BRANDVÆSEN NR. 4 MAJ 2006 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Grise-panik En væltet grisetransport på motorvejen ved Odense skabte trafikalt kaos. Hvorfor kan man ikke bare skubbe en væltet lastbil ud til siden, så der hurtigt kan åbnes for trafikken, spørger beredskabsinspektør. Side 11 Brand og gift på Prins Joachim Stor færgeøvelse ved Gedser gav kun mindre justeringer i beredskabsplanen. Side 14-15 Årsmøde FKB holder årsmøde i Odense den 23.-25. august. Program og tilmelding. Side 17-20 Tetra Fremtidens radiokommunikation hedder Tetra. Det giver masser af muligheder og masser af usikkerhed om pris og valg af løsning. Side 22-25
BRANDVÆSEN NR. 4 MAJ 2006 4. ÅRGANG ISSN1398-9693 Indhold I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der bl.a. læses om følgende: Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 40 13 47 52 Fax.: 57 82 02 83 E-mail: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 20 84 02 89 Fax: 57 82 02 83 E-mail: erik.weinreich@lapart.dk Journalist Justinus Johannesen Godthåbvænget 21, 3. th., 2000 Frederiksberg Telefon: 38 34 14 86 mobil: 26 32 59 03 E-mail: jusojo@vip.cybercity.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: 75 58 01 43 E-mail: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl. 9.00-10.00 Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 4.000 eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Michael Petersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen. Af helt uforklarlige årsager styrtede en endnu ikke færdigbygget bro ned over en motorvej ved Aalborg. Den hændelse følges der op på i næste nummer af BRANDVÆSEN. Side 12 I 1734 blev to små piger henrettet og begravet uden for Holstebro, fordi de formentlig ved et uheld var årsag til en brand, der lagde byen i aske. Den barske historie fortælles i et jubilæumsskrift i anledning af Holstebro Brandvæsens 100 års jubilæum. Her kan man også læse, at der i 1935 gik ild i den gamle Triangel automobilsprøjte. 14 år tidligere havde den været byens stolthed. Side 30-31 Beredskabet hurtigst fremme til frigørelse ved færdselsuheld...side 5 Nye regler for sikkerhedsseler...side 10 Fængsel for at udsætte brandmænd for livsfare...side 10 Tankvogn med sprængfarlig gas væltet...side 16 Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN juni 2006 er 24. maj 2006.
LEDER Kommunale Beredskabschefers årsmøde 2006 I dagene 23.-25. august holder Foreningen af Kommunale Beredskabschefer årsmøde i Odense med efterfølgende generalforsamling. Foreningen har en gang tidligere tilbage i 1993 holdt årsmøde i Odense, nærmere betegnet på Hotel H.C. Andersen. På grund af et væsentligt større pladsbehov er årsmødet denne gang henlagt til Odense Congress Center, der vil danne rammen om såvel årsmøde som udstilling. Årsmødets traditionelle program er i år ændret således, at den officielle åbning finder sted onsdag kl. 13.00. Det er foreningens håb, at et stort antal medlemmer vil benytte onsdagen til dels at overvære den officielle åbning af årsmødet, dels at deltage i et spændende indlæg om terrorbomberne i London og besøge de mange brandpunkter. Sven Urban Hansen. Temaet i programmet er i år helt naturligt forventningen om, at folketinget inden vores årsmøde har vedtaget et nyt beredskabsforlig for de kommende år, og det er således en stor glæde, at beredskabets minister forsvarsminister Søren Gade vil indlede torsdagens møderække med et indlæg om fremtiden for det danske redningsberedskab. Meget store udfordringer er lige om hjørnet med indførelse af den risikobaserede dimensionering, kommunalreformen og ikke mindst et muligt nyt beredskabsforlig. Efterfølgende vil der, som det fremgår af programmet inde i bladet, komme en række spændende indlæg, som vi håber kan være med til at belyse de mange udfordringer, vi i beredskabet står overfor. Med en officielle åbning af årsmødet onsdag eftermiddag har vi i år forsøgt at give lidt mere tid til at besøge udstillingen, der afvikles samtidig. På udstillingen har der gennem de seneste år været en stigende interesse fra leverandørside for at deltage og præsentere de allerseneste nyheder, og vores årsmødedeltagere og gæster vil således igen i år blive præsenteret for Nordens største brandmaterieludstilling. Vi takker de mange udstillere for den store interesse, der er med til at gøre årsmødet til en faglig og kammeratlig oplevelse. Der er, som det fremgår af det foreløbige program, indlagt passende pauser, hvor der er mulighed for at se udstillingen. Fredag formiddag, mens foreningens A- medlemmer afvikler generalforsamling, er udstillingen åben for alle beredskabets medarbejdere, som hermed får en enestående mulighed for at samle inspiration til den fremtidige udvikling af beredskabet. Traditionen tro er der også nogle gode oplevelser for vores ledsagere og gæster, I samarbejde med vores værtsby har vi arrangeret nogle spændende ture og arrangementer i og omkring Odense, så de får et godt og nuanceret indtryk af værtsbyerne og den nærmeste omegn, mens der om torsdagen afvikles årsmøde og fredag generalforsamling. Glæd jer til årsmødet i Odense. Sven Urban Hansen bestyrelsesmedlem årsmødearrangør Foreningen af Kommunale Beredskabschefers hjemmeside har skiftet adresse til www.fkbnet.dk. Hjemmesiden opdateres løbende med kort omtale af brande og ulykker fra hele Danmark og med nyheder i kort form fra beredskabet samt ekstern information fra FKB. BRANDVÆSEN maj 2006 3
Sikkerheden i Storkøbenhavn svækkes betydeligt hvis politiet skal overtage alarmcentralen Brandvæsnet og politiet mener, at den nuværende ordning er den bedste Af Justinus Johannesen Står det til justitsminister Lene Espersen (K), skal landets største alarmcentral overgå fra Københavns Brandvæsen til politiet fra årsskiftet. Alarmcentralen modtager årligt omkring halvdelen af samtlige 112 opkald i Danmark. Hvis det bliver en realitet, frygter brandchef hos Københavns Brandvæsen, Jan Axlev, at der kommer til at gå længere tid, før hjælpen når frem, at skaderne bliver endnu større ved ulykker og brande, og at denne uheldige beslutning samtidig kan få alvorlige konsekvenser, hvis et muligt terrorangreb bliver rettet mod København. Han understreger, at Alarm- og Vagtcentralen i København Brandchef Jan Axlev forudser en længere responstid, hvis Politiet overtager vagtcentralen i København. som den eneste af landets alarmcentraler har et fuldstændigt overblik over ressourcerne ved mulige store hændelser, og det har været værdsat af politiet. Overblikket på alarmcentralen har stor betydning, fordi hovedstaden er ekstra meget udsat i forbindelse med mulige terroraktioner, siger Jan Axlev. Klar forringelse På alarmcentralen er der overblik over samtlige redningsberedskaber og vogne i Storkøbenhavn. Dermed har de ansatte på centralen helt styr på, om der eksempelvis er brug for hjælp fra brandvæsnet i en nabokommune, hvis en større brand bryder ud, eller hvis der sker en større ulykke. I den øvrige del af landet modtager politiet i dag 112- opkaldene og sender dem videre til de enkelte beredskaber, som så sørger for at ambulancen eller brandvæsnet rykker ud. Konsekvensen ved en mulig omlægning er desuden, at der kan gå længere tid, inden man får tilkaldt hjælp fra nabostationerne. Man ved heller ikke, hvilke ressourcer der rådes over i et bestemt område, sådan som vi gør i dag. Derfor vil man ikke med det samme kunne sætte den rigtige løsning ind, men skal måske bruge tid på at finde mandskab rundt omkring, og det er en klar forringelse i forhold til i dag, siger Jan Axlev. Overborgmesteren på banen Han understreger, at alarmcentralen er den eneste i landet, hvor der findes et velfungerende fælles kommunikationssystem, som bl.a. ulykken i Seest viste, er af fantastisk stor betydning for redningsarbejdet ved større katastrofer. Derfor finder Jan Axlev forslaget fra justitsministeren yderst betænkeligt. Københavns Brandvæsen har nu udbedt sig et skriftligt udspil fra Justitsministeriet om organiseringen af den fremtidige alarmcentral. På Københavns Rådhus betragter mange Justitsministeriets ideer som ren kassetænkning, der ikke tager højde for ekstra opgaver som for eksempel terror-beredskab. Først når Justitsministeriet er kommet med sin skriftlige redegørelse, forventes overborgmester i Københavns Kommune, Ritt Bjerregaard, at komme på banen. 4 BRANDVÆSEN maj 2006
Beredskabet har den korteste responstid til frigørelse ved færdselsuheld Det er især i de store kommuner, at beredskabet klarer frigørelses opgaver Af Erik Weinreich I to tredjedele af de danske kommuner udfører redningsberedskabet frigørelsesopgaver i forbindelse med trafikuheld, og næsten alle disse beredskaber råder over svært frigørelsesværktøj. 178 kommunale beredskaber besvarede i januar spørgeskemaer omkring frigørelse. Ansvaret for frigørelse af fastklemte påhviler både ambulanceberedskabet og redningsberedskabet, og dette dobbelte ansvar kan være en fordel såvel som en ulempe. Det skal en udredning nu se nærmere på. Spørgeundersøgelsen viser, at jo flere indbyggere en kommune har, jo større sandsynlighed er der for, at beredskabet er kommunalt, og at det sørger for frigørelse af fastklemte ved færdselsuheld. Flere redningsberedskaber i kommunalt regi Kun lidt over fire ud af ti kommuner har kommunalt beredskab, mens de fleste andre benytter Falck som entreprenør. Ser man alene på kommuner med over 50.000 indbyggere har flere end otte ud af ti kommuner kommunalt beredskab. Hvis det er en generel tendens, kan man forvente, at kommunesammenlægningen vil betyde langt flere redningsberedskaber i kommunalt regi. Det vil også smitte af på frigørelsesopgaver, idet stort set alle kommuner med eget redningsberedskab klarer frigørelse ved færdselsuheld. Tilsvarende klarer under halvdelen af redningsberedskaberne frigørelse i kommuner, der har Falck som entreprenør. Alle ambulanceberedskaber udfører frigørelsesopgaver, der bl.a. har været en del af standardaftalen med Falck siden 1986. Det er også omkring 20 år siden, at kommunale beredskaber kom på banen omkring frigørelse, og især inden for de sidste ti år er det blevet en vigtig del af opgaverne hos kommunale beredskaber. En ikke uvæsentlig faktor for, hvem der skal stå for frigørelse, er responstiden, hvor redningsberedskabet på landsplan er fremme efter 8,5 minutter, mens ambulanceberedskabets redningsvogne i gennemsnit bruger 15-17 minutter. Frigørelse vil således kunne iværksættes langt hurtigere i de tilfælde, hvor redningsberedskabet har frigørelsesudstyr. BRANDVÆSEN maj 2006 5
De mange automatiske alarmer volder os store problemer Nordsjællands Brandvæsen vil nu undersøge, hvorfor der kommer forholdsvis mange blinde alarmer fra skoler, fabrikker, butikscentre og plejehjem i området Af Justinus Johannesen Nordsjællands Brandvæsen er for øjeblikket godt i gang med at udarbejde nye strategier omkring det forbyggende og oplysende brandarbejde. For os er de mange udrykninger, når de automatiske alarmer på skoler, fabrikker, plejehjem, butikscentre og Hacker hos brandvæsenet Københavns Brandvæsens hjemmeside blev om eftermiddagen den 1. maj ramt af et hackerangreb. Hjemmesidens forside var blevet erstattet af nogle udenlandske gloser, som viste sig at betyde "Allah er stor". Endvidere var der lagt tyrkisk baggrundsmusik på siden. Brandvæsenets IT-afdeling lukkeder derpå hjemmesiden, og der vil først blive genåbnet, når alt er gennemtjekket. andre lignende store bygninger går i gang, det helt store problem. Vi bruger masser af kostbar tid og ressourcer på blinde alarmer, og derfor skal vi nu have undersøgt, hvad den direkte årsag er til, at de går i gang i tide og utide, siger beredskabschef for Nordsjællands Brandvæsen, Hans-Christian Høgh. Han tilføjer, at beredskabet også vil kigge på andre områder, når de gælder forebyggelse og oplysning om dødsbrande i forbindelse med den risikobaserede dimensionering. For et par år siden kørte vi en oplysningskampagne om dødsbrande i Fredensborg- Humlebæk Kommune, men jeg har desværre på fornemmelsen, at den ikke nåede ODIN noget værre møg! Af Peter Larsen Det er vist ingen hemmelighed, at ODIN ikke er elsket i den brede kreds af beredskabschefer og deres medarbejdere. Blandt mange andre har kreds 1 København rejst krads kritik af systemet, og heller ikke i Odense er systemet elsket, fortalte beredskabschef Peter Staunstrup på årets temamøder. Som formand for FKB har han viderebragt denne kritik Beredskabschef Hans-Christian Høgh forbereder en kampagne, der skal gøre de unge mere bevidste om, hvordan de skal reagere i tilfælde af brand. helt frem til kærnegruppen, som var de ældre borgere. Derfor skal vi have kigget nærmere efter, hvorfor den ikke trængte igennem, og forhåbentlig kan vi bruge de oplysninger i vores nye kampagner. flere gange, og det ser nu ud til at bære frugt. I hvert fald har Beredskabsstyrelsen nedsat et udvalg, der skal se på en revision af systemet, og i den forbindelse er FKB blevet bedt om at udpege fire repræsentanter til udvalget. De fire er beredskabschef Jens Larsen, Dragsholm, beredskabschef Anders Engborg, Forsømer de unge Men det er ikke kun de ældre, som er i tankerne hos Nordsjællands Brandvæsen, når det gælder kampen mod dødsbrande. Jeg må blankt indrømme, at vi i et pænt stykke tid har forsømt at informere de unge i 8. klasse om, hvordan de skal reagere, hvis der skulle opstå en brand på et diskotek eller i et andet lokale, hvor mange unge mennesker nu engang er samlet. Personligt regner jeg med, at vi har udarbejdet en lang række nye strategier for oplysning og bekæmpelse af dødsbrande, når den risikobaserede dimensionering for alvor træder i kraft i vores beredskab efter 1. august i 2007, siger Hans-Christian Høgh. Skanderborg, viceberedskabsinspektør Kenneth Achner, Tønder, samt en repræsentant for kreds 1. Den sidste er i skrivende stund ikke udpeget. Det er vigtigt, vi får systemet rettet ind, så det bliver mere brugervenligt. Ellers kan vi være nervøse for, at folk står af, sagde Peter Staunstrup. 6 BRANDVÆSEN maj 2006
FKB TEMADAG Fyrværkeri-bekendtgørelse Færre fyrværkeriulykker og alvorlig skader Af Peter Larsen Der var tillige skærpet kontrol med alle, der i december ansøgte om parkeringstilladelse på Frederiksberg, hvis ansøgningen ikke drejede sig om en personvogn. På baggrund af de indhøstede erfaringer overvejer Sikkerhedsstyrelsen nu at forsyne vejledningen med et afsnit om, hvad man forstår ved transport af fyrværkeri. Bjørn Thorlaksen orienterede om udviklingen af ARGOS, der på sigt kan blive et godt værktøj, når der bl.a. skal træffes beslutning, om et område skal evakueres eller ej. Bekendtgørelsen om opbevaring og salg af fyrværkeri har haft en positiv effekt. Antallet af uheld og alvorlig ulykker i forbindelse med affyring af fyrværkeri nytåraften er faldet, og bl.a. det var et af målene med bekendtgørelsen. Nytåraften 2005/06 var der således kun 27 ulykker, der førte til hospitalsbehandling, og det er det laveste antal i det seneste ti-år, hvor der er gennemført opgørelser. Antallet toppede i 1996/97 med 90 alvorlige ulykker. Det fortalte vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen, Carsten Sørig, da FKB i april gennemførte to temadage i henholdsvis Ikast og Sorø. Beredskabschef Jørgen Pedersen, Ålborg kommune, lagde op til debat om bekendtgørelsen og de erfaringer, der er høstet ude i kommunerne, som for første gang har haft ansvaret for tilsynet med opbevaring og salg af fyrværkeri. Generelt er erfaringerne gode, fremgik det af debatten på mødet i Sorø, men der har blandt forhandlerne været en del usikkerhed om kvaliteten af det sprinkleranlæg, som fyrværkericontainerne skal forsynes med. Derfor er der behov for en præcisering af vejledningen på det felt. Forsøg på snyd Der har tillige været problemer med kørende udsalgssteder, hvor forhandlere har forsøgt at omgå reglerne om oplagring og opbevaring af fyrværkeri ved at at transportere varerne fra udsalgssted til udsalgssted. Den fortolkning holder imidlertid ikke. I Roskilde har man via et samarbejde med politiet defineret en transport af fyrværkeri som gående fra A til B og dermed færdig. Samme fortolkning er brugt på Frederiksberg. Her blev det kommunale parkeringskorps desuden inddraget i opgaven med at holde et vågent øje med rullende udsalgssteder af fyrværkeri. Ensartet sagsbehandling Carsten Sørig oplyste desuden, at Sikkerhedsstyrelsen får alle politirapporter om ulovligheder i forbindelse med fyrværkerisager. Vi behandler dem og indstiller bødestørrelser, så vi kan få ensartethed i sagsbehandlingen. Desuden skærpes bødekravet, hvis ulovlighederne finder sted uden for nytårsdagene, d.v.s. efter 5. januar, hvor det kun er fyrværkere, der kan få tilladelse til at affyre fyrværkeri, forklarede han. Fra flere sider blev det tilkendegivet, at ikke alle fyrværkere er lige rene i kanten, og at der afbrændes nytårsfyrværkeri på tidspunkter af året, hvor det kun er tilladt at bruge professionelt fremstillet fyrværkeri. Carsten Sørig erkendte problemet men fortalte samtidig, at de registrerede fyrværkere aflægges uanmeldte besøg med deltagelse af både skattemyndigheder og revisorer for at kontrollere, om der forekommer ulovligheder. Opbevaring af ulovligt fyrværkeri Sikkerhedsstyrelsen gennemførte op til nytår sidste år en række aktioner, som bl.a. førte 8 BRANDVÆSEN maj 2006
FKB TEMADAG har haft positiv effekt til, at mere end 500 rakettyper blev fjernet fra markedet, og at der blev beslaglagt 20-25 tons fyrværkeri. Det udgør nu et problem, idet det skal opbevares under forsvarlige forhold. Forsvaret har stillet sig til rådighed, da det råder over flere bygninger og større arealer, end det har brug for, men det må forudses, at det på længere sigt kan blive vanskeligt at finde velegnede steder at opbevare det, inden det kan destrueres. Næppe mange har lyst til at være nabo til et sådan lager, forudser Carsten Sørig, der dog forudså, at der gennem et samarbejde mellem Sikkerhedsstyrelsen og de kommunale beredskabschefer kan findes en forsvarlig løsning. Destruktion af ulovligt fyrværkeri kan i øvrigt ikke finde sted i Danmark. Ingen er i stand til at destruere mængder i den størrelsesorden, og Forsvaret vil ikke. Derfor vil det i jernbanevogne blive transporteret til Tyskland og destrueret. Carsten Sørig opfordrede desuden til at aktivt samarbejde Sikkerhedsstyrelsen og FKB i mellem. ARGOS På temadagene fortalte Bjørn Thorlaksen fra Beredskabsstyrelsen om ARGOS* et såkaldt beslutningsstøttesystem, der er udviklet i kølvandet på Tjernobyl-katastrofen, og som hidtil har handlet om nuklear spredning. Nu er Beredskabsstyrelsen begyndt at udvikle overbygningsmoduler, så systemet også kan bruges i forbindelse med udslip af kemikalier, biologiske stoffer og spredning af røg. Ved en alarm kan indsatslederen kontakte Beredskabsstyrelsen og få en prognose for, hvordan udslippet eller røgen spreder sig og få et billede op på sin skærm af præcis det område, hvor udslippet eller branden finder sted. Systemet tager højde for forskellige forhold som f.eks., om udslippet er i et byområde, om det er i kuperet landskab eller på flad mark. Systemet opdateres til stadighed med nye meteorologiske data, så prognosen hele tiden er aktuel. Færdigudviklet vil det desuden tage højde for karakteren af f.eks. de kemikalier, der slipper ud, da spredningen af dem er forskellige i forhold til vægtfylde, flygtighed o.s.v., fortalte Bjørn Thorlaksen. Systemet er endnu på udviklingsstadiet. *ARGOS: Accident Reporting and Guiding Operationel System.
Nye regler om sikkerhedsseler Reglerne for brug af sikkerhedsseler i biler er strammet op, og samtidig har Justitsministeriet indført visse undtagelserne for bl.a. redningsberedskabet. Redningsberedskab, politi og forsvar kan således se bort fra kravet om, at der skal være seler til alle passagerer, hvis det er nødvendig af hensyn til retshåndhævelsen, opretholdelse af den offentlige orden og sikkerhed, militære og beredskabsmæssige øvelsesformål eller passagerernes sikkerhed. ( 8 i Bekendtgørelse nr. 324 af 07/04/2006 om brug af sikkerhedsseler m.v. Færdselslovens 80 b, stk. 1) Dømt for at have udsat brand- og politifolk for fare Brandfolkene anede ikke noget om 200 krysantemumbomber En fyrværker fra Lolland er blevet idømt fem måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens 252, der taler om på hensynsløs måde at volde nærliggende fare for liv og førlighed for andre i dette tilfælde brand- og politifolk. Under en brand i februar 2005 undlod fyrværkeren at fortælle brandvæsnet om et ulovligt lager af fyrværkeri i den brændende bygning. Efter et kvarters slukningsarbejde, hvor det var lykkedes at afskære den del af bygningen, hvor fyrværkeriet lå, og iøvrigt uskadeliggøre det med vand, skete der helt uventet en voldsom eksplosion midt i den brændende bygning. Det viste sig senere, at omkring 200 krysantemumbomber, kategori IV, var eksploderet. Fyrværkeren havde kun godkendelse til at opbevare 100 kilo almindeligt kategori I og II fyrværkeri. Det rum, hvor bomberne lå, forsvandt ved eksplosionen, og på flere kvadratmeter blev betongulvet trykket 22 cm ned. Mursten og andre bygningsdele blev slynget op til 100 meter væk. Fyrværkeren blev dømt for ikke at have fortalt brandvæsen eller politiet om bombernes tilstedeværelse. Dermed bragte han med rettens ord de tilstedeværende brand- og politifolk i overhængende livsfare. Den dømte, der selv blev alvorligt kvæstet af bygningsdele og pådrog sig åbent kranie- og benbrud, har anket dommen, fordi han mener, at han havde orienteret brandmandskabet. Beredskabschef Michael Petersen afviser dette, idet en sådan oplysning omgående ville have ført til tilbagetrækning af slukningsmandskabet og evakuering af de nærmeste naboer. Bøder er personlige også for brandmænd Af Erik Weinreich En brandmanden på vej til brandstationen i Vordingborg i sin private bil blev for nylig noteret for at have kørt 90 km/t. Det kostede en bøde på 3.500 kr. Beredskabschef Leif Jensen mente at fartbøden kunne betales via kontoen for personalegoder, fordi brandmanden var på vej til en udrykning, men den slags må man ikke. Kommuner må ikke betale de ansattes bøder. Leif Jensen har efterfølgende erkendt, at det var en fejl, selv om det var ment som personalepleje i et enkeltstående tilfælde, og brandmanden har da også betalt kommunen pengene tilbage. Brandmænd skal naturligvis overholde færdselsloven også på vej til brandstationen, når alarmen lyder. Arbejdsgiveren hæfter ikke Langt de fleste bøder er personlige, fordi de tildeles for personlige overtrædelser. Derfor skal bøder også betales personligt. I modsat fald ville bøden ikke have den samme forebyggende effekt. En arbejdsgiver hæfter for de skader, som ansatte begår i arbejdstiden, men en arbejdsgiveren hæfter derimod ikke for bøder, uanset om de vedrører en overtrædelse af færdselsloven, en parkeringsvedtægt eller noget helt tredje. Så sent som sidste år frifandt Vestre Landsret et firma fra Skjern, der havde fået et bødeforlæg, fordi en af firmaets biler blev fotograferet i en fartkontrol. Fotoet var så dårligt, at man ikke kunne identificere føreren. Firmaet har ikke pligt til oplyse, hvem der rent faktisk kørte bilen, og firmaet blev frifundet for selv at hæfte for bøden. 10 BRANDVÆSEN maj 2006
41 døde og kvæstede grise Grise-panik på motorvejen ved Odense Af Erik Weinreich 41 grise døde eller eller blev kvæstet så hårdt, at de måtte aflives, da en stor grisetransport væltede på motorvej E20 ved Odense 27. april. Al trafik i retning Jylland stoppede i tre timer, inden de 170 overlevende grise var lastet om og kunne køres videre til slagteriet!!! Uheldet skete kl. 7.20, da et forhjul på lastbilen punkterede, hvorved vogntoget skred ud og væltede om på siden på tværs at motorvejen. Ud over at vejen blev blokeret midt i morgenmyldretiden, tog det tid at komme ind til de indespærrede grise, fordi bagliften på forvognen var klemt skæv og ikke kunne åbnes. Andre grise var blevet slynget ud på vejen. Nogle var kvæstet, mens andre mere eller mindre forvirrede løb rundt på vejen. Dyrlæge Carsten Sørensen fra Glamsbjerg, der var tilkaldt, tilså og vurderede hver enkelt gris, og over 25 måtte aflives på stedet med boltpistol. Ialt deltog otte mand fra Odense Brandvæsen, fortæller holdleder Tom Frydenlund, der var med til hele grisseriet. Desuden mødte Falck med et tilsvarende antal reddere. Få minutter efter, at motorvejen var blevet genåbnet, kørte to lastbiler og to personbiler sammen næsten samme sted og skabte et nyt og mindre trafikkaos. Ud til højre med havaristen Grotesk, at et enkelt færdselsuheld kan blokere en motorvej i mange timer Af Torben Andreassen, beredskabsinspektør, Odense Brandvæsen Der et eller andet galt, når en motorvej kan være lukket i mange timer og mange mennesker kan sidde i timevis og vente og vente, blot fordi et køretøj enten går i brand, eller et køretøj vælter. Selve indsatsen med udtagning/afliving/omladning af grisene var overstået kl. 10.00 hvor Odense Brandvæsen forlod skadestedet. Resten af tiden blev brugt til, at få rejst lastvognstoget op ved hjælp af BMS, og alt imens var trafikken blevet et inferno i Odense. Med risiko for at få ørene i maskinen, vil jeg videregive de tanker, jeg fik ude på skadestedet: mindre lammet på grund af et dumt uheld. Fremover bør proceduren være "Ud til højre med haveristen" og få åbnet vejen i eksprestempo. Den anden mulighed er, at Vejdirektoratet får etableret et eller andet system således, at køretøjerne hurtigt kan ledes over i det andet spor ligesom ved vejarbejde. Der bør selvfølge være en mulighed for at tømme vejstrækningen umiddelbart før uheldsstedet og tilbage til den sidste afkørsel. Dette bør ske hurtigt og effektivt. Ethvert uheld på det overordnede vejsystem (motorveje) skal ikke blot udsendes over Radio FYN/ kanal 94 m.v, men udsendes over den landsdækkende radio og med jævne mellemrum. Hvad mon prisen har været samfundsøkonomisk ved dette eller andre uheld på motorveje set i relation til det konkrete tilfælde, hvor lastvognen evt. helt skulle kaseres. Den slags uheld vil forekomme oftere med den voldsomme trafik, der efterhånden er på det overordnede vejsystem. Det er jo også helt galt, at en brodel falder ned, og trafikken i Nordjylland er mere eller mindre lammet i dagevis, og trafikken bliver ledt ud gennem Aaborg, hvor veje og broer ikke er gearet til den voldsomme trafik med voldsomme frustraktioner til følge hos alle. Det må være muligt relativt hurtigt at få etableret en "nødvej" rundt om skadestedet. Hvis det stod til mig, burde man omgående og i det konkrete tilfælde have sat et køretøj til at skubbe haveristen ud i rabatten eller ud på den nærliggende mark også selvom køretøjet lå på siden. Hele infrastrukturen tværs gennem landet var mere eller BRANDVÆSEN maj 2006 11
Bro kollaps ved Limfjorden Der blev brug for det helt tunge grej til at rydde motorvejen Falck sendte ambulancer og mandskab, Aalborg Sygehus sendte læger og sygeplejersker, og Beredskabskorpset i Thisted blev anmodet om tungt redningsmateriel. Også Vejdirektoratet og broentreprenøren sendte repræsentanter til u- lykkestedet. Politiet oprettede KST, og skulle udover at koordinerer, løse de trafikale problemer. Tirsdag 25. april kl. 10.07 lød alarmen, Sammenstyrtningsulykke vejbro med mange biler under broen. En supplerende melding lød på sammenstyrtning af bro under udførelse over motorvejens sydgående spor ca. 200 m. nord for Limfjordstunnellen. Mange tilskadekomne Beredskabscenter Aalborg sendte tre køretøjer og 10 mand, hurtig efterfulgt af yderligere fire køretøjer og 20 mand, heri Støttepunkt med tung redningsudstyr. Sammenstyrtningen skabte meget hurtigt et trafikkaos, der sinkede redningskøretøjerne nogle minutter. Ved ankomsten blev fire tilskadekommende behandlet, og en bygningsarbejder blev meldt savnet. Der var ingen biler direkte under den sammenstyrtede bro. En nærmere beskrivelse af indsatsen og omstændighederne ved ulykken bringes i næste nummer af BRANDVÆSEN. 12 BRANDVÆSEN maj 2006
Nye veje i kampen mod dødsbrande Social- og sundhedshjælpere kan give kontakt til ældre og de marginaliserede grupper Af Justinus Johannesen Beredskabsstyrelsen går nu nye, utraditionelle veje for at komme i direkte kontakt med de ældre og de mere svage grupper i samfundet. Martin Reland, som er fungerende kontorchef i afdelingen for Statistik og Analyse i Beredskabsstyrelsen, siger til BRANDVÆSEN, at styrelsen i langt højere grad end hidtil vil gøre brug af social- og sundhedshjælperne, som til daglig har god kontakt til de ældre og de mange svage grupper i samfundet. Styrelsen arbejder derfor på at få et samarbejde med de uddannelsesinstitutioner, som uddanner social- og sundhedsmedarbejdere. Vi tror, at netop social- og sundhedshjælperne har et fortroligt forhold til de mange risikogrupper, som er meget svære at komme i kontakt med, og at de derfor kan gøre et meget stort oplysningsarbejde, når det gælder information om f.eks. dødsbrande, siger Martin Reland. Et fælles budskab Martin Reland tilføjer, at når hjemmehjælpen kommer på besøg hos de ældre og de såkaldte marginaliserede grupper, kan de samtidig med, at de oplyser om sunde kostvaner, motion og andre relevante ting også informere om brandsikkerhed. Jeg kunne også tænke mig, at vores budskaber bliver flettet ind i den information, som ældre og de udsatte gruppe ellers modtager om sikkerhed og sundhed. Det er meget nemmere for dem og deres pårørende at finde rundt i én pjece og forstå budskabet, end at skulle tygge sig igennem en halv snes forskellige pjecer og foldere, siger Martin Reland. Men jeg håber samtidig, at vi også kan få flere andre aktører på banen med lignende kampagner. Enkelte kommuner er langt fremme, når det gælder det forebyggende arbejde på brandområdet, men her i styrelsen ser vi meget gerne, at de kommunale redningsberedskaber og andre offentlige organisationer opper sig endnu mere på dette vitale område. Hvis man ikke selv er i stand til at finde frem til de nødvendige redskaber, som skal bruges i kampen for mere oplysning og information, så har vi i Beredskabsstyrelsen en lang række materialer både i trykt form og på nettet, som beredskaberne og organisationerne frit kan bruge. Børn og unge Det er ikke kun de ældre og de særligt udsatte grupper, som Beredskabsstyrelsen henvender sig til. I en lang årrække har styrelsen henvendt sig til skolebørn i forskellige aldre, bl.a. gennem forskellige undervisningsmaterialer. De 5-7 årige skal f.eks.have at vide, at det ikke er særligt smart at lege med tændstikker, mens de lidt større børn, som synes, det er hyggeligt med et tændt stearinlys, skal gøres opmærksomme på, at åben De fleste dødsbrands finder sted i december og januar, fortæller Martin Reland. ild nemt kan føre til en stor brand, hvis man ikke passer rigtigt godt på. Derfor har styrelsen udarbejdet to undervisningshæfter til henholdsvis børnehaveklassebørn Dit Brandblad og 4-5 klasserne Ild en farlig ven. Derudover har styrelsen produceret en DVD, som henvender sig direkte til de 10-11 årige, hvor de med selvsyn kan se en unge pige fortælle sin historie og vise sine brandsår frem. Mens det er det lange, seje træk, som skal få børn og unge skal forstå alvoren, kan de ældre og de marginaliserede mange gange kun kan nås, hvis man samarbejder på mange fronter, og samtidig finder frem til de helt rigtige redskaber, som kan trænge igennem, siger Martin Reland. BRANDVÆSEN maj 2006 13
Øvelse på Prins Joachim gav ju Skibskollision, brand, røg, kvæstede og giftudslip var nogle af ingredienserne til øvelsescocktail ved Gedser Af Erik Weinreich. Fotos af beredskabschef Peter Søe, Falster Redningsberedskab, og sektionsleder Torben Hansen, Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved Giftudslippet var let tilgængeligt af hensyn til den tid, der var til rådighed til øvelsen. Selv om en brandøvelse på Gedser-Rostock færgen Prins Joachim forløb upåklagelig og helt efter drejebogen, kan det altid gøres lidt bedre, for der er ting, man først opdager på stedet, når det hele foregår, siger beredskabskonsulent Jørgen Fried, der skønner, at med nye planer, mennesker og udviklingen i materiel er der behov for en sådan øvelse i færgehavnene mindst hvert andet år. Øvelsen foregik den 4. april ud for Gedser og i Gedser Havn, og Jørgen Fried har mange roser til Scandlines for en fremragende beredskabsplan for havnen. Planen er kortfattet, overskuelig og lige til at gå til. Bl.a. er der udpeget faste steder til kommandostade, presserum og til anbringelse af sårede, hvor køretøjer skal holde osv. Men lige præcis dét er en af de få ting, der skal justeres, så der er lidt fleksibilitet i planen, hvis fx vindretningen skulle sende dampe fra et giftudslip fra et skib og ind over havneområdet. Brand og giftudslip Scenariet begyndte kl. 06.48, 14 BRANDVÆSEN maj 2006
steringer i beredskabsplanen Ved færgens ankomst til Gedser havde fire personer angiveligt været for tæt på udsivende giftdampe fra lastbilen, så de måtte renses. Registreringen af nødstedte og sårede var kun supponeret (fiktivt) og blev således ikke en del af øvelsen. Efter en kunstpause, hvor bilerne kørte fra borde, blev øvelsen genoptaget med indsatsfolk i mange farver dragter. Vigtigt Efter øvelsen understregede Jørgen Fried vigtigheden af at koordinere beredskabsplanerne for fx en havn med andre myndigheders planer og lejlighedsvis at afprøve dem, lige som det er vigtigt, at ISL bliver modtaget på havnen af en kontaktperson iført markeringsvest. Disse ting var i orden ved øvelsen. hvor færgen Prins Joachim blev påsejlet af et fragtskib. Der var en times sejlads til Gedser Havn, og imens skulle besætningen tage sig af kvæstede personer og bekæmpe brand i styremaskinrummet. På dækket lige over branden holdt en lastbil, der ifølge stuveplanen indeholdt giftige kemikalier, og et kvarter før ankomsten til Gedser bredte branden sig til lastbilen, og ilden var ikke under kontrol ved ankomsten. I praksis blev tiden sat i stå ved ankomsten, så biler og passagerer kunne forlade færgen planmæssigt. Derpå var der begrænset tid til at fortsætte øvelsen, indtil næste færgeafgang kl. 9. Alarmering 5 minutter efter alarmen til rederiet blev ISL Kaare Andresen fra Falster Redningsberedskab alarmeret via vagtcentralen, og på vej til havnen besluttede han sig til at oprette kommandostade i land, og til at rekvirere sin bagvagt, Bjarne Vejnø Andersen til at køre indsatsen på selve skibet efter ankomst til havnen. Ved færgens ankomst sørgede en røgmaskine for, at røgen væltede op fra styremaskinrummet. Samtidig var kommandostadet klar, bemandet med en vicepolitikommissær og en beredskabsinspektør. På grund af den begrænsede tid havde man snydt lidt og tilkaldt kommandovognen fra kasernen i Næstved, så den kun havde en halv times udrykningstid. Under normale vilkår ville der ikke være nogen grund til at tilkalde den ved tidsbegrænsede hændelser, hvor man kunne bruge et af færgelejets kontorer, idet udrykningstiden til Gedser ville være to og en halv time men man fik opfyldt et af målene, at afprøve ISL-samarbejdet i kommandovognen. Øvede dansk-tysk samarbejde På en del af færgeafgangene er halvdelen af besætningen tysktalende, og et af øvelsens formål var at øve samarbejde mellem færgens tysktalende røgdykkere og de dansktalende røgdykkere fra Falster Redningsberedskab. Røgdykkerne klarede kommunikationen fint med fagter og via radiokommunikation til henholdsvis skibets tysktalende kaptajn og ISL Kaare Andresen, der havde det overordnede ansvar. Arbejdsrutiner for røgdykkerne er de samme, og de største problemer drejede sig om de nedsatte muligheder for radiokommunikation på grund af skibets stålskrog. Der var således ingen problemer med at redde en livløs dukke op fra det røgfyldte maskinrum. Renseplads Beredskabsstyrelsen Sjælland benyttede lejligheden til at afprøve sin mobile renseplads, der ligeledes holdt parat i rimelig køreafstand sammen med en styrke på 18 mand. Derimod kunne ISL Bjarne Vejnø Andersen have haft god gavn af en kompetent assistent under arbejdet på færgen, hvor uro, støj og store afstande vanskeliggjorde overblikket og kommunikationen. Det kunne passende have været en ekstra holdleder, der kunne have hjulpet som taktisk støtte for ISL, foreslår Jørgen Fried. Øvelsen, der blev til på initiativ fra Falster Redningsberedskab, bekræftede alt i alt et godt styr på alarmering, indsats og kommunikation, der var dagens vigtigste emner. BRANDVÆSEN maj 2006 15
Det var et tonstungt puslespil at filtre den sammenknækkede sættevogn, uden at udsætte gastanken for overlast, der kunne resultere i en læk. Foto: Ole Hansen. Difluorethan er sprængfarlig i kontakt med atmosfærisk luft Der blev ikke taget chancer, da tankvogn væltede med 22.000 liter gas Af Erik Weinreich Der blev ikke taget nogen chancer, da en tysk sættevogn med 22.000 liter flydende og meget brandfarlig diflourethan væltede mandag aften den 3. april. Uheldet skete på sydmotorvejen nord for Rødbyhavn, der var spærret i ni timer, mens brand- og redningsfolk fra store dele af Lolland fik sættevognen på højkant. Difluorethan (UN nr. 1030) er en flydende gasart, der skal holdes konstant nedkølet til adskillige minusgrader og ikke må komme i kontakt med atmosfærisk luft. Med de nuværende temperaturer udenfor ville sikkerhedstiden være fem døgn, inden gastanken kunne eksplodere, fortæller Rødbys beredskabschef Ole Hansen. Derfor foregik det hele også efter kontrol af transportdokumenter og med kontakt til kemikalieberedskabsvagten. Gastanken var monteret i en kraftig ramme på sættevognen, og heldigvis var tanken intakt, men bjergningen krævede alligevel stor forsigtighed og stærkt materiel. Der skulle således tre kran- og bjergningsvogne til forsigtigt at få det ialt 45 tons tunge vognsæt rejst op. Bagefter blev sættevognen afmonteret og transporteret videre på en blokvogn. Ud over den væltede sættevogn skulle der også tages stilling til et spild af 300-400 liter brændstof i form af rapsolie! 16 BRANDVÆSEN maj 2006
FKB s ÅRSMØDE 2006 FKB årsmøde 2006 i Odense Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde holdes i år i Odense. Det sker i dagene 23., 24. og 25. august 2006, hvor Odense Congress Center er centrum for møder og udstillinger I Odense Congress Center er det muligt at samle alle årsmødets aktiviteter, og vi er således overbevist om, at både medlemmer, gæster og udstillere får rigtig gode forhold. Brandpunkterne er placeret i hal A samt på parkeringsarealet umiddelbart udenfor med direkte tilknytning til årsmødets øvrige mødelokaler. Der er i år endnu engang en meget stor interesse fra udstillernes side, og vi ser frem til at årets udstillere præsenterer flotte og spændende brandpunkter. Prisen for at deltage i årsmødet 2006 i Odense er tilpasset den almindelige prisudvikling. Som noget nyt har vi i år besluttet, at årsmødet officielt åbnes onsdag 23. august, således at der tidsmæssigt bliver større mulighed for at besøge Nordens største udstilling med brandmateriel m.m., ligesom der onsdag eftermiddag er planlagt et meget spændende foredrag om terrorbombeangrebene i London 2005. Som i de tidligere år har FKB indgået aftale med Kongres- Kompagniet i Århus om at forestå administrationen i forbindelse med såvel tilmelding til møderne og hotelreservationer, hvor der er på forhånd er reserveret det forventede antal hotelværelser. De fleste hoteller er beliggende i midtbyen, hvorfor der indsættes busser i nødvendigt omfang. Det skal meget anbefales, at man tilmelder sig årsmødet via Foreningens hjemmeside www.fkbnet.dk. Her er der under fanebladet Årsmøde oprettet et link til Kongres- Kompagniet, hvor der er mulighed for at foretage online registrering. Der vil sikkert blandt bladets læsere være nogle, der kan huske sidste gang, vi holdt årsmøde i Odense i 1993, så med denne gode oplevelse i erindringen, ønsker vi alle et godt årsmøde i Odense. Foreløbigt program for årsmødet Onsdag den 24. august Kl. 13.00 Kl. 13.30 Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde åbnes i Odense Congress Center af FKBs formand, beredskabschef Peter Staunstrup, Odense Derefter byder borgmester Jan Boye årsmødets deltagere og gæster velkommen til Odense. Brandpunkter besøges Kl. 14.00 Terrorbombeangreb på London sommeren 2005 Commissioner Ken Knight, London Fire & Emergency Planning Authority, kommer med et spændende indlæg om bombeeksplosionerne i London i sommeren 2005, suppleret med en orientering om de daglige samarbejdsrelationer mellem politi, ambulance og brandvæsenet i London. Odense Brandvæsen stiller en del af brandstationen til rådighed for vores kammeratskabsaften. I en del af udrykningsgaragen samt under en overdækket del af gårdspladsen vil der være mulighed for at slukke tørsten og stille sulten ved en spændende Fynsk Grill menu mens vi bliver underholdt af dæmpet levende musik. Der er således lagt op til et festligt gensyn med kollegaer og venner fra hele landet, så vi kan blive rystet godt sammen og den gode brandmandsstemning er til stede, når årsmødet fortsættes næste dag. Endnu engang skal vi ikke undlade at gøre opmærksom på, at en stor del af arrangementet foregår i det fri og i uopvarmet telt, hvorfor hensigtsmæssig påklædning anbefales. Kl. 15.15 Brandpunkter besøges Torsdag den 24. august Kl. 17.00 Brandpunkter og årsmødesekretariatet lukker Kl. 09.30 Brandpunkter åbner Kl. 19.00 Kammeratskabsaftenen er i år henlagt til brandstationen i Odense For første gang i mange år er der i år mulighed for at holde kammeratskabsaftenen på en brandstation. Kl. 10.20 Nyt beredskabsforlig? Det er en stor glæde endnu engang at kunne byde beredskabets minister velkommen til FKBs årsmøde. Programmet fortsætter på næste side BRANDVÆSEN maj 2006 17
FKB s ÅRSMØDE 2006 Programmet fortsat fra side 17 Forsvarsminister Søren Gade vil indlede dagen med sit syn på fremtiden for Dansk Redningsberedskab, efter at der forhåbentligt er indgået et nyt beredskabsforlig. Kl. 10.55 Kl. 11.55 Kl. 12.30 Kl. 13.15 Brandpunkter besøges Nyt fra Beredskabsstyrelsen Direktør Frederik Schydt, Beredskabsstyrelsen, vil fortælle nyt fra Beredskabsstyrelsen, herunder ikke mindst en opfølgning på ministerens indlæg om det forhåbentlig nye beredskabsforlig og de faglige konsekvenser heraf for Redningsberedskabet. Frokost Brandpunkter besøges Kl. 14.15 Kl. 15.00 Kl. 15.35 Kl. 16.30 Kl. 19.00 de svenske brandvæsener har draget siden sidste årsmøde. Brandpunkter besøges Programpunktet fastsættes senere Brandpunkter besøges Brandpunkter lukker Festaften Odense Congress Center Gæster, medlemmer og ledsagere bliver budt til festmiddag, underholdning og dans til der serveres natmad kl. 01.00. Der bliver udarbejdet bordplan, der lægges frem på hotellet og ved sekretariatet m.v. før festaftenen. Kl. 13.45 Hvordan er det gået med den ny lovgivning på beredskabsområdet i Sverige og hvilke erfaringer har de fået med hurtige slukningsenheder Ved sidste årsmøde holdt Brandchef Jan Wisén fra Søera Roslagens Branforsvar et spændende indlæg om afledte opgaver og konsekvenser for de svenske brandvæsener i anledning af den ny lov Skydd mod ulykker. Endvidere omfattede indlægget en orientering om nye tiltag med indsættelse af hurtige slukningsenheder. Hvordan er det så gået? Brandchef Jan Wisén vil endnu engang give os et indblik i de erfaringer, Fredag den 25. august Kl. 09.00 Kl. 10.00 Kl. 12.00 Brandpunkterne besøges Odense Congress Center Generalforsamling i Foreningen af kommunale Beredskabschefer for foreningens A-medlemmer. Frokost Personale fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til at besøge brandpunkterne fredag formiddag fri entre. Program for ledsagere Traditionen tro har vi i samarbejde med vores værtsby arrangeret nogle spændende og oplevelsesrige ture og arrangementer i og omkring Odense, således at vores ledsagere og gæster får et godt og nuanceret indtryk af værtsbyen og den nærmeste omegn, mens der torsdag afvikles årsmøde og fredag generalforsamling. Torsdag den 24. august 2006 Kl. 10.00 Ledsagerturen starter fra Odense Congress Center med bustransport gennem den skønne natur fra Odense til Egeskov Slot, der er Europas bedst bevarede renæssance-vandborg Her vil der indtil frokost være mulighed for på egen hånd at nyde omgivelserne ved Egeskov Slot, hvor den skønne park er inddelt i forskellige typer haver bl.a. en renæssancehave med springvand, en fuchsiahave, en urtehave, en engelsk have og meget mere. Der vil tillige være mulighed for at besøge selve slottet med den flotte riddersal, jagtstuen, Jomfru Ringborgs stue m.m. I den tidligere lades imponerende bygning er der indrettet et veteranmuseum som rummer et væld af spændende biler, motorcykler og knallerter, hvis det skulle have selskabets interesse. Efter frokosten, der nydes i Café Ringborg, vil der ca. kl. 13.30 være bustransport tilbage til Odense Congress Center, hvor der vil være mulighed for at besøge brandpunkterne eller fortsætte med bussen tilbage til hotellerne, hvor der vil være mulighed for en slentretur på egen hånd i Odenses bymidte. Busserne ankommer til Odense Congress Center ca. kl. 14.15. Fredag den 25. august 2006 Kl. 10.00 Kl. 12.00 Ledsagere, B-medlemmer og gæster, der ikke kan deltage i foreningens generalforsamling, inviteres til et spændende besøg på Brandts (www.brandts.dk) Her er der arrangeret en rundvisning i udstillingen, ligesom guiden vil fortælle om selve området, der er Danmarks første center for kunst og kultur. Turen starter kl. 10.00 ved Odense Congress Center og slutter samme sted kl. 11.50. Frokost Odense Congress Center 18 BRANDVÆSEN maj 2006
FKB s ÅRSMØDE 2006 Odense Congress Center Odense Congress Center har alt samlet under ét tag messehaller, konferencelokaler, hotel og restaurant, og deres stab af kompetente og specialiserede medarbejdere sørger for et behageligt ophold. Der er gode muligheder for at overnatte i rolige omgivelser og nyde en hyggelig morgen med en stor, dansk morgenbuffet i deres restaurant. Der er i alt 102 store lyse værelser og 7 komfortable suiter i kategorien 4-stjerner. Alle værelserne er indbydende, rummelige, 4-stjernede hotelværelser med blandt andet hårtørrer, strygejern og strygebræt, buksepresse, kabel-tv. Desuden er de indrettet med god skrivebordsplads og lænestole til afslappende stunder. Receptionen er bemandet med 24-timers service. For yderligere information se www.occ.dk/default.aspx First Grand Hotel Midt i Odense ligger byens stolthed og tradition First Hotel Grand fra 1897. Det charmerende og hyggelige hotel byder velkommen med smukke omgivelser, og det venlige personale står til rådighed døgnet rundt. Alle værelser er velindrettede og hyggelige og har følgende standard udstyr: bad/toilet, satellit-tv, filmkanaler, buksepresse, hårtørrer, minibar og telefon. Der er i alt 138 værelser fordelt på forskellige kategorier. For yderligere information se www.firsthotels.com/grandodense Clarion Collection Hotel Plaza Clarion Collection Hotel Plaza er indrettet i en af landets smukkeste og mest klassiske hotelbygninger, som er en oplevelse i sig selv med flotte trapper, balkoner, marmorerede søjler og guldstafferinger. Hotellet er et fuld service forretningshotel placeret i hjertet af Odense med udsigt til Kongens Have. Hotellet har 68 stilfulde værelser, som er nænsomt restaureret og udstyret med al moderne komfort: bad/toilet, satellit TV, in-house video, radio, telefon og minibar. Tre suiter er til rådighed for gæster, der gerne vil have ekstra god plads, og yderligere otte suiter har spabad. Receptionen er åben 24 timer i døgnet klar til at yde den service, som man kan forvente af et 4-stjernet full-service business hotel. For yderligere information se www.choicehotels.dk/html/da243815.jsp Scandic Odense Scandic Odense er et hyggeligt hotel, beliggende tæt ved motorvej E20, med 24-timers reception. Hotellet har bar, restaurant, gode konferencefaciliteter og fri parkering. På hotellet finder du et nyt opholdsrum med billard, dart m.m. Du har mulighed for at slappe af sauna og solarium - eller hvad med at starte dagen med en tur i deres fitnessrum eller en løbetur langs Odense å? Værelserne er hyggeligt indrettede, så de danner den bedste ramme om opholdet. Alle værelser er udstyret med bad og toilet, minibar, telefon og TV, som sikrer, at du kan slappe af og lade op til næste dag. For yderligere information se www.scandic-hotels.dk/odense Best Western Hotel Knudsens Gaard Hotel Knudsens Gaard er et 4 stjernet hotel med en sjælden kombination af landlig idyl og moderne komfort bindingsværk og brosten stil og elegance. Hotellet er centralt beliggende kun 3,5 km fra motorvejsafkørsel 50 og i gå afstand til Odense Centrum. Hotellet har egen parkering enten på gårdspladsen eller i en aflåst p-kælder. For yderligere information se www.knudsensgaard.dk/dk City Hotel Odense City Hotel Odense er et moderne hotel opført i 1988 med 43 velindrettede værelser og aflåst P-gård. Desuden råder hotellet over 5 luksus hotel apartments. Hotellet kan tilbyde en dejlig morgenmadsbuffet i den hyggelige morgenrestaurant, samt forskellige aktiviteter i aktivitetsrummet, bl.a. billard, bordtennis og dart. I EDB rummet er der computer med gratis internet og printer til rådighed. I receptionen, som er døgnåben, kan der købes drikkevarer, snacks, diverse toiletartiktler, postkort og frimærker. For yderligere information se www.city-hotelodense.dk/index.asp?language=dk&co=cityhotelodense BRANDVÆSEN maj 2006 19
FKB s ÅRSMØDE 2006 FKB s Årsmøde i Odense 23. - 25. august 2006 Udfyld venligst på maskine. En deltager pr. blanket! Navn: Stilling: Kommune/firma: Kreds nr. EAN nr. Adresse: Postnr. By: Tlf.: Fax: Evt. ledsagers navn: Sæt kryds: Årsmødedeltager Udstiller Arrangement Pris pr. person Antal deltagere I alt kr. Deltagergebyr incl. reg. gebyr (ikke ledsager) Kr. 850 Kammeratskabsaften, onsdag Kr. 160 Frokost, torsdag Kr. 180 Ledsagertur, torsdag Kr. 150 Festmiddag, torsdag Kr. 375 Frokost, fredag Kr. 180 Ledsagerarrangement, fredag Kr. 100 Samlet pris i alt Bemærk venligst, at der ved afbud efter 1. august ikke er mulighed for refusion. Hotel Enkeltværelse pr. nat Dobbeltværelse pr. nat inkl. morgenmad (X) inkl. morgenmad (X) Odense Congress Center Kr. 845 Kr. 1.045 First Hotel Grand Kr. 795/895 Kr. 995 City Hotel Odense Kr. 795 Kr. 995 Scandic Odense Kr. 985 Kr. 1.205 Hotel Knudsens Gaard Kr. 995 Kr. 1.195 Clarion Hotel Plaza Kr. 1.125 - Ankomstdato: Afrejsedato: KongresKompagniet vil bestræbe sig på at imødekomme alle ønsker. Vi forbeholder os imidlertid ret til at anvise til andet hotel, hvis det ønskede hotel er udsolgt. Sidste frist for tilmelding er 20. juni 2006 Blanketten fremsendes eller faxes til: KongresKompagniet Nordhavnsgade 1 8000 Århus C Tlf.: 86 29 69 60/Fax 86 29 69 80 fkb@kongreskompagniet.dk KongresKompagniet fremsender umiddelbart efter den 20. juni 2006 faktura på deltagelse. Betaling til hotel skal ske direkte ved afrejse. Billetter til arrangementer udleveres ved registreringen. 20 BRANDVÆSEN maj 2006