokoller der sætter den kontekst, som dansk forsvar kan komme til at skulle arbejde i. Den første kilde vil jeg behandle nærmere under statsniveauet, da det politiske niveau i Danmark godt nok sætter dagsordenen hvad angår forsvarets andel i dansk sikkerheds og forsvarspolitik, men det sker ud fra de gældende spilleregler i FSFP. Den anden kilde som sætter konteksten for militære styrkers ageren i FSFP regi, er den gældende Traktat for den Europæiske Union (TEU). Ved at bruge dens struktur som skelet for min undersøgelse, vil jeg følge de linjer i traktaten og underliggende protokoller, der sætter konteksten for dansk deltagelse i FSFP uden et forsvarsforbehold. Hvad dækkede Danmark sig af imod med forsvarsforbeholdet i Edinburgh aftalen i 1992, og hvad betyder det i dag Hvordan ser den samlede pakke ud, som dansk forsvar må åbne, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes. Der vil for forsvarsniveauet være tale om en kvalitativ tilgang, idet jeg i min analyse vil søge at klarlægge samtlige faktorer (variable), der til sammen vil udgøre den påvirkning dansk forsvar kan blive udsat for ved at forsvarsforbeholdet afskaffes. 2.1.2. Statsniveauet Danmark har i EU sammenhæng aldrig haft adgang til at deltage i eller øve indflydelse på den forsvars og sikkerheds politik, som der føres EU, på grund af forsvarsforbeholdet. Der er der ikke nogle tidligere observationer at støtte sig op ad, i forholdt til at udlede eventuelle konsekvenser for Danmark på statsniveauet. Ligesom i de fleste andre internationale forsamlinger vil Danmark i EU regi også være at betragte som en småstat. Ud over Danmark findes der en række andre småstater i EU, der har været med i den fælles sikkerheds og forsvarspolitik fra starten stater som til dels er Side 12

sammenlignelige med Danmark. Ved at undersøge nogle udvalgte af disse stater, kan der opstilles et billede af hvordan småstater sammenlignelige med Danmark har kunnet agere i EU regi. Dette billede vil jeg overføre i en dansk kontekst. Det vil give mig mulighed for at topstille nogle sandsynlige pejlemærker for hvilke konsekvenser, en ophævelse af forsvarsforbeholdet vil få for Danmark. Det er en meget stor opgave, der ligger uden for dette speciales omfang, at fastslå hvilken eller hvilke påvirkninger, der førte til en bestemt stat foretog en bestemt udenrigspolitisk handling eller beslutning. I stedet, vil jeg med teori om småstaters muligheder for at agere blandt andre stater, se på hvilke handlingsmønstrer jeg genfinder. For statsniveauet anlægger jeg en kvantitativ tilgang. Jeg vil undersøge tre forskellige stater for hvilke forhold eller mønstre der gør sig gældende i deres sikkerheds og forsvarspolitik i EU regi. 2.2. Metodiske overvejelser 2.2.1. Forsvarsniveau Ved at følge sporet ned gennem TEU, og undersøge hvilke traktatmæssige forpligtigelser Danmark går ind til, ved at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil jeg erkende de store og betydelige konsekvenser. Der er dog en risiko for at jeg ikke erkender 2. eller 3. ordens konsekvenser (kaskadeeffekt), især hvad angår forhold af mere praktisk karakter, der ikke er indført i nogen traktat eller underliggende protokol. Jo længere væk fra selve traktaten et emne ligger, jo mindre tilskyndelse til at regulere området blandt EU medlemsstaterne har der været, men det vil forventeligt have tilsvarende have mindre indflydelse eller konsekvens for EU medlemsstaterne og Danmark. 2.2.2. Statsniveauet Fordelen ved at studere andre stater, der modsat Danmark er den del af EU s FSFP, er, at det er virkeligheden og ikke et lukket teoretisk eksperiment jeg arbejder med. Danmark har aldrig ført militær sikkerheds og forsvarspolitik i EU. Danmark har til gengæld en længere historie i FN og NATO sammenhæng, hvor Danmark i udgangspunktet også har været tvunget til at agere som småstat. Den danske historie i NATO og FN sammenhæng strækker sig til gengæld helt tilbage til begge institutioners oprettelser. Den institutionelle indbinding i EU, medlemsstaternes gensidige tætte samhørighed og økonomiske afhængighed giver dog nogle andre forhold. NATO er en forsvarsalliance, der også løser militære opgaver for FN. FN er en folkelig institution, der søger at skabe en verden med en vis orden og respekt for individet, men råder ikke selv over militære styrker. EU henholder sig også til de samme moralske begreber og synspunkter som FN, men EU har dog samtidig valgt at opbygge sin egne militære styrker i NATO s billede. Der er således både lighed og forskelle på de tre organisationer. Side 13

I overførelsen fra andre stater til Danmark vil der dog skulle tages nogle forbehold, da der vil være forskel på mine observations stater og Danmark. EU er fortsat inde i en hurtig udvikling, især inden for FUSP og FSFP. Større tilpasninger eller ligefrem traktat ændringer vil selvfølgelig reducere validiteten af specialet. Den indledende artikel i TEU artikel 42, der handler rækkevidden af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, slå fast at Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom. Målet om en fælles EU forsvarspolitik og et fælles forsvar er formuleret, men den udvikling vil første indtræffe når samtlige medlemsstater enstemmigt vedtager det. 2.3. Struktur Specialets analysedel vil følge problemformuleringen og falde i to hovedafsnit. Den første vil jeg strukturere ud fra TEU og de tilhørende protokollers behandling af området for den Fælles Udenrigs og Sikkerheds Politik og den underliggende Fælles Sikkerheds og Forsvars Politik. Den anden analyse vil jeg bygger op omkring de tre stater jeg udvælger som cases for mine pejlemærker. Med en teori om småstaters føring af udenrigspolitik vil jeg kigge på hver stat, og søge efter de faktorer, der indvirker på staten. 2.4. Teori 2.4.1. Forsvarsniveau Analysen på forsvarsniveau følger Traktaten for den Europæiske Union, og identificerer de forhold, der vil få konsekvenser for dansk forsvar. Gennemgangen af Traktaten for den Europæiske Union vil ikke være baseret på nogen teori. Det vil primært være tale om gennemgang af lovtekster, for at identificere den del af EU traktaten, som Danmark med forsvarsforbeholdet har stået uden for. I den udstrækning jeg finder nogle konsekvenser, der påvirker forsvaret direkte militært, vil jeg anvende modellen for Krigsførelsen Kredsløb til at vurdere eventuel betydning af konsekvensen. Modellen for krigsførelsens kredsløb er udviklet af OL K. V. Nielsen i midten af 60 erne (Møller 2007: s 11). Modelle beskriver nogle elementer: doktrin, teknologi og organisation, og deres gensidige militære sammenhæng. Bringes modellen ud af balance ved at påvirke den ene faktor, må der genskabes ligevægt ved at justere på den eller begge de to andre faktorer. Organisationen består her af de ansatte soldater, den særegne måde hvorpå de er organiseret indbyrdes og i forhold til deres materiel og våben. Teknologien er det anvendte materiel herunder våben, tilpasset det forudsete operationsmiljø. Doktrinen betegner fastlagte procedure for hvorledes bestemte militære afgørelser skal opnås. Doktrinen angiver hvordan organisationen og teknologien skal anvendes for at opnå den ønskede effekt. Side 14

En ubalance imellem elementerne stiller krav om ændring. Ændres doktrinen for bekæmpelse af oprørsstyrker i Afghanistan, må forsvaret nødvendigvis følge med og tilsikre at organisationen og teknologien ændres tilsvarende. Anskaffer forsvaret ny teknolog, må de relevante doktriner evt. justeres og organisationen uddannes. Figur 2 Krigsførelsens Kredsløb I et moderne vestligt demokrati er forsvaret pålagt at opstille mest forsvar for de penge politikerne tildeler via forsvarsbudgettet. Forsvaret er derfor tilskyndet til at søge den optimale kombination af teknologi, doktrin og organisation, som giver et forsvar, der har de bedste mulige forudsætninger, for at løse de opgaver politikkerne pålægger forsvaret. 2.4.2. Statsniveau Min analyse på statsniveauet beskæftiger sig med en EU stats muligheder for at føre sin egen udenrigspolitik (herunder indforstået ligger også sikkerheds og forsvarspolitik), eller påvirke EU's udenrigspolitik til egen fordel. Som jeg har fremlagt i mit metodevalg, vil jeg udvælge tre EU stater sammenlignelige med Danmark og undersøge hvilke forhold, der er styrende for deres sikkerheds og forsvarspolitik i EU sammenhæng. Dernæst vil jeg overføre disse forhold på Danmark og få en pejling af situationen uden et forsvarsforbehold. Grundlæggende kan stater opdeles i to typer. De store stater, der i kraft af deres magt og indflydelse kan sætte dagsordenen og føre den politik de gerne vil. De store stater agerer. Modsætningen er de små stater, der har begrænset magt og kun lidt indflydelser, og som er henvist til at reagere på de store staters politik. I en realistisk tankegang vil det være den relative magtforskel, der vil være afgørende for, hvordan staterne agerer og reagere i det anarkiske system Side 15

2.4.3. Småstater og magtbegrebet I et sådan system kan de mindre stater vælge en strategi, hvor de søger at holde sig ude af syne, eller de kan forsøge at indbinde de magtfulde stater. Den første strategi har til formål at holde sig fri af problemer, mens den anden strategi har til formål at forhindre problemerne overhovedet opstår. Men hvem skal indbinde hvem? Mens der er udbredt enighed om at betegne USA som den eneste supermagt i den nuværende unipolære verdensorden, er det staks svære at finde en fælles opfattelse af, hvor grænsen for en småstat ligger. Det ligger implicit, at småstaten må være den svage part i forholdet til en eller flere andre stater. Ved eksempelvis at se på magt som summen af ressourcer inden for militære, politiske, økonomiske og civile virkemidler (MPEC), fås et mere nuanceret billede for statens potentiale for at påvirke andre og dermed kunne udøve sin udenrigspolitik 10. M - Statens evne til gennem militær magt at true, forhindre eller gennemtvinge en bestem dagsorden P- Statens evne til at påvirke andre målstaten politisk, især via diplomatiet, enten som enkelstat eller i alliance med andre stater E - Økonomisk magt ses udført som støtteprogrammer, genopbygningsinitiativer men også truslen om at fjerne eksisterende bidrag til målstaten C - Den civile magtudøvelse sker gennem retssystemet, politiet, uddannelse, oplysning af målstatens indbyggere, støtte til civiladministrationen mm. Problemet er dog stadig, at magt i denne sammenhæng er relativt, magt skal ses i forhold til modparten. Det afgørende bliver altså den kontekst staten skal søge at føre sin udenrigspolitik i. Hvad gør så en stat til en småstat eller en stormagt i en bestemt kontekst? En stormagt er i stand til at ændre forudsætningerne for hvordan politik føres. En småstat derimod kan ikke påvirke konteksten (Steinmetz & Wivel 2010: s 6-7). Vælger Danmark at forlade NATO, giver det kun følger for Danmark selv. Vælger USA derimod at forlade NATO vil det medføre store ændringer for alle parter. Endelig er der forskel på hvor meget magt en stat besidder i en given kontekst, og hvor meget af den magt staten vælger at bringe i spil (Ibid: s 7). At være en småstat er både styret af konteksten, statens reelle magt og hvor meget af den magt staten bringe i anvendelse. Ser man igen på de 4 instruments of power, har de hver deres styrker og tidspunkt for indsættelse. I forhold til føring af sikkerheds og forsvarspolitik og en ophævelse af det danske forsvarsforbehold, vil det dog være interessant at se nærmere på staters 10 MPEC. I sin tilgang til magt arbejder NATO med 4 instruments of power: miltary, political, economical, civil powers. Information nævnes men opfattes som understøttende for alle 4 instruments of powers. De 4 instruments of power betegner NATOS tilgang til comprehensive planning. For yderligere læsning henvises til NATOs Allied Command Operations Comprehensive Operations Planning Directive, Annex A Side 16

anvendelse af det militære og politiske instrument. Der eksisterer en hvis sammenhæng mellem den militære og politiske magt. Den er eksempelvis udtrykt i en af grundsætningerne af militærteoretikeren Carl von Clausewits: Krig er blot en fortsættelse af politik med andre midler 11. I en moderne demokratiske stat er der en tredeling af magten og parlamentarisk kontrol med den. En stats militære styrker handler således på vegne af staten, og kan anses som en forlængelse af den politiske vilje. Der ligger selvfølgelig en niveauforskel fra tale til handling, men observationer på statens førte politik vil være lige så valide som sammenlignelige observationer på statens militære engagement. 2.4.4. Hvad styrer en småstats handlemuligheder En småstat vil i en given kontekst søge at indbinde de store magter, for at sikre sig mod problemer før de opstår. Den Europæiske Union er netop kendetegnet ved sin institutionelle indbinding, hvor ingen af staterne i dag ser det som realistisk at blive udsat for et overgreb fra en anden stat i unionen(steinmetz & Wivel 2010: s 16). NATOs sejrrige udgang på den kolde krig, er yderligere med til at understøtte de østlige EU staters forhold mod Rusland. Ved indbinding søger de små stater at skabe gensidig forpligtigelser efter internationale regler, og skabe institutioner, der skal regulere de internationale forhold (Ibid: s16).. Siden slutningen af 2. Verdenskrig har indbindingsstrategien været den grundlæggende strategi for småstater i Europa. Indbinding gennem skabelse af multilaterale institutioner sikrer småstaten mod trusler, og giver den adgang til friere samhandel og bredere økonomisk og sikkerhedsmæssigt samarbejde med de store stater. Ulempen for småstaten er, at den mister den noget af sin autonomi, friheden til at vælge. De små stater nyder relativt mere godt af integration, end de store stater. Den lille stat har et større behov eller gevinst ved integration end den store stat. Den lille stat kan dog ikke sætte dagsordenen ved forhandlingerne, og er derfor afhængig af den store stats vilje (Steinmetz & Wivel 2010: s16). Indførelse af stemmevægtningen i EU baseret på befolkningstalt, og de efterfølgende stramningerne ved Lissabon Traktaten, der favoriserer de store EU stater 12, kan ses som eksempler på tab af autonomi for de mindre stater. Den lille stat må søge at finde en balance mellem autonomi og sikkerhed, der kan tilgodese dens egne ønsker. 11 Carl Von Clausewitz (1832), Vom Krige, Dümmlers Verlag, Berlin. 1. Bog, kapitel1 Om krigens natur, hvad er krig? http://www.clausewitz.com/readings/vomkriege1832/toc.htm 12 http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_44/ (2011-04-10) Ud over selve antal stemmer, stilles der krav om at en afstemning også skal repræsentere 65%(stramning) af befolkningen. Modsat betyder det at 4 stater med mindst 35% af befolkningen kan blokere en afstemning, hvilket giver en vetoret til de 4 store EU stater. Side 17

Figur 3 Kontinuum der beskriver den balance en småstat søger mellem indbinding og autonomi. Afhængig af graden af indbinding og den kontekst småstaten befinder sig i sammen med en eller flere store stater, vil småstaten reagere på den fælles dagsorden, som i udstrakt grad sættes af de magtfulde stater. Småstaten vil befinde sig på et kontinuum, der strækker sig fra meget indbinding og ingen autonomi mod meget autonomi. Afhængig af hvordan småstaten oplever sin kontekst og hvilken magt den selv besidder, vil den kunne tilpasse sin udenrigspolitik og reagere mere eller mindre aktivt. 2.4.5. Adaption som teori for en stats udenrigspolitiske adfærd Hvad indvirker så på statens valg eller tilpasning af dens udenrigspolitik? Statens beslutningstagere opfatter en situation på en bestemt måde og påvirkes mere eller mindre af pres fra andre stater og internt fra egen stat. Denne proces benævnes også adaption, og er centrum for Nikolaj Petersens videreudvikling af teorien om adaption som rammen for analyse af udenrigspolitisk adfærd 13. 13 James N. Rosenau fremsatte oprindeligt teorien om adaption i starten af 1970 ad flere gange. I 1977 fremsatte Nikolaj Petersen (dengang ansat ved Århus Universitet, Institut for statskundskab), en opdateret version af teorien, der havde bedre styr på teoriens variable og var mere anvendelig. Side 18

Figur 4 Nikolaj Petersens teori om adaption. En stat kan udvise 4 forskellige typer grundadfærd i sin udenrigspolitik. Disse er illustreret ved de skrå akser i koordinatsystemet (aquiescence = føjelig, quiescence=inaktiv/passiv) Dominerende = Staten sætter dagsordenen efter interne behov (typisk stormagt) Balancerende = Statens interne behov mod eksterne krav Føjelig = Staten tilpasser til de eksterne krav Inaktiv = Staten er indifferent, passiv. Desuden er der to variable faktorer, nemlig statens egen evne til at udøve indflydelse (y-aksen) og statens følsomhed over for stress/påvirkninger (x-aksen) Graden af statens evne til at påvirke andre afgør, om staten kan følge en dominerendebalancerende udenrigspolitik, eller om den må vælge en føjelig eller passiv/inaktiv udenrigspolitik. Graden af statens følsomhed over for stress bestemmer om staten i sin udenrigspolitik kan være dominerende-inaktiv, eller om den må vælge balancerende føjelig tilgang. Teorien inddrager statens beslutningstager, for at åbne op for at en stat kan fejltolke sin egen evne til at udøve indflydelser eller modstandskraft over for stress. Udenrigspolitik ført på baggrund af overvurdering vil hurtigt blive konfronteret af andre stater (staten søger at udøve mere magt end der tilkommer den), mens en udenrigspolitik ført på baggrund af en undervurdering af statens indflydelse og følsomhed (over forsigtig politik) vil blive kritiseret af statens egen elite (Petersen 1977: s 236-239). Side 19

2.4.6. Anvendelighed af teorien Adaptionsteorien kan arbejde med hele spektret af staters udenrigspolitik, lige fra småstater der isolerer sig, til stormagter der dominerer. Teorien har en vis kompleksitet og kan tilpasses EU forhold. Teorien sætter de mekanismer, der influerer på en stats udenrigspolitik i system. Jeg burger teorien i sammenhæng med EU s militære udenrigspolitik, men det er ikke resultatet af selve den førte militære politik i form af EU operationer der er interessant. Der er derimod de effekter der styrer samspillet mellem EU staterne, der er interessant. Modellen giver mig nogle målepunkter jeg kan se på, der kan hjælpe mig til at bestemme hvordan den pågældende småstat opfører sig. 2.4.7. Operationalisering For at anvende adaptionsteorien i EU FSFP sammenhæng er det nødvendigt at identificere hvilke faktorer (uafhængige variable) jeg skal kigge efter, når jeg skal fastslå statens evne til at udøve magt og følsomhed over for stress (afhængige variable). Enhver stat vil søge at øge sin magt og beskytte eller mindske sin følsomhed for stress. I EU sammenhæng er militær magt ikke en primær faktor i forholdet over for de andre EU stater på grund af indbindingen. EU staterne skal ikke afskrække eller forsvare sig mod en anden EU stat. Derimod er der indflydelse at hente, ved at være med til at bidrag til at udøve den militære magt. EU indsætter sin militære magt i overensstemmelse med unionens holdninger og værdier i stater uden for unionen. Den enkelte stats omdømme hænger sammen med dens valg af operationer, men også de operationer den ikke deltager i. Indsættelse af militær magt er den ultimative form for udenrigspolitik, high-politics. Der findes ikke flere værktøjer at gribe efter i kassen efter militær magt er taget i brug. EU s militære sikkerhedspolitik er speciel idet den aftales/forhandles mellem EU staterne, men er rettet mod områder uden for EU. Formålet er at klarlægge hvilke tendenser der gør sig gældende for en småstat i EU's FSFP. En småstat udenrigspolitik kan siges at være aktiv, tilpassende, passiv, eller påtvunget. Den aktive udenrigspolitik (aktivisme) er hvor staten involverer sig og gør en forskel til egen og andres vinding. En tilpassende udenrigspolitik, beskriver en situation hvor staten tilpasser sin politik uden nødvendigvis at opnå vinding. Ringe evne til at påvirke situationen. Den passive politik er staten der bevidst ikke involverer sig, men lader andre om at løse opgaverne. Den påtvungen politik er staten, der bliver tvunget til at følge typisk en stærk alliance eller stærk enkeltstat, uden egentlig at ville det. 2.5. Data og empiri Den første analyse, der relaterer sig til forsvarsniveauet vil jeg basere på empiri i form af traktater og lovtekster, samt den europæiske unions internetside om sine institutioner. Traktaten og underliggende lovtekster er i sin natur valide, og udgør de Side 20

autoritative dokumenter, der fastlægger, hvilke forhold der er gældende for EU medlemsstaterne, herunder også Danmark med eller uden et forsvarsforbehold. Det er disse dokumenter der er styrende for, hvordan forskellen mellem politik med og uden forsvarsforbehold ser ud. Den anden analyse på statsniveauet kommer til at arbejde med de udvalgte staters handlinger og politik i FSFP sammenhæng. Her vil jeg anvende EU FUSP OG FSFP internetsider om de igangværende og gennemførte militære missioner, der indeholder oplysninger om mandat, factsheets og forskellige presseklip. Dette vil være give mig de faktuelle data i forholdsvis objektiv form. For at opnå flere nuanceret vil jeg også hente empiri i form af de udredninger og analyser forskellige EU tænketanke publicerer. Endelig vil jeg søge empiri fra de pågældende tre nationers egne nationale formuleringer for deres sikkerhedsstrategi, i form af diverse whitepapers med mere, Indhentning af data og empiri blev afsluttet den 22. april. 2.6. Afgrænsning og begrænsning Dette speciale har til formål at identificere og kvalificere konsekvenser de ændringer, der vil følge for forsvaret såfremt forsvarsforbeholdet afskaffes. Desuden søger specialet at afklare, hvorledes Danmark kan forvente at kunne agere på den nye militære del af FSFP arenaen. Specialet søger ikke at besvare hvordan Danmarks skal prioritere og agere inden for FUSP eller FSFP. Danmarks aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitik har lagt beslag på mange af forsvarets ressourcer til internationale operationer. Specialet tager ikke stilling til, at Danmark har en begrænset militær ressource til indsættes i internationaler operationer, og at det kan blive nødvendigt at prioritere mellem NATO, FN og EU. Som følge af Danmarks aktivistiske udenrigspolitik og tilhørende substantielle militære bidrag til internationale operationer, har Danmark opnået nogle point 14 i form af international goodwill i NATO sammenhæng. Denne goodwil kan ikke anvendes direkte i FSFP sammenhæng, da de er relateret til Danmarks udvalgte NATO og koalitions partnere. Værdien af denne goodwill, og om den kan ofres til fordel for EU berøres ikke. Der er i specialet arbejdet med en forudsætning om, at Danmark på tidspunktet for afskaffelsen af forsvarsforbeholdet besidder et forsvar, der kan løse de samme opgaver og håndtere opgaver på hele konfliktspektret, som dansk forsvar kan i dag. Der er derfor ikke taget højde for regeringens 2020 udspil, med en eventuel 2 milliarder kr. reduktion af forsvarsbudgettet. 14 Internationale point eller goodwill er ikke direkte målbart, men skal måske ses som det der gør danske styrker kan få positiv særbehandling. De få stabsofficerer eller embedsmænd jeg har spurgt (som har erfaring fra arbejde i NATO/US regi) fortæller at Danmark eksempelvis kommer hurtige gennem de diplomatiske kanaler eller får lov at få indflydelse på de tungere beslutninger i Afghanistan. Side 21

3. ANNALYSE Analyse opdeles i 2 delanalyser, der beskæftiger sig med ophævelsen af forsvarsforbeholdets betydning for forsvaret og betydningen for staten Danmark. De to analyser benævner jeg henholdsvis forsvarsniveau og statsniveau. 3.1. Danske ambitioner i FSFP Fra dansk side har ministre og politikkere fra både opposition og regering udtrykt at forsvarsforbeholdet skader Danmark. Senest har EU's anti-pirateri mission ved Somalia givet anledning til kritik af forsvarsforbeholdet, fordi Danmark grundet forsvarsforbeholdet ikke kan gøre brug af EU s udleveringsaftale for de pirater, som Danmark pågriber 15. Danske politikere har i nogen grad skabt en opfattelse blandt vælgerne, at med ophævelsen af forsvarsforbeholdet vil Danmark få nogle nye muligheder, som vi har været tvunget til at leve foruden med negative konsekvenser. Politikkerne har dermed skabt nogen forventning om, at de lægger et vist ambitionsniveau inden for FSFP. I regerings 2020 mål står der under internationalt samarbejde, at regeringen fortsat vil føre en aktiv udenrigspolitik samt: og i takt med at vores soldater med tiden frigøres fra kampen i Afghanistan, vil forsvaret i stigende grad kunne bidrage til fredsstøttende operationer andre steder i verden under FN og NATO og, den dag forsvarsundtagelsen i EU er ophævet, under EU. 16 3.1.1. EU traktaten og de danske forbehold I februar 1992 blev traktaten for den Europæiske Unions (TEU) undertegnet i Maastricht, Nederlandene 17. Traktaten, der skulle knytte staterne tætter sammen og løfter dem fra det Europæiske Fællesskab (EF) og over i den Europæiske Union, manglede nu blot godkendelse af de enkelte stater, før traktaten kunne træde i kraft. I Danmark blev tilslutningen til Maastricht traktaten til et nederlag i første omgang. Regeringen og unionstilhængerne tabte folkeafstemningen i juni 1992. Afstemningen var meget jævnbyrdig, idet 50,7 % af de afgivne stemmer var imod traktaten 18. For at opnå en større tilslutning til traktaten ved en fornyet folkeafstemning, måtte flere partier gå ind for traktaten. Den støtte blev opnået var at gøre Det Nationale Kompromis til det nye fælles grundlag for den danske tilslutning til Maastricht traktaten. Ud fra Det Nationale Kompromis skulle Danmark forhandle sig til en løsning de øvrige 11 medlemsstater ville acceptere. På topmøde i Edinburgh i december 1992 (Edinburgh 15 http://www.b.dk/politik/pirater-kan-hulle-forsvarsforbehold 2011-03-27 16 DANMARK 2020 - Viden, vækst, velstand, velfærd. Statsministeriet februar 2010. 17 EU Traktaten fra 1992 benævnes også Maastrichttraktaten. Traktaten for den Europæsike Union (TEU) er ved efterfølgende traktater blevet rettet i takt med udviklingen i EU samarbejdet. Seneste ved Lissabon traktaten fra 2007, der gjorde EU mere demokratisk (mere medbestemmelse til Europa Parlamentet) og indførte flertalsafgørelser på nogle områder (undgå handlingslammelse blandt EU's nu 27 medlemsstater) 18 http://www.eu-oplysningen.dk/leksikon/alle/publ075/ 2011-04-11. Side 22

afgørelsen) nåede parterne til enighed, og med accept fra de øvrige 11 medlemsstater indførte Danmark de fire forbehold. Folkeafstemningen to måneder senere gav dansk tilslutning til Maastrichttraktaten. Denne gang var 56,8% af de afgivne stemmer for traktaten. Det Nationale Kompromis tvang Danmark til at indføre følgende fire forbehold for samarbejdet med EU. Danmark vil ikke acceptere et EU-borgerskab, der går forud for nationalt statsborgerskab Danmark vil ikke deltage i 3. fase af den fælles valuta Euro en Danmark vil ikke deltage i WEU og de forsvarspolitiske aspekter af FUSP 19 Danmark forbeholder sig ret til at begrænse overførsel af emner fra det mellemstatslige retlige samarbejde fra søjle 3 til søjle 1. Ved det kommende danske EU formandskab i 1. halvdel af 2012, vil forbeholdene give nogle udfordringer. Danmark vil være tvunget til at overlade formandskabet til suppleanten og forlade møderne, når der behandles emner inden for et af de fire forbehold. Dette vil indvirke negativ på Danmarks omdømme og reducere Danmarks indflydelse som formad. Uffe Ellemand Jensen opfordrede direkte regeringen til at afskaffet af forbeholdet inde 1. halvdel af 2012, fordi formandsskabet ellers vil lide under det 20. 3.1.2. Det danske forsvarsforbehold Inden for det militære samarbejde, det dengang drejede sig og WEU og de første skridt mod at koordinere staternes udenrigs og sikkerhedspolitik, blev under Edinburgh afgørelsen 21 til nedenstående formulering for forsvarssamarbejdet: Afsnit C Forsvarspolitik. Stats- og regeringscheferne tager til efterretning, at Danmark efter opfordring fra Den Vesteuropæiske Union (WEU) har fået status som observatør i denne organisation. De noterer sig også, at intet i Traktaten om Den Europæiske Union forpligter Danmark til at blive medlem af WEU. I overensstemmelse hermed deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for Unionen, som har indvirkning på forsvarsområdet, men Danmark vil ikke hindre, at der udvikles et snævrere samarbejde mellem medlemsstater på dette område 22. Figur 5 Edinburgh-afgørelsen af 12. december 1992, afsnit C Forsvarspolitik. Danmark pålagde hermed sig selv en national spærring mod at deltage i udarbejdelsen eller gennemførelsen af afgørelser i EU sammenhæng på forsvarsområdet 23. For at tilgodese de øvrige EU stater og opnå deres accept af denne danske særstilling, måtte Danmark samtidig forpligtige sig til ikke at hindre de øvrige EU staters ambitioner på 19 WEU blev oprettet i 1948 med henblik på at give Europa evnen til at forsvare sig selv mod angreb. WEU s rolle som selvstændig organisation ophørte reelt i november 2000 i forbindelse med Nicetraktatrevisionen. 20 http://www.b.dk/nationalt/venstrefolk-kraever-eu-lynafstemning (2010-04-12) 21 Edinburgh Afgørelsen er medtaget i (Manners et al 2008: s 405) 22 Edinburgh afgørelsen af 12. december 1992, afsnit C. http://www.euoplysningen.dk/dokumenter/traktat/eu/edinburgh/ (2011-04-18) 23 Danmark har EU formandskabet (formand for Ministerrådet) i første halvår af 2012, men må nødvendigvis overlade formandskabet til en suppleant i de situationer, hvor ministerrådet skal beskæftige sig med emner inden for forsvarsområdet. Side 23

forsvarsområdet om et snævrer samarbejde. I de afsluttende bemærkninger til Edinburgh afgørelsen fremgår det endvidere, at Danmark i overensstemmelse med landets forfatningsmæssige bestemmelser kan beslutte at ophæve et eller flere af forbeholdene. Uanset tidspunktet for dansk afskaffelse af et eller flere forbehold, har Danmark forpligtiget sig til fuldt ud at gennemføre alle til den tid gældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den Europæiske Union. Afsnit E Afsluttende bestemmelser, stk. 2. Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser underrette de øvrige medlemsstater om, at det ikke længere ønsker at benytte sig af alle eller en del af bestemmelserne i denne afgørelse. I så fald vil Danmark fuldt ud gennemføre alle til den tid gældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den Europæiske Union. Figur 6 Edinburgh-afgørelsen af 12. december 1992, afsnit E -Afsluttende bemærkninger, stk. 2. Danske embedsfolk m.fl. har en god indsigt i baggrunden for vores forbehold og deres betydning. De øvrige EU stater har til en vis grad også en indsigt i de danske forbehold. Denne indsigt er ikke nødvendigvis givet ude i resten af verden. Danmark må derfor ofte bruge tiden på at forklare forbeholdet i eksempelvis FN eller NATO sammenhæng, frem for at føre de egentlige forhandlinger eller fremlægge danske ideer eller synspunkter. Atlantsammenslutningen fremfører, at den store forskel mellem den aktivistiske tilgang i NATO US regi og den rent civile tilgang i EU regi er med til at skabe tvivl om Danmarks standpunkt. (Atlantsammenslutningen Sikkerhedspolitisk Info februar 2009: s 8). Danmarks ellers aktivistiske profil i NATO og US sammenhæng er således meget afdæmpet i EU sammenhæng, militært set. Danmark deltager dog fuldt ud på det civile område inden for FSFP, og bidrager til de civile missioner. Af de i alt 27 operationer EU har iværksat som en del af FUSP siden 2003, har kun de 7 været af militær karakter. Af nedenstående figur ses det, at Danmark yder et vist personel bidrag til de civile operationer, der matcher andre staters bidrag for begge områder. Sættes bidragene i forhold til EU staternes befolkningsandel af den samlede EU befolkninger, er det samlede danske bidrag lidt under middel. Ses det danske bidrag på 11 personer pr. million indbyggere ligger det over EU gennemsnittet på 15. Målt relativ er det danske bidrag dog på størrelse med det samlede franske eller tyske bidrag, og langt større end det engelske bidrag. (Tabellen er medtaget i bilag, hvor landene er sorteret efter største bidragsyder, største civile og største militære bidragsyder) Side 24

Personel bidrag i alt Civil mission Militær operation Bidrag pr mill indbyg Civilt bidrag pr mill indbyg Militær bidrag pr mill indbyg Austria 344 38 306 41 5 37 Belgium 65 41 24 6 4 2 Bulgaria 215 94 121 28 12 16 Cyprus 3 1 2 4 1 3 Czech rep 62 57 5 6 5 0 Denmark 62 62 0 11 11 0 Estonia 19 17 2 14 13 1 Finland 168 158 10 31 30 2 France 713 258 455 11 4 7 Germany 863 240 623 11 3 8 Greeece 298 52 246 26 5 22 Hungary 258 85 173 26 8 17 Ireland 85 37 48 19 8 11 Italy 685 241 444 11 4 7 Latvia 11 11 0 5 5 0 Lithuania 20 19 1 6 6 0 Luxemburg 7 3 4 14 6 8 Malta 9 5 4 22 12 10 Netherlands 165 79 86 10 5 5 Poland 351 167 184 9 4 5 Portugal 103 33 70 10 3 7 Romania 308 243 65 14 11 3 Slovakia 57 17 40 11 3 7 Slovenia 55 24 31 27 12 15 Spain 469 43 426 10 1 9 Sweden 282 146 136 30 16 15 UK 212 143 69 3 2 1 Tabel 1 Oversigt over bidrag til civile EU missioner og militære EU operationer. Opgjort i antal personer og i antal personer pr andel af medlemmet andel af EU's samlede befolkning. Tabelen findes gengivet i bilag 7.3, hvor data er sorteret efter relative største samlede, militær og civile bidragsyder. Kilde: Forfatterens egen bearbejdning af data fra ISIS Europe. Data seneste opdateret november 2010. http://www.csdpmap.eu/mission-personnel 3.1.3. Aktivering af det danske forsvarsforbehold Siden Maastrichttraktaten trådte i kraft i november 1993, har det danske forsvarsforbehold været aktiveret 20 gange 24 ifølge Folketingets EU oplysning. Nedenstående tabel er således en liste over de områder eller aktioner, hvortil Danmark har aktiveret forsvarsforbeholdet, fordi der har været en tilknytning til, eller indflydelse 24 http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/61/ Hvor ofte har Danmark aktiveret forsvarsforbeholdet (2011-04-18) Side 25

på forsvarsområdet. For hver aktivering af forsvarsforbeholdet kan det siges at Danmark eller danske interesser bliver ramt 3 gange. Første gang hvor Danmark ikke kan deltage i udarbejdelsen af beslutningsforslaget, eller dets behandling i Rådet for den Europæiske Union. Modsat de øvrige EU stater har Danmark ikke engang retten til at nedlægge et VETO på forsvarsområdet. Anden gang hvor Danmark er udelukket fra deltagelse i selve operationen eller aktiviteten. Tredje gang hvor Danmark ifølge Edinburgh afgørelsen Afsnit C har forpligtiget sig over for de øvrige EU stater til ikke at forhindre et tættere samarbejde på området. Aktiveringer af det danske forsvarsforbehold siden Maastricht traktaten trådte i kraft 2010 feb Træningsmission i Somalia 2008 nov Maritim militæroperation til bekæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst 2008 sep Koordinerende celle til bekæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst 2007 okt Militæroperation i Republikken Tchad og Den Centralafrikanske Republik 2006 apr Militæroperation i den Demokratiske Republik Congo 2005 jul Civil-militær støtteoperation til den Afrikanske Unions mission i Darfur 2004 jul Militæroperation (Althea) i Bosnien-Hercegovina 2004 jul Oprettelse af forsvarsagentur (EDA) 2004 feb Oprettelse af mekanisme til finansiering af EU-operationer (Athena) 2003 jun Militær operation i Den Demokratiske Republik Congo 2003 jan Militær operation i Makedonien (FYROM) 2001 jul Etablering af EU's satellitcenter 1999 mar Politistyrke i Albanien 1998 nov Brug af WEU's satellitcenter 1998 nov Minerydning i Kroatien 1998 sep International politimission i Albanien 1997 jun Konfliktforebyggelse- og løsning i Afrika 1996 nov De store søers område i Afrika 1996 okt Anvendelse af personelminer 1996 jun Evakuering af EU-statsborgere Tabel 2 Aktiveringer af det danske forsvarsforbehold siden Maastricht traktaten trådte i kraft 1. november 1993 og frem til 19. maj 2010. Kilde Folketingets EU oplysning. Ved det Europæiske Forsvarsagentur årlige konference i 2010, med temaet Bridging efforts Connecting Civilian Security and Military Capability Development, sagde den Høje Repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Cathrine Ashton følgende om EU's fremtidige rolle: In crisis management, the EU s strength lies with its ability to combine military and civilian means in support of our missions. This important capability needs to be turned into a more effective EU comprehensive approach 25. Fra dansk side forventes det, at Danmark i takt med stigende aktivitet på det forsvarsmæssige område og den forventede øgede brug af blandede civil-militære operationer (Manners et al: s 59), kommet til at gøre brug af forsvarsforbeholdet i stigende grad. (I NATO sammenhæng har Danmark agiteret ihærdigt for den holistiske tilgang, kaldet comprehensive approach, til løsning af krisestyringsopgaver). En øget comprehensive tilgang fra EU's side, hvor EU blander militære og civile redskaber for at opnå en helstøbt indsats, vil betyde at Danmark også blive forhindret i at deltage i de civile EU missioner. 25 EDA bulletin 2010, Bridging Effort -http://www.eda.europa.eu Side 26

De seneste tre aktiveringer af forsvarsforbeholdet drejer sig om Somalia, hvor Danmark må stå udenfor EU s bekæmpelse af pirateri og en EU militær træningsmission for den Somaliske overgangsregering. I koalitions og NATO sammenhæng har Danmark brugt mange ressourcer på at bekæmpe pirateri og sætte et dansk aftryk. 3.2. Forsvarsniveauet Første delanalyse beskæftiger sig med de mere direkte konsekvenser, der måtte følge af at Danmark indgår i FSFP. Til at afdække de mulige konsekvenser vil jeg tage afsæt i det oprindelige danske forsvarsforbehold og i Traktaten for den Europæiske Unions afsnit om FUSP og FSFP. Analyse tager ikke stilling til om DK anlægger lavt eller højt ambitionsniveau, men ser på betydningen af de variabler der findes. Analysen tilgang er at identificere de områder hvor Danamark før har afskåret sig selv for indflydelse og deltagelse på det militære niveau, for derefter at vurdere konsekvensen af det pågældende område. 3.3. Traktaten for den Europæiske Union og konsekvenser for dansk forsvar Traktaten for den Europæiske Union (TEU) består i dag af den oprindelige Maastrichttraktat, samt de ændringer og tilføjelser EU staterne efterfølgende er nået til enighed om. Siden vedtagelsen af Maastricht traktaten er der vedtaget tre ændrings traktater (Lissabontraktaten er den seneste), og to Tiltrædelsestraktater i forbindelse med optagelse af nye stater i den Europæiske Union. Hoveddokumentet for den Europæiske Union er i dag Lissabontraktaten, der indeholde det oprindelige indhold samt de efterfølgende opdateringer, og betegnes Treaty of the European Union (TEU). Jeg vil nu åbne traktaten og se på de bestanddele der vedrører forsvarsniveauet. TEU består af 6 hovedafsnit. I traktatens afsnit 1 finder man de almindelige bestemmelser herunder EU's målsætning og værdier. Afsnit 5 indeholder bestemmelserne for EU's optræden udadtil og de særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds og forsvarspolitik. I tilknytning til TEU er der udgivet nogle underliggende protokoller. Her har Danmark eksempelvis nogle bidraget, med protokoller der angiver hvordan Danamark forholder sig til de fire forebehold. 3.3.1. Karakteristika af det militære samarbejde under FUSP Når beslutninger eller lovforslag skal til afstemning i det Det Europæiske Råd, er der opsat forskellige kriterier for sammentælling af stemmer som angivet i TEU artikel 238 - Afstemning, stemmeregler, simpelt og kvalificeret flertal. Det Europæiske råd anvender simpelt flertal til blandt andet afgørelse af afstemninger, der vedrører procedurespørgsmål samt vedtagelsen af Det Europæiske Råds forretningsorden. Hver land er tildelt en stemme ud af de 27 medlemmer, og 14 eller flere stemmer afgør afstemningen 26. Ved langt de fleste afstemninger anvendes kvalificeret flertal. Hver EU stat er tildelet en 26 Folketingets EU-Oplysning http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_44/ (2011-04-20) Side 27

stemmevægt i forhold til sin andel af den samlede EU befolkning. Danmark er tildelt en stemmevægt på 7 modsvarende ca.1 % af EU's samlede befolkning 27. (Irland og Finland er også tildelt stemmevægt 7). Ved kvalificeret flertal skal 255 ud af de 345 stemmer være for. Kvalificeret flertal blev indført med Amsterdam Traktaten og efterfølgende justeret med Lissabon Traktaten. Seneste ændring træder i kraft i pr 1. november 2014. Inden for high-politics områder som forsvars og sikkerhedspolitik er der i EU traktaten indført andre bestemmelser. High-politics er områder, der tillægges høj national interesse. Medlemsstaterne har derfor valgt at beslutningskompetencen skal holdes på det mellemstatslige niveau. Dette kommer til udtryk i TEU artikel 31, Særlige bestemmelser for den Fælles Udenrigs og Sikkerheds Politik. Enhver afgørelse, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, skal således vedtages enstemmigt. Det betyder at hvert enkelt af de 27 medlemmer, uanset statens størrelse, kan vælge at stemme imod forslaget og dermed reelt nedlægge et VETO. Ifølge TEU artikel 31, kan et medlem dog vælge at afstå fra at bruge sin stemme, uden det dog får indflydelse på afstemningen og tæller som et VETO. EU er repræsentant for - og eksportør af ideen om demokrati, respekten for individet og retsstats principperne som det kendes fra FN. TEU artikel 2 Unionens værdier og artikel 3 Unionens målsætning gør disse værdier og målsætning til en del af det traktatmæssige grundlag. EU søger at varetage både sine interne og eksterne forhold efter disse værdier og målsætning. Det indbefatter, at EU blandt andet henholder sig til at overholde Folkeretten og principperne i FNs pagt. Samtlige EU's militære operationer har derfor været gennemført enten på baggrund af en FNs sikkerhedsråds resolution eller på invitation fra modtagerstaten 28. Til selve operationens gennemførelse skal der opstilles et styrkebidrag. Hidtil har EU ikke gjort brug af EU styrkerne på beredskab, men valgt at styrkegenereret ved at modtage bidrag fra de enkelte medlemmer. Hver enkelt EU medlem afgør nationalt hvorvidt den vil bidrage med styrker, i givet fald hvor mange, eller om den vil afstå fra at deltage i operationen. Selv om der er enstemmighed om at EU skal deltage i en militær operation, er de enkelte stater ikke forpligtiget til at opstille et bidrag til operationen. Nedenstående figur viser dog, at der blandt EU staterne er en høj grad af interesse for at deltage i de militære EU operationerne. Figuren siger ikke noget om størrelsen af det enkelte lands bidrag. EU NAVFOR ATALANTA udskiller sig ved at være en maritim operation, modsat de andre 5 operationer, der har rent landmilitær karakter (EUTM Somalia er ikke medtaget). Til Operation ATALANTA stilles der med hele skibsbidrag og maritime patruljefly til overvågning. Ikke alle EU's medlemsstater besidder de militære kapaciteter til at byde ind. 27 Folketingets EU-Oplysning http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_45/ (2011-04-20) 28 http://www.consilium.europa.eu/showpage.aspx?id=268&lang=en Side 28

Figur 7 EU staternes deltagelse i de 6 militære EU Operationer. 15 MS henviser til at der kun var 15 EU medlemsstater. Kilde http://www.sipri.org/ Kirsten Soder. For at EU kan deltage i en militær operation, skal der altså opnås enighed blandt samtlige 26 EU medlemmer, der hver især har retten til at nedlægge et VETO. Der skal desuden foreligge enten en invitation eller resolution fra sikkerhedsrådet, hvilket er med til at sikre accept blandt alle medlemmerne og en forholdsvis høj deltagelse i operationerne. Endelig skal selve det militære bidrag også opstilles, men baseret på frivillige bidrag fra de enkelte EU medlemmer. Samarbejdet i EU inden for militær- eller forsvarsområdet er holdt på det mellemstatslige niveau. Samtidig er der VETO ret for alle medlemmerne, da der kræves enstemmig for vedtagelse på militær- og forsvarsområdet. For at EU kan påtage sig militære operationer er der behov for militære styrker, der er uddannet, udrustet og organiseret til at løse opgaverne. Til at assistere medlemsstaterne med at opbygge disse militære styrker har EU oprettet et forsvarsagentur. 3.3.2. European Defence Agency Det traditionelle territorielforsvar af et land mod en udefrakommende aggressor kræver en slags militære styrker. Til løsning af krisestyringsopgaver i en fremmed stat i multinational kontekst kræves styrker, der er anderledes organiseret, udrustet og trænet. Investering og træningen af de enkelte EU medlemmernes forsvarsstyrker er stadigt et nationalt anliggende, men EU har indset, at EU er afhængig af nationernes tropper, for at kunne løse miltære opgaver. Af TEU artikel 42 fremgår det, at medlemsstaterne forpligtiger sig til gradvist at forbedre deres militære kapaciteter. TEU angiver dog ikke nogle målbare krav til den gradvise forbedring. Til at sikre denne gradvise forbedring har EU etableret det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Agenturets formål er beskrevet i TEU artikel 45, der angiver at EDA har til opgave at: Side 29

Bidrage til fastlæggelse af målene for medlemsstaternes militære kapacitet og vurdere, om de kapacitetstilsagn, som medlemsstaterne har givet overholdes Fremme harmonisering af de operationelle behov samt vedtagelser af effektive indbyrdes forenelige procedurer forbindelse med materielanskaffelser. Forslå multilaterale projekter med henblik på at opfylde målene for militær kapacitet og sikre koordineringen af de programmer, der gennemføres af medlemsstaterne Støtte forskningen i forsvarsteknologi samt koordinere og planlægge fælles forskningsaktiviteter og undersøgelser af tekniske løsninger, der imødekommer de fremtidige operationelle behov Bidrage til at identificere og eventuelt gennemføre alle nyttige foranstaltninger med henblik på at styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis og øge effektiviteten af de militære udgifter. Agenturet har således ikke mulighed for at forpligtige den enkelte medlemsstat til specifikke målsætninger. Agenturet har heller ikke direkte sanktionsmuligheder over for medlemsstaterne. Agenturet står dog for vurderingen af, om medlemsstaten lever op til sine kapacitetstilsagn. Det er dog den enkelte medlemsstat, der selv fastsætter målene for sine kapacitetstilsagn i første omgang. Agenturet udføre også arbejde i forhold til opbygning af helt eller delvist civile kapaciteter, men da der ikke er en klar adskillelse, kan Danmark ikke deltage (Manners er al 2008: s 73). Deltagelse i EDA er frivilligt, men det står åbent for alle medlemsstater at deltage. Uden et forsvarsforbehold vil Danmark forventeligt også deltage i og bidrage til agenturets løsning af opgaver. Agenturet er til dels en videreførelse af en tilsvarende funktion under WEU, hvor Danmark havde status som observatør. EDA financierens primært ved at medlemmerne indbetaler et relativt bidrag. Det enkelte medlems bidrag fastsættes ud fra landet bruttonationalindkomst (BNI) 29 i forhold til samtlige medlemsstaters BNI. Da Danmark ifølge Verdensbanken har et BNI meget lig Grækenland 30, vil Danmarks bidrag til EDA budget vær lig Grækenlands, som i 2009 androg ca. 4,1 millioner kr 31. For dansk forsvar fremstår der ikke umiddelbare konsekvenser af et medlemskab af EDA. Partierne bag forsvarsforliget tog allerede selv med 2005-2009 forliget fat på en omfattende omstrukturering af det danske forsvaret fra et mobiliseringsforsvar til et forsvar, der kan opstille og deployere kapaciteter til internationale operationer 32. For alle tre værns vedkomne har dansk forsvar demonstreret, at det kan deployere styrker uden for Danmarks grænser, der kan indgå i forholdsvis komplekse operationer på et højt 29 Brutto National Indkomst (BNI) = Bruttonationaprodukt (BNP) + (løn, renter og udbytter tjent i udlandet af danskere) (løn, renter og udbytter tjent i Danmark af udlændinge) 30 Kilde: http://siteresources.worldbank.org/datastatistics/resources/gni.pdf 31 European Defence Agency 2009 Financial Report june 2010 http://www.eda.europa.eu/webutils/downloadfile.aspx?fileid=1209 (2010-04-10) 32 http://www.fmn.dk/videnom/pages/tidligereforsvarsforlig.aspx (2011-04-5) Side 30

niveau. Dette er senest demonstreret ved flyvevåbnets indsats i Libyen 33. Søværnets indsats mod pirateri og især hærens indsats i Afghanistan har også fået international anerkendelse. For dansk forsvar vil forventeligt kunne opnås fordele på nogle af forsvaret materielanskaffelser i regi af EDA. Danmarks forventede bidrag til EDA budget på ca. 4 millioner kr (2009 tal) vurderer jeg ikke er en faktor. 3.3.3. Finansiering af militære EU operationer Medlemskab af EDA gav ikke anledning til umiddelbare konsekvenser for forsvaret udover et mindre dansk bidrag til financieringen af EDA, som det måske ville kunne tilfalde forsvaret at skulle afholde. Hvilke øvrige væsentlige økonomiske udgifter kan der være forbundet med at Danmark ophæver forsvarsforbeholdet. Den danske indsats i Afghanistan har om nogen operation skabt dansk bevidsthed om at det koster at føre krig. Når FN skal iværksætte en FN mission, skal der indhentes styrkebidrag fra nogle bidragsydende stater, der både kan og vil indsætte styrker til at løse en opgave under et FN mandat. Til at motivere styrkebidrag har FN en kompensationsordning. Ordningen er finansieret af FNs budget, der stammer fra medlemsstaternes betalinger til FN. Gennem reimbursement aftaler refunderes de bidragsydende staters omkostninger efter en standardtakst, der dog ikke nødvendigvis dækker hele udgiften. TEU artikel 41 angiver at aktionsudgifter til iværksættelsen af dette kapitel (FUSP) afholdes ligeledes over Unionens budget bortset fra udgifter til operationer, der har indvirkning på militær eller forsvarsområdet. TEU lægger således ikke op til fællesfinansiering. TEU fastslå dog i samme artikel at Rådet vedtager en afgørelse om indførelse af særlige procedurer for at sikre hurtig adgang til bevillinger på Unionens budget til haste finansiering af initiativer som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, særligt hvad angår den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Dette er blevet til oprettelsen af Athena til finansiering af begrænsede fællesudgifter ved militære operationer. Hovedreglen for afholdelse af udgifter i forbindelse med EU operationer følger dog princippet om, at udgifterne ligger/afholdes hvor de falder (Manners et al 2008: s 98) (Rehrl, Jochen and Weisserth, Hans-Bernhard 2010; s 65). Dette betyder, at medlemsstater, der vælger at bidrager med styrker til EU operationer, selv skal afholde størstedelen af omkostningerne. Både NATO og EU (i sammenhæng med militære operationer) arbejder med konceptet, om at udgifter afholdes hvor de falder. Dette står i modsætning til de civile missioner, der finansieres over EU's budget efter vedtagelse af Rådet for den Europæiske Union og Det Europæiske Parlament. I 2010 anvendte FUSP blandt andet 3 millioner Euro til Monitering og implementering af freds og sikkerheds processer, 137 millioner Euro på konfliktløsning og stabilisering og 61 millioner Euro på politi missioner. Alle civile missioner. Skiftet mellem det overnationale og mellemstatslige niveau, mellem civile missioner og militære EU operationer, kommer altså igen til syne ved financieringen af operationerne. 33 http://www.b.dk/nationalt/britisk-ros-til-danske-kampfly ; (2011-04-18) Side 31

I 2004 blev det i Rådet for den Europæiske Union vedtaget at oprette Athena (Rådets Afgørelse 2008/975/FUSP af 18. december 2008), til at styre finansiering af dele af militære operationer. Beslutningen om Athena er løbende blevet justeret, senest i 2008. Athena mekanismen kan ifølge bestemmelsen bruges til at financierer fælles udgifter forbundet med militære, som eksempelvis implementering og drift af et hovedkvarter, infrastruktur, medicins støtte og evakuering, adgang til satellitbilleder. Under visse omstændigheder dækkes også udgifter til eksempelvis barakker, adgang til efterretninger, minerydning og CBRN oprydning. Af bestemmelsens om Athena artikel 1 stk 12 fremgår det direkte at Danmark hverken deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af Den Europæiske Unions afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet, og Danmark heller ikke deltager i finansieringen af Athena mekanismen. Ifølge (Manners et al 2008: s 98) er det dog kun ca. 10% af udgifterne til en operation, der typisk finansieres via Athena, mens resten falder på de stater der oparbejder udgiften, altså stiller med styrkebidraget. Figur 8 Forskellen på finansiering af civile EU missioner og militære EU operationer. Kilde Rehrl, Jochen and Weisserth, Hans-Bernhard 2010 Hver enkel af de øvrige medlemsstat bidrager til Athena ud fra en fordelingsnøgle baseret på bruttonationalindkomsten (på engelsk GNI), altså størrelsen på landet økonomi. Størrelsen på det samlede budget svinger i takt med antallet af pågående operationer. Såfremt Danmark ophæver forsvarsforbeholdet, vil Danmark skulle bidrage med et beløb svarende til 1,09 % af det gældende Athena budget. Bidraget for Danmarks vedkomne ville i 2006 ca. 10 millioner kr. Vælger Danmark efter ophævelsen af forsvarsforbeholdet at bidrage til EU operationer med militære styrker, kan Danmark forvente selv at skulle afholde langt størstedelen af omkostningerne. I modsætning finansieres størstedelen af en civile EU missioner over EU's budget. Dette forhold adskiller sig dog ikke væsentligt fra de operationer Danmark Side 32

kender til. I NATO og koalitions sammenhæng har Danmark gennem de sidste mange internationale operationer selv båret udgiften for udsendelse af styrker. Udgifterne forbundet med hærens indsats i Afghanistan, søværnets anti-pirateri indsats omkring Afrikas Horn og senest flyvevåbnets indsats i Libyen, afholdes af forsvarets budget. Det vil være op til det politiske niveau, at beslutte hvilke operationer og bidrag Danmark skal deltage i, og derigennem hvor mange penge der skal bruges på hvilke opgaver. Set i forhold til regeringens udspil om at forsvarsbudgettet skal reduceres med 10% fra næste forlig 34 er der lagt til prioritering. Ud over selve udgiften ved at bidrage til militære operationer skal der også militære styrker til. 3.3.4. EUBG EU's reaktionsstyrker TEU artikel 42 bestemmer at: Medlemsstaterne stiller civil og militær kapacitet til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på at bidrage til opfyldelsen af de mål, Rådet har opstillet. Processen med at opstille disse styrker udspringer af det Europæiske Råds Helsinki topmød i december 1999, der fastlagde, at det var nødvendigt med militære styrker på beredskab til hurtig indsættelse, for at EU kunne udføre krisehåndtering. Den første målsætning var at kunne udsende op til 60.000 soldater. Det viste sig over tid, at de tilmeldte bidrag kvalitativt havde mangler inden for styrkernes beredskab, deployeringsevne, udholdenhed og interoperabilitet. På baggrund af disse erkendelser vedtog EU i Headlinegoal processen at stille nye målsætning op, der var mere realistisk opnåelige. Headlinegoal, der i senest version peger frem mod 2010, indeholder blandt andet målsætningen om oprettelsen af EDA, forbedret strategiske transportkapacitet og etablering af de nye kampgrupper til hurtig udrykning. Formålet er stadig at kunne løse det fulde spektrum af Petersberg 35 opgaverne, men samtidig at have et hurtigere beredskab. Indledningsvis blev der oprettet 13 EU Battle Groups (EUBG) af ca. 1500 soldater (Manners et al 2008: s 78-84). Ved opstillingen af Headlinegoal i 2004 påtog de største EU stater sig at være framework nationer for de 13 EUBG 36. Sverige skilte sig ud, ved også at påtage sig en framework nation rolle for en EUBG. Nordic Battle Group(NBG) er sammensat af soldater fra Sverige(1600), Finland(200), Irland(140), Estland(50) og Norge(150) (Sverige Forsvarsdepartementet 2010: 11). Ligesom Danmark deltager i opstilling af styrkebidrag til NATOs reaktionsstyrker NRF, vil det falde naturligt, at Danmark opstiller bidrag til NBG. En EUBG er på tilkald i 6 måneder, og skal kunne indsættes i løbet af 15 dage 37. 34 http://jp.dk/indland/indland_politik/article2399336.ece (2011-04-23) 35 Petersberg opgaverne gennemgås i næste afsnit. 36 Lead nations var Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Polen og Sverige. 37 2 EUBG ad gangen er på skift på standby i 6 måneder. Kravet er at de kan rykke ud og være indsat med 15 døgns varsel, indledningsvis for 30 dages indsættelse uden genforsyning, og med genforsyning i op til 120 dage (European Union ESDP EU Battlegroups factsheets) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsupload/battlegroups_february_07-factsheet.pdf http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsupload/battlegroups.pdf Side 33

Ifølge EU Battlegroup Preparation Guide (European Union Military Staff 2008 38 : s 19) starter et generisk EUBG forløb 2 år forud for den planlagte standby vagt med planlægning og 2 x 8 måneders træning af soldaterne. Under de 6 måneder på standby kan en EUBG teoretisk blive aktiveret den sidste dag og indsat i en EU operations i op til 4 måneder. Et dansk bidrag til NBC vil derfor være spærret i 10 måneder plus den forudgående optræning og certificering. Den enkelte EUBG påbegynder en 6 måneders standby hvert 3-4 år. Danmark bidrager i forvejen på regelmæssig basis til opstilling af NATOs beredskabsstyrker i NRF konceptet. NATO har for nyligt besluttet at standby perioden skal forlænges fra 6 måneder til 1 år. For NRF 2012 bidrager Danmark med en forstærket let opklaringseskadron. I en nyheds bulletin beskriver chefen for pågældende eskadron at den største udfordring for tiden er bemandingssituationen, da den danske indsats i Afghanistan belaster strukturen 39. Et dansk bidrag til NBG på svarende til eksempelvis 100-200 soldater, vil presse strukturen, hvis der ikke reducereres i andre opgaver eller indsatsen i Afghanistan til den tid er reduceret. Hvorvidt et dansk bidrag til EUBG vil kunne dobbelthattes, afhængig af dansk prioritering. Uddannelse og opstilling af styrker til et beredskab er forbundet med udgifter. Økonomisk krise, højt militært aktivitets niveau og mange forpligtigelser har medvirket til en udbredt praksis blandt mange stater. Ved at dobbelthatte militære styrker forstås, at den samme styrke bliver brugt til at udfylde flere samtidige forpligtigelser. Der praktiseres typisk ved at et bidrag i beredskab også står som eller bliver brugt som nationalt beredskab til en anden udsendelse. Det er ikke en praksis staterne taler højlydt om, da det kan ses at snyde på vægten 40. For damarks vedkommende drejer det sig typisk bidrag tilmeldt NRF og HRF. Et bidrag til en EUBG skal kun være på standby eller vagt i 6 måneder med ca. 3-4 års mellemrum. I NRF sammenhæng stiller Danmark bidrag hvert år, og fra 2012 bliver standby perioden forlænget til 12 måneder 41. Hvorvidt EU eller pågældende frameworknation vil acceptere en dobbelthatning har jeg ikke kunne afdække. Det synes at være et spørgsmål der lades op til den enkelte nation. Det vil i alle tilfælde falde tilbage på den bidragende nation, hvis den ikke kan leve op til sine forpligtigelser. En dobbelthatning vil kunne spare trækket på personelstrukturen, men vil kræve en accept af risiko eller en backup plan. EU s miltære stab har udsendt en guide om forberedelse til deltagelse i EUBG beredskabsstyrkerne. Det fremgår af denne guide (European Union Military Staff 2008: s 15-18) og (Lindberg 2006: s 17), at det er de bidragsydende nationer, der selv er ansvarlige for træningen og forberedelsen af deres respektive bidrag. Evaluering af bidraget er også et nationalt anliggende, men guiden angiver i den forbindelse, at bidragsyderne opfordres til at anvende NATOs evalueringsprocedurer eller tilsvarende, 38 EUMS Battlegroup Preparation Guide udgivet af EUMS 39 http://forsvaret.dk/ghr/opklaringsbataljon/nytogpresse/pages/danmarkbidragertilnatoshurtigereaktio nsstyrkeri2012.aspx (2011-04-18) 40 Oplysningerne om dobbelthatning er hentet fra et interview med en sagsbehandler ansat i FKO og via den danske Militære repræsentation til NATO og EU i Bruxelles. 41 http://www.jfcnaples.nato.int/page11662718.aspx (2011-04-05) Side 34

og at de anvendte evaluerings procedure og standarder skal leve op til NATOs tilsvarende procedurer og standarder. Denne tilgang er valgt i erkendelse af at de fleste EU staterne bidrager både til NRF og EUBG. Endelig fastslår guiden, at det skal det tilstræbes hvor muligt, at EUBG trænes så den kan opfylde de samme standarder og kriterier for en tilsvarende styrke stillet i beredskab til NRF. Dansk forsvar, der henholder sig til NATO doktrin og standarder, og som har brugt NRF og deltagelse i internationale øvelser og operationer til at drive udviklingen og moderniseringen af forsvaret, har således allerede kvalitetssikret sit produkt til en standard, der også accepteres i EUBG regi. NATO har siden sin oprettelse været drivende for udviklingen af standarder og doktriner inden for det militære område. Andre organisationer som FN og EU støtter sig til det produkt NATO har frembragt 42 (Poulsen- Hansen 2009: s 86). Uanset hvilken forudgående forberedelse styrkerne har været igennem, og hvilket niveau de befinder sig på rent fagligt, skal de dog stadig samtrænes, for at kunne fungere sammen med soldater fra andre lande i en operation. De opstillede EUBG mangler stadig at bevise deres værd. Siden EUBG opnåede FOC i 2007, har ingen af grupperne været aktiveret. EU har i mellemtiden siden 2007 initieret to militære operationer: EUNAVFOR Somalia og EUFOR TCHAD. EUNAVFOR operation ATALANTA er en atypisk maritim operation, hvortil det ikke gav mening at aktivere EUBG. EU Operationen i Tchad var dog en opgave, som EUBG kunne havde været anvendt til (Seibert, Bjoern H. 2010:s 49). I stedet blev styrkerne til operationen styrkegenereret uden om beredskabsstyrkerne ved frivillige bidrag fra Frankrig, Polen, Irland, Sverige og Finland (Seibert 2010: s: 125). EU medlemsstaterne har siden 2007 opstillet 2 EUBG på beredskab ad gangen, som kan anvendes til at løse militære operationer på vegne af EU. For Danmark ville den største udfordring ligge i den yderligere belastning af personelstrukturen, så længe Danmark samtidig løser opgaver i Afghanistan og Libanon. Styrkerne har endnu ikke været indsat, selv om der har været mindst en relevant opgave. I forhold til doktrin, teknologi og organisation anvender styrkerne i udstrakt grad NATO standarder, hvilket betyder at danske soldater forholdsvis let kan indgå i en EUBG på lige fod med de andre stater. Hvorvidt Danmark bidrager til en EU operation gennem EUBG eller ved en direkte styrkegenerering til en specifik operationer synes underordnet. Sidstnævnte vil stille særlige store krav til målrettet forberedelse og samtræning med de øvrige bidrag. 3.3.5. Opgaveporteføljen for EU styrker I Baggrundsnotat om Lissabontraktaten, der er medtaget i den danske version af Lissabontraktaten udgivet af Folketingets EU-oplysning (Folketinget EU-Oplysningen 2008: s 402), fremgår det at hovedsigtet med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik 42 NATO STANAGs er standardiseringsaftaler der dækker alt fra procedurer, systemer og teknisk udstyr mellem NATO alliancens medlemmer. Adskillige er kun beskyttet som lavt klassificeret eller uklassificerede og bruges NATO, men også EU, FN og PFP sammenhæng til militære operationer. Side 35

er, at EU skal kunne varetage krisestyringsopgaver (Petersberg opgaverne), ved hjælp af de civile og militære midler, som stilles til rådighed af medlemsstaterne. TEU omtaler ikke direkte Petersberg opgaverne, men fremgår af TEU artikel 43, der omhandler de formål hvortil EU's militære og civile styrker kan anvendes til fælles aktioner. Petersberg opgaverne blev oprindelig formuleret af WEU s ministerråd som Petersberg Deklarationen i 1992. EU adopterede opgaverne fra WEU og de blev indskrevet i traktatgrundlaget for union ved Amsterdamtraktaten i 1997. WEU formulerede Petersopgaverne med 1990 ernes Balkan krisen i frisk erindring. Opgavebeskrivelsen var med vilje åben og fleksibelt formuleret for at kunne spænde bredt. Den åbne formulering har betydet at medlemsstaterne har søgt at lægger hver sin fortolkning (afledt af national dagsorden) ned over Petersberg opgaverne (Quille 2006: s 14). Petersberg opgaverne fremgår i dag af TEU artikel 43 stk. 1 og omfatter: Fælles aktioner på nedrustningsområdet, Humanitære opgaver og redningsopgaver, Rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område Konfliktforebyggende og fredsbevarede opgaver Kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og postkonflikt- og stabiliseringsoperationer Alle disse opgaver kan bidrage til bekæmpelse af terrorisme, herunder gennem den støtte, som ydes tredjelande til bekæmpelse af terrorisme på deres område. Set i forhold til eventuelle konsekvenser for dansk forsvar, er det de hårdere opgaver der er interessante at se på. Jo længere oppe ad skalaen for konfliktspektret, jo højere er truslen mod egne styrker og kravet til soldaternes færdigheder og materiel. Den høje ende af konfliktspektret inden for Petersberg opgaverne indeholder krisestyrings operationer inklusiv fredsskabelse, postkonflikt- og stabiliseringsoperationer. Men den høje ende af konfliktspektret er ikke en fast størrelse. Da den oprindelige formulering fra WEU giver mulighed for fortolkning, er der forskel på hvad medlemsstaterne ser som den øvre grænse af Petersberg opgaverne. Nedenstående figur viser hvor de fire store medlemsstater samt Sverige og Nederlandene ser som den tungeste opgave, der stadig falder ind under Petersberg opgaverne. Side 36

Storbritannien og Nederlandene topper med krisehåndtering uden FN mandat i stil med NATO bombningen af Jugoslavien i 1999, mens Tyskland og Sverige mener Petersberg opgaverne øvre grænse allerede går ved fredsbevarende operationer i stil med dem i Bosnien-Herzegovina og Kosovo under FN mandat. I forhold til en militære EU operationer, bestemmer den enkelte medlemsstat selv om den vil bidrage med militære styrker. Selvom medlemsstaten skulle have stemt for aktikonen i Rådet for den Europæiske Union, er den ikke forpligtiget til at stille med et egentligt militært bidrag, når operationen efterfølgende skal iværksættes. Den aktuelle grænse for hvortil Petersberg opgaverne går defineres således af EU medlemsstaterne i fællesskab. Danmark har deltaget i indtil flere af de ovennævnte operationer i figuren, og er således bekendt med selv den hårdeste EU definition af Petersberg opgaverne. En kort gennemgang af de 7 militære operationer, som EU har iværksat siden 2003, viser, at de alle ligger lavere på konfliktspektret. Start Navn Land Varighed Opgave 2003 CONCORDIA Makedonien 9 mdr SASE, invitation fra staten 2003 ARTEMIS DR Congo 4 mdr Stabilisering af sikkerheden 2004 ALTHEA BiH Bosnien- Hercegovina Aktiv 7 år Fredsbevarende SASE, afløste NATO SFOR 2006 RD CONGO DR Congo 6 mdr SASE ved afstemning invitation fra staten 2007 TCHAD/RCA Tchad 15 mdr Fredsbevarende SASE, overgang til FN styrke De første styrker ind 2008 ATALANTA Adenbugten og Indiske Ocean Aktiv 2½ år Anti-pirateri operation for WFP skibe og handelsskibe 2010 EUTM Somalia Uganda Aktiv 4 mdr Uddannelse og træning af sikkerhedsstyrker Tabel 3 De 7 militære EU operationer og deres formål. Kilde: forfatterens bearbejdelse af data fra Rådet for den Europæiske Unions side http://www.consilium.europa.eu/showpage.aspx?id=268&lang=en Den pakke at operationer danske styrker kan komme til at deltage i under EU synes at være en delmængde af de operationer Danmark allerede har eller er i gang med at udføre. Dansk udbytte for forsvaret ved at opstille styrker til en EUBG vil være begrænset, da Danmark i forvejen baseret sin doktrin, teknologi og organisation på NATO standard. En opstilling vil snare belaste personelstrukturen i forhold til den samlede mængde opgaver især hæren for tiden løser. En opstilling skal altså primært være politisk motiveret. Danmark ønsker at signalere landet også bidrager til EU's sikkerhedspolitik. Her er det dog lidt skuffende at styrkerne endnu ikke har været anvendt. 3.4. Delkonklusion for forsvarsniveauet For dansk forsvar vil konsekvenserne af en ophævelse af forsvarsforbeholdet være tæt knyttet til det ambitionsniveau, der fra dansk politisk side vil blive lagt for det militære engagement i EU's FSFP. Politikkerne kan siges at have skabt en slags forventningsniveau fra befolkningen til situationen efter en ophævelse af forsvarsforbeholdet. Politikere fra både den nuværende regering og opposition, har Side 37

agiteret for hvordan forsvarsforbeholdene skader Danmark. For Danmark vil konsekvenserne af en afskaffelse ligge i de dele af TEU og underliggende dokumenter, som Danmark udskrev sig selv fra med Edinburgh aftalen. For dansk forsvar bliver EU en ny ramme for dansk sikkerheds og forsvarspolitik, hvorigennem Danmark kan vedtage at udsende styrkebidrag til militære operationer. I en EU ramme vil dette kun dreje sig om operationer, der har mandat via en resolution fra FN s sikkerhedsråd. Det vil stadig være op til Danmark selv at afgøre, om landet vil bidrage med militære kapaciteter til en EU operation. Såfremt vi vælger at deltage, kan Danmark påregne selv at skulle afholde de dermed forbundne udgifter, som det også sker i NATO eller koalitions sammenhæng. Selvom der er forskelle på de nationale fortolkninger af hvor langt op på konfliktspektret Petersberg opgaverne rækker, viser en gennemgang af de hidtidige militære EU operationer, at de ligger på et lavere niveau ende de operationer Danmark under aktivismen har deltaget i. Samtidig har Danmark bevist, at dansk forsvar kan deltage og gøre en forskel i meget hårde operationer, eksemplificeret ved deltagelsen i Irakkrigene og operationerne i Afghanistan, der begge har medført flere dræbte danske soldater. EU's tætte kobling til NATO hvad angår doktriner og standarder inden for militære operationer, og det faktum at langt de fleste EU medlemmer også er NATO medlemmer, betyder, at danske styrker vil kunne indgå i EU operationer uden større problemer. For dansk forsvar vil det ikke være problematisk at bidrag til militære EU operationer, men mere et politisk spørgsmål om prioritering af hvilke operationer Danmark skal deltage i inden for FN, NATO, EU eller en koalitionsramme. Fjernes forsvarsforbeholdet, kan Danmark også deltage i EDA. Det vil ikke give direkte afledte konsekvenser, men på sigt vil forskningen og koordineringen af materielkøb give nogle positive effekter. Danmark har side 2004 gennemført en transformation af forsvaret fra territorialforsvar til et deployeringsforsvar. Denne transformation har været drevet af opstilling af styrker til NATO og de operationer Danmark har deltaget i. Det har været en transformation, der især har haft stor indflydelse på hæren, og som med det seneste forlig er ved at være på plads. Opstilling af styrker til EUBG og de dermed forbundne øvelser og certificeringer vil derfor ikke bidrage væsentligt til dansk transformation. Modsat kan Danmark i samarbejde med Norge medvirke til at de øvrige NBG deltagers transformation. Sverige, Finland og Irland, der har holdt sig neutrale, og Estonia som nyt NATO og EU medlem, er alle i gang på forskellige niveauer med deres transformationer. 3.5. Statsniveauet Anden delanalyse beskæftiger sig med betydningen for statsniveauet. Mens de fleste andre områder af EU samarbejdet er sat forholdsvis meget i system og dele af staternes beslutningskompetencer er løftet op på overstatsligt niveau, er alt hvad der drejer sig om miltær og forsvar holdt på det mellemstatslige niveau. EU medlemsstaternes militære bidrag er efter eget valg og nationale beslutning. Danmark Side 38

har i udenrigs- og sikkerhedspolitisk henseende ført en aktivistisk linje startende med deltagelsen i befrielsen af Kuwait. Denne aktivisme har været udført i NATO eller koalitions sammenhæng. Det ambitionsniveau Danmark vælger at lægge for samarbejdet i FSFP vil være dimensionerende for betydningen af at forsvarsforbeholdet ophæves. Frem for at udlede hvilket ambitionsniveau Danmark vil søge at følge i FSFP, har jeg i stedet valgt at bruge tre nuværende stater i EU og deres tilgang til FSFP som pejlermærker. Jeg vil undersøge muligheder for staterne til at føre deres egen politik og hvilke og hvad der evt. påvirker deres politik. 3.6. Valg af 3 stater til analysen For at opstille nogle pejlemærker for hvordan Danmark på statsniveau kan agere i forhold til den militære del af FSFP, vil jeg se nærmere på 3 nuværende EU stater. De tre stater skal være med i EU FSFP, være nogenlunde sammenlignelige med Danmark. Samtidig ønsker jeg at se på tre stater, der kan repræsentere en høj, en mellem og en lav ambition på det militære FSFP område. I bilag 3, 4 og 5 er gengivet de samme data som der fremgik af tabel 1 (Personelbidrag til igangværende EU operationer), blot sortere efter de relative bidrags størrelse. Ved at studere de relative militære CSDP bidrag træder Sverige frem med et relativt militært bidrag i EU top 5. Finland har derimod et af de mindste bidrag af de sammenlignelige lande. Til gengæld yder Finland et stort civilt bidrag. Midt i tabellen, med et middel bidrag i både militær og civil henseende, ligger Irland. Irland, Sverige og Finland bliver derfor mine 3 case eksempler på en formodet mellem høj og lav ambition i FSFP. De 3 stater har alle fulgt en neutralitetspolitik, hvor de har stået uden for en alliance. Ud over FN, har de tre stater således kun haft EU, som en større aktør hvorigennem de kan fører udenrigspolitik og indsætte militære bidrag i internationale operationer. Danmark og de 3 stater udviser dog alle næsten samme høje grad af interesse og vilje til at engagere sig i resten af verden for at gøre en forskel. Nedenstående figur viser hvor meget landene eksempelvis donerer i udviklingsbistand set i forhold til BNI. Side 39

Figur 9 Donation af udviklingsbistand målt i procent af BNI for 2010. FN målsætning for udviklingsbistand er 0,7 %, markeret med grønt. Kilde OECD, http://webnet.oecd.org/oda2010/ 3.7. Analyse på Irland Siden Storbritannien erklærede krig mod Tyskland i 1939 har Irland fulgt sin neutralitetspolitik tæt. Neutraliteten er kommet til at ligge så dybt forankret i befolkningen, at den er blevet en del af Irlands identitet. Ved folkeafstemningen om Nice traktaten i 2001, stemte befolkningen imod. Begrundelsen var frygten for en EU hær skulle undergrave neutraliteten (Laffan & O Mahony 2008: s 175-180). Irland blev tvunget til at tage nogle forbehold, for at vinde befolkningens opbakning til den 2. afstemning (forløbet er meget lig det danske forløb omkring Maastrichttraktaten). Resultatet blev en national sikring af Irlands neutralitet, ved at opdele beslutningskompetencen til at godkende militære udsendelser. Ifølge denne triple-lock skal både Regeringen og Underhuset godkende en udsendelse. Samtidig kan der kun ske udsendelser til operationer, der har et mandat baseret på en resolution fra FN s Sikkerhedsråd. Set i forhold til adaptionsmodellen betyder det at Irland har en intern øvre stress grænse, der i den grad er underlagt demokratiets vilje. Eliten og befolkningen har ikke samme syn på EU FSFP, som den første Nice afstemning viste (Laffan & O Mahony 2008: s191). Tanken om bevarelse af Irlands neutralitet er dybest forankret i befolkningen. I strategipapiret for det irske forsvar udpeges FN helt klart, som hjørnestenen i irsk udenrigspolitik (Department of Defence & Defence Forces Strategy Statement 2008-2010: s 12). Da konceptet om EU beredskabsstyrker i form af Headline Goal processen kom i spil, afviste Irland kategorisk at landet kunne bidrage. Blandt andet med henvisning til triple- Side 40

lock. Desuden måtte Irland som småstat nødvendigvis opstille sit bidrag som en del af en større styrke, og da irske tropper ifølge en Defence Act fra 1954 ikke måtte rejse oversøisk for at deltage i øvelser, forekom det helt udelukket at deltage i EU reaktionsstyrker. Regeringen, fik dog gennemført en ny Defence Act, og med sikkerheden i triple-lock, kunne Irland stille et bidrag til NBG (Laffan & M Hahony 2008: s 193-195). Det var en intern magtkamp mellem eliten/det politiske niveau og befolkningen, men den irske regering lykkede med at udvide sit engagement i EU FSFP, ved at indgå i EUBG. Irland er godt i gang med at opstille styrker, der er deployerbare og samtidig er samtrænet i NBG regi. Triple-lock og neutralitet dog gør at Irland stadig at Irlands regering ikke har samme grad frihed til at føre sin politik i FSFP regi. Figur 10 EU Nationernes bidrag til militære operationer i Afrika. Kilde Kirsten Soder, EU military crisis management: an assessment of member states contributions and positions. For Irlands vedkomne skiller EU operationen i Tchad sig ud, idet Irland her bidrog med 450 personer, heraf ca. 400 kampsoldater. Operationen var en fredsbevarende opgave og havde et FN mandat i ryggen. EU styrken skulle tjene som en overgangsstyrke til en efterfølgende FN styrke. Sverige forsøgte som leder af NBG, at få EU til at vedtage, at EUBG skulle udsendes til Tchad. Især Tyskland og Storbritannien stemte imod, idet de mente, at operationen lige så meget var national fransk udenrigspolitik for EU midler, og fordi de ikke ønskede at betale mere end nødvendigt til operationen (lange forsyningslinjer og minimal infrastruktur gjorde operationen forholdsvis dyr). Irland Side 41

valgte at gå i partnerskab med Frankrig, der endte med at opstille de 55 % af i alt ca. 3600 soldater. Frankrig havde sat sig for at sammensætte styrkepakken og arbejde hårdt ad diplomatiske kanaler for at få andre landes bidrag. Grundet især den engelsk og tyske modvilje kunne Frankrig ikke nå styrkemålet og få operationen sat i gang. Frankrig blev derfor tvunget til at øge eget bidrag. (Seibert 2010: s 10,16, 49). Start Navn Land Varighed Opgave SE IE FI 2003 CONCORDIA Makedonien 9 mdr SASE, invitation fra 7 0 4 staten 2003 ARTEMIS DR Congo 4 mdr Stabilisering af 81 5 0 sikkerheden 2004 ALTHEA BiH Bosnien- Aktiv Fredsbevarende SASE, Ja 41 4 Hercegovina 7 år afløste NATO SFOR stort 2006 RD CONGO DR Congo 6 mdr SASE ved afstemning 50 2 11 invitation fra staten 2007 TCHAD/RCA Tchad 15 mdr Fredsbevarende SASE, overgang til FN styrke De første styrker ind 10 (120*) 450 62 2008 ATALANTA Adenbugten og Indiske Ocean Aktiv 2½ år Anti-pirateri operation for WFP skibe og handelsskibe 150 i ca ½år 0 120 i ca 3 mdr 2010 EUTM Uganda Aktiv Uddannelse og træning 3 5 3 Somalia 4 mdr af sikkerhedsstyrker Tabel 4 Sverige, Irland og Finlands bidrag til de militære EU operationer. * Deltog kun i opbygningen af operationen, blev så trukket hjem. Kilde: forfatterens bearbejdelse af data fra Rådet for den Europæiske Unions side http://www.consilium.europa.eu/showpage.aspx?id=268&lang=en og (Seibert 2010: s 125) Irland fik med sit bidrag lov at få stillingen som COM EUFOR Tchad (Seibert 2010: s 10-17). Jo tættere på toppen, jo mere indflydelse, og dermed mulighed for at fremme og promovere egen nations interesser i FSFP sammenhæng. Ved at gå i operation sammen med Frankrig, øgedes Irlands evne til at påvirke (Y-aksen i adaptionsmodellen). Som småstat i FSFP er Irland dog henvist til at vælge mellem de opgaver, som en eller flere af de store stater puster liv i. Uden fransk deltagelse var operationen ikke kommet i gang, men som næststørste styrkebidrag fik Irland anseelse og en kommando. I adaptionsmodellen er vi nu i feltet for balancering, hvor staten involverer sig aktivt, og påvirker situationen. En fare ved som småstat at koble sig til en stormagt er chainganging eller påtvunget handling. Christensen og Snyder (2001) har beskrevet emnet og opstillet en sammenhæng mellem polaritet og sikkerhedsdilemmaet (Har den angribende eller forsvarende part fordel) Teorien forskriver kort fortalt, at i et multipolært system vil en stat enten: binde sig til en anden stat, fordi den mener, at den derved kan sikre sin egen overlevelse, som den oplever som truet. Staten bidrager til sikkerhedsbalancen. eller afstå fra at binde sig, og lade de andre stater om at betale for sikkerhedsbalance, fordi staten ikke føler sig truet. Side 42

I EU regi er ingen af staterne truet på eksistensen, og de forventer ikke at skulle forsvare sig mod et overgreb. Ser man i stedet på statens magt og omdømme kan teorien alligevel give mening. Gennem at binde sig til Frankrig, fik Irland også magt. Spørgsmålet er så, om Frankrig tvang Irland til handlinger, som Irland ikke brød sig om. Formentlig ikke. Irland deltagelse var ikke bare et elitært projekt, men godkendt gennem tri-lock, EU deltagelse var også godkendt i Rådet for den Europæiske Union. Operationen i Tchad var funderet på et FN mandat og var af fredsbevarende karakter. Endelig var operationen fra starten tidsbestemt, da den skulle overtages af FN. Samlet fremstår operationen som fuldt ud acceptabel og som værende inden for både EU og FNs normer. Risikoen for chainganging effekt kan ikke afskrives helt. Under operationen kunne Frankrig hypotetisk have forbrudt sig mod FN konventioner eller lignende, og det kunne have smittet af på Irland. Men da det ikke er Irlands overlevelse på spil, kunne Irland vælge at trække ved missionens ophør (Buckpassing) og lade andre om at løfte opgaven. I stedet fortsatte Irland i operationen efter den var overgået til FN. 3.8. Analyse på Sverige I modsætning til Irland, har Sverige en mere pragmatisk tilgang til sin neutralitet. For Sverige var neutralitet et middel og ikke et mål i sig selv, der eksempelvis holdt Sverige ude af 1. og 2. Verdenskrig. Frem til optagelse i EU har Sverige overvejende ført en politik, hvor staten ikke har allieret sig, med henblik på at kunne erklære sig neutral, hvis der opstod en krig. Sverige har siden da udviklet sig yderligere i retning af tættere europæiske forsvarssamarbejde, selv om der stadig er dele af den svenske befolkning, der foretrækker neutraliteten (Engelbrekt 2010: s 2-4). Ikke desto mindre er Sverige i dag en ivrig fortaler for FSFP samarbejdet, og Sverige har bidraget til samtlige civile og militære FSFP missioner/operationer, som EU har iværksat. EU er sammen med FN Sveriges vigtigste arenaer for sikkerhedspolitik (Sundberg & Nilsson 2009: s 2) (Swedish Ministry of Defence 2004: s 8). Set i forhold til adaptionsmodellen placerer det Sverige i EU FSFP sammenhæng, som en stat der involverer sig meget, og som søger at opnå indflydelse via sit engagement. Sverige har i dag opnået anerkendelse og netværks kapital eller point blandt de andre EU stater og allierede i NATO, for de til tider omkostningstunge og komplicerede opgaver Sverige har løst (Engelbrekt 2010: s 11). Hvordan står det så til med påvirkeligheden? Sverige meldte sig på banen som frameworknation for en nordisk EUBG NBG. Indledningsvis så Sverige EUBG som et værktøj til at styre transformationen af svensk forsvar, men Sverige har siden taget et mere aktivistisk syn. Da situationen i Tchad var under udvikling argumenterede Sverige for at udsende NBG. Styrken var samlet, klargjort og sat på standby. Som tidligere nævnt var der ikke enighed i EU om at udsende EUBG. Blokeringen kom især fra Storbritannien og Tyskland, der formentlig frygtede en udvikling i finansiering af EU operationer, hvorved de store EU stater ville blive yderligere økonomisk belastet (Seibert, Bjoern H. 2010:s 49). Sverige var påvirkelig i adaptionsmodellens forstand. Den institutionelle indbinding gjorde at Sverige ikke kunne handle frit (autonomi), hvis der ikke var opbakning fra de store EU stater. Sveriges har efterfølgende under sit Side 43

formandskab rejst diskussionen om medlemsstaterne overhovedet er klar til at udsende EUBG og under hvilke forhold EUBG kan udsendes (Sundberg & Nilsson 2009: s 3-4). Sverige har dog ufortrødent fortsat i aktivismesporet og fastholdt at søge indflydelse ved at involvere sig. I egenskab af frameworknation på falder det Sverige både at føre kommandoen over NBG og at stille kerneelementerne til staben. Hvis NBG bliver udsendt, kan Sverige sætte et vigtigt fingeraftryk på operationen (Sverige Forsvarsdepartementet 2010: 10). I samme stil har Sverige også deltaget i EU NAVFOR ATALANTA, med 2 krigsskibe, samt kommandoskib med svensk operationsleder og svensk stab 43. Den svenske aktivisme fortsætter. Senest har Sverige valgt at bidrage til NATOs operation i Libyen mede op til 8 kampfly 44. Ifølge regeringens beslutningsforslag, kan det svenske bidrag dog kun anvendes opretholde flyveforbudszonen, og der er derfor udelukket fra at deltage i bombning af mål på landjorden. 3.9. Analyse på Finland FN har traditionelt lagt stor vægt på at følge FN sporet. I et småtryk fra det finske udenrigsministerium siger udenrigsminister Alexander Stubb direkte: Fredsmäkling utgör kärnan i internationell krishantering att skapa en bättre värld genom att medla, förhandla och bygga upp förtroendet mellan parterna i konflikten 45. I sin præsentation af teorien om adaption bruger Nikolai Petersen ligefrem Finland som typeeksempel på en føjelig (acquiescent) udenrigspolitik, ganske vist formuleret i 1977. På det finske udenrigsministerium internetside kan man læse om FN at: Förenta Nationerna (FN) är det viktigaste instrumentet för multilateralt samarbete för Finland. Som medlem i FN har Finland förbundit sig till att upprätthålla internationell fred och säkerhet och lösa konflikter på fredlig väg 46. Finland og Irland har nogle sammenfald i deres historie. Begge lande har nidkært plejet deres neutralitet, men i stigende grad også søgt at løfte deres del af EU's opgaver. Mens Irland sendte et for landet forsvar stort bidrag til EU operationen i Tchad, deltog Finland i år i operation ATALANTA med et krigsskib. 1. maj afsluttede Finland en 3 måneders deployering, der var første internationale opgave for den finske flåde 47. Det finske bidrag var på forhånd afgrænset til 3 måneder, og opgaven var understøttet af et FN mandat. I det Finske Statsråds redegørelse om Finlands deltagelse i ATALANTA, bliver det især fremhævet at ATALANTA har som hovedopgave at beskytte WFP nødhjælpstransporter til søs, og at det ikke er en hovedopgave at pågribe pirater. Det 43 Der fra højere kommando typisk lagt nogle faste rammer for en militær operation. Under de første danske indsættelser mod pirateri, så jeg som sagsbehandler i SOK, hvorledes den danske styrkechef inden for rammerne trak operationen mod anti pirateri indsats frem for kampen mod terrorisme, hvilket også var højre på den politiske dagsorden i Danmark. 44 Regeringens proposition 2010/11:111, Svenskt deltagande i den internationella militära insatsen i Libyen http://www.riksdagen.se/webbnav/index.aspx?nid=37&dok_id=gy03111. 45 Finland Udenrigsministeriet, Fredsmäkling Finlands riktlinjer 2010. 46 http://formin.finland.fi/public/default.aspx?nodeid=37848&contentlan=3&culture=sv-fi 47 http://www.eunavfor.eu/2011/05/finnish-mine-layer-pohjanmaa-leaves-eu-navfor-after-a-three-monthtour-of-duty/ (2010-04-25) Side 44

finske bidrag har dog interveneret under angreb, og har blandt andet pågrebet og tilbgeholdt 18 pirater på et moderfartøj 48. Set op mod adaptionemodellen rykker det ved billedet at Finland som føjelig (acquiescent) i forhold til EU FSFP. Bidraget til ATALANTA var et udslag af øget aktivisme, om end i en kortere tidshorisont. Finland har ca. samme befolkningsstørrelse som Danmark og bruge ca. det samme på forsvarsbudgettet, mens Irland ligger på en delt sidsteplads i EU sammenhæng. United States 4,7 Slovenia 1,8 Romania 1,4 Greece 4,0 Italy 1,7 Hungary 1,3 United Kingdom 2,7 Lithuania 1,7 Spain 1,3 Latvia 2,6 Czech Republic 1,5 Sweden 1,3 France 2,4 Finland 1,5 Belgium 1,1 Bulgaria 2,3 Netherlands 1,5 Austria 0,9 Estonia 2,3 Slovak Republic 1,5 Luxembourg 0,7 Cyprus 2,2 Denmark 1,4 Ireland 0,6 Poland 2,0 Germany 1,4 Malta 0,6 Portugal 2,0 EU middel 1,7 Tabel 5 EU + US forsvarsbudgetter 2009. Kilde The World Bank http://data.worldbank.org/indicator/ms.mil.xpnd.gd.zs Finland fastholder dog stadig et stort territorialforsvar, som skal ses i lyset af nærheden på Rusland og at Finland stadig har en bekymring for landets sikkerhed. Finlands nationale sikkerheds og forsvarspolitik konkluderer at: Finland s defence is based on a successful foreign and security policy. However, the foundation of defence is based on the fact that the possibility of armed aggression against Finland or the threat thereof cannot be categorically excluded. (Finnish security and defence policy 2009: IBID 81). Finlands udenrigspolitik i EU sammenhæng er altså påvirket af Rusland, der ligger en dæmper på Finlands muligheder. I den samme strategi står der endvidere at finsk medlemskab af EU er et grundlæggende sikkerhedspolitisk valg for Finland. I forbindelse med opstilling af EU reaktionsstyrker stiller Finland bidrag til to EUBG. Ligesom Irland og Sverige valgte Finland også at bidrage direkte til operationen i Tchad, da NBG ikke blev udsendt. Finland har ca. 300 soldater i EUBG fordelt på NBG og den tysk/nederlandske BG. Ved starte på NBG standby periode i første halvdel af 2011, udtalte den finske forsvarsminister at bidraget vil blive taget til overvejelse efter standby perioden udløber, da det er et problem at EUBG aldrig har været udsendt 49. Ligesom Sverige måtte Finland sande, at hvis der er direkte modstand fra en eller flere af de store EU stater, bliver nok så gode forslag ikke udmøntet til handling. Selv om ATALANTA kan ses som en tendens til aktivisme, er det ikke sådan Finland vil 48 http://www.eunavfor.eu/2011/04/eu-navfor-disrupts-another-suspected-pirate-action-group/ (2010-04- 22) 49 Finland's Häkämies questions EU battlegroup participation Yle. http://www.helsinkitimes.fi/htimes/domestic-news/politics/13688-finlands-haekaemies-questions-eubattlegroup-participation-yle.html Side 45

opfattes. Derimod vil Finland gerne optræde som en ligeværdig samarbejdspartner i FSFP sammenhæng. I forbindelse med præsentation af programmet for finsk formandskab i Bruxelle, udtalte den finske statsminister i 2007 om finsk neutralitet: Finland is a member of the EU. We were at one time a politically neutral country, during the time of the Iron Curtain. Now we are a member of the Union, part of this community of values, which has a common policy and, moreover, a common foreign policy 50. 3.10. Forskelle der adskiller Danmark fra Irland, Sverige og Finland Før jeg begynder at overføre de tendenser og effekter jeg har fundet på henholdsvis Irland, Sverige og Finland, vil jeg kort se på hvor Danmark adskiller sig fra de andre 3 stater. Danmark har modsat de tre lande ikke en erklæret neutralitetspolitik. Siden Danmark blev medlem af NATO i 1949, har alliancen været landets faste holdepunkt. I de senere år under aktivismen kan man dog argumentere for, at Danmark selv har været udsat for chainganging. Ved at lægges sig tæt til USA, har Danmark fået forøget magt og indflydelse, men blev også involveret i Irakkrigen på et grundlag, der gav delte meninger i befolkningen og folketinget. I forhold til adaptionsmodellen vil Danmark klart se sig som en stat, der har en vis evne til at øve indflydelse og vilje til at involvere sig. Danmark vil være påvirkelig for stress ligesom de øvrige 3 stater, men Danmark har ikke en triple-lock eller en formuleret neutralitetspolitik at blive hængt op på, hvilket giver mere autonomi. Modsat de tre lande er dansk forsvar meget langt fremme med sin transformation fra territorialforsvar til deployeringsforsvar, og Danmark mener ikke, at der er en trussel mod dansk territoriet på en lang horisont. Dansk målsætning med deltagelse i FSFP vil udelukkende være at opnå politisk indflydelse. Modsat de tre andre stater har Danmarks haft et NATO medlemskab, som har betydet, at Danamark har prioriteret at føre sin sikkerheds of forsvarspolitik der og via FN. Mens EU's udenrigs og sikkerhedspolitik først er ved at tage form, har NATO været en stærk sikkerhedspolitisk aktør siden sin oprettelse. EU FSFP har startet ud med de bløde operationer, og med den nuværende beslutningsproces er det et spørgsmål om EU nogensinde stiller optil en hård mission. Danmark har via henholdsvis NATO og FN haft mulighed for at deltage i begge typer operationer. Skulle de hårde operationer, der forventeligt koster flere soldater livet, komme på EU's opgaveliste, har Danmark i forvejen kamperfaring fra Irak og Afghanistan, der har vænnet befolkningen til at kamptab kan forekomme. 3.11. Delkonklusion på statsniveau. Hvad kan den danske stat så forvente bliver arbejdsvilkårene i FSFP, hvis Danmark vælger at afskaffe forsvarsforbeholdet? Hvilke handlemuligheder vil Danmark få for at 50 Kilde Europa Parlamentets referatsamling: http://www.europarl.europa.eu/sides/getdoc.do?pubref=- //EP//TEXT+CRE+20060705+ITEM-002+DOC+XML+V0//EN&language=EN (2010-04-28) Side 46

indvirke på EU's udenrigspolitik i dansk retning? Netop på grund af den institutionelle indbinding, der er med til at begrænse småstaternes autonomi, vil det være nødvendigt for Danmark at opsøge koalitioner med fælles standpunkter, for at komme igennem med sin politik. På grund af det interstatslige aspekt, der kræver enstemmighed vedrørende militære emner inden for FSFP, er autonomien begrænset. Området har alle staternes bevågenhed, da sikkerheds og forsvarspolitik er high-politics. Som eksemplet med Sveriges forsøg på udsendelse af NBG viste, skal en vinder politik have en eller flere af de store stater med sig, og ingen af de store stater imod sig. Har man som stat en vis opbakning, står mand bedre til at kunne præge udmøntningen af den førte politik. Selvom det kun var for ca. et halvt år, så var den svenske indsats i EU NAVFO ATALANTA med kommandoskib og 2 krigsskibe et bidrag der gav indflydelse. Det er således muligt ved at bidrage over det normale eller gennemsnittet, ligesom Irland gjorde i Tchad, at komme ind og styre eller påvirke de militære operationer for en tid. En småstat kan altså få lov at opføre sig aktivistisk i sin politik i FSFP. EU lægger dog nogle rammer. EU operationer skal være understøttet at et FN mandat og samtlige medlemmer skal enstemmigt godkende, at EU styrker indsættes. (alternativt kan stater afholde sig fra og stemme, uden det bliver tolket som et VETO). Analysen vist ingen tegn på chainganging, hvor en stat blev påtvunget en handling eller påvirkning grundet et tæt forhold til en anden stat. Omstændighederne er til stede, idet EU med nu 27 medlemmer har flere grupperinger. Da staterne i EU ikke kæmper for deres overlevelse, og alle militære operationer skal godkendes enstemmigt er effekten af changanging ikke til stede. Side 47

4. Metodekritik Samlet set faldt specialet naturligt i 2 delanalyser, der var rettet mod hver sit niveau. Den første delanalyse udløste ikke så mange direkte konsekvenser for forsvaret som forventet. Modellen over krigsførelsens kredsløb, der beskriver sammenhæng mellem doktrin, teknologi og organisation, blev kun anvendt i begrænset omfang. De konsekvenser der blev udledt havde i begrænset omfang direkte bæring på det militære niveau, men mere på konteksten styrker indsættes i under EU. Konsekvensernes meget direkte form men forskellige retninger, gjorde det svært at forholde sig teoretisk. Da konsekvenser netop var meget konkrete og rationelle, ser jeg det ikke som en svaghed Ved at benytte TEU som skelet for min tilgang til analyse fik de aspekter med, som vil blive ændret med et forbehold. Jeg har dog ikke sikkerhed for at jeg har identificeret samtlige faktorer, der har indflydelse på dansk forsvar hvis forsvarsforbeholdet ophæves. Der kan således være tale om blinde pletter, som jeg ikke kan erkende. Især hvis der er tale om forhold, der ikke er afledt af traktaten. Omvendt er det traktaten der er grundlaget og sætter rammerne for FUSP og FSFP. Områder der har udviklet sig til at få en konsekvens for dansk forsvar, kan således formodes at have en begrænset indvirkning, når de netop ikke er fundet vigtige nok til at behandle i traktaten. Der var nok emperisk materiale at studere for så vidt angår selve TEU og dens konsekvenser, mens det var sværere at finde empiri omkring effekter på dansk forsvar af de konsekvenser jeg identificerede. Anden del af analysen skulle kun give nogle pejlemærker for hvilke forhold Danmark kunne forvente at møde på statsniveau ved arbejdet i FSFP regi. Ved at vælge 3 stater der var nogenlunde sammenlignelige med Danmark, og oven i købet ikke havde andre større organisationer at føre deres udenrigspolitik gennem, kunne jeg studere den næsten rene af effekt af FSFP. Det er dog et begrænset materiale at studere, idet FSFP kun har været aktiv siden 2003 og haft 6-7 militære operationer. Styrken ved at anvende nuværende FSFP stater som udgangspunkt, der i grove træk repræsenterede et lavt, mellem og højt ambitionsniveau for FSFP er, at det er virkeligheden jeg måler på. Udfordringen er at overføre observationerne på Danamark og kvantificere deres betydning i dansk sammenhæng. Der er kraftig interdependns i EU som følge af institutionerne. Jeg behandlede kun aspekter inden for det militære område af FSFP. Det vil dog være naivt ikke at forvente spill-over effekter eller synergi med andre områder af EU's politik, når beslutningstagerne skal sikre hvert stats interesser bedst muligt. Anvendelse af adaptionsmodellen støttet op af nogle teorier om hvordan stater i koalition eller alliance kan interagere, gav et godt indblik i EU's særegne karakteristika. Da jeg kun fandt begrænset empiri at lægge til grund for analysen, er mine konklusioner for de tre lande forventeligt noget grov eller firkantet. Formålet var dog kun at sætte nogle pejlemærker op for en vurdering for Danmark. Side 48

Specialet er nået frem til en besvarelse af spørgsmålene rejst i problemformuleringen, men besvarelsen kan nuanceres yderligere, ved at udvide studiet af andre småstaters muligheder i FSFP sammenhæng, og for forsvarsniveauets vedkomne ved at lave et nærmere studie af en anden EU stats forsvarsopbygning omkring EU med afsæt i dette speciales konklusioner. Side 49

5. KONKLUSION I min indledning fik jeg indkredset specialets emne til at være en besvarelse af følgende spørgsmål: Hvilke konsekvenser vil en ophævelse af forsvarsforbeholdet medfører for dansk forsvar og hvilke muligheder vil Danmark som småstat kunne forvente at få til at agere i EU i FSFP sammenhæng. Der er en klar forbindelse og rangorden mellem forsvarsniveauet og statsniveauet der gør sig gældende i et vestligt demokrati. Jeg fandt at konsekvenserne for de to aktørniveauer havde forskellig karakter. På forsvarsniveauet var der tale om meget nærmest stringente konsekvenser, der fuldstændig formede dansk forsvar i FSFP. På forsvarsniveau, i de tilfælde hvor man ikke var direkte forpligtiget, handler det om ambitionsniveau - aktiv eller passiv. Spillereglerne er allerede aftalt og låst fast i form af TEU og underliggende protokoller. For Danmark betyder det som sidste land i klubben, at Danmark må acceptere det setup de andre stater allerede har låst sig fast på. For danske forsvar bliver der generelt talte om forholdsvis begrænsede konsekvenser, så længe der fra dansk politisk side ikke søges at præge den nye sikkerhedspolitiske arena med dansk fingeraftryk og styrkeindsættelser. Dette synes dog meget lidt sandsynligt idet politikerne med 2020 planen om besparelser på forsvarsbudgettet allerede har åbnet for debatten om evt. følgevirkninger på forsvaret kapacitet til at udføre internationale. Dansk forsvars teknologiske og uddannelsesmæssige niveau er tæt knyttet til NATO. EU's tilknytning hvad angår doktrin, standarder og materiel betyder at danske styrker kan indgå på lige fod med de øvrige EU partnere i en operation, med behørig samtræning. Langt størstedelen af EU staterne er også medlem af NATO, og det sikrer at Danmark vil have et stort sammenfald inden for doktrin og organisation med de EU styrker, der skal arbejdes sammen med. EU arbejder gennem EDA på at udvikle og forbedre staternes forsvarsmateriel, men det sker næsten udelukkende på den enkelte stats præmisser. Da Danmark for alle tre værn har deltaget i internationale operationer, der ligger lige så højt eller højere på konfliktspektret end det Petersberg opgaverne dækker over, vil dansk militær deltagelse i en EUGB eller en EU operation ikke udgøre væsentlige udfordringer. På statsniveauet ser man nogle tendenser lig dem vi kender fra NATO, og så nogle helt EU specifikke tendenser. For en småstat gælder det om at udvælge sig en vinder strategi, at være en smart stat. En småstat kan ikke forvente at få sin politik gennemført på et så vigtigt område som sikkerheds og forsvarspolitik. Småstaten er nød til at lave en dagsorden som nyder støtte blandt en af de store stater, eller flere af de mellemstore. Danmark har i NATO og alliance sammenhæng arbejdet tæt sammen med USA. I EU er forholdene mere ordnede, institutionaliseringen slå igennem. For at få sin politik igennem skal småstaten igen have en dagsorden som en af de store stater vil støtte, men samtidig må der ikke være store, der går imod den danske politik. Magt og indflydelse synes at følge statens størrelse, men kan justeres op eller ned på baggrund af statens handlinger. Med et anseeligt bidrag til en militæroperation følger Side 50

øget indflydelse som belønning. De tre stater jeg undersøgte i analysen på statsniveau og Danmarks eget eksempel i særlig grad, synes at understøtte en tendens hen imod, at de aktivistiske stater søger at løfte tungere og hårdere opgaver. En hypotese kunne være, at der i den vestlige verden forbindes mere indflydelse og tildeles mere goodwill med disse opgaver, frem for deltagelse i en anonym blød FN mission. Hvis dette er rigtigt, vil det drive udviklingen videre, da målet så må blive, at være bedre end de andre småstater, eller i hvert fald ikke at ligge sidst i stil med nulsumsspillet i realismen. Specialet kommer ikke frem til nogle epokegørende konklusioner, men peger på at man for forsvarsniveauet skal et trin længere ned i detaljeringsgraden og for at få et mere nuanceret billede. Dette ligger dog ikke inden for Institut for startegis emneområdet. På statsniveauet vil det næste naturlige skridt være at bestemme hvilket ambitionsniveau Danmark vil søge at følge og hvilke sager Danmark vil søge at fremme eller at påvirke gennem FSFP, for bedre at kunne sige noget om hvilke arbejdsforhold det vil medføre for Danmark. Side 51

6. KILDEHENVISNING 6.1. Trykte kilder: Christensen, Thomas J. & Synder, Jack (1990) Chaingang and passed bucks: predicting alliance patterns in multipolarity, International Organization, vol. 44 (1990), pp.137-168. Cambridge University Press. European Union Military Staff (2008), EU Battlegroup Preparation Guide, Council Of the European Union, 8 September 2008 Bruxelles. Folketinget EU-Oplysningen (2005), EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Småtryk nr. 6, Folketinget, København. Folketinget EU-Oplysningen (2008), Lissabontraktaten sammenskrevet med det gældende traktatgrundlag, Folketinget, København. Ireland Department of Defence & Defence Forces (2008), Strategy Statement 2008-2010, Department of Defence, Dublin. Jakobsen, Peter Viggo (2006), EU Civilian Rapid Reaction trouble ahead, Dansk Institut for Internationale Studier, København. Jensen, Mikkel Storm (2004), Krigsførelsens kredsløb, s. 176-201. Militært Tidsskrift 133. årg. Nr. 1 April 2004, København. Keatinge, Patrick & Tonra, Ben (2009), European Security and Defence Policy and the Lisbon Treaty, Institute of International and European Affairs, Dublin, Ireland. Keohane, Daniel (2009), Making Sense of European Security & Defence Policy: Ireland and the Lisbon Treaty, Institure of International and European Affairs, Dublin. Laffan, Brigid & O Mahony, Jane (2008), Ireland and the European Union, Palgrave Macmilan, Storbritannien. Lee-Ohlsson, Fredrick (2009), Sweden and Development of the European Security and Defence Policy, Nordic International Studies Association, SAGE Publications London. Manners, Ian et al. (2008), De danske forbehold over for den Europæiske Union - udviklingen siden 2000, Dansk Institut for Internationale Studier, København. Møller, Karsten J. generalmajor (2007), Den videregående officersuddannelse i det 21. århundrede: War Studies eller krigsvidenskab som kerneelement?, Forsvarsakademiet, København. Side 52

Petersen, Nikolai (1977) Adaptation as a Fremework for the Analysis of Foreign Policy Behavior, Coopearation and Conflict, XII, 1977, s 221-250, Sagepublications. http://cac.sagepub.com/content/12/4/221 Poulsen-Hansen, Per (2009), Fremtidens missioner, Atlantsammenslutningen Artikelsamling Fra kold krig til krisestyring, april 2009, København. Quille, Gerrard (2006) The European Security and Defence Policy: from the Helsinki Headline Goal to the EU Battlegroups, European Parliament's Sub-committee on Security and Defence. http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/sede/dv/sede030909n oteesdp_/sede030909noteesdp_en.pdf Rehrl, Jochen and Weisserth, Hans-Bernhard (red) (2010), Haandbook on CSDP, Directorate for Security Policy of the Federal Ministry of Defence and Sports of the Republic of Austria, Wienna, Austria. Riis, Peter (2005), EU s fælles udenrigs og sikkerhedspolitik - fra erklæringsdiplomati til militær krisestyring, Folketinget Småtryk nr. 6, København. Steinmetz Robert og Wivel, Anders (2010), Small States in Europe Challenges and Opportunities, Ashgate Publishing Limited, Surrey England. Swedish Minestry of Defence (2004), Our Future Defence The Focus of Swedish defence policy 2005-2007. Sverige Forsvarsdepartementet (2010), Redogörelse för svenskt deltagende i den nordiske stridsgruppen 2011, Regeringens skrivelse 2010/11:27 af 4 november 2010, Stockholm. Swedish Ministry of Defence (2004), Swedish Government Bill: Our Future Defence policy 2005-2007, The Minestery of Defence, Stockholm. Side 53

6.2. Elektroniske kilder: Atlantsammenslutningen, Sikkerhedspolitisk Info februar 2009, Forbehold fra en svunden tid, Sikkerhedspolitisk Info februar 2009, Atlantsammenslutningen, København http://www.atlant.dk/downloads/info0109.pdf Det Europæiske Råd (1992), Edinburgh afgørelsen af 12. december 1992, Folketinget EU-oplysningen, København. http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/traktat/eu/edinburgh/ Det Europæiske Råd (2008), Protokol nr. 22 om Danmarks stilling, Den Europæiske Unions tidende nr. 115, 9. maj 2008. http://eurlex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=celex:12008m/pro/22:da:html Engelbrekt, Kjell (2010), From Neutrality to Solidarity: Swedish Security Policy after EU Accession, Department of Political Science, Stockholm Univercity. To be published in James Sperling and Victor Papacosma (eds.) (forthcoming) Europe s Neutrals and European Security in the 21st Century. London: Routledge. http://www.allacademic.com//meta/p_mla_apa_research_citation/4/1/6/9/2/pages41692 2/p416922-1.php European Council (2004), Headline Goal 2010, 18 June 2004. http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsupload/2010%20headline%20goal.pdf European Defence Agency (2010), 2009 Financial Report. http://www.eda.europa.eu/webutils/downloadfile.aspx?fileid=1209 Finnish Prime Minister s Office (2009), Finnish security and defence policy 2009, Government Report, http://www.valtioneuvosto.fi/tiedostot/julkinen/pdf/2009/turvallisuusja-puolustuspoliittinen-selonteko/en.pdf Lindberg, Erik (2006),Evaluation and Certification of the Nordic Battlegroup, Swedish Defence and Recearch Agency, Stockholm Sverige. http://www2.foi.se/rapp/foir1909.pdf Rådets Afgørelse 2008/975/FUSP af 18. december 2008, om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena) http://eurlex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=oj:l:2008:345:0096:0114:da:pdf Rådets Fælles Aktion 2004/551/FUSP af 12. juli 2004, om oprettelse af Det Europæiske Forsvarsagentur. http://eurlex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=oj:l:2004:245:0017:0028:da:pdf Side 54

Seibert, Bjoern H. (2010), Operation EUFOR TCHAD/RCA and the European Union s Common Security and Defense Policy, Strategic Studies Institute, U.S. Army War College, Pennsylvania, Carlisle, USA. http://www.strategicstudiesinstitute.army.mil/pdffiles/pub1026.pdf Sundberg, Anna & Nilsson, Claes (2009), Swedish Presidency Ambitions and ESDP, Swedish Defence Research Agency (FOI). http://www.realinstitutoelcano.org/wps/wcm/connect/1059ae004054db949af39f5e01ac4 adf/ari156-2009_sundberg- Nilsson_Swedish_Presidency_ESDP.pdf?MOD=AJPERES&CACHEID=1059ae004054 db949af39f5e01ac4adf Side 55

BILAG Bilag 1: Oversigt over EUs Institutioner i forhold til FUSP Det Europæiske Råd (European Council) Rådet for den Europæiske Union Ministerrådet eller bare Rådet (Council of the European Union) Formand, Herman Van Rompuy, Belgien EU's overordnede langsigtede politiske retningslinjer. Catherine Ashton HR EU FUSP deltager fast i rådets møder. Formandskab på skift i 6 mdr. DK har formandskabet 1. halvdel af 2012. Repræsenterer medlemsstaternes interesser i EUsystemet. Ministerrådet er sammen med Europa- Parlamentet de lovgivende institutioner i EU. Består af EU's faste formand, stats- og regerings cheferne i EU samt af Europa- Kommissionens formand. Mødes mindst fire gange årligt til EUtopmøder. Består ud over formanden for Europa Kommissionen og den faste formand af medlemslandenes stats- og regeringschefer. Central rolle i forbindelse med mægling og afklaring af sager, hvor fagministrene ikke har kunnet blive enige. Mødes i forskellige konfigurationer: Udenrigsminister, Klima og energi, transport mv. De vigtigste rådsformationer er Rådet for Almindelige anliggender, Udenrigsanliggender, Økonomi og Finans samt Landbrug og fiskeri. COREPER er den franske forkortelse for De Faste Repræsentanters Komité. Komitéen består af medlemslandenes EUambassadører, deres hovedopgave er at forbedrede rådsmøderne for landenes ministre Europa Parlamentet (European Parliament) Europa- Kommissionen (European Commission) Fælles Udenrigs og Sikkerheds Politik Formand Jerzy Buzek, Tjekkiet. Repræsenterer borgernes interesser i EU-systemet DK er tildelt 13 pladser ud af de for tiden 736 medlemspladser. Europa-Parlamentet er sammen med Ministerrådet de lovgivende institutioner i EU Formand José Manuel Barroso, Portugal. Objektiv fremme af fællesskabets interesser. Catherine Ashton HR EU FUSP, har post som næstformand. HR Catherine Ashton, UK Europa-Parlamentet i samarbejde med Ministerrådet vedtager EU s budgetter inden et regnskabsår, og godkender det foregående års regnskab. Europa-Parlamentets udøver demokratisk kontrol med EU's institutioner hovedsageligt Kommissionen. Har politisk ledelse med 27 kommissærer med ansvar for hver sit politikområde. (Connie Hedegaard ansvaret for klimaområdet). Kommissionen har som hovedregel eneretten til at fremlægge lovforslag i EU. Kommissionen har det overordnede ansvar for forvaltningen af EU s budget. Side 56

(FUSP) Common Security and Defence Policy (CSDP) Det Europæiske Forsvarsagentur (European Defence Agency) (EDA) EU Militær komite The European Union Military Committee (EUMC) EU militær stab EU Military Staff EUMS Western European Union (WEU) Øverste Leder HR Cathrine Ashton, UK Formand valgt af medlemsstaterne Underlagt EUMC og modtager sine opgave herfra Bundet op til Ministerrådet vi HR Består af forsvarscheferne fra medlemslandene (eller deres militære repræsentant) Rådgiver og opstiller anbefalinger til PSC på det militære område EUMS yder militære ekspertise til HR FUSP. EUMS udfører desuden early warning, situations vurderinger og strategisk planlægning i forhold til Petersberg opgaverne (humanitære missioner, fredsbevarelse, krise håndtering) og alle operationer under EU ledelse Europæisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde oprettet i 1948 (Bruxelles Traktaten) som modtræk for Sovjetunionen. Består af 10 medlemsstater (blandt andet Frankrig, UK, Tyskland, Italien og Spanien), 6 associerede medlemsstater og 5 observatører (herunder DK). Fælles forsvar. Amsterdam Traktaten indskrev Petersberg opgaverne i EU traktaten. Da EU med Lissabon Traktaten også indskrev en gensidig forsvars erklæring i traktatgrundlaget er WEUs rolle udspillet, og WEU forventer at nedlægge sig selv medio 2011. Petersberg opgverne Opgave kompleks WEU definerede i 1992 som deres målsætning var at kunne løse i når fremtid. Skema sammenstillet af forfatter på baggrund a data hentet fra: Folketingets EU-oplysning: www.eu-oplysningen.dk EU institutionernes hemmesider: http://europa.eu/index_da.htm http://www.consilium.europa.eu/showpage.aspx?lang=da http://www.european-council.europa.eu/home-page.aspx?lang=da http://www.europarl.europa.eu/da/headlines/ http://ec.europa.eu/index_da.htm http://www.eda.europa.eu/ http://eeas.europa.eu/index_en.htm Vest Unionen (WEU) hjemmeside http://www.weu.int/ Side 57

Bilag 2: Kronlogisk oversigt for udviklingen af EU i forhold til FUSP År Sted, emne 1992 Maastricht De 3 søjler + Euro traktaten 1992 jun 1992 jun 1992 dec 1993 maj 1997 okt 1. danske folkeafstemning om Maastricht Traktaten WEU ministerrådsmøde i Petersberg ved Bonn. Det Europæiske Råd topmøde i Edinburgh. Edinburgh afgørelsen 2. danske folkeafstemning om Maastricht Traktaten Amsterdam Traktaten (Traktat ændring) 1998 St. Malo CSDP fik mere momentum 1999 apr NATO topmøde i Washington Berlin + princippet EU adgang til NATO-aktiver DK folkeafstemning afviser Maastricht traktaten med 50,7% af de afgivne stemmer imod traktaten. WEU udpeger de krisestyringsopgaver som man ønsker at kunne håndtere-petersberg opgaverne. DK opnår enighed og accept af de 4 forbehold fra de øvrige EU medlemsstater DK tilslutter sig Maastricht traktaten men med de 4 forbehold Funktionen som højtstående repræsentant (HR) etableres. WEUs Petersberg opgaver indskrives i traktatgrundlaget for EU: humanitære opgaver, redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse. NATO-landene forpligtede sig principielt til at stille NATO s aktiver til rådighed for EU-ledede operationer: NATO-planlægningskapaciteter, NATO-aktiver (f.eks. AWACS fly), EU kommandoveje i NATO, tilpasning af NATO s forsvarsplanlægning til EU-ledede operationer. 1999 dec Det Europæiske Råd topmøde i Helsinki Headline goal 2003. EU skal inden 2003 med 60 dages varsel udsende 60.000 soldater i op til 1 år til løsning af Petersberg opgaverne. En stående politisk og sikkerhedspolitisk komité (PSC) En militærkomité bestående af forsvarscheferne eller deres militært delegerede. Komitéen fik til opgave at yde militær rådgivning, udarbejde anbefalinger til PSC og udstikke militære retningslinjer. Danmark er repræsenteret i komitéen, men deltager også her under fuld respekt for forbeholdet, hvilket alene muliggør dansk deltagelse i behandlingen af rent civile spørgsmål. En militærstab underlagt Ministerrådets sekretariat for at kunne yde militær ekspertise ved gennemførelse af Unionens militære krisestyringsoperationer. Staben fik også til opgave at foretage hurtig varsling, situationsvurderinger og strategisk planlægning i forbindelse med Petersberg opgaverne. 2000 Nice Traktaten Samle Maastricht, Rom og Paris traktater til en enhed. Side 58

dec (Traktatændring) Reformering af institutionerne for at unionen kan fungere effektivt efter udvidelsen til 25 medlemsstater. Introduktionen af særlige bestemmelser om forstærket samarbejde inden for FUSP en Ansvaret for gennemførelse af Petersberg opgaverne overføres fra WEU til EU regi. Oprettelse af nye strukturer: PSC, EUMC, EUMS og CPCC, alle dele af FUSP. 2003 mar 2003 maj 2003 dec 2004 jun 2007 dec EU's første militære operation CONCORDIA /FYROM Ministerråds møde Ministerrådet erklærer Helsinki målet for opnået Det Europæiske Råd topmødet i Bruxelles Europæisk Sikkerheds Strategi: Et sikkert Europa i en bedre Verden Det Europæiske Råd Topmøde i Bruxelles Headline goal 2010 vedtages Lissabon Traktaten (Traktatændring) HR Ashton, European External Action Service (EEAS) EU overtager operation Allied Harmony i Makedonien fra NATO, og Danmark må forlade Makedonien på grund af forsvarsforbeholdet Med 60 dages varsel kunne udsende 60.000 soldater i op til 1 år, til løsning af Petersberg opgaverne. I praksis fortsat var visse mangler vedrørende udsendelsesevnen og hastigheden hvormed tropperne kunne bringes på plads. Vedtagelse af en europæisk sikkerhedsstrategi, der definerede de sikkerhedspolitiske hovedtrusler, målsætninger og mere konkrete planer for det fremtidige arbejde. Terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, staters sammenbrud og organiseret kriminalitet prioriteret højst. Headline Goal 2010 sætter i højere grad fokus på kvalitative frem for kvantitative af styrkerne. Oprettelse af civil-militær enhed under EU s militærstab i 2004. Oprettelse af EDA i 2004. Forbedret strategisk transportkapacitet. Etablering af mindre kampgrupper til hurtig indsats inden 2007. (EU kampgrupper) Rådighed over hangarskib inden 2008. Organ for formidling af udenrigspolitikken EU blev en juridisk enhed. Kan indgå aftaler. ESDP (European Security and Defence Policy) skiftede til CSDP (Common Security and Defence Policy). ESFP(Europæisk Sikkerheds og Forsvars politik) til FSFP(Fælles Sikkerheds og Forsvars Politik) Skema sammenstillet af forfatter på baggrund a data hentet fra: Folketingets EU-oplysning: www.eu-oplysningen.dk EU institutionernes hemmesider: http://europa.eu/index_da.htm http://www.consilium.europa.eu/showpage.aspx?lang=da http://www.european-council.europa.eu/home-page.aspx?lang=da http://www.europarl.europa.eu/da/headlines/ http://ec.europa.eu/index_da.htm http://www.eda.europa.eu/ http://eeas.europa.eu/index_en.htm Vest Unionen (WEU) Side 59

http://www.weu.int/ Side 60

Bilag 3: Personelbidrag til igangværende EU operationer Oversigten viser personelbidrag målt i forhold til befolkningstal for civile EU missioner og militære EU operationer, sorteret efter største civil + militær bidragsyder Personel bidrag i alt Civil mission Militær operation Bidrag pr mill indbyg Civilt bidrag pr mill indbyg Militær bidrag pr mill indbyg Austria 344 38 306 41 5 37 Finland 168 158 10 31 30 2 Sweden 282 146 136 30 16 15 Bulgaria 215 94 121 28 12 16 Slovenia 55 24 31 27 12 15 Greeece 298 52 246 26 5 22 Hungary 258 85 173 26 8 17 Malta 9 5 4 22 12 10 Ireland 85 37 48 19 8 11 Romania 308 243 65 14 11 3 Estonia 19 17 2 14 13 1 Luxemburg 7 3 4 14 6 8 Germany 863 240 623 11 3 8 France 713 258 455 11 4 7 Italy 685 241 444 11 4 7 Denmark 62 62 0 11 11 0 Slovakia 57 17 40 11 3 7 Spain 469 43 426 10 1 9 Netherlands 165 79 86 10 5 5 Portugal 103 33 70 10 3 7 Poland 351 167 184 9 4 5 Belgium 65 41 24 6 4 2 Czech rep 62 57 5 6 5 0 Lithuania 20 19 1 6 6 0 Latvia 11 11 0 5 5 0 Cyprus 3 1 2 4 1 3 Oversigt over bidrag til civile EU missioner og militære EU operationer. Opgjort i antal personer og i antal personer pr andel af medlemmet andel af EU's samlede befolkning. Kilde: Forfatterens egen bearbejdning af data fra ISIS Europe. Data seneste opdateret november 2010. http://www.csdpmap.eu/mission-personnel. Side 61

Bilag 4: Personelbidrag til igangværende EU operationer Oversigten viser personelbidrag målt i forhold til befolkningstal for civile EU missioner og militære EU operationer, sorteret efter største civile bidragsyder Personel bidrag i alt Civil mission Militær operation Bidrag pr mill indbyg Civilt bidrag pr mill indbyg Militær bidrag pr mill indbyg Finland 168 158 10 31 30 2 Sweden 282 146 136 30 16 15 Estonia 19 17 2 14 13 1 Bulgaria 215 94 121 28 12 16 Slovenia 55 24 31 27 12 15 Malta 9 5 4 22 12 10 Romania 308 243 65 14 11 3 Denmark 62 62 0 11 11 0 Hungary 258 85 173 26 8 17 Ireland 85 37 48 19 8 11 Luxemburg 7 3 4 14 6 8 Lithuania 20 19 1 6 6 0 Austria 344 38 306 41 5 37 Greeece 298 52 246 26 5 22 Netherlands 165 79 86 10 5 5 Czech rep 62 57 5 6 5 0 Latvia 11 11 0 5 5 0 France 713 258 455 11 4 7 Italy 685 241 444 11 4 7 Poland 351 167 184 9 4 5 Belgium 65 41 24 6 4 2 Germany 863 240 623 11 3 8 Slovakia 57 17 40 11 3 7 Portugal 103 33 70 10 3 7 UK 212 143 69 3 2 1 Spain 469 43 426 10 1 9 Oversigt over bidrag til civile EU missioner og militære EU operationer. Opgjort i antal personer og i antal personer pr andel af medlemmet andel af EU's samlede befolkning. Kilde: Forfatterens egen bearbejdning af data fra ISIS Europe. Data seneste opdateret november 2010. http://www.csdpmap.eu/mission-personnel. Side 62

Bilag 5: Personelbidrag til igangværende EU operationer Oversigten viser personelbidrag målt i forhold til befolkningstal for civile EU missioner og militære EU operationer, sorteret efter største militære bidragsyder Personel bidrag i alt Civil mission Militær operation Bidrag pr mill indbyg Civilt bidrag pr mill indbyg Militær bidrag pr mill indbyg Austria 344 38 306 41 5 37 Greeece 298 52 246 26 5 22 Hungary 258 85 173 26 8 17 Bulgaria 215 94 121 28 12 16 Sweden 282 146 136 30 16 15 Slovenia 55 24 31 27 12 15 Ireland 85 37 48 19 8 11 Malta 9 5 4 22 12 10 Spain 469 43 426 10 1 9 Luxemburg 7 3 4 14 6 8 Germany 863 240 623 11 3 8 France 713 258 455 11 4 7 Italy 685 241 444 11 4 7 Slovakia 57 17 40 11 3 7 Portugal 103 33 70 10 3 7 Netherlands 165 79 86 10 5 5 Poland 351 167 184 9 4 5 Romania 308 243 65 14 11 3 Cyprus 3 1 2 4 1 3 Finland 168 158 10 31 30 2 Belgium 65 41 24 6 4 2 Estonia 19 17 2 14 13 1 UK 212 143 69 3 2 1 Denmark 62 62 0 11 11 0 Lithuania 20 19 1 6 6 0 Czech rep 62 57 5 6 5 0 Oversigt over bidrag til civile EU missioner og militære EU operationer. Opgjort i antal personer og i antal personer pr andel af medlemmet andel af EU's samlede befolkning. Kilde: Forfatterens egen bearbejdning af data fra ISIS Europe. Data seneste opdateret november 2010. http://www.csdpmap.eu/mission-personnel. Side 63