SIDE 1 AF 14 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden Øst 33 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-016405 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 1119205 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 959 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/11/09-31/10/10 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Isolering af uisolerede varmerør 1.9 MWh Fjernvarme 1770 kr. 1830 kr. 1 år 2 Omlægning fra fjernvarme til gaskedel -56330 m³ Naturgas 636 MWh Fjernvarme, -10369 kwh el 3 Omlægning fra fjernvarme til gaskedel -32788 m³ Naturgas 366 MWh Fjernvarme, -6042 kwh el 237199 kr. 309210 kr. 1.3 år 142172 kr. 201300 kr. 1.4 år 4 Etablering af termostatventiler 2.4 MWh Fjernvarme 2190 kr. 3420 kr. 1.6 år 5 Omlægning fra fjernvarme til gaskedel -11960 m³ Naturgas 131 MWh Fjernvarme, -2238 kwh el 58783 kr. 91990 kr. 1.6 år 6 A-fløj: Udskiftning af cirkulationspumpe til varmt brugsvand samt isolering af varmtvandsrør 7 Fløj B, C og H: Udskiftning af cirkulationspumpe til varmt brugsvand 3 MWh Fjernvarme, 405 kwh el 5.5 MWh Fjernvarme, 488 kwh el 3460 kr. 8363 kr. 2.4 år 5950 kr. 16000 kr. 2.7 år
SIDE 2 AF 14 8 Teknikrum under kantinen: Udskiftning af cirkulationspumpe til varmt brugsvand 1.1 MWh Fjernvarme -27 kwh Elvarme, 194 kwh el 1270 kr. 8000 kr. 6.3 år 9 A-fløj: Efterisolering af ydervægge 121 MWh Fjernvarme 111180 kr. 997530 kr. 9 år 10 A-fløj: Efterisolering af gulv mod uopvarmet kælder og krybekælder 23 MWh Fjernvarme 21470 kr. 197250 kr. 9.2 år 11 Fløj B, C og H: Udskiftning af ventilationsanlæg 21 MWh Fjernvarme, 2087 kwh el 22750 kr. 240000 kr. 10.5 år 12 Bygninger fra 1969: Efterisolere radiatornicher og vinduesoverliggere 8.8 MWh Fjernvarme 8110 kr. 86803 kr. 10.7 år 13 Hal: Efterisolering af loft/tag 16 MWh Fjernvarme 1193 kwh Elvarme 16550 kr. 247985 kr. 15 år 14 Faglokale-fløj: Efterisolering af loft/tag 36 MWh Fjernvarme 32760 kr. 643306 kr. 19.6 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 640400 kr./år Samlet besparelse på el: -20500 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 619900 kr./år Investeringsbehov: 3052990 kr.
SIDE 3 AF 14 Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 15 Hal: Udskiftning af belysning -17 MWh Fjernvarme -1267 kwh Elvarme, 30194 kwh el 35760 kr. 16 Bygninger fra 1969: Udskiftning af belysning -12 MWh Fjernvarme, 23422 kwh el 30750 kr. 17 A-fløj: Udskiftning af cirkulationspumper 1160 kwh el 2060 kr. 18 A-fløj: Udskiftning af belysning -11 MWh Fjernvarme, 22361 kwh el 29140 kr. 19 A-fløj: Efterisolering af loft og skunk 2.7 MWh Fjernvarme 2520 kr. 20 Bygninger fra 1969: Udskiftning af cirkulationspumper 2704 kwh el 4790 kr. 21 Hal: Udskiftning af ventilationsanlæg 5.7 MWh Fjernvarme 606 kwh Elvarme, 1465 kwh el 8840 kr. 22 Bygninger fra 1969: Udskiftning af vinduer/ruder 52 MWh Fjernvarme 48140 kr. 23 A-fløj: Udskiftning af vinduer/ruder 12 MWh Fjernvarme 11360 kr. 24 A-fløj: Efterisolering af varmerør 1.5 MWh Fjernvarme 1330 kr. 25 Bygninger fra 1969: Efterisolering af varmerør 7.9 MWh Fjernvarme 7290 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer
SIDE 4 AF 14 Ovenstående besparelsesforslag er grupperet i to grupper, nemlig: Forslag med god rentabilitet og forslag der anbefales gennemført ved ombygning eller renovering af ejendommen. Forslag med god rentabilitet bør altid gennemføres for at reducere bygningens varmetab og hermed udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen. Forslag der er angivet i forbindelse med renovering eller ombygning af ejendommen er ikke umiddelbart rentable at gennemføre, hvis man alene ser på udgiften til forslaget set i forhold til den opnåede besparelse, samt den forventede levetid på forslaget, men rent energi-økonomisk vil man altid opnå en besparelse på udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen ved at gennemføre forslaget. Energimærkningen er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Beregningerne er foretaget på EDB-programmet EK-Pro version 4. Forbrugsregistrering: Bygningen er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, vedrørende registrering af energi- og vandforbrug samt af varmeinstallationers driftforhold, idet bygningsarealet er over 1.000 m². Ejendommen: Energimærket omfatter Over Jerstal skole og idrætshal. Bygningerne er opført over flere omgange i 1906, 1959 og 1969 med om- og tilbygninger i 1977. Brugstiden er ca. 45 timer pr. uge. Dokumentationsmateriale: Ved gennemgang af bygningen forelå følgende tegninger: Tegn. Nr. 13.1 Stueplan 1:500 Tegn. Nr. 13.3 1. sal/tagetage 1:500 Tegn. Nr. 13.5 Kælderplan 1:500 Tegn. nr. 1129 Facader (hal og gange) 1:100 15-11-1969 Tegn. nr. 1130 Snit A-A (fløje fra 1970) 1:20/1:5 15-11-1969 Tegn. nr. 1132 Snit C-C og D-D (gange) 1:20 15-11-1969 Tegn. nr. 1155 Facader (hal og gange) 1:100 06-02-1970 Snit G-G (hallen) 1:20 1970 Tegn. nr. 13 Detail af udhæng 1:5 10-10-1976 Tegn. nr. 16 Snit i ydervægge i redskabsrum 1:20 10-10-1976 Snit i hallen 1:20 1976 Under besigtigelsen var der adgang til alle rum. Der er ikke udført destruktive undersøgelser af bygningskonstruktionerne. Forbrug: Bygningen opvarmes med fjernvarme fra krafvarmeanlægget, som er placeret på skolen. Det beregnede årlige varmeforbrug er opgjort til 1133,9 MWh. I energimærket indgår det beregnede varmeforbrug til rumopvarmning, til opvarmning af varmt brugsvand og det beregnede elforbrug til drift af pumper og motorer på varme- og brugsvandsanlæg til eventuelle ventilationsanlæg og varmeflader samt til den faste loftsbelysning i erhversarealer, idet der korrigeres for det varmetilskud, der stammer fra personer, solindfald og elektriske apparater. Ved beregning af energimærker er alle rum, som indgår i beregningen forudsat opvarmet til mellem 20 og 21 grader. Der kan være store forskelle mellem denne forudsætning og den faktiske brugeradfærd med hensyn til opvarmning og udluftning af bygningen samt forbrug af det varme vand.
SIDE 5 AF 14 Mærkningen: Energimærkningens skala fra A til G viser, hvor meget energi ejendomme bruger til opvarmning, sammenlignet med andre ejendomme med samme anvendelse. En ny ejendom opført efter dagens krav har energimærkningen B. Ejendommens energimærke er E, hvilket betyder at der er tale om en ejendom med et middel højt forbrug. Der er givet tillæg til energirammen pga. højt ventilationsbehov. Bygningen er på flere punkter forbedret energimæssigt siden opførelsen, men lever ikke op til et nutidigt niveau. Der er flere rentable besparelsesmuligheder som det fremgår nærmere beskrevet i det efterfølgende. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Isoleringsforhold er baseret på tegninger, besigtigelse, oplysninger fra pedel samt skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. 1906, Oprindelig skole: Taget er en traditionel hanebåndskonstruktion, hvor der er foretaget isolering imod tagrum, skråvægge og skunke. Loftet er iføle pedellen isoleret både fra oven og fra neden til en samlet tykkelse på ca. 300 mm. Lodret skunk og skråvægge skønnes at være isoleret med 200 mm. 1959, Øvrig A-fløj og gymnastiksal: Taget er en traditionel hanebåndskonstruktion, hvor der er foretaget isolering imod tagrum, skråvægge og skunke. Der er foretaget isolering i en tykkelse af 250 mm på vandret loft og 200 mm på lodret skunk, skråvægge skønnes ligeledes at være med 200 mm. Fladt tag ved trappeopgang er efterisoleret og vurderes at være isoleret i en samlet tykkelse af ca. 250 mm. 1969, Fløj B, C og H, faglokalefløj, musik, kantine, gange og omklædning: Gangarealer er med fladt tag og isoleret med 100 mm. I klasselokaler er der loft til kip isoleret med 100 mm. I fløj B, C og H er lofterne efterisoleret nedefra med ca. 100 mm. I gange ved fløj B, C og H er taget efterisoleret ved pålægning af nyt tagpap, og skønnes nu at være isoleret i en tykkelse af 200 mm. Ved musik, kantine og omklædning er der fladt tag, som oprindeligt skønnes at være isoleret med 100 mm. Taget er her flere steder efterisoleret med 100-250 mm. 1977, Hal: Hallen er med loft til kip og skråvæggene er i den oprindelige del isoleret med 100 mm og i den nyere del isoleret med 200 mm. Forslag 13: Hal: Skråvægge med kun 100 mm anbefales efterisoleret med 250 mm. Forslag 14: Faglokale-fløj: Det anbefales at efterisolere skråvægge og flade tage der kun er isoleret med 100 mm, med yderligere 250 mm.
SIDE 6 AF 14 Forslag 19: A-fløj: Det anbefales i forbindelse med renovering at efterisolere etageadskillelsen mod det uopvarmede loft samt skunke til en samlet tykkelse på 350 mm. Herved nærmer isoleringsstandarden sig nutidens krav. Der er regnet med mineraluldsbatts kl. 37. Ydervægge Isoleringsforhold er baseret på tegninger, besigtigelse, oplysninger fra pedel samt skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. 1906/1959, Oprindelig skole, Øvrig A-fløj og gymnastiksal: Ydervægge vurderes at være ca. 400 mm 1½ stens mur som enten er massiv eller med smalt hulrum. Kælderydervægge er 600 mm som vurderes at være isoleret indvendigt med ca. 100 mm. Radiatornicher er ca. 100 mm dybe. 1969, Fløj B, C og H, faglokalefløj, musik, kantine, gange og omklædning: Ydervægge er 300 mm hulmur i tegl isoleret fra opførelsen med 75 mm. Partier med let ydervæg er isoleret med ca. 70 mm. Radiatornicher er ca. 140 mm dybe. Vinduesoverliggere er kun isoleret med ca. 30 mm. 1977, Hal: Ydervægge er 300 mm hulmur i tegl isoleret med ca. 75 mm. Forslag 9: A-Fløj: Det anbefales at isolere ydervæggene ud- eller indvendigt med 100 mm isolering. Ved indvendig isolering afsluttes med beklædning mens der ved udvendig isolering afsluttes med facadepuds, skalmur eller beklædning. Ved indvendig isolering bør der før arbejdet igangsættes foretages en fugtteknisk vurdering af en fagmand for at undgå risiko for følgeskader i konstruktionen. Forslag 12: Bygninger fra 1969: Det anbefales at efterisolere radiatornicher og vinduesoverliggere med 100 mm. Vinduer, døre, ovenlys mv. Beskrivelse af vinduer og døre er baseret på besigtigelse på stedet. Vinduer er en blanding af termoruder i træ- eller PVC-konstruktion og energiruder i ældre trærammer eller nyere træ-aluminiumskonstruktion. Enkelte vinduer har kun ét lag glas. Forslag 22: Bygninger fra 1969: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Forslag 23: A-fløj: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder.
SIDE 7 AF 14 Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K for det samlede vindue. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Forslaget er ikke rentabelt, men det vil stadig give en besparelse på energiforbruget og samtidigt vil det øge komforten i boligen da man med lavenergiruder mindsker de kolde zoner ved de store vinduespartier. Gulve og terrændæk Isoleringsforhold er baseret på tegninger, besigtigelse, oplysninger fra pedel samt skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. 1906/1959, Oprindelig skole, Øvrig A-fløj og gymnastiksal: Kældergulv skønnes at være uisoleret gulv mod jord. Gulv mod krybekælder/ingeniørgang er uisoleret beton. Terrændæk skønnes at være uisoleret gulv mod jord. 1969, Fløj B, C og H, faglokalefløj, musik, kantine, gange og omklædning: Gulv mod kælder/krybekælder består af 20 mm henlægningslag og 190 mm Bisonplader. Terrændæk består af 20 mm Dafolium, ca. 40 mm beton, 150 mm lecabeton, 1 lag Isolfol, 80 mm klaplag og min. 200 mm komprimeret rent sand. 1977, Hal: Gulve er traditionelle terrændæk støbt i beton og isoleret med 150 mm letklinker. Forslag 10: A-fløj: Det anbefales at uisoleret gulv mod uopvarmet kælder og krybekælder efterisoleres med 100 mm nedefra, afsluttet med beklædning. Kælder 1906, Oprindelig skole: Der er ca. 143 m² opvarmet kælder. 1959, Øvrig A-fløj og gymnastiksal: Der er ca. 56 m² opvarmet kælder og 24 m² uopvarmet kælder. Der er desuden ingeniørgange under begge sider af byningen. 1969, Fløj B, C og H, Faglokalefløj, musik, kantine og omklædning: Der er uopvarmet kælder under aulaen, en del af H-fløjen, kantinen og en del af faglokalefløjen. Der er desuden ingeniøgange under gangarealerne. 1977, Hal: Der er ingen kælder. Ventilation Ventilation Skolen er hovedsagelig mekanisk ventileret. Der er dog tidsstyring på ventialtionen og derfor
SIDE 8 AF 14 naturlig ventilation en del af tiden. Enkelte lokaler i A-fløjen er udelukkende naturligt ventileret. 1906, Oprindelig skole: Til ventilation af SFO-lokalerne er der to anlæg; et anlæg til ventilation af stueetagen er placeret i kælderen: Exhausto VEX 3,5 med krydsvarmeveksler, manuel tænd/sluk, og en cirkulationspumpe til varmefladen mrk. Grundfos UPE 25-40 180. Et andet anlæg til ventilation af 1. og 2. sal er placeret på 2. sal: Exhausto VEX 200 med roterende varmeveksler og cirkulationspumpe til varmefladen mrk. Grundfos Alpha2. Til ventilation af fysiklokalet er der etableret et anlæg mrk. Covent Master, type CM3. Anlægget vurderes at være med varmegenvinding. 1959, Øvrig A-fløj og gymnastiksal: I stueetagen er der et enkelt anlæg monteret mrk. Renovent. På 1. sal er der to decentrale ventilationsanlæg mrk. X-vent, med varmegenvinding. 1969, Fløj B, C og H: Fløjene ventileres af et ældre anlæg mrk. Svenska Fläktfabrikken placeret i kælderen. Anlægget vurderes at være uden varmegenvinding. 1969, Faglokalefløj, musik, kantine og omklædning: I kælderen er etableret et nyere anlæg mrk. NB Ventilation med roterende varmeveksler. I faglokalerne er der punktudsugning ved forureningskilderne. 1977, Hal: Hallen ventileres med et ældre anlæg indbygget som rum i kælderen. Anlægget er med mulighed for recirkulation, men uden varmegenvinding. Cirkulationspumpen til varmefladen er en Grundfos Magna. Forslag 11: Fløj B, C og H: Det anbefales at udskifte det ældre ventilationsanlæg med et nyt ventilationsanlæg med modstrøms- eller rotorveksler samt lavenergimotorer med frekvensomformer. Forslag 21: Hal: Det anbefales ved udskiftning at erstatte det ældre ventilationsanlæg med et nyt ventilationsanlæg med modstrøms- eller rotorveksler samt lavenergimotorer med frekvensomformer. Nye ventilationsanlæg bør være med behovsstyret ventilation, styret af bevægelsesmeldere, luftkvalitetsfølere samt trykfølere. Ved udskiftning til et nyt ventilationsanlæg kan der opnås temperaturvirkningsgrader på op til 85 % samt et elforbrug på maksimum 2,1 kj pr. m³ luft. Varme Køling Bygningen er uden køleanlæg. Varmeanlæg Bygningen er tilsluttet fjernvarmeforsyningen fra kraftvarmeværket der er placeret i kælderen
SIDE 9 AF 14 under aulaen. I enkelte toiletter og i det ene redskabslokale er der el-radiatorer. Forslag 2: Det anbefales at omlægge fra fjernvarme til opvarmning med kondenserende naturgaskedler. Forslag 3: Det anbefales at omlægge fra fjernvarme til opvarmning med kondenserende naturgaskedler. Ejendommen er opdelt i tre bygninger. Der er derfor lavet et forslag for omlægningen for alle tre bygninger. Den samlede investering bliver på kr. 602.500,-. Den samlede besparelse er på kr. 437.265,-. Forslag 5: Det anbefales at omlægge fra fjernvarme til opvarmning med kondenserende naturgaskedler. Varmt vand Forsyningen af varmt brugsvand sker fra flere varmtvandsbeholdere placeret i de forskellige teknikrum. Teknikrum under aula: 1 stk. 100 l varmtvandsbeholder mrk. Vølund. Cirkulationspumpen er en Grundfos UP 32-80 180. Der er uisolerede rør, øvrige rør er gennemsnitligt vurderet isoleret med 20 mm. Teknikrum under kantinen: 2 stk 500 l varmtvandsbeoldere mrk. Vølund. Cirkulationspumpen er en Grundfos UP 20-15. Rør er isoleret med 20-30 mm. Teknikrum under A-fløj: 1 stk. 500 l varmtvandsbeholder mrk. Vølund. Der er to cirkulationspumper mrk. hhv. Smedegaard type OK 50C og Grundfos UP 25-30N. Der er uisolerede rør, øvrige rør er gennemsnitligt vurderet isoleret med 20 mm. Forslag 6: Teknikrum under A-fløj: Det anbefales at udskifte cirkulationspumpen til en frekvensstyret pumpe. Det anbefales at isolere uisolerede varmtvandrør med min. 30 mm rørskåle. Forslag 7: Teknikrum under aula: Det anbefales at udskifte cirkulationspumpen til en frekvensstyret pumpe. Forslag 8: Teknikrum under kantinen: Det anbefales at udskifte cirkulationspumpen til en frekvensstyret pumpe. Fordelingssystem Varmerør til radiatorer er generelt ført i kældere og ingeniørgange som 2-strengssystem og ligger hovedsageligt uden for klimaskærmen. Rørene er gennemsnitligt vurderet, isoleret med 20 mm isolering.
SIDE 10 AF 14 Teknikrum under aula: 6 stk. cirkulationspumper: Grundfos UMC 50-60, UMS 65-60 F06, Magna, UMS 80-60 F16, UPC 50-60 og UPE 50-60. Få uisolerede rør/ventiler i teknikrummet. Teknikrum under kantinen: I alt 7 stk. cirkulationspumper mrk. hhv. Alpha 2, UM 20-20 og 5 stk. UPE 25-40 180. Få uisolerede rør/ventiler i teknikrummet. Teknikrum under A-fløj: 1 stk. cirkulationspumpe mrk. Grundfos UMC 50-60. Der er desuden en cirkulationspumpe mrk. UMS 50-60, som er ude af drift. Flere uisolerede rør og ventiler. Forslag 1: Det anbefales at isolere uisolerede rør i teknikrummene med 60 mm rørskåle. Forslag 17: Teknikrum under A-fløj: Det anbefales ved udskiftning af cirkulationspumperne til varmefordelingssystemet at anvende frekvensstyrede pumper. Forslag 20: Teknikrum under aula og kantine: Det anbefales ved udskiftning af cirkulationspumperne til varmefordelingssystemet at anvende frekvensstyrede pumper. Forslag 24: A-fløj: Det anbefales ved renovering at efterisolere rørene i de uopvarmede kældere og krybekældere med 60 mm rørskåle. Forslag 25: Bygninger fra 1969: Det anbefales ved renovering at efterisolere rørene i de uopvarmede kældere og krybekældere med 60 mm rørskåle. Armaturer Vandarmaturer er forskellige typer. Det anbefales i forbindelse med udskiftning af armaturer at anvende armaturer med lavt forbrug. Automatik Der er monteret termostatventiler på de fleste radiatorer, men flere steder bl.a. på gangarealer er der ingen termostatventiler. Der er monteret styring med udekompensering til regulering af fremløbstemperaturen samt natsænkning på varmeforsyningen. Det anbefales generelt at indstillinger på automatik til cirkulation af varmt brugsvand, varme og ventilation, holdes opdateret så der ikke spildes unødig energi uden for brugstiden. Dette
SIDE 11 AF 14 kan yderligere optimeres ved etablering af en CTS hovedstation, hvor man fra PC kan styre, regulere og overvåge lys, varme og ventilation. Forslag 4: Det anbefales at montere termostater på de radiatorer der mangler. Det nøjagtige antal kendes ikke, men der er her regnet med ca. 10 stk. for at illustrere rentabiliteten. El Belysning Ved belysningen vurderes, at der generelt er anvendt lavenergipærer og ældre lysstofarmaturer med drosselspole og manuel betjening. I C-fløjen, en stor del af h-fløjen og bl.a. biologi og naturlære er der nyere belysningsanlæg med lysstofarmaturer med lavt energiforbrug og lysstyring. Forslag 15: Hal: Selvom armaturerne i hallen ikke længere er med drosselspole, er der stadig belysning med et meget stort elforbrug. Det anbefales derofr ved renovering at udskifte til armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A. Forslag 16: Bygninger fra 1969: Det anbefales ved udskiftning at erstatte eksisterende almindelige glødepærer og armaturer med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 18: A-fløj: Det anbefales ved udskiftning at erstatte eksisterende almindelige glødepærer og armaturer med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Udskiftning af belysningsanlæg er samtidigt en oplagt mulighed for at forbedre det generelle belysningsniveau, som kan være nedsat på grund af slitage/snavs på ældre armaturer. Hårde hvidevarer I forbindelse med anskaffelse af nye elapparater, kan det oplyses, at hårde hvidevarer er EUmærket med hensyn til energiforbrug. Skalaen går fra A++ til G, med A++ som det med det laveste energiforbrug. Elselskabet har en liste over de elapparater der er på markedet, hvor der både oplyses om elforbruget og om eventuelt vandforbrug. Informationen er gratis. Der henvises i øvrigt til www.sparel.dk. Vand Vand Der er installeret toiletter af forskellig type. Det anbefales generelt at udskifte toiletter med højt vandforbrug til toiletter med 2-skyl og lavt vandforbrug. I ældre afløbsinstallationer bør nye toiletter dog have en mindste
SIDE 12 AF 14 skyllemængde på 4,5 liter, for at undgå risiko for funktionsproblemer/tilstopning. Vedvarende energi Solvarme Der er ingen solvarmeanlæg. Etablering af solvarme er ikke optimalt til dette tilfælde, da skolen har lukket det meste af sommeren, hvor en solfanger kan producere mest varme. Skolen vil således kun kunne udnytte solfangernes lavere produktion resten af året, og der vil være en problemstilling omkring behandling af det varme vand der produceres mens skolen er lukket. Varmepumpe Der er ingen varmepumpe. Solceller Der er ingen solceller. Solceller har ligesom solfangere højest effektivitet om sommeren, hvor skolen har lukket, og det vil derfor ikke være muligt at få fuldt udbytte af investeringen. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1906 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 7675 m² Opvarmet areal: 8174 m² Anvendelse ifølge BBR: 420 Undervisning Kommentar til BBR-oplysninger: Der er forskel på det registrerede opvarmede areal og det registrerede beboelses/erhvervs-areal som det fremgår af BBR-ejermeddelelse. Der er kun foretaget en vejledende opmåling til brug for energimærkningen. Det er sælgers/ejers ansvar at sikre at ejendommen er korrekt registreret i BBR-registret. Energipriser
SIDE 13 AF 14 Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 919 kr./mwh Fast afgift på varme: 237764 kr./år El: 1.77 kr./kwh Vand: 35 kr./m³
SIDE 14 AF 14 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Rådhuscentret 41 6500 Vojens Telefon: 74 54 28 15 E-mail: sja@botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: 03-01-2011 Energikonsulent nr.: 250880 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.