BILAG 1 Ydelsesbeskrivelsen INDHOLD Denne ydelsesbeskrivelse indeholder følgende: Del 1. Generelle krav Del 2. Beskrivelse af de elementer der kan indgå ved tilsyn på elinstallationer Del 3. Vejledning vedrørende brug af edb-systemet
Del 1. Generelle krav I. Tilsynsregioner Landet opdeles i tre tilsynsregioner, benævnt Øst-, Syd- og Nord-Danmark. Hver region er tildelt en række postnumre, som definerer den enkelte region. Der er på landsplan i forbindelse med nærværende ordning afsat et fast samlet beløb til tilsyn. Det afsatte beløb vil, når der tildeles tilsyn, blive vægtet efter en fordelingsnøgle, som afspejler befolkningstætheden i de enkelte regioner. Opdelingen og vægtningen på regionerne fremgår af nedenstående oversigt. Tilsynsregion Omfatter følgende postnumre Svarer til Vægtning i % Øst Danmark 900 4999 Sjælland og øerne inklusiv Bornholm 44 Syd Danmark 5000 6823, 6840 6870, 7000 7260, 7300 7323, 8700 8783 Nord Danmark 6830, 6880 6990, 7270 7280, 7330-8680, 8800 9990 Fyn, Sønderjylland, Ribe og Vejle Ringkøbing, Århus Viborg og Nordjylland 26 30 For tilsynsarbejdet er det afgørende, i hvilket tilsynsregioner installationsadressen ligger. Styrelsen ønsker at tilstræbe, at placeringen af tilsynsopgaverne er spredt ligeligt ud over hele landet, således at der fx kan udarbejdes landsdækkende statistikker. II. Særlige krav for de enkelte delopgaver For de enkelte delopgaver stilles følgende krav. A. Tilsynsydelsen Det primære ydelse under tilsynsordningen er, at der føres tilsyn som kampagnetilsyn på de, af styrelsen særligt udvalgte installationskategorier, Der vil derudover undtagelsesvist kunne forekomme enkeltstående tilsynsopgaver af mindre omfang. Tilsynene foretages med henblik på at sikre, at installationsarbejder i både nye og eksisterende installationer er udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt og er i 2/12
overensstemmelse med de tekniske krav,således at risikoen for brand og ulykker minimeres. Vurderingen af en installation skal altid tage udgangspunkt i de tekniske krav der var gældende på udførselstidspunktet suppleret med eventuelle senere krav som også gælder for installationen. Tilsyn kan omfatte et eller flere af følgende forhold: - Tilsyn med faste elektriske installationer, - Tilsyn med tavler udført af tavlefabrikanter, - Tilsyn med brugsgenstande tilsluttet den faste elektriske installation. Antallet af tilsyn udgjorde på landsplan i årene som vist i tabellen. År 2009 2008 2007 Antal tilsyn 2.159 1.251 2.007 A1. Udførelsen af tilsyn Tilsynene foretages på de af styrelsen udtagne elektriske installationer. Hvert kvartal foretager styrelsen et udtræk med oplysninger om de installationer, der skal føres tilsyn på. De udtagne installationer lægges herefter ud til den enkelte tjenesteyder i de respektive tre regioner. Tjenesteyderen kan herefter selv vælge i hvilken rækkefølge de udtagne installationer skal efterses i. Der kan godt afvikles flere kampagneindsatser i hvert kvartal og en kampagneindsats kan også strække sig overe flere kvartaler. De installationer, hvor der ikke er sendt varslingsbrev (se nærmere herom under A3, sagsbehandling) til installationsejeren ved kvartalets afslutning, slettes fra tjenesteyderens liste over ledige tilsyn, idet udvalgte tilsyn primært skal udføres i det kvartal, de er udtrukket. Den økonomi, der medgår et tilsyn, der slettes, tilbageføres til den fælles pulje ved kvartalsafslutningen. Aktivitetsniveauet for tilsynsydelsen skal tilpasses således, at alle ressourcer udnyttes, og der ikke er uafsluttede opgaver ved kontraktens udløb. Tjenesteyderen skal foretage en gennemgang af installationen jf. den beskrivelse, der udarbejdes til hver kampagneindsats. Den visuelle besigtigelse og de prøver der er beskrevet i styrelsens anvisninger, skal foretages efter de retningslinjer, som er angivet i del 2. Den del af installationen som undersøges skal være sikkerhedsmæssig forsvarlig og i overensstemmelse med de regler, der var gældende på tidspunktet for det pågældende installationsarbejdes udførelse suppleret med eventuelle senere krav som også gælder for installationen. 3/12
Kampagnetilsyn Kampagnetilsyn er tilsyn med en særlig installationstype eller kontrol af en eller flere særlige dele af sikkerheden vedrørende en installation. Eksempler på installationer, der kunne være omfattet af et kampagnetilsyn: - boliger som fx lejligheder og kollegier - forsamlingslokaler, - institutioner som fx plejehjem, skoler, børnehaver, - gadebelysningsanlæg, - campingpladser og marinaer, - benzinstationer og møllerier(atex installationer), - byggepladser. Derudover kunne et kampagnetilsyn også udelukkende omfatte en screenings-kontrol af fx: - den lovpligtige elsikkerhedsattest i forbindelse med forsamlingslokaler til mere end 150 personer, - en test af HPFI-afbrydere - en gennemgang af tavlens beskyttelsesudstyr og tavlens sikkerhedsmæssige tilstand, - specielle installationstyper som fx installationsstikforbindelser eller nød og panikbelysningsanlæg, - installationen af elmålere, - registrering / kontrol af udvalgte brugsgenstande og typer af elmateriel.. En kampagneindsats kan igangsættes ved at styrelsen afholder et informationsmøde, eller der udsendes den fornødne skriftlige information, hvor styrelsen beskriver, hvad der specifikt skal lægges vægt på i forbindelse med indsatsen og hvordan tilsynet skal gennemføres. Da der er stor variation i tidsforbruget afhængig af den enkelte kampagneindsats, aftales der for hver kampagne et fast antal timer pr. kampagnetilsyn med tjenesteyderen, gældende for samtlige tilsynsregioner. I de foregående år har tilsynene varieret fra en til otte timers varighed, alt inklusivt. Bemærkninger om konstaterede forhold skal ske på grundlag af bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen, de relevante standarder for installationen og materiel af den pågældende art samt artikler og Meddelelser udgivet af styrelsen. Hvis der ved en installation konstateres farlige fejl (kategori 3), der er af en sådan karakter, at der umiddelbart eller på kort sigt er fare for ulykke eller brand, skal styrelsen straks underrettes med henblik på en vurdering af, om der skal ske afbrydelse af hele installationen eller en del af denne. Et tilsyn omfatter alene det som styrelsens har beskrevet i sin anvisning. Hvis anvisningen alene vedrører en del af en installation, skal der ikke udføres tilsyn med den øvrige installation. Hvis der i forbindelse med tilsyn på en installation alligevel konstateres fejl i 4/12
den del af installationen som ikke er omfattet af kampagnen som gør at installationen ikke er sikkerhedsmæssig forsvarlig, skal ejeren/brugeren gøres bekendt med dette. A2. Sagsbehandling Tilsynet skal varsles skriftligt over for ejeren/brugeren af installationen mindst 14 dage før tilsynet gennemføres, jf. del 3, vejledning vedrørende brug af edb-systemet. Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer skal anvendes. Bemærk, at tjenesteyderen ikke kan tiltvinge sig adgang til at efterse en installation, og såfremt adgang nægtes, skal styrelsen underrettes. Styrelsen har derefter mulighed for, at skaffe sig adgang således, at tilsynet eventuelt kan gennemføres. Under tilsynet skal tjenesteyderen tage udgangspunkt i, at installationen er udført af en autoriseret elinstallatør eller fabrikant. Hvis tjenesteyder vurderer, at autorisationskrævende installationsarbejde åbenlyst er udført af uautoriserede eller, at installationen ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt, skal ejeren som udgangspunkt anføres som den ansvarlige for fejlen. Det vurderes ligeledes i hvilket omfang brugsgenstande, som er fejltilsluttet, er tilsluttet af ejeren selv, en fabrikant eller den autoriserede elinstallatør. Når tilsynet er gennemført, skal der skrives et brev til installationsejeren, som indeholder oplysninger om resultatet af det gennemførte tilsyn. Brevene genereres, og udskrives automatisk fra edb-systemet. I de tilfælde, hvor der blev fundet fejl ved tilsluttede brugsgenstande, kan der udskrives brev fra edb-systemet til rette vedkommende med kopi til installationsejeren. Selvom tilsynet ikke har givet anledning til bemærkninger, skal tilsynet indberettes via edb-systemet, og der skal skrives et brev til installationsejeren. Edb-systemet fastsætter automatisk en svarfrist for fejlretning, men denne dato kan ændres afhængig af karakteren og antallet af fejl. Overskrides datoen for svarfrist, skal der fra edb-systemet udskrives et rykkerbrev med ny svarfrist. Overskrides den nye svarfrist skal sagen overdrages til styrelsen. Til hver bemærkning (fundne fejl) skal der registreres en fejlkategori. De enkelte konstaterede fejl kan inddeles i en af følgende tre kategorier afhængig af, hvor alvorlig fejlen er. Fejlkategori 3. Farlige fejl Fejl, som umiddelbart eller på kort sigt kan forårsage personskade eller brand, fx elførende dele umiddelbart tilgængelige for berøring (indenfor rækkevidde) ingen beskyttelse mod indirekte berøring grov, bevidst oversikring (herunder kortslutning af sikringer) i flere tilfælde. grøn/gul ledning anvendt som spændingsførende leder 5/12
Fejlkategori 2. Alvorlige fejl Fejl, som på længere sigt kan forårsage personskade eller brand, fx oversikring og ulovlige sikringer i flere tilfælde. grove fejlmærkninger af ledninger og materiel. mangler ved beskyttelse mod indirekte berøring og ingen beskyttelse mod mekanisk overlast grundisolerede ledere umiddelbart tilgængelige. Fejlkategori 1. Mindre fejl Fejl, som ikke medfører nærliggende fare, fx manglende eller forkert mærkning. fast installation med tilledning og fritsiddende muffer. forkert kapsling. A3. Underretning ved overtrædelse af ellovgivningen I tilfælde, hvor der konstateres grove overtrædelser af gældende ellovgivning (fejl i kategori 3), som umiddelbart eller på kort sigt kan medføre fare for ulykke eller brand, skal der udarbejdes nødvendigt materiale i form af en udførlig rapport bilagt fotos på elektronisk medie eventuelt (CD-rom). Rapport og fotos skal desuden sendes til styrelsen på e-mail efter aftale med en af styrelsens kontaktpersoner. Materialet skal senest den følgende uge efter tilsynet sendes til styrelsen, som derefter afgør, om der skal indgives politianmeldelse. Styrelsen foretager det videre fornødne i relation til den videre sagsbehandling og evt. politianmeldelse. Rapporten skal indeholde en klar beskrivelse af de konstaterede fejl, og vedlægges en klar dokumentation i form af billedmateriale. Som eksempler på grove overtrædelser og farlige tilstande, som skal medføre rapport som ovenfor nævnt, skal fremhæves forhold, hvor - spændingsførende dele er umiddelbart tilgængelige for berøring indenfor rækkevidde, - grøn/gul leder er brugt som spændings førende leder, - krævet beskyttelse mod indirekte berøring helt er udeladt eller - der er foretaget en meget kraftig oversikring. Underretning til styrelsen skal også foretages i tilfælde, hvor der konstateres åbenbare og omfattende eller erhvervsmæssig tilsidesættelse af Elinstallatørloven, d.v.s. hvor arbejdet er udført af ikke autoriserede personer eller virksomheder. A4. Særlige forhold I de tilfælde, hvor sagen overdrages til styrelsen som beskrevet under pkt. A1 og pkt. A2, skal sagsbehandlingen nævnt i pkt. A3. alligevel gennemføres. 6/12
A5. Rapportering Tilsynene skal afrapporteres løbende via edb-systemet således, at styrelsen har mulighed for at følge resultaterne i takt med, at tilsynene gennemføres. Der må maximalt gå 14 dage fra tilsynet er gennemført til installationsejeren modtager brevet med resultatet af tilsynet. En gang i kvartalet skal der indsendes en samlet rapportering, som anvendes som bilag til den faktura, der indsendes til styrelsen. Denne rapportering sker ligeledes via edbsystemet. Faktura og kvartalsrapport skal indsendes til styrelsen senest den 14. i den følgende måned, som en elektronisk faktura B. Deltagelse i styrelsens møder for tjenesteydere Styrelsen afholder to fællesmøder årligt fra en til to dages varighed for tjenesteyderene, jf. pkt. B, med henblik på opdatering af deres viden om Stærkstrømsbekendtgørelsen og edbsystemet for tilsynsordningen. Tjenesteyderen har pligt til, at deltage i disse møder. Styrelsen foretager indkaldelse til disse møder med mindst en måneds varsel. Møderne kan efter styrelsen skøn afholdes enten i Esbjerg eller et andet sted i landet. Tjenesteyderes udgifter i forbindelse med deltagelse i informationsmøderne afholdes af tjenesteyder. Udgifter i forbindelse med logi og forplejning ved møderne bestilles og afholdes af styrelsen. 7/12
Del 2. Beskrivelse af de elementer der kan indgå ved tilsyn på elinstallationer Tjenesteyder skal altid gennemføre tilsynene efter styrelsens nærmere anvisninger. Del 2 er derfor ikke udtryk for hvad et tilsyn altid vil indeholde, men derimod en nærmere beskrivelse af en række af de elementer som kan indgå i et tilsyn. Denne del af ydelsesbeskrivelsen indeholder derfor en gennemgang af, hvorledes et tilsyn kan gennemføres, herunder hvilke forhold der skal kontrolleres, vurderes og afprøves ved de enkelte elementer i installationen. Hvordan et tilsyn rent faktisk skal udføres, afgøres af den anvisning der gives fra styrelsen. Når den elektriske installation kontrolleres, skal den kontrolleres i forhold til de bestemmelser, der var gældende på udførelsestidspunktet suppleret med eventuelle senere krav som også gælder for installationen. Fx er kravene løbende blevet skærpet mht. beskyttelse mod indirekte berøring. En eksisterende installation fra 1940 kan således godt være lovlig, selvom der ikke er fremført virksom beskyttelsesleder til tilslutningssteder. Når fejl påtales og afrapporteres, er det altid med henvisning til nugældende bestemmelser. Ved gennemgangen af installationen lægges især vægt på en kontrol af beskyttelse mod elektrisk stød, overstrømsbeskyttelse og ydre forhold (materielkapslinger o.l.). Relevante dokumenter i forbindelse med tilsynet skal udformes ved brug af det edbsystem, der er tilgængeligt via internettet, eller ved anvendelse af fortrykte skemaer. I. Overordnede retningslinjer for udførelse af tilsyn i installationer Tilsyn foretages på de af styrelsen udtagne installationer. Der foretages en gennemgang af installationen, en visuel besigtigelse og prøver efter de retningslinjer, som er angivet nedenfor I det følgende henvises der til bestemmelserne i fx Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 6, Elektriske installationer 2001, de relevante standarder for installationen og materiel af den pågældende art samt artikler, og aktuelle Meddelelser udgivet af styrelsen med senere ændringer og tilføjelser. 8/12
II. Formålet med tilsynet Formålet med tilsynet kan være at kontrollere, at - den faste installation er udført i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsens krav til faste installationer og er sikkerhedsmæssig forsvarlig - det fast installerede elektriske materiel opfylder sikkerhedskravene i de pågældende materielstandarder (Dette kan konstateres ved hjælp af mærkning eller certifikater). - materiellet er korrekt valgt og installeret i overensstemmelse med installationsbestemmelserne og eventuelle fabrikantanvisninger og - det ikke har synlige beskadigelser, der kan forringe sikkerheden. III. Kontrol Kampagneindsatsen kan omfatte kontrol af følgende forhold (i det omfang de kan finde anvendelse): Ved kontrol og afprøvning af den elektriske installation, skal der tages udgangspunkt i de nedenfor nævnte pkt. A C bemærkningstyper, som knytter sig til de registreringer, der skal foretages i inddateringssystemet. Kontrollen skal foretages i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6. og den enkelte kampagneindsats kan tage udgangspunkt i følgende: A. Tavler og målerskabe - tavlemærkning herunder CE-mærkning, kapsling, kortslutningsbeskyttelse, beskyttelse mod direkte og indirekte berøring, - anvendt materiel til adskillelse af strømkredse, - adgangskrav og pladsforhold foran tavler, - tilgængelighed, - ledninger og ledere med henblik på identifikation, - mærkning ved overstrømsbeskyttelsesudstyr og koblingsudstyr, - antal gruppeafbrydere i boliger B. Ledningssystemer og materiel samt hovedudligningsforbindelser, supplerende udligningsforbindelser og beskyttelsesledere - valg og installation af ledningssystemer, - aflastning, herunder at der ikke er fritliggende driftisolerede ledere, - overstrømsbeskyttelse, - identifikation og mærkning af ledere, 9/12
- fremføring med henblik på fastgørelse og brandsikring ved gennemføringer og nærføring i forhold til ikke elektriske systemer (rørsystemer, telefonledninger, antenneledninger o.l.), - elektriske forbindelsers tilgængelighed og kapsling, - valg og installation af funktionsafbrydere, adskillere, afbrydere for mekanisk vedligehold samt stikkontakter, - antal stikkontakter i boliger, - gennemgående elektrisk forbindelse ved prøve eller hvis det er muligt ved visuel besigtigelse, - valg og installation af anvendt materiel (bl.a. hensyn til korrosion) C. Brugsgenstande - valg og installation af brugsgenstande med hensyn til kapsling, beskyttelse mod direkte og indirekte berøring (BDB og BIB), varmeafgivelse og mekaniske påvirkninger, - beskyttelseskredsens gennemgående elektriske forbindelse, IV. Prøver Prøver kan omfatte måling af: - Beskyttelseslederes samt hovedudligningsforbindelsers og supplerende udligningsforbindelsers gennemgående elektriske forbindelse. (se 612.2) - Automatisk afbrydelse af forsyningen (se 612.6). - Hvor der er anvendt automatisk afbrydelse af forsyningen ved brug af fejlstrømsafbryder, skal bryderens effektivitet verificeres ved måling. Se meddelelse, installationer nr. 14/06. De prøvemetoder, som skal anvendes for kontrol og afprøvning af den elektriske installation, skal fortrinsvis være i henhold til de referencemetoder, som er beskrevet i Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 6 samt i meddelelser. Andre metoder er ikke udelukket, forudsat de giver lige så sikre resultater. Del 3. Vejledning vedrørende brug af edb-systemet Denne del 3 af ydelsesbeskrivelsen indeholder en praktisk vejledning i brugen af det edbsystem, som skal anvendes i forbindelse med sagsbehandling og rapportering til styrelsen ved gennemførelse af tilsyn. I. Indledning Som grundlag for inddateringer af konstaterede forhold ved tilsynene er der via internet adressen: tilsyn.sik.dk, adgang til selve edb-systemet. I edb-systemet skal indtastes alle nødvendige oplysninger om et tilsyn, og samtidigt fungerer systemet som 10/12
faktureringsgrundlag. Systemet indeholder desuden sagsbehandlinges processen, der skal anvendes i forhold til installationsejere, elinstallatører og andre. For at få adgang til edb-systemet kræves en adgangskode, som bliver tildelt af styrelsen. Koden ændres efterfølgende af tjenesteyderen når han logger på systemet første gang. II. Brug af edb-systemet Før et tilsyn gennemføres, skal tilsynet varsles skriftligt over for ejeren af den installation, som skal tilses. Som hovedregel skal standardbrevet første brev til ejer anvendes, hvor der er mulighed for at sende kopi til andre såfremt dette er aftalt med installationsejeren. Det er op til tjenesteyderen, at overholde de krav, der er anført i retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse at tvangsindgreb og oplysningspligter). Der kan kun oprettes og foretages uanmeldte tilsyn, såfremt det er aftalt med styrelsen. Uanmeldte tilsyn kan f.eks. forekomme i forbindelse med midlertidige installationer. Idet oplysningerne ikke er fuldstændige i forhold til de registreringer styrelsen ønsker registreret i edb-systemet, skal tjenesteyderen tilføje de registreringer der er nødvendige for at der efterfølgende kan udarbejdes et statistisk materiale. De for tiden nødvendige registreringer: Installationsnummeret skal anføres, og det skal anføres, om der er tale om en ny installation eller en udvidelse på en eksisterende installation. Der skal anføres installationskategori samt registreringskode inden for de forskellige kategorier. Følgende installationskategorier med registreringskode, som er udgivet af Danmarks Statistik, gælder som retningsgivende: Installationskategori Registreringskode - Bolig Omfatter lejligheder, enfamiliehuse, rækkehuse, etageboliger, fritidsboliger, campingvogne o.l. - Handel/service Omfatter alle handelsvirksomheder, offentlige og private servicevirksomheder, hotel- og restaurationsbranchen m.v., forretninger, butikker, kontorer, forlystelser, skoler og hospitaler. - Industri Omfatter alle former for industrivirksomhed med tilhørende værksteder, lagre og oplagspladser. - Landbrug/gartneri Hertil henregnes alene lokaliteter, som hører til landbrugsog gartneridriften, herunder kontorer m.v., men ikke boliger. 11/12
- Midlertidig installation Omfatter byggepladsinstallationer og andre midlertidige installationer. - Andet Udfyldes med andre kategorier, som ikke kan placeres under de foregående felter fx vindmøller, kraftvarmeværker og biogasanlæg. Derudover skal de overordnede oplysninger om, hvem der har foretaget tilsynet, installationsadresse, eventuel elinstallatørens adresse samt ejerens adresse kontrolleres. Det er kun fundne fejl der skal rapporteres og bemærkninger om fundne fejl registreres i afrapporteringsdelen. For hver fundne fejl ved en installation skal der tilføjes en bemærkning, som vælges i forhold til en af følgende bemærkningstyper. - stikledning, - tavle/målerskab, - ledningssystemer, - tilledninger, - brugsgenstande, - maskiner, - hovedudligningsforbindelse og - andet. Til hver bemærkning skal følge en kort og præcis beskrivelse af det konstaterede ulovlige forhold og med angivelse af fejlsted således, at det ulovlige forhold kan verificeres. Der skal samtidig ud for hver bemærkning (fundne fejl) anføres henvisning til gældende installationsbestemmelser, relevante standarder og/eller aktuelle Meddelelser. Når alle oplysninger er korrekt indtastet og registreret i systemet, er det muligt at udskrive et brev til installationsejeren med anmodning om, at installationen fejlrettes. Såfremt installationsejeren ikke svarer tilbage inden for svarfristen, udskrives et rykkerbrev fra edb-systemet med en ny frist. Svarer installationsejeren heller ikke på rykkerbrevet kan sagen overdrages til styrelsen. Ovenstående registreringer i forbindelse med en tilsynsopgave, kan i løbet at kontraktsperioden ændres, dels for at være mere målrettet den enkelte kampagne og for at kunne foretage direkte sammenligninger til andre registre/databaser. III. Rapportering (intervaller, fakturering m.m.) til styrelsen Ved slutningen af et kvartal skal der ske en rapportering (kvartalsrapport) til styrelsen om foretagne tilsyn. Rapporteringen skal foretages via edb-systemet. Fra edb-systemet udskrives en kvartalsrapport med gennemførte tilsyn, som samtidig er faktureringsgrundlag, der skal vedlægges den faktura som indsendes til styrelsen. 12/12