BEK nr 74 af 22/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2841650 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) 1 I bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1338 af 28. november 2013, foretages følgende ændringer: 1. 19, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre BBR: 1) når der modtages fyldestgørende ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse af byggeri, jf. 20, 2) når der udstedes byggetilladelse eller gives kvittering for anmeldelse, 3) når der påbegyndes byggeri, som kræver byggetilladelse, 4) når byggeri fuldføres eller faktisk bliver taget i brug, 5) når der modtages oplysning om ændring i anvendelsen af bygninger, bolig- eller erhvervsenheder, 6) når der modtages oplysninger om, at installationsforhold m.v. ændres uden byggesagsbehandling, 7) når der modtages oplysninger om, hvorvidt der er tegnet en byggeskadeforsikring, 8) når anmeldelse om opdeling eller ændring af opdeling af en bygning i ejerlejligheder er tinglyst, 9) når eksisterende bolig-, brugs- eller erhvervsareal tillades ned- eller sammenlagt, 10) når der modtages oplysning om, at byggeri nedrives, 11) når ejeren meddeler ændringer vedrørende fejl og mangler i oplysningerne til kommunen, 12) når der udstedes fleksboligtilladelse i henhold til lov om midlertidig regulering af boligforholdene, eller når der modtages oplysning om, at en sådan tilladelse ikke længere er gældende, og 13) når kommunalbestyrelsen i øvrigt konstaterer eller bliver bekendt med, at de i BBR registrerede oplysninger ikke er korrekte.«2. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2016. 2 Skatteministeriet, den 22. januar 2016 KARSTEN LAURITZEN / Camilla Christensen 1
Bilag 1»Bilag 1 Om den enkelte grund Oplysninger, der skal registreres på de enkelte niveauer i BBR: Afløbsforhold Vandforsyning Om den enkelte bygning Bygningens anvendelse Grundens afløbsforhold registreres medmindre afløbsforholdene for de bygninger, der har afløb, er indbyrdes forskellige. I givet fald oplyses afløbsforholdene for hver enkelt bygning på grunden. Grundens vandforsyningsforhold registreres, medmindre vandforsyningsforholdene for de bygninger, der har vandforsyning, er indbyrdes forskellige. I givet fald oplyses vandforsyningsforholdene for hver enkelt bygning på grunden. Bygningens hovedanvendelse beskrives ved: Bygninger til helårsbeboelse. 110 Stuehus til landbrugsejendom. 120 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). 130 Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne). 140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamilieshus (vandret adskillelse mellem enhederne)). 150 Kollegium (bygning, hvor størstedelen af det samlede areal af boligenheder er registreret som kollegium). 160 Døgninstitution (plejehjem, plejecentre, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem), kendetegnet ved beboere, der normalt ikke kan forventes at vende tilbage til hidtidig adresse. 190 Anden bygning til helårsbeboelse. Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker og lign. 210 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartneri, råstofudvinding og lign. 220 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted og lign.). 230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v. 290 Anden bygning til landbrug, industri etc. Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed og lign. 2
310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning, parkeringshus). Garage med plads til et eller to køretøjer registreres med anvendelseskode 910. 320 Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. 330 Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed. 390 Anden bygning til transport, handel etc. Bygninger til kulturelle formål samt institutioner. 410 Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke og lign. 420 Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium og lign.). 430 Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik og lign. 440 Bygning til daginstitution. 490 Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel og lign. Bygninger til fritidsformål. 510 Sommerhus. 520 Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem og lign.). 530 Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal og lign.). 540 Kolonihavehus. 590 Anden bygning til fritidsformål. Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v. 910 Garage med plads til et eller to køretøjer. 920 Carport. 930 Udhus. Opførelsesår 1. Ved bygninger opført før 1961 eller ved bygninger, hvor oplysninger om byggesagsbehandling mangler, accepteres en angivelse af bygningens omtrentlige alder. 2. Ved bygninger opført efter 1961, herunder nybyggeri, er opførelsesåret det årstal, hvor byggeriet er meddelt fuldført/ibrugtaget eller datoen for første delvise ibrugtagningstilladelse (alt efter hvilket år, der er det tidligste). Om- og tilbygningsår Ydervæggenes materiale Årstal for seneste væsentlige om- og/eller tilbygning, som må antages at have påvirket ejendomsvurderingen (årstal for ibrugtagningstilladelse eller fuldførelse). Bygningens ydervægsmateriale beskrives ved: 3
- Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten). - Letbeton (lette bloksten, gasbeton). - Plader af fibercement, herunder asbest (eternit el. lign.). - Bindingsværk (med udvendig synligt træværk). - Træbeklædning. - Betonelementer (etagehøje betonelementer). - Metalplader. - Plader af fibercement (asbestfri). - PVC. - Glas. - Ingen. - Andet materiale. Består ydervæggene af flere forskellige slags materiale, angives den type, der er mest anvendt (dækker størst vægareal). Supplerende ydervægsmateriale Tagdækningsmateriale Registreres hvis en større del af ydervægsmaterialet afviger fra det hovedsagelige materiale. Der anvendes samme koder som for den overvejende del af ydervægsmaterialet. Bygningens tagdækningsmateriale beskrives ved: - Built-up (fladt tag). - Tagpap (med taghældning). - Fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifereternit). - Cementsten. - Tegl. - Metalplader (bølgeblik, aluminium og lign.). - Stråtag. - Fibercement (asbestfri). - PVC. - Glas. - Grønt levende tag. - Ingen. - Andet materiale. Er der anvendt flere forskellige slags tagdækningsmateriale, angives den type, der er mest anvendt (dækker størst tagareal). Supplerende tagdækningsmateriale Arealer Registreres hvis en større del af tagdækningsmaterialet afviger fra det hovedsagelige materiale. Der anvendes samme koder som for den overvejende del af tagdækningsmaterialet. Alle arealer opgøres som bruttoetagearealer, dvs. målt til yderside af ydermur. Areal af udvendig efterisolering medregnes i arealer på bygningsniveau, men ikke på enhedsniveau. 4
Bebygget areal Antal etager Samlet bygningsareal Areal af indbygget garage Areal af indbygget carport Areal af indbygget udhus Areal af indbygget udestue eller lign. Overdækket areal Areal af affaldsrum i terrænniveau Areal af udvendig efterisolering Andet areal Det bebyggede areal omfatter sædvanligvis stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager sker opmålingen af det bebyggede areal i plan med stueetagens gulv, dvs. ved bygningens projektion på grundarealet. Det samlede antal etager i bygningen - bortset fra kælder- og tagetage. Stueetage, mansardetage og eventuelle åbne etager indgår således i»antal etager«. Det samlede bygningsareal indeholder summen af etagernes arealer. Arealet af kælder- og tagetage indgår ikke. Areal, der anvendes til garage, og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion. Arealet indgår i bygningens bebyggede areal. Areal, der anvendes som carport, og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion. Arealet indgår i bygningens bebyggede areal. Areal, der anvendes som udhus, og som ligger inden for den samlede bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion. Arealet indgår i bygningens bebyggede areal. Areal af lukket overdækning i bebygget areal. Areal af åben overdækning i tilknytning til bygningen. F.eks. indgangsparti, halvtag, overdækket terrasse osv. Areal af bygningen, der anvendes som affaldsrum, og som ligger i samme niveau som det omgivende terræn. Areal af efterisolering tilført på bygningens yderside, fremkommet som led i en renovering af bygningen. Udvendig efterisolering registreres som en del af det samlede bygningsareal. Det samlede bygningsareal udgøres af stueetagen samt alle overliggende egentlige etager. Tagetagen og kældre indgår ikke i det samlede bygningsareal. Udvendig efterisolering af tagetagen og kældre skal derfor alene registreres som en almindelig udvidelse af tagetagens eller kældrenes areal. Areal, der hverken er erhverv eller beboelse. F.eks. kælderareal eller loftrum, der er tinglyst på ejerlejlighed. 5
Afvigende etager Varmeinstallation Det oplyses, om bygningens etager afviger arealmæssigt fra hinanden, eller om der er forskelligt antal etager i bygningens opgange. Bygningens primære varmeinstallation beskrives ved: - Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg). - Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer eller varmluftanlæg). - Ovne (kakkelovn, kamin, brændeovn og lign.). - Varmepumpe. - Elovne, elpaneler - Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas). - Gasradiatorer. - Ingen varmeinstallationer. - Blandet (kræver specifikation på enhedsniveau). Hvis der forefindes flere forskellige varmeinstallationer, registreres den installation, der opvarmer den største del af bygningen. Supplerende flytbare ovne registreres ikke. Opvarmningsmiddel Arten af det opvarmningsmiddel, der anvendes af bygningens primære varmeinstallation: - Elektricitet. - Gasværksgas. - Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas). - Fast brændsel (kul, koks, brænde m.m.). - Halm. - Naturgas. - Andet. Hvis der benyttes flere opvarmningsmidler, registreres det opvarmningsmiddel, der bidrager med mest energi. Supplerende varme Registreres når bygningen ud over den primære varmeinstallation tillige opvarmes af en supplerende varmekilde. Supplerende flytbare ovne skal ikke registreres. - Varmepumpeanlæg. - Ovne til fast brændsel (brændeovn og lign.). - Ovne til flydende brændsel. - Solpaneler. - Pejs. - Gasradiatorer. - Elovne, elpaneler. - Biogasanlæg. - Andet. - Bygningen har ingen supplerende varme. 6
Afløbsforhold Vandforsyning Boliger med køkken Boliger uden køkken Sikringsrumspladser Byggeskadeforsikring Afløbsforhold og vandforsyning registreres for de enkelte bygninger, hvis der ikke er samme forhold for alle bygninger på grunden. Der anvendes samme værdier som for grunden. Antal boliger med køkken. Antal boliger uden køkken. Antal sikringsrumspladser i bygningen. Forsikringsselskabets navn og dato for forsikringens ikrafttræden. Om den enkelte opgang Elevator Det oplyses, om der findes person- eller vareelevator i forbindelse med opgangen. Om den enkelte etage Samlet areal af etage Areal af udnyttet del af tagetage Kælderareal med loft mindre end 1,25 m over terræn Areal af lovlig beboelse i delvis frilagt kælder Etagetype Til etagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det areal, der kan udnyttes til beboelse eller erhverv. Areal der, f.eks. på grund af blokering med spær i tagetagen eller for lav loftshøjde i kælderetagen (krybekælder og lignende) ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke. I tagetagen og andre etager med skråvægge måles arealet til ydersiden af tagbeklædningen i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv. Det udnyttede areal i tagetagen angiver den del af tagetagens areal, som er indrettet med henblik på udnyttelse til beboelse eller erhverv. Den del af kælderen hvor loftet ligger mindre end 1,25 m over terræn. Den del af kælderen der er lovligt indrettet til beboelse ifølge byggelovgivningens regler. Det oplyses, hvorvidt den pågældende etage er en tagetage eller en kælderetage. Om den enkelte bolig- eller erhvervsenhed Bolig- og erhvervsenhedens anvendelse Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse. 7
Enheder der anvendes til helårsbeboelse. 110 Stuehus til landbrugsejendom. 120 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). 130 Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne). 140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). 150 Kollegium (bolig, der indgår i en flerhed af boliger, hvortil der er knyttet fortrinsret til personer under uddannelse). 160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem), kendetegnet ved beboere, der normalt ikke kan forventes at vende tilbage til hidtidig adresse. 190 Anden enhed til helårsbeboelse. Enheder der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker og lign. 210 Erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding og lign. 220 Erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted og lign.) 230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt og lign. 290 Anden enhed til produktion og lager i forbindelse med landbrug, industri og lign. Enheder der anvendes til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed og lign. 310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning og lign.) 320 Engroshandel og lager. 330 Detailhandel m.v. 340 Pengeinstitut, forsikringsvirksomhed m.v. 350 Kontor og liberale erhverv bortset fra offentlig administration (kontorer for advokater, rådgivende ingeniører, klinikker og lign.) 360 Offentlig administration. 370 Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed. 390 Anden enhed til handel, transport etc. Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner. 410 Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling m.v. 420 Bibliotek, museum, kirke og lign. 430 Undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium). 440 Hospital, fødeklinik og lign. 450 Daginstitution. 8
490 Anden institution, herunder kaserne, fængsel m.v. Enheder der anvendes til fritidsformål. 510 Sommerhus. 520 Enhed til ferieformål m.v. bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem og lign.) 530 Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal og lign.) 540 Kolonihavehus. 590 Anden enhed til fritidsformål. Ikke vurderede erhvervsenheder i nybyggeri. 610 Ikke tidligere vurderet erhvervsenhed i nybyggeri. Boligtype - Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken). - Blandet erhverv og bolig med eget køkken. - Enkeltværelse (boligenhed med fast kogeinstallation, fælles køkken eller intet køkken). - Fællesbolig eller fælleshusholdning. - Sommer-/fritidsbolig. - Andet (bl.a. institutioner og erhverv). Arealer Samlet enhedsareal Arealet af de enkelte bolig- eller erhvervsenheder opgøres som bruttoetagearealer, dvs. målt på yderside af mur og afgrænses mod omgivende enheder ved halvdelen af skillevægge til disse. Adgangsarealer til boligenheder og erhvervsenheder, herunder trapper, korridorer, altangange, elevatorer mv., fordeles for en opgang med lige store andele på de tilliggende boligenheder og erhvervsenheder (dvs. uanset disses størrelse). Arealer af udvendig efterisolering medregnes ikke til de enkelte bolig- eller erhvervsenheder. Samlet areal der anvendes til beboelse eller erhverv (antal kvadratmeter). Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal) og angives inkl. andel i adgangsarealer, herunder trapper, men ekskl. kælderareal, der anvendes til bolig eller erhverv og er beliggende adskilt fra enheden. Adgangsarealerne (trapper, elevatorer m.m.) i rene beboelsesbygninger og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig- og erhvervsenheder, fordeles med lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset disses størrelse. For bygninger med altangang fordeles arealet på alle bolig- og erhvervsenheder, dvs. også på enheder i stueetagen. 9
Areal af samtlige beboelses- og erhvervsrum medregnes, herunder areal af rum inden for enheden i kælder, som lovligt må anvendes til beboelse eller erhverv. Endvidere medregnes areal, der er indrettet til beboelse og erhverv i udnyttet tagetage. Enhedsareal til beboelse Areal af samtlige beboelsesrum inkl. køkken, bad, wc-rum, herunder boligareal i udnyttet tagetage. I kælderetage medtages arealet af de rum, der må anvendes til beboelse i henhold til byggelovgivningen samt arealet af køkken, baderum og wc-rum. Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal). Arealet inkluderer andel af adgangsarealer. Enhedsareal til erhverv Omfatter arealet af samtlige rum, der udelukkende anvendes til erhverv (ikke-boligformål), herunder også udnyttet areal af tagetage og kælderetage, der hænger sammen via intern trappe. Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal). Arealet er inkl. andel af adgangsarealer og erhvervsmæssigt anvendt garageareal. Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden Kamre regnes som hele værelser. a. Enheder der udelukkende benyttes til beboelse: Værelser omfatter alle rum, der opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum, selv om de rent faktisk har anden anvendelse. Rum, som konstruktionsmæssigt er tiltænkt en speciel anvendelse (køkken, badeværelse, entré og gang, bryggers osv.), medregnes ikke. b. Enheder der helt eller delvis benyttes til erhverv: Alle rum, der anvendes til erhverv, medregnes. Øvrige rum medregnes, hvis betingelserne i a. er opfyldt. Antal værelser til erhverv i enheden Antal værelser, der udelukkende benyttes til erhverv. Toiletforhold - Antal vandskyllede toiletter i bolig- eller erhvervsenheden. - Vandskyllet toilet uden for enheden. - Anden type toilet eller intet toilet i forbindelse med enheden. Badeforhold - Antal badeværelser i enheden. 10
- Adgang til badeværelse. - Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse. Køkkenforhold - Eget køkken (med afløb og kogeinstallation). - Adgang til fælles køkken. - Fast kogeinstallation i værelse eller på gang. - Ingen fast kogeinstallation. Varmeinstallation Skal kun registreres, hvis enhedens varmeinstallation afviger fra bygningens. Hvis der forefindes flere forskellige varmeinstallationer, anføres den installation, der opvarmer den største del af enheden. Supplerende flytbare ovne registreres ikke. Opvarmningsmiddel Supplerende varme Fleksboligtilladelse Skal kun registreres, hvis enhedens opvarmningsmiddel afviger fra bygningens. Hvis der benyttes flere opvarmningsmidler, indberettes det opvarmningsmiddel, der benyttes mest. Skal kun registreres, hvis enhedens supplerende varme afviger fra bygningens. Hvis der forekommer flere forskellige supplerende varmeinstallationer, indberettes den supplerende varme, der anvendes mest. - Tilladelsesart. - Tilladelsens eventuelle ophørsdato. Om det enkelte tekniske anlæg Olietanke Vindmøller Forekomsten af aktive og sløjfede olietanke skal registreres. For nærmere regler om, hvilke oplysninger, der skal afgives, henvises til bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Vindmøllen angives som minimum ved sin placering, f.eks. et matrikelnummer eller vindmøllens koordinat. «11