Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2009-74/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2009-74/LLA Indstilling til Akkrediteringsrådet Juni 2009
Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation Danmarks Evalueringsinstitut Juni 2009 Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk
Indhold 1 Indledning 5 2 Præsentation af uddannelsen 7 3 Indstilling 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11
1 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på denne baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Det siger bekendtgørelsen Det fremgår af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. at: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel 3. 14. Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation 5
Den faglige vurdering En akkreditering af en uddannelse er en vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Kriterierne er minimumsstandarder, og akkrediteringen resulterer i et udsagn om om uddannelsen lever op til kriterierne eller ej. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat af Undervisningsministeriet, jf. bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Professionshøjskole University College Syds ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Vejledningen kan læses på EVA s hjemmeside. Den faglige vurdering af ansøgningen er foretaget af et panel af eksperter med viden om de relevante fag-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområder (jf. afsnittet nedenfor). Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for evaluering af videregående uddannelse. De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som panelet kan foretage deres vurdering på baggrund af. Ekspertpanelet har gennemgået og vurderet ansøgningsmaterialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Ekspertpanelet har efterlyst eventuelt materiale som ud fra en formel betragtning blev vurderet at mangle i ansøgningen, og ansøgeren har haft mulighed for at indsende supplerende dokumentation. Ansøgeren har desuden haft mulighed for at kommentere faktuelle fejl i rapporten inden rapportens færdiggørelse. EVA ved metodekonsulent Lluis Armangué har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Faglige eksperter Ekspertpanelets medlemmer er: Karsten Kjems, datamatiker. Direktør i sit eget firma Sonic Branding ApS inden for produktion af lydlogo og lydidentiteter. Gæsteforlæser på CBS, Aarhus Universitet samt ekstern censor på Aalborg Universitet i lyd i medier. Sverri Hammer, cand.scient.pol., amanuensis ved Ingeniørhøjskolen i København og partner i Hammer & Glahn Rolf Nordahl, ph.d.-stipendiat, studiekoordinator for medialogi ved Aalborg Universitet København. Ekspertpanelet er sammensat så eksperterne tilsammen har viden om og erfaring med: Kortlægning og analyse af beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold Fagområdets arbejdsmarkedsbehov Det pågældende uddannelsesområde Uddannelsesmæssige og pædagogiske forhold. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation 6
2 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Professionshøjskole University College Syd Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sonokommunikation Bachelor s Degree Programme in Media and Sonic Communication Professionsbacheloruddannelse Formålet med professionsbacheloruddannelsen i medie- og sonokommunikation er at kvalificere de studerende til at producere, koordinere og lede kommunikationsopgaver, markedsføringsopgaver og projekter i private og offentlige virksomheder og organisationer med speciel vægt på anvendelsen af lyd- og ikt-baserede medier. Der mangler i dag en generalistuddannelse på professionsbachelorniveau som giver de uddannede en bred indsigt i anvendelsen af it-baserede multimedier som kommunikations- og markedsføringsværktøj ud fra en særlig interesse i soniske og akustiske forhold. De generalistuddannede skal kunne bygge praktisk bro mellem kunstnerisk uddannede specialister og kunne forestå koordinering, ledelse og projektstyring af lydbaserede kommunikations- og markedsføringsevents. Erhvervssigte: De færdiguddannede kan arbejde som selvstændige, som ansatte i større virksomheders PR-, HR-, kommunikations- og markedsføringsafdelinger og som ansatte på bureauer der producerer lydservices. Kunder og ansættelser vil forekomme så forskellige steder som fx: Fremstillingsvirksomheder Transportvirksomheder (gods og personer bil, tog, fly og skib) Telekommunikation Detailhandel Storcentre Private og offentlige institutioner og organisationer Kulturformidling. Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Uddannelsens varighed er 3½ år svarende til 210 ECTS-point, heraf ½ år svarende til 30 ECTS-point til praktik Uddannelsen består af følgende fagområder: Sonisk kreativitet og it, 60 ECTS-point Sonisk identitet og kommunikation, 50 ECTS-point Tværfaglige fag, 35 ECTS-point Valgfag (sonisk relaterede), 30 ECTS-point Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation 7
Valgfag, 5 ECTS-point Praktik, 30 ECTS-point Bachelorprojekt, 15 ECTS-point inden for sonisk kreativitet og sonisk identitet og kommunikation. Sonisk kreativitet og it Mål: Målet for undervisningen i sonisk kreativitet og it er at den studerende på baggrund af viden om og færdigheder i anvendelsen af lydkilder og edb-produktionsprogrammer skal opnå et højt niveau for at arbejde med lydlige udtryk ved hjælp af akustiske og itbaserede medier og under hensynstagen til akustiske forhold. Indhold: Edb-produktionsprogrammer: MIDI, Pro Tools m.fl. Akustiske lydkilder Elektroniske lydkilder Reallyd og effekter Gehør Hørelære, lydteori, rytme Akustik 1 Mikrofonteknik. Sonisk identitet og kommunikation Mål: Målet med undervisningen i sonisk identitet og kommunikation er at den studerende skal opnå indsigt i principper for produktion af soniske profiler og desuden opnå bred viden om markedskommunikation generelt og om anvendelsen af soniske medier til markedsføringsformål. Indhold: Branding Markedskommunikation Marketing It-markedsføring Virksomhedskommunikation Strategisk kommunikation Lydidentitet, lydprofil og lydmanualer. Tværfaglige fag Mål: Målet med de tværfaglige fag er at den studerende skal opnå en overordnet forståelse for forholdet mellem lydlige udtryk, kommunikation, samfundsmæssige og økonomiske forhold og ledelses- og styringsmæssige forhold. Indhold Metode og formidling Samfundsøkonomi Erhvervsøkonomi Erhvervsret Forretningsprojekter og implementering Projektstyring Innovation. Valgfag (knyttet til de soniske fag) Mål: Målet for de soniske valgfag er at den studerende gennem fagvalget kan specialisere og målrette sine medie-soniske kommunikationskompetencer. Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation 8
Indhold eksempler: Studioteknik CABAS Mixer Studioproduktion Liveproduktion Kommunikationsevents Akustik 2 Studietur. Valgfag Mål: Målet for de øvrige valgfag er at den studerende gennem fagvalget kan styrke sine almene kompetencer. Indhold eksempler: Aktuelle problemstillinger Engelsk Tysk Globalisering Samfund og kultur. Praktik Mål: Den studerende skal kunne varetage medie-sonisk kommunikation i den daglige praksis og indgå i forpligtende samarbejdsrelationer med fagfæller i eget og i relaterede erhverv. Indhold: Praktikken tilrettelægges med stigende progression i opgave- og ansvarsindhold. Under praktikopholdet udarbejder den studerende en portfolio. Professionsbachelorprojekt Mål: Målet for bachelorprojektet er at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både praktisk og teoretisk karakter inden for medie-sonisk kommunikation og i relation til sine valgfag. Den studerende skal vise færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data, således at teori og metode kan omsættes til brug i praksis. Adgangskrav: Adgang via erhvervsuddannelse: EUD med mediekommunikation og lyd + engelsk niveau C + bestået optagelsesprøve. Adgang via gymnasial uddannelse: + bestået optagelsesprøve. Adgang via erhvervsakademiuddannelse: AU med mediekommunikation og lyd kan ansøge om merit. Anden adgang: musikalsk grundkursus (MGK) + engelsk niveau C + bestået optagelsesprøve. I optagelsesprøven indgår bl.a. test af gehør, evne til at udtrykke og opfatte lyd og rytme og anvendelse af it-værktøjer. Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation 9
3 Indstilling EVA har modtaget en ansøgning om akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation med henblik på akkrediteringsvurdering. Ansøgningen er indsendt af Professionshøjskole University College Syd. Den faglige vurdering af ansøgningen er foretaget af et panel af eksperter med viden om de relevante fag-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområder. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. På baggrund af ekspertpanelets vurdering indstiller EVA ny uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation til positiv akkreditering. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder alle kriterierne der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Ekspertpanelet baserer sin vurdering på følgende overvejelser: Ansøgeren har dokumenteret uddannelsens udviklingstendenser og aftagernes kompetencebehov. Udviklingstendenserne beskrives på baggrund af relevant faglitteratur og inddragelse af et antal virksomheder. Ansøgeren redegør ligeledes for virksomhedernes kompetencebehov og den overordnede profil som uddannelsens dimittender bør have. Efterspørgselsbehovet er dokumenteret med afsæt i statistikker vedrørende beskæftigelsesgrad blandt beslægtede uddannelser og henvisning til virksomhedernes behov for markedskommunikation med forskellige spidskompetencer (herunder sonisk kommunikation). Ansøgeren redegør også for behovet for uddannelsestypen professionsbacheloruddannelse frem for en anden type uddannelse på baggrund af inddragelse af relevante aftagere og statistikker. Ekspertpanelet vurderer at det på baggrund af den fremlagte dokumentation sandsynliggøres at der er et arbejdsmarkedsbehov for dimittender med de kompetencer som professionsbacheloruddannelsen i medie- og sono-kommunikation fører frem til. Ansøgeren illustrerer sammenkoblingen mellem målene for læringsudbyttet for uddannelsen og kompetencebehovet på systematisk vis ved at relatere virksomhedernes udsagn, aktuelle forhold og efterspørgsel og mål for læringsudbytte til hinanden. Ekspertpanelet vurderer at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er i overensstemmelse med de afdækkede kompetencebehov og i overensstemmelse med kvalifikationsrammens niveau for en professionsbacheloruddannelse. Fordelingen mellem uddannelsens elementer og vægten mellem fagene er udtrykt i ECTS-point, og læringsmålene for hvert enkelt element, herunder for praktikelementerne, er tilfredsstillende fastlagt og udtrykt i ECTS-point. Ansøgeren redegør for den overordnede uddannelsesprofil med en fordeling af fag som sigter mod at tilføre dimittender nogle virksomhedsmæssige og administrative kompetencer (generalistprofilen) og spidskompetencer inden for det soniske område (specialistprofilen). Ansøgningen vurderes at have hensigtsmæssige adgangskrav. Det vurderes også at praktikelementet er hensigtsmæssigt placeret, og at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation 10
4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har på tilfredsstillende vis dokumenteret udviklingstendenser og aftagernes kompetencebehov. Udviklingstendenserne er beskrevet på baggrund af referencer i forbruger- og fagblade og inddragelse af et antal virksomheder i en undersøgelse. Undersøgelsen blandt relevante aftagervirksomheder bygger på telefoninterview efterfulgt af personligt interview (herunder bl.a. Bilka, Advice, Coop, ECCO og Grundfos). Ud over udviklingstendenser har ovennævnte virksomheder været med til at definere deres kompetencebehov og den overordnede profil som uddannelsens dimittender bør have. Efterspørgselsbehovet er dokumenteret med afsæt i at dimittender fra beslægtede uddannelser, herunder bl.a. grafisk kommunikation, har en høj beskæftigelsesgrad, og med henvisning til virksomhedernes behov for markedskommunikation med forskellige spidskompetencer (herunder sonisk kommunikation). Ansøgeren argumenterer for at de typer af virksomheder som dimittender forventes at finde ansættelse i, svarer til de brancher, virksomheder og organisationer som professionsbachelorer inden for grafisk kommunikation finder ansættelse inden for især reklamebureauer og specialbureauer de første år hvor uddannelsen udbydes. Behovsanalysen viser at de efterspurgte kompetencer inden for sonisk kommunikation dækkes bedst ved en praktisk orienteret uddannelse til professionsbachelor. Det vurderes positivt at statistikker vedrørende beskæftigelse blandt beslægtede uddannelser anvendes for at afdække både efterspørgselsbehovet og behovet for netop den uddannelsestype som søges akkrediteret. Ekspertpanelet vurderer dog at det er en svaghed ved ansøgningen at den gennemførte kortlægning af behovet for den ansøgte uddannelse ikke er foretaget som en særskilt analyse, men er sammenkoblet med behovsanalysen for udbud af uddannelsen til professionsbachelor i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation. Sammenkoblingen mellem de to undersøgel- Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation 11
ser gør det til en vis grad vanskeligt at koble hovedkonklusionerne til den uddannelse som der søges akkreditering af. Ekspertpanelet vurderer at der på baggrund af den fremlagte dokumentation sandsynliggøres et arbejdsmarkedsbehov for dimittender med kompetencer som professionsbacheloruddannelsen i medie- og sono-kommunikation fører frem til. Dokumentation: ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Underbilag til bilag 1: Notat om udvikling til uddannelser Bilag 1: Notat om kompetencecenter Bilag 2: Notat om interview Bilag 3: Notat om uddannelses- og beskæftigelsesdata BF Bilag 4: Notat om beskæftigelsen af PB i Grafisk Kommunikation. Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation 12
Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTSfordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det vurderes positivt at ansøgeren har illustreret sammenhængen mellem målene for læringsudbyttet for uddannelsen og kompetencebehovet på systematisk vis ved hjælp af en matrix som relaterer virksomhedernes udsagn, aktuelle forhold og efterspørgsel og læringsudbytte til hinanden. Ekspertpanelet vurderer at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er i overensstemmelse med de afdækkede kompetencebehov, jf. kriterium 1, og i overensstemmelse med kvalifikationsrammens niveau for en professionsbacheloruddannelse. Ansøgeren har på tilfredsstillende vis redegjort for fordelingen mellem uddannelsens elementer og præciseret vægten mellem de fag i uddannelsen som sigter mod at tilføre dimittender nogle virksomhedsmæssige og administrative kompetencer (generalistprofilen) og spidskompetencer inden for det soniske område (specialistprofilen). Fordelingen mellem de to profiler udtrykkes i en overordnet fordeling af ECTS-point for de elementer der relateres til specialistprofilen (90 ECTS-point) og til generalistprofilen (90 ECTS-point). Læringsmålene for hvert enkelt element, herunder for praktikelementerne, er tilfredsstillende fastlagt og udtrykt i ECTS-point. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed ved ansøgningen at det faglige indhold i elementet sonisk kommunikation stiler for højt i forhold til målet for læringsudbytte ved dette element og i forhold til de kompetencer som dimittender skal opnå med uddannelsen. Dette ændrer dog ikke ekspertpanelets helhedsvurdering, nemlig at kriteriet er opfyldt. Dokumentation: ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Underbilag til bilag 1: Notat om udvikling til uddannelser Bilag 1: Notat om kompetencecenter. Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation 13
Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har på tilfredsstillende vis beskrevet adgangskrav som giver mulighed for et bredt ansøgerfelt (gymnasial uddannelse, relevante EUD- eller erhvervsakademiuddannelser eller et afsluttet musikalsk grundkursus). Der afholdes en optagelsesprøve for alle ansøgere for at sikre at der optages studerende som har forudsætninger både for at beskæftige sig professionelt med lyd og for at beskæftige sig med digitale medier og værktøjer. Der kræves et C-niveau på engelsk eftersom ikke al faglitteratur findes på dansk. Det vurderes at praktikelementet er hensigtsmæssigt placeret, og at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Dokumentation: ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation. Uddannelse til professionsbachelor i medie- og sono-kommunikation 14