Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge? Hernes 10-02-2014, Merete Labriola Merete Labriola CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling -et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet, -MarselisborgCentret Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Den næste times tid Hvad skyldes faldet i sygefraværet? Er vi blevet mindre syge? Er det et spørgsmål om registrering af sygefravær? Eller afspejler faldet i sygefravær nye holdninger på arbejdspladsen og blandt medarbejdere?

Hvad er sygefravær? Mindst 3 forskellige perspektiver på sygefravær Virksomhedens (sygefravær = problemer med at planlægge produktion, økonomisk byrde, stor interesse i kortvarigt sygefravær) Samfundets (sygefravær = problemer med at skaffe arbejdskraft, økonomisk byrde, mest interesseret i langvarigt sygefravær) Den sygemeldtes (sygefravær =???) Den sygefraværendes eget perspektiv er ofte overset Det er problematisk, fordi sygefravær ikke betyder det samme for alle og denne forskellighed er også nødvendig at holde sig for øje, hvis man vil forsøge at forebygge eller regulere sygefraværet.

Hvorfor tager danskerne sygefravær? Tænk på de gange du har været sygemeldt de sidste 12 måneder og overvej, hvad de primære grunde har været til, at du meldte dig syg? I hvor høj grad skyldtes dine sygemeldinger... I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Forkølelse, influenza eller anden forbigående sygdom? 53 16 8 23 Smerter i nakke, ryg, arme eller ben, som ikke skyldtes ulykker? 11 10 5 74 At du var nødt til at gå tandlæge, læge eller lignende? 5 6 9 80 At du havde hårdt brug for en fridag (fx til at koble af)? 4 8 7 81 Længerevarende sygdom eller operation? 8 2 1 88 Andet (skriv hvad) 8 3 1 89 At du skulle passe et sygt barn (udover barnets første sygedag)? 4 4 4 89 Personlige problemer eller problemer i familien? 2 4 4 90 Følger efter ulykke i hjemmet, trafikuheld eller i forbindelse med fritidsinteresser? Følger efter ulykke på arbejdet (fx snitsår, forvridning af led mv)? 5 2 2 91 4 2 2 93 Problemer eller kontroverser med din chef? 1 2 2 96 Problemer eller kontroverser med dine kollegaer? 1 1 2 97 Vold/trusler fra kunder/klienter/ patienter/elever mv.? 0 0 1 99 Mobning? 0 0 1 99 Sexchikane? 0 0 0 100

Hvorfor tager danskerne sygefravær? Når 43% tager sygefravær af ikke-helbredsrelaterede grunde, er det så pjæk? Måske, men det afhænger af perspektiv. Formelt set er det ulovligt, problematisk og illegitimt set fra virksomhedernes og samfundets perspektiv. Det er ikke sikkert den sygefraværende ser det som illegitimt Måske skal hun til tandlæge, kan ikke få en tid udenfor det tidsrum hun arbejder og har ikke fleksible arbejdstider. Måske ved hun, at chefen kan arbejde hjemme, når vedkommende er syg og derfor ikke får sit sygefravær registreret på samme måde. For hende kan det derfor være helt legitimt at tage fravær i sådan en situation. I den her sammenhæng er det ligegyldigt om vi opfatter det som pjæk eller ej spørgsmålet er om vi kan regulere sygefraværet, hvis vi ikke tager højde for disse forskelligheder?

Hvorfor går danskerne syge på arbejde? Hvilke af de følgende grunde beskriver bedst, hvorfor du gik på arbejde, selvom du var syg? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Hensyn til kollegaer 36 32 9 23 Hensyn til kunder, klienter, patienter 29 23 9 39 Jeg sætter en ære i ikke at have noget sygefravær? 17 26 14 43 At arbejdet ellers hober sig op 18 24 14 45 Hensyn til karriere 4 9 14 74 Frygt for at kolleger bliver sure? 2 4 10 85 Frygt for at blive fyret? 2 3 7 88 Økonomiske årsager (fx at du ville miste en bonus, ikke havde råd til at nøjes med sygeløn mv.)? 2 3 4 91

Hvornår synes danskerne det er rimeligt at tage sygefravær? Undertiden opstår situationer, hvor man overvejer at sygemelde sig for at klare en situation, hvor man ikke har mulighed for at tage en fridag. Angiv for hvert af nedenstående eksempler - hvor rimeligt du mener, det er at sygemelde sig i den pågældende situation. Urimeligt Hverken/eller Rimeligt Børn fri - ikke meget at lave på arbejdspladsen 92 4 4 Småforkølet - kolleger ville ikke gå på arbejde 80 11 9 Stort skænderi med partner - kan ikke koncentrere sig 73 16 12 Barn har feber - kan passes af bekendte 60 19 21 Så meget at lave på arbejdet - kan ikke overskue det 55 19 26 Ondt i hele kroppen - kun frisk ved at blive hjemme mandag 50 18 33 Temperatur 38,2 - allerede for få på arbejdet 34 16 50

Hvorfor tager danskerne sygefravær? Den måde sygefraværet praktiseres på er kompleks For det består af begrundelser for at tage fravær, såvel som en forestilling om hvilke konsekvenser det vil have at gøre det (hvilket i nogle tilfælde får den syge til at tage på arbejde på trods af symptomer) og en samlet forståelse heraf, der er betinget af, hvornår man derfor finder det er rimeligt at melde sig syg. Der findes forskellige sygefraværskulturer På tværs af virksomheder. Men også på tværs af forskellige sociale klasser og deres livsform. Direktørens måde at praktisere sygefravær er ikke identiske med rengøringsassistentens. Sygefraværet skyldes forskellige ting, og hvis man tager fravær har det også forskellige konsekvenser.

Sygefravær og sygenærvær, selvrapporteret Sygefravær: Hvor mange gange har du sygemeldt dig de sidste 12 måneder? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange] Sygenærvær: Hvor mange gange inden for de sidste 12 måneder er du gået på arbejde, selvom du med rimelighed kunne have meldt dig syg? [ingen, 1 gang, 2-3 gange, 4-5 gange, 6-10 gange, >10 gange]

Sygefravær og sygenærvær Antal gange med sygefravær og sygenærvær de sidste 12 mdr. Sygefravær Sygenærvær >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange >10 gange 6-10 gange 4-5 gange 2-3 gange 1 gang 0 gange 0 10 20 30 40 Procent 0 10 20 30 40 Procent

Sygenærvær, risikofaktor for sygefravær? Sygenærvær de sidste 12 måneder var en risikofaktor for objektivt registreret sygefravær (>14 dage) i de efterfølgende 1½ år, korrigeret for sygefravær i foregående år. Risikoen for sygefravær >14 dage blev øget med 55% Risikoen for sygefravær >2 mdr. blev øget med 78% Hansen CD, Andersen JH. Sick at work--a risk factor for long-term sickness absence at a later date? J Epidemiol Community Health 2009 May;63(5):397-402. Claus D. Hansen, Johan H. Andersen. Going ill to work What personal circumstances, attitudes and work-related factors are associated with sickness presenteeism? Social Science & Medicine 2008;67:956 964

Uger (1000) 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 Sygefravær og sygedagpenge i de sidste 20-30 år 5000 4500 4000 3500 Antal dagpengeuger AP: 13 uger VB: 2 år Karensdag: 1 dag AP Privat: 1 uge AP Offentlig: 13 uger VB: 2 år AP Privat: 2 uger AP Offentlig: Ubegrænset VB: 1 år AP: Arbejdsgiverperiode off./priv. VB: Varighedsbegrænsning Karensdage 3000 2500 Ledighed 2000 1500 1000 500 0 AP: 5 weeks VB: Ingen AP: 5 uger VB: 2 år AP: 2 uger VB: 1 år AP: 15 dage VB: 1 år Erhvervsfrekvens Arbejdsgiverforsikring, Antal i flexjob, kronisk syge Privatiseringer

Sygedagpenge-"volumen", antal uger for afsluttede sager for lønmodtagere 2002-11 2800000 2600000 2400000 2200000 2000000 1800000 1600000 1400000 1200000 1000000 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Sygefraværet har været faldende de sidste a r i alle sektorer Det faldende sygefravær har dog ikke ændret ved, at fraværet stadig er langt højere i kommuner og regioner end i staten og den private sektor.

Fravær fordelt på sektor

Sygefravær i det offentlige og det private De ansatte i landets kommuner er gennemsnitligt sygemeldte 12 dage Regionerne 11,6 dage Statsansatte i gennemsnitligt 7,1 dage Privatansatte i gennemsnitligt 6,4 dag

En del af forklaringen ligger i kønsfordelingen. Procentvise fordeling af medarbejder der er kvinder Regionerne 79% Kommunerne 77 % Staten 44 % Private 37 % I kommunerne er gennemsnitsalderen 5 år ældre end i de private virksomheder Til gengæld er kommunalt ansatte mænd oftere syge end andre mænd.

Fælles for alle sektorer er, at kvinder har mere sygefravær end mænd.

- del af forklaringen ligger måske i arbejdsmiljøet. Mere end halvdelen af alle kommunalt ansatte arbejder i omsorgssektoren som for eksempel hjemmehjælpere eller pædagoger, hvor der traditionelt er højt sygefravær.

Arbejde er den enkelkomponent, som har størst betydning for hvor lykkelig man er Institut for Lykkeforskning 2014

20/80 Fordeling af sygefraværsdage Fraværsdage/år 161-215 91-160 71-90 46-70 31-45 16-30 11-15 7-10 0-6 0,3 9,0 0,5 10,2 0,7 10,1 1,1 10,6 6,7 1,1 3,5 12,9 9,8 4,4 10,6 7,6 20,1 80,7 Andel af total fraværstid Andel af arbejdsstyrke n 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 Procent

Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) alt efter uddannelseslængde 4 3 2 1 0 Lang videregående udd. 4+ år Mellemlang videregående udd. 3-4 år Kort videregående udd.<3 år Faglært Ingen/ufaglært

Ervasti et al. Depression-related work disability: socioeconomic inequalities in onset, duration and recurrence. PLoS One. 2013 Nov 20;8(11)

Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) fordelt på alder 2 1 0 19-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60+ år

Langtidssygefravær i forskellige jobs - har vi 100 langtidssyge generelt, har vi:

Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt kvinder Rollekonflikt Belønning Ledelseskvalitet 0 10 20 30 40 50 Procent Labriola M, Holte KA, Christensen KB, Feveile H, Alexanderson K, Lund T.The attribution of work environment in explaining gender differences in long-term sickness absence: results from the prospective DREAM study. Occup Environ Med. 2011 Sep;68(9):703-5. Epub 2011 Mar 25.

Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt mænd Krav om at skjule følelser Følelsesmæssige krav 0 10 20 30 40 50 Procent

Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt kvinder. Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger 0 10 20 30 40 50 60

Fysisk arbejdsmiljø og forøget risiko for langtidssygefravær blandt mænd. Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger 0 10 20 30 40 50 60 Procent

Resultater: Kvinder havde en øget risiko på 37% i forhold til mænd, når der korrigeres for alder, familiemæssig status og socioøkonomisk position. Fysiske arbejdsmiljø kunne ikke forklare denne forskel Forskelle i psykiske arbejdsmiljø i form af belønning i arbejdet ledelse kvalitet rolle konflikter Forklarede omkring 30% af kvindernes overskydende langvarige sygefravær Labriola M, Holte KA, Christensen KB, Feveile H, Alexanderson K, Lund T. Occup Environ Med. 2011 Sep;68(9):703-5. Epub 2011 Mar 25. The attribution of work environment in explaining gender differences in long-term sickness absence: results from the prospective DREAM study.

Dansk studie: Ledelseskvalitet I hvor høj grad ens nærmeste leder: tilgodeser den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder prioriterer medarbejdernes tilfredshed i jobbet er god til at planlægge arbejdet er god til at løse konflikter

Interaktion mellem tilfredshed med ledelsen og fysisk arbejdsmiljø Fysisk aktivitet i arbejdet Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Bøj/vrid af ryg Tunge løft Træs/skub Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed 0 50 100 150 200 250 Labriola, Christensen, Lund, Nielsen & Diderichsen. JOEM 2006;48:923-929. Procent

Rygning og risiko for langtidssygefravær Kvinder Storryger Moderat ryger Ex-ryger Aldrig-ryger Mænd 0 1 2 3 Risiko for langtidssygefravær

Hvor meget betyder livsstil og arbeidsmiljø for langtidssykefravær

Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø

Troen på egen formåen i tre grupper Sykemeldt uker 2+ i f/u Sykemeldt I arbeid 70 72 74 76 78 80 82 84 Labriola et al. Does self-efficacy predict return-to-work after sickness absence? A prospective study among 930 employees with sick

Mulige kausale sammenhænge mellem helbred, arbejd og trivsel Trivsel Helbred Arbejde +/- +/- +/- +/- Waddell G, Burton AK. Is work good for ypur health and well-being? 2006

3 perspektiver/tilgange omkring sygefraværsreformen Den ha rde (Jura, nye regler, retningslinier) Den tekniske (Adm. procedurer, it-systemer) Den bløde (HR-arbejdsmiljøtiltag, holdninger, politikker, værdier)

Overlevelse blandt tilbagevendte og personer uden sygefravær Forskning i tilbagevenden til arbejde 6. maj 2011 Socialforvaltninge Folketinget 25. april 2009 09-05-2014 42

To work, or not to work that is the question Shakespeare 2014

Opsamling!

Hvad skyldes faldet i sygefraværet? Flere ting men nok mest systemisk Er vi blevet mindre syge? Nej Er det et spørgsmål om registrering af sygefravær? Måske Eller afspejler faldet i sygefravær nye holdninger på arbejdspladsen og blandt medarbejdere? Måske

Merlab@rm.dk Tak for nu!