Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus på at skabe helhed og sammenhæng mellem skole, hjem og fritid. Disse elementer skal tilsammen bidrage til: At skabe flere sociale fællesskaber med relationer på tværs af køn, alder og interesser At skabe et styrket fokus på det enkelte barns personlig udvikling At skabe øget læring og faglig udvikling At skabe mere tid og rum til fordybelse At skabe større glæde, trivsel og motivation At skabe større tryghed og omsorg At styrke elevinddragelsen At imødekomme forskellige faglige niveauer, interesser, sociale kompetencer og mange måder at lære på, herunder øget mulighed for undervisningsdifferentiering At skabe plads til innovation og kreativitet Øge den fysiske aktivitet At skabe helhed og sammenhæng mellem skole, fritid og hjem At give bedre mulighed for at vælge et aktivt og meningsfuldt fritidsliv Uddybning Børnene skal lære at orientere sig i netværk og indgå i fællesskaber nøjagtigt som i livet udenfor skolen. Alle har brug for at høre til, føle sig velkomne og være en del af et fællesskab, hvor man bliver regnet med og betyder noget for andre. Børn og unge lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskaber og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Det er berigende at møde mennesker, som er anderledes end os selv. Det er herigennem, at man lærer at samarbejde, håndtere konflikter og blive tolerante i verden. Det er afgørende, at man har nogle miljøer, der lærer børn og unge at indgå i forskelligartede fællesskaber, hvor de tager ansvar og drager omsorg for hinanden. Ved at deltage i fællesskaberne får barnet og den unge det bedste fundament for trivsel, udvikling og læring Når man arbejder målrettet med at etablere fællesskaber er det centralt, at man
fokuserer på muligheder og potentialer i stedet for begrænsninger og forbehold. Med afsæt i et anerkendende perspektiv får medarbejderne øje på børn og unges ressourcer, og hjælper dem til succesoplevelser, hvor de oplever at deres bidrag til fællesskabet bliver værdsat. Når pædagogikken tilrettelægges med afsæt i børn og unges forskellige behov og individuelle forudsætninger, kan flere inkluderes i et fællesskab ikke mindst børn og unge i udsatte positioner. Ønsket om inklusion er funderet i en forestilling om, at inklusion af børn med særlige behov eller udfordringer kan bidrage dels til børnenes faglige udvikling dels til barnets egen oplevelse af ligeværd og delagtighed. Inklusion kan ligeledes bidrage til de øvrige børns udvikling og læring om, at ikke alle mennesker er ens eller har lige vilkår. Ud fra denne forståelse er det hensigten, at skolen fungerer som et minisamfund, hvor eleverne møder samfundets reelle diversitet og lærer at håndtere den. Inklusion styrker alle børns læring og udvikling. Både elever med særlige behov og de øvrige elever i klassen kan få højere karakterer og en bedre udvikling, når elever med særlige behov inkluderes i den almindelige undervisning. Det er konklusionen på en kortlægning af en række undersøgelser om inklusion. Det er blevet bekræftet, at inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning støtter alle børns læring og udvikling. (Pressemeddelelse fra Dansk Clearinghouse 7/9-2012) I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag, og om hvordan fagpersoner i gensidig respekt for hinandens forskellige fagligheder/kompetencer, retter opmærksomheden mod den fælles opgave, og hver i sær forpligter sig på handling. Der vil i den anderledes måde at tilrettelægge skoledagen på, være mulighed for at der kan være flere voksne tilstede hos en gruppe børn. Når man som fagpersoner samarbejder målrettet og trækker på alle aktørers resurser og ansvar, kan man opnå meget mere. Samarbejdet mellem f.eks. lærer og pædagoger kan bidrage til at skabe et mere nuanceret og helhedsorienteret billede af det enkelte barn. Børnene vil i Den Sammenhængende Skoledag få mere tid til fysisk aktivitet og bevægelse. Ud over at fremme børnenes sundhed og fysiske udvikling vil det understøtte indlæringen og bidrage til større koncentration i skoledagen. Samarbejdet med idrætsforeninger og andre frivillige foreninger skal styrkes, særligt med henblik på at tilgodese børn og unge, som ikke umiddelbart i dag føler sig tiltrukket af de organiserede idræts og kulturtilbud. Der skal tages konkrete initiativer til at modvirke at børn og unge er og ikke mindst forbliver ensomme og uden netværk. Forældre samt professionelle og frivillige engagerede voksne skal samarbejde om at modvirke børn og unges ensomhed og manglende tilknytning
til det fælles. Jf. Børn- og Ungepolitikken for Odense Kommune Sammen på spring skal foreninger, frivillige og øvrige lokale aktører inddrages så de er med til at skabe en mangfoldig vifte af tilbud, hvor alle børn og unge har mulighed for et aktivt og meningsfuldt fritidsliv. Skolesundhedsprofiler Odense Kommune 2011 En statistisk analyse på baggrund af besvarelserne i skolesundhedsprofilerne 2011 bekræfter, at der er en sammenhæng mellem glæden ved skolegang, trygge og nære relationer og spændende og motiverende læringsmiljøer. Ser man på spørgsmålet om hvorvidt eleverne finder undervisningen spændende og sammenhængen med glæden ved skolegangen, så er der også her en stærk sammenhæng, som det også er tilfældet ift. de elever, der udtrykker lyst til at lære. De samme elever giver i højere grad udtryk for glæde ved skolegangen end andre. Evaluering af Det brede læringsbånd 2012, Odense Kommune Evalueringen fra DBL viser, at når skoledagen bliver forlænget, vil der være mere tid og ro til at komme omkring det samme stof, som beskrives i Fælles Mål og faghæfterne - og der vil ligeledes være mere tid til at eksperimentere og have en mere praktisk tilgang til arbejdet. Evalueringen af DBL viser endvidere, at et formaliseret samarbejde mellem lærere og pædagoger har givet nye og fleksible muligheder for undervisningens indhold og organisering samt mere tid til den enkelte elev. Eksempelvis med fokus på mange måder at lære på og holddeling, hvor der bliver taget afsæt i den enkelte elev og dennes behov sammenholdt med de faglige og pædagogiske mål. Den anderledes organisering giver mulighed for øget fokus på særlige indsatsområder, - f.eks. læseundervisning ved den evidensbaserede metode Reading Recovery. Flere af DBL projektskolerne har haft en særlig opmærksomhed ift. læsning med meget positive resultater. DBL har givet øget mulighed for medinddragelse af den enkelte elev, så eleverne er blevet mere aktive ift. egne læreprocesser og herigennem blevet bedre til at udnytte egne kompetencer. DBL har givet bedre mulighed for en større variation af undervisningsmetoder og læringsformer med inddragelse af praktiskmusiske aktiviteter. Herved er motivationen øget til gavn for alle børn. Forudsætningerne for at inkludere flere elever med særlige behov er forbedret pga. at kombinationen af lærer-pædagogfagligheden bidrager til identifikation og handling i relation til elever med særlige behov. Evaluering af forsøg med skolestart. Rapport 2012 Skolestartsrapporten fra 2012 viser, at pædagogernes deltagelse i undervisningen giver mere ro i undervisningen og færre konflikter. Ligeledes giver samarbejdet mellem lærere og pædagoger en større mulighed for at undervisningsdifferentiere og forbedre læringsmiljøet. Tilknytningen af en fast pædagog til klassen øger elevernes
generelle tryghed og forudsætningerne for læring forbedres. Pædagogernes deltagelse bidrager til at styrke elevernes sociale og personlige kompetencer, hvilket kommer til udtryk i bedre konflikthåndtering og positive relationer eleverne imellem. Evaluering af heldagsskoler. Rapport 2012 Udvidet undervisningstid har betydning for elevernes faglige udvikling når den udvidede tid bruges på temaer, projekter, udflugter og ud af huset aktiviteter. Ligeledes har den udvidede undervisningstid betydning for elevernes sociale kompetencer og relationer fx i forhold til samarbejde og konflikthåndtering. Lærere og pædagogers deltagelse i samme efteruddannelse samt et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger om undervisningens tilrettelæggelse viser sig at have en effekt i forhold til elevernes faglige resultater. Fysisk aktivitet og læring. Rapport fra Kunststyrrelsen 2011 Forskningen viser, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. Fysisk aktivitet har en række positive effekter på børn og unges kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling. Fysisk aktivitet: Forbedrer elevernes kognition ift. problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed og kan derfor være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Øger dannelsen af stoffer der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring Integreret i undervisningen ud over idrætsundervisningen har vist sig at fremme læringen og graden af mobning reduceres i takt med, at man bevæger sig i skolen Påvirker hvordan elevernes opfører sig i klasserummet, deres intelligenskvotient samt almene skolepræstationer. Ligeledes har fysisk aktivitet indflydelse på hjernens udøvende formåen. Altruisme i folkeskolen. Christina Luthi MALP 2011 Rapporten vedr. altruisme i folkeskolen viser, at aldersintegrerede klasser øger elevernes trivsel og læring. Hovedparten af eleverne oplever, at de modtager og giver hjælp til andre. Fx oplever størstedelen af eleverne, at de kan få hjælp i timerne, hvis opgaverne er svære, og de kan få hjælp, hvis de kommer til skade eller bliver drillet i frikvarteret. Samtidig er der en tendens til, at eleverne i den aldersintegrerede
indskoling i højere grad kan lide at hjælpe deres kammerater og oplever en højere grad af tryghed, trivsel og læring, end eleverne i den aldersopdelte indskoling. I den aldersintegrerede indskoling indgår de ældste indskolingselever ofte som rollemodeller, der beskytter socialt og guider fagligt dette har en tryghedsskabende effekt, der kan fremme trivsel, samtidig med, at det kan øge fagligheden hos de elever der hjælpes. Fritidsliv i børnehøjde, Det nationale forskningscenter for velfærd 2008 Analysen om børnenes fritidsliv viser, at børn der beretter om have aktiviteter de holder af i deres fritid og om nære venskaber med jævnaldrende børn, også er de børn, som beretter om at være godt integreret i deres skole, i deres familie og i nærmiljøet. Omvendt er de børn, der fortæller om at opleve kedsomhed til daglig og savne nære venner, også er de børn, som beretter om at mangle gå-på mod, at være trætte og have problemer i hjemmet/eller i skolen, f.eks. i form af konflikter med forældre eller med andre børn og lærere.