ALM. BRAND LANDBRUGSFORSIKRING WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT
Her kan du læse om de væsentligste forskelle på de nuværende betingelser 5103 - løsøre og ansvar - og de nye betingelser 5601 + viser forbedringer og viser hvor der er skærpelser Vi har her valgt kun at skrive om de dækninger på Landbrugsforsikringen, hvor der er sket ændringer. Så vær opmærksom på, hvilke dækninger der gælder for din police, og at du kan have dækninger, som ikke er nævnt her. Du kan se i din police, hvilke dækninger du har. Har du spørgsmål, kan du kontakte Alm. Brand på telefon 96 10 17 11. GENERELT (afsnit 10) Forsikringens varighed og opsigelse + Du kan nu opsige forsikringen med 1 måneds varsel til hovedforfald/flerårig periode udløb. Alm. Brand kan nu opsige forsikringen med 1 måneds varsel til hovedforfald/flerårig periode udløb. + Du kan opsige forsikringen fra anmeldelsen af skaden og indtil 1 måned (tidl. 14 dage) efter udbetaling eller afvisning af erstatningen. Alm. Brand kan opsige forsikringen fra anmeldelsen af skaden og indtil 1 måned (tidl. 14 dage) efter udbetaling eller afvisning af erstatningen. Vi kan opsige forsikringen eller ændre betingelser og/eller pris med øjeblikkelig virkning ved risikoforandring og/eller ejerskifte. Vi kan ændre betingelser og/eller pris med 1 måneds varsel (tidl. 3 måneder til hovedforfaldsdag). Opkrævning af præmie Vi kan nu opkræve gebyrer ved kundeydelser f.eks. besigtigelser, fremsendelse af dokumenter og lign. p.t. opkræver vi ingen ud over ved for sen betaling.
Indeksregulering Fremover indeksregulerer vi policens generelle selvrisiko. Tvister Der er ikke længere mulighed for at afgøre tvister ved voldgift. FÆLLESBESTEMMELSER (afsnit 20) + Forsikringen dækker nu overalt i Danmark. + Vi har hævet summen til genfremstilling af data på elektroniske medier m.m. til 84.183 kr. (basis 2010). + Vi kar hævet summen for rede penge m.m. til 16.835 kr. (basis 2010). BRAND, TYVERI OG VAND (afsnit 100) + Dækningen omfatter tyveri, simpelt tyveri og hærværk fra ubenyttede bygninger. + Dækningen omfatter tilsodning fra elektriske apparater. + Dækningen omfatter nu langsom udsivning fra skjulte vand-, varme- og afløbsrør i bygning. Dækningen omfatter ikke el-skade forårsaget af dyr. Dækningen omfatter ikke simpelt tyveri af ATV ere og selvkørende plæneklippere/græsslåmaskiner. Det betyder, at du fremover bør opbevare sådanne maskiner i forsvarligt aflåst bygning. Dækningen omfatter ikke udstrømning af væsker som følge af byggefejl, fejlkonstruktion, fabrikationsfejl eller fejlmontering. Dækningen omfatter ikke simpelt tyveri af byggematerialer.
DRIFTSTAB (afsnit 200) + Fremover gælder der altid mindst en dækningsperiode på 18 måneder, hvor din nuværende dækningsperiode kan være ned til 12 måneder. + Dækningen omfatter nu driftstab som følge af skade på markvandingsanlæg. LØNOMKOSTNINGER (afsnit 215) + Dækningen indeholder nu en ny mulighed for at få omfattet omkostninger til løn i en periode på op til 12 måneder for at fastholde nøglemedarbejdere. HAGLSKADE (afsnit 350) + Dækningen omfatter nu skade på afgrøder, der ikke er høstet rettidigt. VENTILATIONSSVIGT (afsnit 355) Ved en skade skal du kunne dokumentere, at der har været foretaget eftersyn af anlægget. Det er en betingelse for erstatning, at alarmen er tilsluttet på skadetidspunktet. Vi har indført krav om, at alle telefonnumre, der er indkodet som alarmmodtagere, skal være aktuelle og i drift. TRANSPORT (afsnit 400) Vi har nu præciseret, hvilke genstande der er omfattet af dækningen. Vær opmærksom på, at transport af heste ikke er omfattet. PRODUKTIONSTAB (afsnit 505) Ved en skade skal du kunne dokumentere, at der har været foretaget eftersyn af anlægget. Det er en betingelse for erstatning, at alarmen er tilsluttet på skadetidspunktet.
KØLE OG DYBFROST (afsnit 510) + Dækningen kan nu omfatte andre landbrugsprodukter (tidl. kun pelsdyrskind). Vi har indført krav om, at produkter skal være i fejlfri stand ved oplagringens start. Dækningen omfatter ikke produktbeholdninger, der er kølet med tøris og krystalis. KØRSELSKASKO (afsnit 515) + Dækningen omfatter tilkoblede redskaber til landbrugsdrift på op til 200.000 kr. Dækningen omfatter ikke skade på redskaber, der tilhører 3. mand. Dækningen omfatter ikke skade som følge af overbelastning. Selvrisiko gælder også, når maskine/redskab er overladt til værksted. FÆLLESBESTEMMELSER ANSVAR (afsnit 600) + Dækningssummen på 10. mio. kr. er ikke længere fordelt på ting- og personskade, hvilket jo betyder, at du nu har dækning på op til 10 mio. kr. for både ting- og personskade. + Selvrisiko kan højst være på 11.224 kr. (basis 2010) uanset den valgte generelle selvrisiko. Dækningen omfatter ikke skade, der sker ved sikredes grove tilsidesættelse af elementære sikkerhedsforanstaltninger. fortsættes på bagsiden
Vær opmærksom på, at brochuren er vejledende, og ved en eventuel skade, er det dine nye betingelser nr. 5601, der er gældende. LANDBRUGSANSVAR (afsnit 605) + Dækningen omfatter automatisk landbrugsturisme. Det er en forudsætning for erstatning, at ud- og opgravning m.m. sker på den forsikrede virksomheds jorde. (Selvrisiko som på policen i øvrigt før 10 % min 1.500 kr./maks. 6.000 kr.). Dækningen omfatter nu ikke ansvar for hunde. Har du fremover behov for denne dækning, skal du kontakte os for en separat Hundeansvarsforsikring. LÅN OG LEJE (afsnit 615) + Landbrugets maskinoversigt er udgået som referenceramme. Dækningen omfatter ikke skade opstået i forbindelse med byggeri, reparationer m.m. PRODUKTANSVAR UDVIDET (afsnit 630) + Dækningen omfatter skade på ting med op til 1.000.000 kr. pr. år. RETSHJÆLP (afsnit 700) + Vi har forhøjet erstatningssummen til 125.000 kr. (tidligere 75.000 kr.) + Du kan nu anmelde en skade uden tidsmæssig begrænsning efter dækningens ophør. (Tidligere skulle det være inden 6 måneder). 09143_B550b_varsling 11.09 Alm. Brand Marketing + Vi har ophævet begrænsning af udbetaling på 300.000 kr. pr. år.