Forsikringsbetingelser. for. All-risksforsikring for musikinstrumenter



Relaterede dokumenter
Forsikringsbetingelser for. Maskinhaveriforsikring. Betingelser nr

Entreprise all-risksforsikring for bestående bygninger/løsøre tilhørende

Forsikringsbetingelser for. Filmforsikring. Betingelser nr

Ran og røveri fra ekspeditionslokale

Betingelser nr Forsikringsbetingelser for Forsikring for bygnings- beskadigelse alene ved indbrud

Forsikringsbetingelser FÆLLESBETINGELSER ERHVERV

Forsikringsbetingelser for Transportforsikring. (udgave per )

Forsikringsbetingelser SKURVOGN

VILKÅR FOR NETBANKFORSIKRING (02/11)

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING

All Risks Forsikring i henhold til nedenstående tekst samt vedlagte alm. forsikringsbetingelser nr

Betingelser nr Forsikringsbetingelser for Indeks- og investeringsforsikring for Maskinkaskoforsikring All-risks

Forsikringsbetingelser for. Løsøreindbrudstyveriforsikring. Betingelser nr

Fællesbetingelser for ERHVERV. Indholdsfortegnelse: Betingelsesnr

Hus- og grundejeransvarsforsikring

Lille knallertforsikring

FORSIKRINGSBETINGELSER FOR CAMPINGVOGNS- FORSIKRING I tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler og om forsikringsvirksomhed

Betingelser for Maskinkaskoforsikring. Bet. nr

Forsikringsbetingelser til Udvidet Rejse EuropaPlus Gældende fra den 1. januar 2016

Hus- og grundejeransvarsforsikring

Forsikringsbetingelser. for

Teknisk udstyr forsikring

Forsikringsbetingelser for Entrepriseforsikring. (udgave per )

Kombineret landbrug Entreprise forsikring

Ejerskifteforsikring. Standarddækning Forsikringsbetingelser for ejerskifteforsikring for hus. 1 Hvem er dækket? 2 Hvad omfatter forsikringen?

Forsikringsbetingelser for ALL-RISK

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf , CVR-nr.

Aros Knallertansvarsforsikring Forsikringsbetingelser M Indholdsfortegnelse. For private forsikringer gælder følgende:

EDB- OG SVAGSTRØMSFORSIKRING

Transkript:

Betingelser nr. 605401 Forsikringsbetingelser for All-risksforsikring for musikinstrumenter KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, Postboks 823, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64

Forsikringsbetingelser for all-risksforsikring for musikinstrumenter 1.0 Forsikrede genstande 1.1 Forsikringen omfatter genstande, der tilhører forsikringstageren, og som henhører under den forsikrede risiko, jf. policens beskrivelse, samt 1.2 genstande, for hvis hændelige undergang forsikringstageren bærer risikoen. Dette gælder dog kun i den udstrækning, de pågældende genstande henhører under den forsikrede risiko og ikke er dækket ved anden forsikring. 1.3 Forsikringen dækker i øvrigt ikke for fremmed regning, medmindre policen indeholder bestemmelser herom. 2.0 Forsikringssted Hele verden. 3.0 Forsikringens omfang 3.1 Forsikringen dækker udefra kommende direkte skade på de forsikrede genstande ved pludselige og uforudsete hændelser af en hvilken som helst årsag med de i pkt. 4 nævnte undtagelser. 3.2 Simpelt tyveri, dvs. tyveri, som ikke opfylder betingelserne for indbrudstyveri, samt hærværk er alene dækket med de i pkt. 4.14 nævnte undtagelser. 3.2.1 Indbrud foreligger, når det ved tegn på vold mod døre, porte, vinduer eller andre bygningsdele som ikke er beregnet til indstigning, bevises, at uvedkommende har skaffet sig adgang til forsvarligt aflåst bygning eller lokale. Selskabets ansvar er i øvrigt betinget af, at vinduer er lukkede og forsvarligt tilhaspede. Der foreligger tillige indbrud, hvis der er anvendt en nøgle, som umiddelbart forinden er stjålet fra voldeligt opbrudt, indmuret nøgleboks. 4.0 Undtagelser Forsikringen dækker ikke: 4.1 Skade, der ville være dækket af sædvanlig løsørebrand-, løsøreindbrudstyveri- eller løsørevandskadeforsikring. 4.2 Betjeningsfejl, herunder forkert strømtilslutning. 4.3 Beskadigelse af kosmetisk art samt farveforskelle mellem erstattede genstande og de resterende. 4.4 Genstande, der udstilles under åben himmel, medmindre andet fremgår af policen. 4.5 Tab eller skade grundet slitage, mekaniske eller elektriske defekter og forstyrrelser. 4.6 Skade på de forsikrede genstande, opst et medens de undergår nogen form for proces eller behandling, eller som er en direkte følge heraf. 4.7 Skade eller tab som følge af gradvis forfald eller forringelse, dårlig vedligeholdelse, vejrligets påvirkning eller klimatiske forhold, herunder forvitring, farveeller formforandring. 4.8 Skade eller tab forvoldt af møl eller andre skadedyr. 4.9 Glas, medmindre andet fremgår af policen. 4.10 Ædle metaller, ædelstene, smykkestene samt smykker, medmindre andet fremgår af policen. 4.11 Brud på strenge, tungepiber, trommeskind og lignende. 4.12 Skade sket under transport. 4.13 Skade, for hvilken en leverandør, reparatør eller transportør er ansvarlig ifølge kontrakt eller lov, herunder skade som er omfattet af garanti. 4.14 Simpelt tyveri af og hærværk på genstande, der ikke er under betryggende tilsyn. 4.15 Skader på ure som følge af for hårdt optræk eller indvendig beskadigelse. 4.16 Glemte, tabte eller forlagte genstande. 4.17 Noder, plader, bånd og compact discs. 4.18 Merudgifter, som i anledning af en forsikringsbegivenhed er afholdt til genfremstilling af kartoteker, forretningsbø- 605401 2

ger eller elektronisk lagrede data samt videooptagelser. 4.19 Skade på genstande, der udsættes for ild eller varme i forbindelse med opvarmning, kogning, strygning, tørring, røgning eller lign. og derved kommer i brand eller beskadiges. 4.20 Rede penge, pengerepræsentativer og 4.21 Driftstab eller andet indirekte tab (fx overtidstillæg). 4.22 Skade der skyldes utilstrækkelig fundering. 4.23 Tab som følge af svind og mangler, konstateret alene ved lageroptælling og/eller regnskabsopgørelse. 4.24 Såfremt de forsikrede genstande ikke behandles og opbevares betryggende, og at sikrede i øvrigt ikke udviser påpasselighed. 4.25 Skade eller udbredelse af skade, der direkte eller indirekte er forårsaget af eller står i forbindelse med: 4.25.1 Jordskælv eller andre naturforstyrrelser. 4.25.2 Krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder. 4.25.3 Atomkernereaktioner, fx kernespaltning (fission), kernesammensmeltning (fusion) og radioaktivt henfald, hvad enten en sådan skade indtræder i krigstid eller i fredstid. Dog dækkes skader, der direkte eller indirekte er forårsaget af eller sker i forbindelse med kernereaktioner, anvendt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål, og anvendelsen heraf har været forskriftsmæssig og ikke har stået i forbindelse med reaktor- eller acceleratordrift. 5.0 Forsikringen dækker endvidere Ud over forsikringssummen: 5.1 Oprydningsomkostninger Nødvendige udgifter: 5.1.1 Til oprydning efter en forsikringsbegivenhed, herunder fjernelse og destruktion af forsikrede genstande samt hjælpestoffer til produktion, affald og lignende fra virksomheden. 5.1.2 Til fjernelse, deponering og destruktion af effekter anvendt ved skadebekæmpelse. 5.1.3 Erstatningen ydes i alt med højst kr. 3.800.000,- (indeksreguleret, jf. pkt. 7.2). 5.1.4 Forsikringen dækker ikke udgifter til opgravning, oprydning, rensning, fjernelse, opbevaring eller anden særlig behandling af jord, vand eller luft i det omgivende miljø, uanset om sådanne foranstaltninger måtte være nødvendiggjort af en begivenhed, der er omfattet af forsikringen. 5.2 Redning og bevaring Rimelige udgifter til redning og bevaring af de forsikrede genstande i forbindelse med en forsikringsbegivenhed. Inden for forsikringssummen: 5.3 Skadeforebyggelse/-begrænsning Skade der i forbindelse med en forsikringsbegivenhed påføres de forsikrede genstande ved nedrivning eller anden forsvarlig foranstaltning for at forebygge eller begrænse de under forsikringen dækkede begivenheder. 5.4 Bortkomst Forsikrede genstande, der bortkommer under en forsikringsbegivenhed. 6.0 Selvrisiko 6.1 Af enhver skade bærer forsikringstageren den i policen anførte selvrisiko. 6.1.1 Er der sket beskadigelse ved flere af hinanden uafhængige hændelser, gælder selvrisikoen for hver af disse, selvom beskadigelserne opdages og/eller udbedres ved samme lejlighed. 6.1.2 Foreligger underforsikring, fradrages selvrisikoen fuldt ud. 7.0 Forhold under forsikringens løbetid 605401 3

7.1 Oplysningspligt 7.1.1 Forsikringen er tegnet på grundlag af de i begæringen meddelte oplysninger. Indtræffer der forandringer i de forhold, der er oplyst om i begæringen eller på anden måde ved forsikringens tegning eller senere, skal dette straks meddeles selskabet, som da træffer bestemmelse om, hvorvidt forsikringen kan fortsætte og i bekræftende fald på hvilke vilkår. 7.1.2 Forsikringstageren skal straks anmelde til selskabet: 7.1.2.1 Ændringer i risikoforholdene, der sker med forsikringstagerens vidende og bevirker, at faren forøges. 7.1.2.2 Nyanskaffelser og udskiftning af forsikrede genstande, når dette medfører en forhøjelse af forsikringsværdien, således at forsikringssummen overskrides. 7.1.2.3 Ejerskifte af de forsikrede genstande. 7.1.2.4 Tegning af forsikring mod samme risiko andetsteds. 7.2 Indeksregulering 7.2.1 Forsikringssum, præmie og selvrisiko indeksreguleres på grundlag af det af Dansk Forening for Skadesforsikring offentliggjorte maskinprisindeks. (basisår 1999, indeks 358). Tilsvarende indeksreguleres det i pkt. 5.1.3 anførte erstatningsbeløb. 7.2.2 Ophører udgivelsen af det anførte indeks, eller ændres beregningsmetoden, kan selskabet fortsætte reguleringen i overensstemmelse med et andet offentliggjort indeks fra Dansk Forening for Skadesforsikring eller Danmarks Statistik 7.3 Opsigelse ved skade Efter enhver anmeldt skade kan såvel forsikringstageren som selskabet, indtil 14 dage efter skadens betaling eller afvisning, opsige forsikringen med 14 dages skriftligt varsel. Se dog pkt. 7.5. 7.4 Forsikringens løbetid Hvis der ikke i policen er angivet en bestemt løbetid for forsikringen (korttidsforsikring), betragtes forsikringen som tegnet på ubestemt tid fra den i policen angivne dato kl. 00.00 med en gensidig opsigelsesfrist på mindst 3 måneder til en 1. januar. Se dog pkt. 7.5. 7.5 Forhold ved flerårig tegning af forsikringen 7.5.1 Uanset forsikringsbetingelsernes bestemmelse om opsigelse i forbindelse med anmeldte skader og i forbindelse med udløb, jf. pkt. 7.3 og 7.4, gælder det, at forsikringstageren tidligst kan opsige forsikringen til ophør ved tegningsperiodens udløb. 7.5.2 Ændring af forsikringen berettiger ikke selskabet til at forlange ny flerårig periode påbegyndt. 7.5.3 Fornys forsikringen ikke for en ny flerårig periode, løber forsikringen for 1 år ad gangen, og præmierabat for flerårig tegning bortfalder. 7.6 Ændring af præmietarif eller forsikringsbetingelser 7.6.1 Hvis selskabets præmietarif eller forsikringsbetingelser for forsikringer af samme art som nærværende ændres, sker tilsvarende ændring af præmien eller forsikringsbetingelser for denne forsikring med 3 måneders varsel fra næste forsikringsårs begyndelse. 7.6.2 Ønsker forsikringstageren ikke at acceptere disse ændringer, kan forsikringen opsiges pr. ikrafttrædelsesdatoen for ændringer med 1 måneds varsel. Dette gælder, selvom en eventuel flerårig tegningsperiode ikke er udløbet. 7.7 Besigtigelse Selskabet har til enhver tid ret til at lade det forsikrede besigtige. Præmien vil eventuel være at regulere efter denne besigtigelse og endelige tarifering af risikoen. 8.0 Skadetilfælde 8.1 I skadetilfælde er forsikringstageren forpligtet til: 8.1.1 Så vidt muligt at afværge eller begrænse skaden og give selskabet adgang til at foretage dertil sigtende foranstaltninger. 605401 4

8.1.2 Straks at give en skriftlig anmeldelse til selskabet, og ved tyveri og hærværk tillige til politiet. 8.1.3 Ved større skader kontaktes selskabet uden ophold tillige telefonisk. 8.1.4 Ikke at iværksætte udbedring af skade eller fjernelse af forsikrede genstande, før selskabet har givet samtykke dertil. 8.1.5 Så vidt muligt inden 14 dage at levere selskabet en fortegnelse over de skaderamte genstande og, hvis selskabet forlanger det, en fortegnelse over de genstande, der ikke er skaderamte. 8.2 I skadetilfælde er selskabet berettiget til: 8.2.1 at yde erstatning in natura, og 8.2.2 at sætte skaderamte genstande i samme stand som før skaden. 9.0 Skadeopgørelse 9.1 Opgørelsesprincipper 9.1.1 Ved skade på musikinstrumenter gælder, 9.1.1.1 at tabet opgøres på grundlag af nyværdien, hvorved forstås genanskaffelsesprisen umiddelbart før forsikringsbegivenhedens indtræden uden fradrag for alder og brug, men med rimeligt fradrag for nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder, 9.1.1.2 at tabet opgøres som forskellen mellem de skaderamte genstandes nyværdi og deres værdi efter skaden, 9.1.1.3 at de skaderamte genstande, medmindre anden aftale er truffet med selskabet, inden 1 år fra skadedagen skal være istandsat eller genanskaffet, eller der efter selskabets skøn er betryggende sikkerhed for, at istandsættelse eller genanskaffelse finder sted. I modsat fald ydes kun erstatning på grundlag af dagsværdien, 9.1.1.4 at forskellen mellem den til nyværdien og den til dagsværdien svarende del af erstatningen først udbetales, når de skaderamte genstande er istandsat eller genanskaffet, eller der efter selskabets skøn er betryggende sikkerhed for, at istandsættelse eller genanskaffelse finder sted. 605401 5 9.2 Underforsikring Underforsikring foreligger, når de forsikrede genstandes værdi, umiddelbart før skadens indtræden, overstiger forsikringssummen (respektive den angivne totalværdi). 9.2.1 Hvis der foreligger underforsikring, erstattes skaden kun forholdsmæssigt. 9.2.2 Indeholder policen mere end en position, behandles hver enkelt position som en selvstændig forsikring. 9.3 Forsikringsværdi I forsikringsværdien medregnes værdien af samtlige genstande, der er forsikret under denne police. 9.4 Erstatningsudbetaling Erstatning for stjålne genstande kan tidligst fordres udbetalt 4 uger efter skadens skriftlige anmeldelse til selskabet eller på det eventuelt tidligere tidspunkt, hvor selskabet skriftligt har anerkendt skaden som dækningsberettiget. 9.4.1 Kommer stjålne genstande til veje, inden erstatningsbeløbet er udbetalt, ydes erstatning for den på genstandene skete skade. 9.4.2 Kommer genstandene til veje, efter at erstatning er udbetalt, er de selskabets ejendom. 9.5 Dobbeltforsikring 9.5.1 Er en del af de ved denne police forsikrede genstande tillige dækket ved anden police, skal nærværende polices forsikringssum først og fremmest anvendes til dækning af de genstande, som den anden police ikke omfatter. Fordelingen skal dog foretages så eventuel over- eller underforsikring så vidt muligt bliver lige stor for samtlige forsikringsgenstande. 9.5.2 Er der tegnet forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette selskab taget forbehold for, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er tegnet i et andet selskab, gælder samme forbehold nærværende forsikring, så erstatningen betales forholdsmæssigt af selskaberne.

9.6 Regres Når selskabet har udredt en erstatning, kan det til enhver tid gøre regres mod en erstatningsansvarlig skadevolder. Forsikringstageren kan således ikke på selskabets vegne fraskrive sig retten til regres. 10.0 Vurderingsforretning 10.1 Skader opgøres normalt ved forhandling mellem forsikringstageren og selskabet, eventuelt ved tilkaldelse af en enkelt fælles vurderingsmand. 10.1.1 Kan skadeopgørelse ikke finde sted på nævnte måde, er såvel forsikringstageren som selskabet berettiget til at forlange skaden opgjort af upartiske vurderingsmænd, af hvilke forsikringstageren vælger den ene, mens selskabet vælger den anden. 10.1.2 Vurderingsmændene vælger inden forretningens foretagelse en opmand, som i tilfælde af uoverensstemmelse mellem vurderingsmændene træder til og inden for grænserne af uoverensstemmelserne træffer afgørelse om de punkter, om hvilke der måtte være uenighed. Kan vurderingsmændene ikke enes om valg af opmand, udpeges denne af præsidenten for Sø- og Handelsretten. 10.1.3 Vurderingsmændene foretager opgørelsen i nøje overensstemmelse med policens regler og afgiver en skriftlig redegørelse for beregningen af tabet. Hver af parterne betaler den af ham valgte vurderingsmand, mens udgifterne til opmand deles lige mellem parterne. 11.0 Lovgivning For forsikringen gælder i øvrigt Lov om forsikringsaftaler og Lov om forsikringsvirksomhed. 605401 6