Generel kravspecifikation El-installation Udarbejdet af: kimn Afdeling: Projekt Vand og Afløb Version: 2.9 16. januar 2015 Side 1/18
Indhold Indhold... 2 1 Formål... 4 2 Installation... 5 2.1 Arbejdets udførelse... 5 2.2 Myndigheder... 6 2.3 Huller og udsparinger... 6 2.4 Installationsform... 6 2.5 Udførelse... 6 2.6 Fasefølge og fordeling... 6 2.7 Placering... 6 2.8 Materialevalg og overfladebehandling... 7 2.9 Forgreningsmateriel... 7 2.10 Forskruninger... 7 2.11 Afbrydermateriel... 7 2.12 Sikkerhedsafbryder... 8 2.13 Nødstop... 8 2.14 Indgreb op installationer i drift... 8 2.15 Oprydning og rengøring... 8 2.16 Bygning... 8 2.16.1 Synlig installation... 8 2.16.2 Skjulte installationer... 8 2.16.3 Tilslutning af brugsgenstande... 9 2.16.4 Servicestikkontakter... 9 2.16.5 Belysning... 9 2.17 Proces... 10 2.17.1 Instrumentering... 10 3 Opbygning og komponenter... 11 3.1 Love og bekendtgørelser... 11 3.2 Standarder... 11 3.3 Udførelse... 11 3.4 Materialer... 11 3.5 Fundamentsjord... 11 3.6 Potentialudligning... 11 3.7 Huller og gennemføringer... 12 3.8 Kabelføringsveje... 12 3.9 Føringsveje... 13 Dimensioneringsgrundlag... 13 3.10 Kabelgrupperinger... 13 3.11 Gennemføringer... 13 3.12 Kabler... 14 3.12.1 Kraft og elektronik... 14 3.12.2 Signalkabler... 14 3.12.3 Lysledere... 14 3.12.4 Kommunikationskabler for Profibus... 15 3.12.5 Kommunikationskabler for Ethernet... 15 3.13 Skilte og opmærkning... 15 3.14 Skabe, tavler, kasser og dåser... 15 3.15 Komponentliste... 15 4 Elinstallationsfirmaets ydelser... 16 4.1 Projektering... 16 4.2 Installering... 16 4.3 Test... 16 4.4 Idriftsættelse... 17 Side 2/18
4.5 Termofotografering... 17 4.6 Aflevering... 17 4.7 Support ved HOFORs koldtest af anlæg... 17 4.8 Support ved HOFORs idriftsættelse af anlæg... 17 5 Dokumentation... 18 5.1 Komponent TAG-numre (referencebetegnelser)... 18 5.2 Kvalitetsdokumentation (QHSE)... 18 Side 3/18
1 Formål Formålet med denne generelle kravspecifikation er at standardisere el-installation i HOFOR Vand. HOFOR vand forkortes efterfølgende til HOFOR. Dokumentet benyttes i forbindelse med specifikation, udbud og indkøb af el-installation. Kravspecifikationen er målrettet til el-installatører. Kravspecifikationen suppleres af den projektspecifikke kravspecifikation (afsnit SAB = Særlige ArbejdsBeskrivelser i udbud). Her er projektspecifikke installationsforhold angivet samt eventuelle afvigelser fra nærværende generelle kravspecifikation. De angivne krav skal som minimum opfyldes. Side 4/18
2 Installation Arbejdet omfatter: Levering af alle kabler og montage materiel Demontering af evt. eksisterende elinstallationer. El-arbejdet, stærkstrøm, svagstrøm, føringsveje, hovedledning, tavler, belysningsanlæg, huller, gennemføringer, hoved- og udligningsforbindelser, gravearbejde for kabler. Installation af instrumenter. Levering og montage af alle skilte og opmærkninger i anlægget. Uden for entreprisen er levering af tavler, el-actuatorer for ventiler, pumper, affugter, sumppumpe, vakuumpumpe, tryktransmittere, vakuumtransmittere og niveautransmittere, hvis ikke dette er beskrevet i den Projektspecifik kravspecifikation El-installation SAB ver 2.1 eller i den Projektspecifik kravspecifikation El-tavler SAB ver 2.1. Installation af adgangskontrol ADK er beskrevet i andet bilag. For elektrisk materiel på maskiner skal Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 204-1(EN 60204-1) og kapitel 63 følges. 2.1 Arbejdets udførelse El-leverandøren skal være autoriseret af det stedlige forsyningsselskab, eller må skaffe sig en sådan autorisation, inden arbejdet påbegyndes. Arbejdet skal udføres af faglærte. Der kan dog anvendes lærlinge og ufaglærte som medhjælpere ved udførelse af arbejder, såfremt disse er under opsyn af faglærte. Alle arbejder skal være håndværksmæssigt vel udført på bedst tænkelig måde. Leverandøren eller dennes repræsentant skal føre et indgående og sagkyndigt mestertilsyn. Håndtering og montering af materiel skal ske med faglig omhu og følge fabrikantens/leverandørens forskrifter. Leverandøren skal påregne, at der arbejder andre leverandører i byggepladsområdet og andre steder, og skal tage fornødent hensyn hertil. Montagen skal påregnes at skulle udføres under de pladsforhold m.m., der enten er vist på medfølgende tegninger, og/eller som er beskrevet i medfølgende beskrivelser, og/eller som konstateret ved besigtigelse og/eller som fremkommet i forbindelse med detailprojektering (funktionsudbud). Side 5/18
2.2 Myndigheder Leverandøren skal foretage alle for installationernes godkendelse og tilslutning til forsyningsnettet nødvendige anmeldelser samt vederlagsfrit deltage i prøver m.m. i den forbindelse. 2.3 Huller og udsparinger Alle gennemføringer, der er nødvendige for entreprisen, skal påregnes boret på stedet og være indeholdt i leverancen. Huller i bygnings- og maskinkonstruktioner må kun bores efter aftale med tilsynet. Hvor ledningsgennemføring og opføring kræver, at der etableres spor i beton, skal dette udføres ved skæring. Inden skæring skal princip aftales med tilsynet. 2.4 Installationsform Placeringen af monteringsmateriel på tegninger er kun retningsgivende. Der skal inden opstart af installationsarbejdet, indhentes godkendelse for den af leverandøren foreslåede installationsform og -metode. 2.5 Udførelse Alle ledninger og montagegenstande anbringes således, at de kan udskiftes uden beskadigelser af bygningsdele. Enhver montagegenstand (eller dennes underlag) fastgøres med mindst 2 skruer eller svarende hertil. 2.6 Fasefølge og fordeling I installationer med flerfasede stikkontakter, drages omsorg for, at fasefølgen er ens og den samme som ved fast tilsluttede motorer. Og at den svarer til den fasefølge, som er gældende på eksisterende anlæg. Hvor der ikke på tegninger er vist fasefordeling på montagegenstandene, skal leverandøren fordele belastningerne ligeligt på alle faser. 2.7 Placering Nøjagtig placering (målsætning) af afbrydere, armaturer m.m. vil fremgå af eventuelle rumtegninger. Såfremt rumtegninger ikke er udarbejdet, fastlægges placering i samarbejde med tilsynet. Al opmåling skal godkendes af tilsynet før montage. Placering af afbrydere og stikkontakter ved døre er vejledende. El-leverandøren skal sikre sig hos tilsynet, at døren ikke er vendt i forhold til det viste. Side 6/18
2.8 Materialevalg og overfladebehandling Alle bøjler, skruer, bæringer, beslag, bakker, standere m.m. skal være varmtgalvaniserede, klasse A DS/ISO 1461, efter fremstilling og bearbejdning. For så vidt der bruges aluminiumsbeslag eller bæringer, skal det være søvandsbestandigt type, kvalitet minimum AlMgSi 0,5, og der skal drages omsorg for korrekt galvanisk adskillelse mellem aluminium og alle andre materialer. For så vidt småmateriel som fx skruer ikke kan leveres galvaniseret som foreskrevet, skal de være i rustfrit stål, eller andet materiale som giver en tilsvarende korrosionsbeskyttelse. For bæringer og beslag af rustfrit stål gælder, at de ikke må være overfladebehandlet. 2.9 Forgreningsmateriel I Installationsdåser skal tilslutninger udføres med forskruninger. Til montering hører også levering og montering af alle nødvendige indlæg og samlemuffer i dåser og forgreningsmateriel samt kabelforskruninger til alt materiel. Forskruninger monteres, hvis andet ikke er aftalt med tilsynet, altid nedad. Alle dåser, der ikke monteres med armaturudløbsroset, skal have blinddæksel. Mærkninger af evt. klemmer skal være tydelig og klar. 2.10 Forskruninger Forskruninger skal være af messing/polyamid, neopren pakning, klemlameller (indvendig trækaflastning), IP 68. Undtagelse er forskruninger i borerørsflange, hvor rustfri stål forskruninger, IP68 skal anvendes. I EMC-installationer, hvor frekvensomformere, sikkerheds- og arbejdsafbrydere og motorer indgår skal der bruges EMC forskruninger i messing. Undtagelse er forskruninger i borerørsflange, som ikke skal være EMC. Der skal anvendes MM-forskruninger med millimetergevind. 2.11 Afbrydermateriel Hvis ikke andet er krævet, skal afbryder og stikkontakter udføres med IP44 materiel, dog kan der i kontorlignende miljøer (som mandskabsbygninger m.v.) anvendes IP20 materielt. Side 7/18
2.12 Sikkerhedsafbryder Hvor intet andet er nævnt tilsluttes motorer altid via sikkerhedsafbryder med hjælpekontakt. Aflåselig med min. 1 stk. hængelås. Sikkerhedsafbryderen skal kunne afbryde belastningsstrømmen. Ved frekvensomformer skal der anvendes EMC sikkerhedsafbryder. 2.13 Nødstop Nødstopafbrydere med 45 mm paddetryk, manuel retur v/træk eller vrid og min. 4 brydekontaktblokke. Der skal min. være 3 mm mellem kontaktsæt, som skal være tvangsbrydende. Der skal være "krave" på nødstoppet således en utilsigtet udkobling undgås. I øvrigt opbygges nødstopafbrydere som angivet af Arbejdstilsynet, jf. AT-anvisning - 2.2.0.1. 2.14 Indgreb op installationer i drift Indgreb på i drift værende installationer må aldrig foretages uden forudgående aftale med tilsynet. 2.15 Oprydning og rengøring Affald fra egen leverance og fra udstyr som levers af bygherren til brug i installationen skal løbende fjernes fra byggepladsen, således at byggepladsen fremstår rimeligt ryddeligt. Alle leverede installationer skal leveres rengjorte. Inden aflevering skal eventuelt byggestøv, ledningsaffald, afklip fra kabelbindere mv. fjernes fra tavler, montagegenstande, kabelføringsveje og andet el-udstyr leveret af leverandøren. Der skal om nødvendig foretages en støvsugning af materielt og det både ud- og indvendigt. 2.16 Bygning Bygningstavler forsyner belysning, servicestikkontakter, varme, affugter, ventilation og adgangskontrol ADK mv. Alle elinstallationer skal udføres som synlig installation, medmindre der i de særlige arbejdsbeskrivelser er stillet krav om skjulte installationer. 2.16.1 Synlig installation Alle elinstallationer skal udføres som synlig installation, medmindre der i de særlige arbejdsbeskrivelser er stillet krav om skjulte installationer. 2.16.2 Skjulte installationer Rørlægningen skal foretages således, at itrækning af ledninger normalt kan foregå uden brug af indlagt træktråd. Skulle leverandøren mene det nødvendigt, kan der dog anvendes træktråd og trækdåser på lange træk. Dette skal i så fald medregnes i tilbuddet. Side 8/18
Rørlægning skal generelt foretages inden for den varme side af isoleringen. Installation i loft, hvor dette er beskrevet eller vist på tegning, menes inkl. alt befæstigelsesmateriel. Bøjler, søm, skruer samt evt. trempler (rørdåse i loft) m.v. skal medregnes). Installationer i vægge, hvor dette er beskrevet eller vist på tegning, menes inkl. evt. boring af huller i bygningsdele. Befæstelse af enhver art (evt. trempler). Leverandøren skal overalt medregne eventuelt beslag for bæring af dåser m.m. Hvor installation og dåser sidder i "blank mur" skal anvendes blankmurdåser for afbrydere. Blankmurdåser fastgøres med murbindere og placeres plant med mur. Hvor tre eller flere afbrydere skal placeres sammen, sættes de parvis over hinanden, idet eventuelle tomme dåser afblændes med låg. Der skal anvendes samleskinne. 2.16.3 Tilslutning af brugsgenstande Det bemærkes, at leverandørens monteringsydelser også omfatter tilslutning af motorer, igangsætningsapparater, el-termiske apparater og andre brugsgenstande. Tilslutning udføres med Neopren / HypalonkappeledningHO7 RN-F eller rund almindelig plastkappe ledning HO5 VV-F til indendørs brug. Frekvensomformer styrede motorer skal monteres med skærmet tilledning. Tilledninger skal aflastes for træk, og for pumper i brønde skal kabler tillige ophænges med overlængden oprullet. Overlængden må ikke klippes af uden tilsynets godkendelse. 2.16.4 Servicestikkontakter Stikkontakter til service skal etableres i rimeligt omfang. Der skelnes mellem en 13 A og en 32 A station. Antal og placering beskrives i udbud. Fælles HPFI for: 32 A overstrømsbeskyttelse, 1 stk. 32 A CEE 3P+N+PE 13 A overstrømsbeskyttelse 1 stk. 16 A CEE 3P+N+PE 1 stk. 16 A CEE P+N+PE 1 stk. 13 A Opus stikkontakt. 2.16.5 Belysning Lysgrupper må kun anvendes til lys. Lys ved tavle må ikke have fælles beskyttelse med lys i våde rum, procesrum eller i det fri. Belysning i bygninger skal være forsynet fra mindst 2 lysgrupper. Evt. nødbelysning skal installeres, hvis det er nødvendigt for sikkerheden. Side 9/18
2.17 Proces Maskintavlen forsyner procesudstyr, som pumper, motorventiler og 1- og 3-faset-udstyr. PLC-tavlen forsyner instrumenter i processen. PLC en styrer processen automatisk. 2.17.1 Instrumentering Instrumenter strømforsynes fra PLC-tavlen med 230 V AC og 24 V DC. Instrumenter som kommunikerer via Profibus DP skal installeres med skærmet Siemens Profibus kabel. Kablet skal afsluttes i hver ende med et Siemens Profibus stik med endemodstand. Side 10/18
3 Opbygning og komponenter 3.1 Love og bekendtgørelser Alle elinstallationerne skal være i overensstemmelse med Dansk lov og Stærkstrømsbekendtgørelsen. EMC-direktiverne skal overholdes. 3.2 Standarder Alle elinstallationer skal være i overensstemmelse med Dansk Standard. IEC 60364-5-54:2002; (Kapitel 54 i Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 6). 3.3 Udførelse Tavler, softstartere, frekvensomformere m.m. skal anbringes uden for områder, hvor der er risiko for at de kan blive oversvømmede. Der skal etableres flugtvejsbelysning, så personale kan finde ud i tilfælde af spændingsbortfald på forsyningsnettet. Belysningen skal tændes ved tryk på en knap og med bevægelsessensor i rummene. I tavlerum betjenes belysningen med afbryder på væg ved dør. Lysarmaturer skal anbringes så det er let at udskifte udbrændte lamper, evt. vha. en kort stige. Al elinstallation skal være udført håndværksmæssigt korrekt. Lysstyringen får tændings- og sluk-signal fra HOFOR s ADK-system, undtaget er lysstyring i tavlerum, hvor lyset afbrydes på vægafbryder. 3.4 Materialer Alle til leverancen og installationerne anvendte materialer skal være nye, 1. klasses fejlfrie handelsvarer af kendt og anerkendt fabrikat. Der skal leveres materiel som er velegnet til at løse den beskrevne opgave, og som mindst opfylder udbudsmaterialets minimumskrav. Der skal leveres materiel med korrosionsbeskyttelse, så det kan modstå de korrosionsangreb, som det kan blive udsat for på monteringsstedet. Der kan andetsteds i udbudsmaterialet være stillet minimumskrav til korrosionsbeskyttelse. 3.5 Fundamentsjord Fundamentsjord er medtaget under bygge- og anlægsarbejder, og føres til jordingssystemet. 3.6 Potentialudligning Der etableres potentialudligning både af hensyn til beskyttelse mod indirekte berøring og beskyttelse mod spredning af elektrisk støj. Ved at anvende TN-S med ovenfor nævnte opdeling af PEN til N- og PE-ledere sikres at PE-ledere kun fører strøm i fejlsituationer, hvorved der sikres mod små potentialforskelle i PE systemet, der kan drive strømme gennem kabelskærme. Beskyttelse mod elektrisk støj udføres. Når kabler/ledninger fører serielle data ved at føringsveje er elektrisk sammenhængende i hele kablets længde og føringsvejene er tilsluttet kapsling eller jord i begge ender opnås støjbeskyttelsen ved at arealet mellem signalleder og jordplan (kabelstige) bliver så lille som mulig, helst kun isoleringens tykkelse. Der skal holdes stor afstand til ledere, der kan afgive meget støj. Side 11/18
Fremmede ledende dele skal potentialudlignes. Alle kabelstiger/bakker, el-udstyr og strømførende metalkonstruktioner skal udligningsforbindes i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen. 3.7 Huller og gennemføringer Gennemføringer ind og ud af tørre rum skal være vandtætte og brandtætte. 3.8 Kabelføringsveje Sikkerhedsstyrelsen kræver at bygnings- og maskininstallation holdes adskilt svarende til en IP20 kapsling. I tavler, der både indeholder bygnings- og maskininstallation, skal der derfor være en IP20 afdækning mellem de 2 typer. Kabelfelter i tavle defineres som en del af maskininstallationen, fordi bygningsinstallation gerne må findes i eller på en maskine mens maskininstallation ikke må anbringes sammen med bygningsinstallation. El-rådet kræver, at bygnings- og maskininstallation holdes adskilt svarende til en IP20 kapsling. I føringsveje, herunder kabelfelter i tavle, skal de 2 installationstyper blot være tydeligt adskilt f.eks. sammenholdt hver for sig. Tilsvarende gælder for 2 forskellige maskiner, som ikke må have fælles føringsvej f.eks. pumpestationsmaskinen og et ventilationsanlæg (ventilationsmaskine). Kabler til maskiner og bygningsinstallationer må godt trækkes i samme rør, hvis der er så god plads at kablerne kan udskiftes enkeltvis. Svagstrømsinstallation skal holdes adskilt fra stærkstrømsinstallation. Svagstrømskabler skal oplægges så de i deres fulde længde ligger op ad et referenceplan dvs. elektrisk ledende materiale, der er jordforbundet i begge ender. I trækrør af plast etableres en PEleder mellem referenceplanerne. Alternativt oplægges kablerne min. 300 mm fra stærkstrømskabler. Dimensionering af kabelstiger/bakker og alt tilbehør som f.eks. svejsning, maling, konsoller, bolte og møtrikker etc. er elinstallationsfirmaets opgave. Kabelstiger/bakker og kabelrør understøttes og fastgøres i nødvendigt omfang. Belægningsgraden af kabelveje, underfordelere, skab og kasser må ikke overstige 75 %. Alle kabler oplægges pænt i lige bundter, vandret med strips og lodret med galvaniserede bøjler. Alle kabler i installationen føres på kabelstiger, kabelbakker eller i rør. Fra samlekassen, dåse eller lignende det sidste stykke (0-1,5 meter) frem til komponent (instrument, forbruger mv.) kan et fleksibelt kabel hænge frit. Ved enhver drejning, bøjning, T-stykke m.v. skal der anvendes de til kabelstigesystemet relevante formstykker. Der må ikke, medmindre det aftales med tilsynet, "specialtilskæres" pasningsstykker. Kabelstiger/bakker og kabelrør understøttes og fastgøres i nødvendigt omfang. Føringsveje føres ikke igennem bygningsdelene, men afsluttes 50 mm fra bygningsgennemføringerne. Kabelbøjlerne placeres med ens afstand fra rørenderne og med symmetrisk og ligeligt fordelte kabelbøjler på rørstrækninger, så alle føringsveje får et ensartet udseende. Stålrør afkortes vinkelret og afsluttes med ens afstand til bygningsdele og komponenter så installationerne får et ensartet udseende. Hvor kabler føres over kabelbakkens kant eller lignende, skal de beskyttes. Kabelstiger eller kabelbakker må ikke føres gennem vægge eller etageadskillelser Føringsveje (vandret opsatte) skal oplægges med så stor afstand til væg, at kabler kan føres over bagkant til nedføring. Installationskanaler og installationsrør skal være bly- og halogenfri. Side 12/18
3.9 Føringsveje Dimensioneringsgrundlag Føringsvejen skal dimensioneres så belægningsgrad ikke overstiger 75%. Dog tillades det at kablerne installeres i 2 lag. Føringsvejen kan udføres i kabelstiger, kabelbakker eller i stålrør. De på tegningerne eventuelt viste føringsveje er kun vejledende og ikke det komplette omfang af ydelsen. Det er leverandørens ansvar, at føringsvejene er dimensioneres korrekt. Ved planlægning af placering samt montage af føringsveje med tilhørende bæringer skal der tages hensyn til andre entreprisers føringsveje, rør, kanaler og lignende. Det skal bemærkes, at andre entreprenører skal levere og montere føringsveje, som skal placeres i samme trace. Nøjagtig placering af nærværende entreprenørs føringsveje skal derfor aftales med byggeledelsen. Alle kabler oplægges pænt i lige bundter, og fastgøres med strips. Fra samlekassen, dåse eller lignende det sidste stykke (0-1,5 meter) frem til komponent (instrument, forbruger mv.) kan et fleksibelt kabel hænge frit. 3.10 Kabelgrupperinger Hvor det er muligt, skal det indskærpes, at føringsvejen kun må indeholde kabel af en type, som følger: 1. Bygningsinstallation: Stik- og hovedledninger samt stærkstrømskabler for bygningsinstallation. 2. ADK installation samt datakommunikation (EDB). 3. Maskininstallation: Stærkstrømskabler. 4. Maskininstallation: Svagstrømskabler samt kommunikationskabler. Alle føringsveje for mere end en kabelgruppe skal være med skillestykke af rimelig bredde. Hvor det er muligt ønskes bygningsinstallationen fremført i egen føringsvej. 3.11 Gennemføringer Alle gennemføringer fra terræn til bygninger tætnes effektivt mod fugtindtrængning. Dette skal gøres med et modulopbygget kabeltætningssystem. I tilbuddet skal være indeholdt levering og montering af ovennævnte incl. presplader, pakstykker, udfyldningsstykker, smøremiddel og tætningsbånd m.m. Alle væg- og etagegennemføringer skal lukkes helt "lugt-, luft- og brandtæt". Side 13/18
Kabelgennemføringer fra et rum til et andet, skal tætnes med et materiale, der opfylder bygningsmyndighedernes krav til den aktuelle bygningsdel. Kabel gennemføringer skal lukkes med et MK-godkendt produkt, udført af et autoriseret firma. Leverandøren skal efter udførelsen levere et godkendt certifikat for arbejdet. 3.12 Kabler Kabelskærme skal tilsluttes referenceplanet umiddelbart ved deres indføring i tavle vha. bøjler. Ingen lange kabelskærme, der spreder støj. Ledersystemer med forskellige energiniveauer skal holdes adskilt, f.eks. 230 V AC. og 24 V DC. Kabler i jord eller under jordoverfladen og rum med åbne vandflader er klassificerede som zone 2 jfr. AD notat af 29.03.90 og kabler skal være beskyttet mod gnaverangreb. Kabler i jord og igennem bygningsdele og konstruktioner skal installeres i trækrør med en træktråd efterladt efter endt installation. Der skal anvendes bly- og halogenfri kabler ( fx som NKT type NOIK eller NOSK, skærmet). Alle kabler, der installeres skal vælges ud fra anvendelsen og installationssted, samt opfylde lovens krav. 3.12.1 Kraft og elektronik Kabler til og fra effektelektronikenheder (f.eks. frekvensomformere og softstartere) skal være skærmede og oplagt med henblik på størst mulig opnåelse af EMC. Kraftkabler og signalkabler skal være oplagt med en minimum adskillelse på 300 mm. 3.12.2 Signalkabler Alle signalkabler skal være skærmede. Kablernes skærme (elektronikjord) skal tilsluttes i tavlerne med bøjle. Kablernes skærme (elektronikjord) skal samles i dåser/kasser evt. på isoleret kobberskinne eller bundplade. Kablets skærm (elektronikjord) skal ikke forbindes ved f.eks. instrumenter etc. ude i anlægget. 3.12.3 Lysledere Lysledere skal være af typen glas, og det omgivne materiale skal også være glas. Optisk fiberkabel skal være af typen Multimode 50/125 µm kategori OM1. Optisk fiberkabel af typen glas skal være gnaverbeskyttet og for udendørs-installation. Lyslederkabler skal afsluttes indeni en dertil egnet fiberpatchbox i en ST/ST-adapter i materiale af messing. Alle lysledere (også de ubenyttede) skal monteres med konnektorer af type ST og i materialet messing. Ved redundant optisk ringforbindelse benyttes evt. splidsning (aftales før installering påbegyndes) eller konnektering i mellemliggende patchbox es af gennemgående lysledere. Skriftlig testrapport (OTDR måling og Dæmpningsmålinger) for alle lysledere skal afleveres til HOFOR ved aflevering af installationen. Alle lysledere skal mærkes med referencebetegnelser/ledernummer. Side 14/18
Projektering og beregning af lysleder- og modul-installation skal udføres og forelægges HOFOR til godkendelse før installering påbegyndes. For optisk Profibus kommunikation (hastighed:1,5 Mbit/s) benyttes Siemens OLM G12 type 6GK1503-3CB00. For optisk Ethernet kommunikation (100 Mbit/s, Full duplex) benyttes Siemens Optisk Ethernet switch X104-2 4TP/2FO modul af typen 6GK5104-2BB00-2AA3, nyeste udgave. 3.12.4 Kommunikationskabler for Profibus Kommunikationskabler for Profibus skal afsluttes i stik, Siemens type 6ES7972-0BB50-0XA0 med endemodstand i PLC og for øvrigt udstyr afsluttes i stik, Siemens type 6ES7972-0????-0XA0 med endemodstand. 3.12.5 Kommunikationskabler for Ethernet Kommunikationskabler for Ethernet skal afsluttes i stik. Kabler skal være Category 5 (har 4 snoede ledningspar). Anvendes til 100 Mbit Fast Ethernet. 3.13 Skilte og opmærkning Alle kabler nummereres i hver ende iht. HOFOR s referencebetegnelsessystem. Type af skilte (plastik) skal være vejr- og uv-bestandig. Størrelse af skilte på tavler skal være 200x80 mm. Skriftfarve på skilt skal være sort og skiltebaggrundsfarven grå. Skilte fastgøres på tavler og på komponenter med wire. Mærkning af alle komponenter i anlægget iht. HOFOR s referencebetegnelsessystem. Beskrivende tekst og referencebetegnelse angives på skilte. 3.14 Skabe, tavler, kasser og dåser Alle kapslinger (skabe, tavler, kasser og dåser) skal leveres i kapslingsklasse IP54 med mindre andet er aftalt. Fastgørelse af materiel må ikke udføres med dobbeltklæbende tape, lim eller lign. Alt materiel skal fastgøres med skruer, bolte, nitter, strips og lign. Dog kan skilte fastgøres med tape, hvor anden fastgørelse ikke er mulig. 3.15 Komponentliste Af HOFOR s komponentliste, SAB en og krav specifikationer vil det fremgå, hvilke komponenter, som el-installationsfirmaet skal levere. Side 15/18
4 Elinstallationsfirmaets ydelser 4.1 Projektering Elinstallationsfirmaet skal projektere og dimensionere alle kabler og det leveret udstyr, herunder udføre spændingsfalds-, selektivitets- og overstrøm/kortslutningsberegninger for anlægget inklusiv stikledning og forbrugere strømforsynet til/fra tavlerne. Overensstemmelseserklæringer for el-installation skal skriftlig overdrages til HOFOR inden kold testen. Kablerne skal dimensioneres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 204-1, 2. udgave. Projekteringsdokumentation skal overdrages til HOFOR ved aflevering efter endt installation. 4.2 Installering Før installering påbegyndes skal elinstallationsfirmaet sammen med HOFOR gennemgå: praktiske forhold på arbejdsstedet materialer og komponenter påtænkt anvendt til installationen særlige installationsforhold på stedet, fx føringsveje, anvendte kabeltyper og komponenter Som afslutning på installeringen skal elinstallationsfirmaet udføre visuel kontrol af el-installationen, herunder indstilling af beskyttelsesudstyr, sikringsstørrelser m.v. 4.3 Test Elinstallationsfirmaet skal udføre nødvendige og lovgivningsmæssige tests og målinger i installationen, herunder: Beskyttelseslederes samt hovedudligningsforbindelsers og supplerende udligningsforbindelsers gennemgående elektriske forbindelse Installationens isolationsmodstand Beskyttelse ved adskillelse af strømkredse Automatisk afbrydelse af forsyning Polaritetsprøve Spændingsprøve Funktionsprøve Spændingsfald Test af signaler Side 16/18
4.4 Idriftsættelse Elinstallationsfirmaet skal konfigurere frekvensomformerne med alle parametre (reguleringsområde, ramper, alarmindstilling m.v.) for motorerne. Alle instrumenter og alt elektrisk udstyr i projektet skal indstilles/konfigureres med f.eks. måleområde, setpunkter m.v. 4.5 Termofotografering Elinstallationsfirmaet skal udføre en uvildig termografering af alle udførte el-installationer (herunder frekvensomformere, motorer, hoved-, PLC-, bygnings- og undertavler, kabelskabe mv.) under normal belastning og inden aflevering til HOFOR. Eventuelle fejl skal rettes inden afleveringen til HOFOR og dokumenteres med ny termofotografering og termograferingsrapporten (godkendt) skal afleveres til HOFOR. 4.6 Aflevering Installationen afleveres til HOFOR når ovenstående ydelser er gennemført og den tilhørende dokumentation overdraget til HOFOR. 4.7 Support ved HOFORs koldtest af anlæg El-installationsfirmaet skal være repræsenteret under og deltage i HOFOR s koldtest af anlægget. Perioden for el-installationsfirmaet s deltagelse er beskrevet i den Projektspecifik kravspecifikation El-installation SAB ver 2.1 4.8 Support ved HOFORs idriftsættelse af anlæg El-installationsfirmaet skal være repræsenteret under og deltage i idriftsættelse af anlægget. Perioden for el-installationsfirmaet s deltagelse er beskrevet i den Projektspecifik kravspecifikation El-installation SAB ver 2.1 Side 17/18
5 Dokumentation Alle leverede elkomponenter/-kabler skal være CE-mærkede og alle tilhørende komponenterklæringer og overensstemmelseserklæringer skal overdrages til HOFOR. Endvidere skal elinstallationsfirmaet overdrage følgende for deres leverance (i papirformat og elektronisk/digitalform): Projekteringsdokumentation Testdokumentation Eltegninger i PCSchematic ver. 16. Eltegningerne skal indeholde indholdsfortegnelse, kredsskemaer, styklister, kabellister, klemrækker, tavlelayout m.v. HOFOR s standardtegninger og symboler skal bruges. Komponenter og symboler, som ikke findes i databasen skal oprettes af elinstallationsfirmaet og overdrages til HOFOR. Datablade Manualer Betjeningsvejledninger Service- og vedligeholdsdokumentation. Ovenstående dokumentation skal afleveres til HOFOR på elektronisk form. Format (MS Word- og / eller pdf; eltegninger i PCSchematic ver. 16) 1 sæt papirkopi afleveres desuden til HOFOR. 5.1 Komponent TAG-numre (referencebetegnelser) Ud fra en af elinstallationsfirmaet udarbejdet komponentliste i MS Excel-regneark udtager HOFOR TAG-numre (referencebetegnelser). Elinstallationsfirmaet skal navngive alle komponenter i dokumentationen, el-tegninger, kabel-, styk- og komponentlister med HOFOR s referencebetegnelser (TAG-numre). Elinstallationsfirmaet skal mærke alle kabler (af dem installeret) i installationen med HOFOR s referencebetegnelser(tag-numre). HOFOR mærker alle komponenter i processen med skilte med TAG numre. 5.2 Kvalitetsdokumentation (QHSE) Kvalitetsdokumentation skal afleveres til HOFOR (i såvel papirformat som i digitalform, pdf-format). Kvalitetsmappen skal indeholde mindst følgende: Følgesedler Testcertifikater Overensstemmelseserklæringer Testrapporter, herunder SKS-rapport (Lovpligtig slutkontrol) Side 18/18