Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk
Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2
Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar kl. 12.30-15.30 Instruktorrollen og læreprocesser 2. Tirsdag d. 28. januar kl. 12.30-15.30 Undervisningsplanlægning 3. Torsdag d. 27. februar kl. 16-19 Erfaringsudveksling: praktiske og personlige udfordringer 3
Program i dag 12.30-13.30: Dybde- og overfladelæring Læring og læringsorienteret undervisning 13.30-14.30: Instruktorrollen og samarbejdet med de faste undervisere Brug af gruppearbejde i undervisningen 14.30-15.30: Brug af gruppearbejde - fortsat Håndtering af usikkerhed
Undervisningens opbygning Vekslen mellem teoretisk baggrundsstof, konkrete ideer og arbejde med jeres egen forberedelse. Eksemplarisk forløb: I præsenteres for en række metoder og prøver dem af. Øvelser efterfulgt af metakommentarer
Refleksionsøvelse Hvad er de største udfordringer ved at begynde at undervise? 3 min. individuel skrivning 5 min. diskussion to og to Præsentation af enkelte pointer i plenum 6
Metakommentar På 10 min. får man aktiveret hver enkelt skabt mulighed for at flere deltager i plenum sat fokus på helt centrale temaer mulighed for evt. at justere sit program efter deltagernes forventninger 7
Tankpasserpædagogik Hvorfor ikke tankpasserpædagogik? 1. Det kan ikke lade sig gøre 2. Det er ikke din rolle
Overflade- vs. dybdelæring Overfladelæring Udenadslære Fragmenteret viden Ingen refleksion Viden, som ikke bringer teori og hverdagsliv sammen Dybdelæring Forståelse Refleksion Tidligere og ny viden bringes sammen Sammenhæng mellem teori og hverdagsliv
Dybdelæring Hvad de studerende lærer, hænger sammen med, hvordan de lærer det. God undervisning indebærer, at man kan engagere de studerende på måder, som er hensigtsmæssige for anlæggelse af dybdestrategier. (Paul Ramsden 1999)
Diskussion Er der situationer, hvor overfladelæring er brugbart, på dit fag? i instruktorundervisningen? Hvordan kan man understøtte udenadslære?
Den didaktiske trekant STUDERENDE - faglige forudsætninger - studiekompetencer - motivation -læringsstrategier HVEM Relations-akse: Hvordan skaber man positive relationer mellem underviser og studerende, som fremmer læringen?
Undervisning og læring Undervisning Den aktivitet, underviseren står for, og den tilrettelæggelse af læringen, som han/hun bidrager med Læring De ændringer, der sker i det enkelte individ (den studerende), som kan være et resultat af undervisning, dialog og samarbejde (Skaalvik og Skaalvik 2007)
14 Undervisning vs. læring
Undervisning vs. læring? Teaching may be compared to selling commodities. No one can sell unless someone buys. We should ridicule a merchant who said that he had sold a great many goods although no one had bought any. But perhaps there are teachers who think they have done a good day s teaching irrespective of what pupils have learned. John Dewey, am. pædagog, 1859-1952 Svend Brinkmann : John Dewey. En introduktion, 2006, Hans Reitzel 15
Læringsorienteret undervisning God undervisning er ikke fremlæggelse af fagligt stof (= salg) God undervisning er tilrettelæggelse af andres læreprocesser (= mulighed for køb) 16
Læringsorienteret undervisning Udgangspunkt: Den pædagogiske konstruktivisme: Enhver skal konstruere sin egen forståelse, for man kan ikke uden videre overtage andres forståelse. Det sker bedst, hvis man arbejder aktivt med stoffet og får lejlighed til selv at få mening ud af det nye stof (Dewey, Piaget, Vygotsky) 17
Kort sagt Det er den, der arbejder, der lærer noget Aktive læringsprocesser: Tale Skrive Samarbejde Stille spørgsmål Gøre 18
Cone of learning http://www.wiete.com.au/journals/gjee/publish/vol9no1/krivick 19 as.pdf
2 min: Tænkepause Læs dine noter igennem, overvej pointerne. Formuler et spørgsmål om noget, du ikke forstår, eller er uenig i 20
Jeres rolle Facilitator og træner: At facilitere de studerendes læring At tilrettelægge deres læreprocesser At give dem mulighed for at træne At få dem til at arbejde aktivt At stille gode spørgsmål At få dem til at stille gode spørgsmål Det er ikke jeres rolle at være svar-automater 21
Nye underviseres styrke Den korte tid, der er gået, siden du selv lærte stoffet, kan være en styrke i forhold til erfarne undervisere: du har selv været igennem læreprocessen for nylig du ved, hvad der er vanskeligt du ved, hvad det kræver for at forstå stoffet (Therese Huston: Teaching What You Don t Know, 2009) 22
Øvelse Udveksl erfaringer i grupper: Hvordan oplevede I det at være ny studerende? Var der noget, der var anderledes end ventet? Hvad var svært i forhold til det faglige? Hvad var svært i forhold til undervisningsformen? Hvad var svært/overraskende i forhold til det at være studerende? Hvordan var jeres opfattelse af underviserne? Hvad var I i tvivl om?
Instruktoropgaven Organisering og udbredelse af de studerendes læringsrum Skabe mulighed for træning Skabe sammenhæng mellem forelæsninger, øvelser, projekter, studiegruppearbejde osv. Samarbejde mellem VIP og instruktor 24
Gruppearbejde Vend dig om til sidemanden i 5 minutter: Hvornår fungerer gruppearbejde godt? hvad skal der til? Hvad kan der gå galt i forhold til gruppearbejde? 25
26 Arbejde i studiegrupper
Arbejde i grupper - indhold 1. 5 minutter til at læse handouts fra Studiemetroen: mundtlige og skriftlige øvelser 2. Vend dig om til sidemanden i 5 minutter Kan du se dig selv bruge nogle af disse øvelser til dine studerende hvilke og hvordan? Har du andre gode ideer til øvelser, som de studerende kan arbejde med i grupper? 27
Undervisermetro
Hvad består autoritet af? At være velforberedt Tydelig ledelse, klar besked Du er underviseren, du har lov at bestemme De studerende forventer, at du leder At være sig selv (modsat forstillelse), inkl. svagheder Venlighed og autoritet kan sagtens forenes 29
At føle sig fagligt usikker Diskussion: Hvad gør man, hvis man får et spørgsmål, man ikke kan svare på? Hvad gør man, hvis man føler sig på gyngende grund? 30
Faglig usikkerhed Det ved jeg ikke, men jeg vil gerne undersøge det til næste gang Det ved jeg ikke, er der nogen, der har et bud Det ved jeg ikke, men jeg tror, du kan finde svaret hos 31
Almindelig nervøsitet Klamme håndflader Knæk på stemmen Hjertebanken Sommerfugle i maven Let rystende ben 32
Hvad kan du gøre før undervisningen Se rummet, du skal undervise i - afprøv din stemmes lydstyrke - planlæg fikspunkter i rummet for blikket Hav en overskuelig plan og evt. udprint af slides Tjek, at teknik osv. virker, og hav en backup-plan 33
Hvad kan du gøre undervejs Aktiver hurtigt de studerende Træk vejret dybt undervejs, hold små pauser. Krum tæer og spænd af igen. Se på rummets fikspunkter eller hen over hovedet/i panden på tilhørerne. 34
5 min. individuel skrivning: Afslutningsøvelse 1. Hvad har jeg indtil nu lært, som jeg kan bruge i min fremtidige undervisning? 2. Hvad er stadig uklart for mig? Opsummer punkt 1 i én sætning og punkt 2 i én sætning på to post-it. 35
Forberedelse til næste gang 1. Foreslå et møde med din VIP-underviser, så du får klarhed over semesterplanen og rollefordelingen mellem jer. Inviter til en diskussion af de pædagogiske pointer fra kurset. 2. Udvælg en undervisningsgang/et afgrænset emne fra din kommende undervisning, som du kan arbejde med at planlægge næste gang. Lav notater om dine foreløbige ideer til, hvordan du vil gribe lektionen an, og hvilke tekster/empiri/eksempler/cases o.l., du vil bruge. 36