BENCHMARKING statistik 2011/2012



Relaterede dokumenter
ALBERTSLUND KOMMUNE ANSAGER VARMEVÆRK ASSENS FJERNVARME A.M.B.A. AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A. AULUM FJERNVARME A.M.B.A. FJERNVARMECENTRALEN

ALBERTSLUND VARMEVÆRK

ALBERTSLUND VARMEVÆRK ANSAGER VARMEVÆRK ARDEN VARMEVÆRK A.M.B.A. ASSENS FJERNVARME A.M.B.A. AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A.

Benchmarking STATISTIK 2010/11

Navn ALBERTSLUND VARMEVÆRK AGERSTED VARMEVÆRK ANS KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. ANSAGER VARMEVÆRK ARDEN VARMEVÆRK A.M.B.A. ASAA FJERNVARME ASSENS

Andelshaverliste DFF EDB maj 2017

STATISTIK 2014/2015 BENCHMARKING

statistik 2012/2013 BENCHMARKING

Ringkøbing-Skjern Kommune

STATISTIK 2013/2014 BENCHMARKING

Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg b København Ø

Politistationer i Danmark

Fjernvarmeforsyning. Prisoversigten er senest opdateret: 8. marts Forbrugerpris kr. inkl. moms Standardlejlighed

Side 1 af 7. Referenceliste for SCADA-anlæg. Opdateret

Udviklingstendenser. i dansk fjernvarme

Levering til nettet 2012/13 [kwh] Værk ID Værksnavn

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Side 1 af 6. Referenceliste for SCADA-anlæg. Opdateret

Fjernvarmeprisen November 2017

Fjernvarmepriser. Gennemsnit

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014

Fjernvarmepriser. Energitilsynets statistik pr. 31. august 2012 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug Forbrugerpris kr. inkl.

RESULTATER I FØRSTEHOLDSKAMPE /2014

Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet, sorteret efter pris

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Fjernvarmeprisen 2015

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Dansk Fjernvarmes generalforsamling 2017 Alle medlemmer har to stemmer og en ekstra for hver 330 TJ varmesalg

Generalforsamling 2018

Sundhedsudvalget SUU alm. del Svar på Spørgsmål 730 Offentligt

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Rotary Danmarks Sekretariat

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Notat 16. oktober Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Index Danmark/Gallup 1. halvår 2019 Offentligjort 2. september 2019

Fjernvarmeprisen 2014

Dansk Fjernvarmes Benchmarkingstatistik 2014/2015 suppleret med informationer, som Gill. Fjernvarme selv har indsamlet fra værkerne

PRISSTATISTIK FOR FJERNVARME- SELSKABER PR. AUGUST 2019

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Kommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28

Forbrugerpris kr. inkl. moms Standardlejlighed

provenu vedr. ejendomsværdiskat vedr. ligningsprovenu) (1) (2) (3) (4)

INTELLIGENT HEAT GRIDS. by Energy Service and Grundfos

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Biblioteker der udlåner formidlingskufferter fra Forskningens Døgns Børnehaveprogram 2018 Agerbæk Bibliotek Albertslund Bibliotek Allerød Bibliotek

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

VEKS Spildevandscenter Avedøre Albertslund Varmeforsyning. Engholm Varmecentral I/S Nordforbrænding. Spildevandscenter Avedøre

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.

Fjernvarmepriser. Energitilsynets statistik pr. 18. december 2012 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug Forbrugerpris kr. inkl.

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Fjernvarmepriser. Standard enfamiliehus 130m², årligt forbrug 65,16 gj

Praksisplan for almen læge området

Fjernvarmepriser. Baseret på Energitilsynets statistik pr. 14. maj 2008 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet August 2015

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet August 2014

Tabel 1: Fortsættes:

Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet August 2014 (opd )

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Varmecentral postnr. Pris pr. MWH Årligt forbrug i Fast pris i kr. I pct. af samlet regning standard enfamiliehus Tallene er fra Energitilsynets

Fjernvarmeprisen 2016

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3

Fjernvarmepriser. Energitilsynets statistik pr. 15. marts 2013 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug Forbrugerpris kr. inkl.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12.

Fjernvarmepriser. Baseret på Energitilsynets statistik pr. 26. september 2008 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh. Standardlejlighed. forbrug 15 MWh

Fjernvarmeforsyning. Prisoversigten er senest opdateret: 18. juli Forbrugerpris inkl. moms Standardlejlighed årligt forbrug 15 MWh

Fjernvarmeforsyning. Prisoversigten er senest opdateret: 18. juli Forbrugerpris inkl. moms

Ordinær Generalforsamling Onsdag d. 23. august 2017 Danske Fjernvarmeforsyningers EDB-selskab

Varmecentral postnr. Pris pr. MWH Årligt forbrug Fast pris i kr. I pct. af samlet regning i standardlejlighed Tallene er fra Energitilsynets

Fjernvarmeforsyning. Prisoversigten er senest opdateret: 12. juli Forbrugerpris inkl. moms. Postnr.

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Forbrugerpris kr. inkl. moms

Standard enfamiliehu s årligt forbrug 18,1 MWh. Standardlejlighed. årligt forbrug 15 MWh

Fjernvarmepriser. Baseret på Energitilsynets statistik pr. 21. august 2008 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K

VANDNYT. Udkast til afgørelser Gruppe 1 a + b 16. august 30. august 13. september Gruppe 2a august 6. september 20.

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

VAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

VAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING

Fordeling af branchemål 2018 baseres på varmelevering an net i 2015 hhv. 2015/2016

Stor forskel på byggesagsgebyrer blandt landets kommuner

Til alle fjernvarmeselskaber med et sparemål i 2016

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Transkript:

BENCHMARKING statistik 2011/2012

Statistik 53. årgang ISSN 2245-1102 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design og tryk: Datagraf 2

Resultater af barmarksundersøgelsen Rejseholdet, der har været rundt til de 35 dyreste barmarksværker, er så småt ved at være færdig med opgaven. Enkelte værker mangler i skrivende stund stadig besøg, men størstedelen har haft besøg og er godt i gang med at effektuere resultaterne. Værkerne har været gode til at indsende tekniske og regnskabsmæssige oplysninger til rejseholdet, så alle parter kunne være forberedte inden besøgene. Disse oplysninger giver også gode muligheder for at udarbejde en mindre benchmarking på udvalgte faktorer (nøgletal), så man kan se, om der er nogle områder, hvor værkerne kan lære af hinanden. Disse benchmarktal har i et vist omfang også været anvendt under besøgene på værkerne. Resultatet fremgår i anonymiseret form af tabel 1 (se næste side). Enkelte værker er ikke med i opgørelsen, da det ikke har været muligt at finde oplysninger nok, der er sammenlignelige med de øvrige. Et værk er udeladt, da de har en produktionstørrelse, der ligger væsentligt over de øvrige. De udeladte værker vil dog stadig kunne få noget ud af at sammenligne sig med tabellens resultater. Tabellen indeholder faktorer, der tit og ofte er blevet diskuteret med værkerne under besøgene: Fremløbstemperaturer, gaspriser og udgifter til ekstern administrativ assistance. Forskelle i fremløbstemperaturen Fremløbstemperaturen er opstillet for vinterhalvåret med udgangspunkt i dagstemperaturen. Som det ses af tabellen, er der 13 graders forskel på, hvilken temperatur vandet i fremløbsledningen sendes ud med. Med enkelte variationer er alle ledningsnettene blandt barmarksværkerne meget ens. Der er en lav forbrugertæthed, og der er langt ud til de sidste forbrugere i enderne af ledningsnettet. Alligevel er der værker, som formår at sende vandet ud med en væsentlig lavere fremløbstemperatur end andre uden at returtemperaturen stiger alt for meget. Det har derfor været en anbefaling på mange af barmarksværkerne, at der skal arbejdes med returtemperaturen. Der findes i dag forskellige tekniske løsninger til at sikre, at forbrugere i de yderste led ikke mangler varme, når værket sænker fremløbstemperaturen. Gaspriserne At gøre en god handel kan ofte kræve et vist talent. Har man ikke et drevent handelstalent som eksempelvis Mads Skjern fra Matador, kan man alligevel gøre brug af alle de redskaber og den hjælp, som er til rådighed. En snak med andre barmarksværker i ens nærområde kan give et godt indblik i, hvad prisen på gassen bør være. Ca. 1,30 kr/nm³ er der mellem den billigste og den dyreste nettogaspris. Det er en stor prisforskel som viser, at der er noget at hente. Det er ikke nødvendigvis mængden af den indkøbte gas, der udelukkende har betydning for gasprisen. Der kan også være andre parametre som transport, lager, bindingsperioder osv. der gør, at det kan være vanskeligt at finde den rette gaskontrakt for netop ens eget værk. Det gælder naturligvis ikke kun gasindkøb. Mange af de besøgte værker skal nu til at installere biomassekedler, og fremover skal de til at forhandle aftaler om halm eller træpiller. Her kan samarbejde omkring indkøb og betingelser også være fornuftigt. På grund af barmarksværkernes størrelse er der ikke grundlag for fuldtidsbeskæftigelse af administrativt personale til at tage af sig af økonomi og daglig administration. Mange af værkerne benytter sig derfor af ekstern assistance i forskellige former. I tabellen er der lavet en oversigt over værkernes forbrug til administration ifølge deres regnskabsoplysninger for 2010/2011. I administrationsudgifterne er indregnet forsikringer, mens udgifter til lønnet personale er fratrukket, hvor det fremgår. Ligeledes er tab på debitorer fratrukket. I kolonnen efter er administrationsudgifter omregnet til, hvad de er per MWh leveret til ledningsnettet. Den højeste værdig er 60,23 kr. per MWh, mens den laveste værdi er 29,89 kr. per MWh. Udgifterne til ekstern assistance i administrationsudgifterne er i tabellens to sidste kolonner særskilt 3

opstillet (udgiften er stadig med i administrationsomkostningerne i tabellen). Ved ekstern assistance er indregnet udgifterne til revisor og regnskabsmæssig/ administrativ assistance. Som det ses af tabellen er der store udsving i, hvad værkerne betaler for assistance. Nogle af forskellene kan formentlig forklares med graden af service i assistancen i forhold til udgiften. Men samtidig er det også oplagt, at værkerne bør overveje, om de nu også får den eksterne assistance til den rigtige pris. Med over 18 kr. per MWh i forskel mellem assistancen, kan det for nogle værker være muligt at få reduceret udgifterne. Faktorer til benchmarking blandt barmarksværker Værk Fremløb Vinter Retur Vinter Afkøling Leveret MWH Netto gaspris i kr. 1 Adm. omk. 2 Adm. omk. Assistance pr. MWh Assistance 3 pr. MWh 1 75 37 38 5.800 2,25 210.334 36,26 92.969 16,03 tabel 1 2 82 37 45 2,70 250.527 112.395 3 75 39 36 3.579 103.260 28,85 45.830 12,81 4 78 35 43 6.800 220.927 32,49 64.943 9,55 5 80 6.667 355.990 53,40 179.538 26,93 6 80 45 35 366.495 123.600 7 76 40 36 5.191 2,48 312.648 60,23 67.292 12,96 8 75 38 37 8.100 2,74 364.299 44,98 144.685 17,86 9 71 39 32 4.270 191.389 44,82 63.877 14,96 10 70 40 30 2.582 2,90 150.030 58,11 54.000 20,91 11 76 41 35 9.388 3,03 280.610 29,89 84.500 9,00 12 83 39 44 8.000 2,50 403.632 50,45 13 75 36 39 2.813 3,45 175.618 62,43 23.200 8,25 14 80 34 46 4.100 3,05 162.748 39,69 67.477 16,46 15 79 40 39 7.828 3,53 321.883 41,12 16 78 38 40 3.500 197.988 56,57 60.530 17,29 Højeste værdi: 83 3,53 403.632 62,43 179.538 26,93 Gennemsnit: 77 2,86 254.274 45,66 84.631 15,25 Laveste værdi: 70 2,25 103.260 28,85 23.200 8,25 Kilde: Dansk Fjernvarme 1 Gasprisen er uden moms og afgifter 2 De administrative omkostninger er fratrukket lønninger og tab på debitorer. 3 Med assistance menes udgifter til revisor og ekstern regnskabsmæssig/administrativ assistance. 4

At virke større end man er I folderen udviklingstendenser i dansk fjernvarme, der bliver udgivet samtidig med denne benchmarking statistik, bliver det statistisk understøttet, at større værker har en noget lavere varmepris i forhold til mindre værker. Dette er naturligvis ikke så overraskende, da det har været et kendt faktum i branchen i mange år. Spørgsmålet er imidlertid, hvad man som et mindre værk kan gøre, når man nu fra naturens side har sin størrelse imod sig. Den nærliggende tanke er at indgå samarbejde eller gå sammen med et andet værk i lokalområdet. Dermed vokser ens volumen øjeblikkeligt, og man kan i højere grad høste stordriftsfordele. Der er faktisk mange områder man kan samarbejde på og opnå næsten de samme fordele, som hvis man havde fusioneret. Fælles indkøb af brændsler er den mest oplagte måde at samarbejde på. Større mængder bør alt andet lige give større rabatter. Dette gælder for alle typer af brændsler f.eks. naturgas og træpiller. Mange mindre værker benytter sig allerede af at købe ind sammen med andre mindre værker, eller de får et større værk til også at indkøbe deres mængde. Men der er stadig en del værker, som endnu ikke benytter sig af disse muligheder. Fælles anlægsprojekter. Når mindre værker skal have udskiftet dele af ledningsnettet eller har andre anlægsopgaver, vil der ofte være betydelige gevinster at hente ved at gå sammen med andre, når priser skal indhentes. Med større anlægsprojekter bliver det også nemmere at få gennemført en licitationsrunde, hvor flere udbydere byder sig til. Fælles drift hvor en driftsleder plus eventuelt andet teknisk personale, sørger for at to eller flere værker kører, som de skal. Ud over at værkerne deler lønudgifterne, giver det også muligheder for fælles vagter på værkerne. Fælles administration, der sørger for, at alt regnskabsmæssigt og administrativt bliver ordnet. Dette giver ofte også den fordel, at det bliver nemmere at følge med i love og regler inden for området. For ansatte, der kun delvist arbejder med værkets administration og regnskaber, er det ofte svært at følge med i udviklingen på området. Arbejder det administrative personale udelukkende med fjernvarmeværker, har det som regel nemmere ved at fortolke og omsætte nye regler og love til hverdagens praktiske forhold. Et mindre værk behøver ikke nødvendigvis at samarbejde med værker af samme størrelse som dem selv. Der findes i dag flere eksempler på, at et større værk udfører indkøb, administration og drift for flere mindre værker i nærområdet. Det større værk har som udgangspunkt volumen og ressourcerne til at assistere det mindre værk på en lang række områder, hvorved det mindre værk opnår stort set alle de stordriftsfordele, man har som større værk. Den form for samarbejdsmodel giver ofte rigtig god mening 5

Fjernvarmeprisen Prisen på fjernvarme er en af de vigtigste parametre for et fjernvarmeselskab at sammenligne sig på i et benchmark. Varmeprisen bør sammenlignes med andre fjernvarmeværkers varmepris, men bør også sammenlignes med de konkurrerende opvarmningsformer, som er tilgængelige. Ved et benchmark med andre fjernvarmeværker, spiller brændselspriser og dermed de afgifter der knytter sig til brændslet en stor rolle for varmeprisen. Således har værker, der anvender biobrændsler og affald generelt de laveste gennemsnitspriser jf. figur 1. Størrelsen spiller også en rolle. Små barmarksværker har generelt høje priser og store byer med varme fra centrale kraftvarmeværker lave priser. Ved et benchmark bør sammenligningen gennemføres med samme type værker som ens eget fjernvarmeværk. I figur 1 er lavet en gruppering, som tager højde for brændsler, men også etableringsår (barmarksværker). Ud over de forskelle der foranlediges af brændslerne, er der en række yderligere punkter, som har indflydelse på fjernvarmeværkets varmepris: Effektivitet Fleksibilitet (flere varmekilder, samarbejde mv.) Afskrivningspolitik Tidligere års over-/underdækning Tilslutningsbidrag Myndighedspålæg om fyringsform og brændselstype Elafregningsform Fjernvarmepriser gennemsnit 2008 2009 2010 2011 2012 Kr./år 25.000 20.000 15.000 10.000 FIGUR 1 5.000 0 Type værk 6

Nogle af punkterne har det enkelte værks ledelse direkte indflydelse på, mens andre af punkterne er samfundsbestemte. De prisforskelle, der ligger inden for hver gruppering, er angivet i figur 2. At der kan være forskel på dyreste og billigste fjernvarmeværk af samme type ses især på den store forskel mellem billigste og dyreste naturgasfyrede barmarkskraftvarmeværk. Men også for de øvrige grupper er der synlige forskelle, som kan forklares ved førnævnte punkter. For benchmark mod individuelle opvarmningsformer er det især olie- og naturgasopvarmning, varmeværket bør sammenligne sig med. I figur 2 ses det, at der er barmarksværker, som ikke kan konkurrere med individuel opvarmning med olie, og at gennemsnittet af barmarkskraftvarmeværkerne på naturgas og biogas i realiteten ikke kan konkurrere med individuel naturgas. Der er også enkelte decentrale kraftvarmeværker på naturgas, halmanlæg og affaldsbaserede fjernvarmesystemer, som ikke kan konkurrere med naturgas. At disse værker ikke kan konkurrere med naturgas, beror på mindre prisstigninger hos værkerne kombineret med faldende gaspriser til individuelle boliger. I de senere år er eldrevne varmepumper til individuel opvarmning blevet mere effektive. Varmepumper er derfor blevet en opvarmningsform, som fjernvarme skal kunne konkurrere med. En realistisk sammenligning mellem fjernvarme og de individuelle opvarmningsformer er dog vanskelig, idet fjernvarmeprisen indeholder investeringer i rør og produktionsanlæg, som ikke er indeholdt i en ren naturgaspris eller i en ren elpris. Hertil kommer, at de individuelle anlæg bør tillægges en virkningsgrad afhængig af, hvor effektive de er. I tabel 2 (se næste side) er Varmepriser inkl. moms 2012 Laveste Gennemsnit Højeste Individuel olie Individuel N-gas 45.000 40.000 35.000 30.000 FIGUR 2 Kr./år 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Type værk 7

forsøgt lavet en realistisk sammenligning ud fra gennemsnitspriser for fyringsolie, naturgas og elektricitet inkl. afgifter og moms fra januar til september 2012. Sammenligningen er ikke helt realistisk, idet fjernvarmesystemer har en levetid på over 50 år. Det betyder, at der i realiteten bør indlægges reinvesteringer vedrørende olie- og naturgasfyr samt varmepumper for at få det helt korrekte billede af konkurrenceforholdene. Virkningsgraderne er anslåede værdier for nye anlæg. Det er væsentligt ved en sådan sammenligning, at det er faktiske virkningsgrader målt over året der anvendes, og ikke teoretiske virkningsgrader opnået under optimale betingelser. Samlet set viser sammenligningen, at fjernvarme generelt er konkurrencedygtig over for de individuelle opvarmningsformer, men at barmarksværkerne er under pres fra især den individuelle opvarmning med naturgas og varmepumper. Opvarmningsform Investering kr. Virkningsgrad % Pris energi kr./kwh Vedligehold (anslået) kr./år Årlig omkostning (10 år) kr./år Fjernvarme 35.000 100% 0,75 0 17.075 Tabel 2 Olie 40.000 100% 0,92 2.500 23.152 Naturgas 40.000 100% 0,80 2.100 20.580 Elvarme 0 100% 2,00 0 36.210 Luft/vand varmepumpe 60.000 300% 2,00 1.000 19.070 Jordvarmepumpe 125.000 330% 2,00 1.000 24.473 * Investering indeholder ikke veksler, varmtvandsbeholder, fordelingssystem og radiatorer. 8

Udvalgte figurer fra branchen Fjernvarmens energikilder 55% 50% Vedvarende energi m.m. 45% 40% 35% 30% 25% Naturgas 20% Kul 15% 10% 5% 0% 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Olie Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 3.000 Varmeinstallation i boliger i 1.000 stk. 2.500 Andet 2.000 Fjernvarme 1.500 1.000 500 Naturgasfyr 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2011 Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Oliefyr 9

Udvalgte figurer fra branchen Standardhusets varmepris 30.000 Fjernvarmepris vægtet Oliepris Naturgaspris 25.000 20.000 Kr. 15.000 10.000 5.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Dansk Fjernvarme Antal indberetninger til årsstatistikken i procent 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Kilde: Dansk Fjernvarme 10

Husholdningernes forbrug af varme (alle former) 160.000 140.000 120.000 100.000 TJ 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Energistyrelsens Energistatistik, tallene er klimakorrigeret 5.000 CO -udledning ved fjernvarmeproduktion 4.500 4.000 CO -udledning i 1.000 tons 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 11

Udvalgte nøgletal Forbugertæthed (MWh leveret pr meter) Levering an net GWh Tilslut. værdi per km net MW/km Nettab per km net MWh/km Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt konto plan Antal Varmeværk målere Affaldvarme Aarhus 51.610 1,28 2.486 2,49 150 12% Allerød Kommune 30 2,77 21 914 33% Ans Kraftvarmeværk A.M.B.A 485 1,04 14 1,50 258 25% Ansager Varmeværk A.M.B.A. 621 0,90 16 1,17 241 27% Augustenborg Fjernvarme A.M.B.A. 1.332 0,65 28 1,37 179 28% Ja Bedsted Fjernvarme 443 0,83 11 1,59 170 20% Ja Billund Varmeværk A.M.B.A. 2.190 2,03 86 1,97 14% Ja Bjerringbro Varmeværk A.M.B.A. 2.099 1,02 84 2,06 175 17% Ja Bogense Forsyningsselskab A.M.B.A. 1.385 0,89 39 1,65 158 18% Ja Boligselskabet Danbo 1.665 0,56 25 0,62 165 29% Ja Borup Varmeværk 1.124 0,37 30 0,84 88 24% Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk A.M.B.A. 619 0,58 16 200 34% Ja Bramming Fjernvarme A.M.B.A. 2.492 Ja Bredsten-Balle Kraftvarmeværk 633 0,57 16 1,17 179 32% Ja Broager Fjernvarmeselskab A.M.B.A. 1.048 0,65 24 1,60 152 23% Brovst Fjernvarme A.M.B.A. 1.290 0,33 31 0,62 55 17% Ja Brædstrup Fjernvarme A.M.B.A. 1.459 0,85 41 1,55 176 21% Ja Brøndby Fjernvarme A.M.B.A. 3.357 1,88 278 2,67 Ja Brønderslev Forsyning A/S 4.231 0,88 131 212 24% Bækmarksbro Varmeværk A.M.B.A. 200 Ja Bøvling Varmeværk 297 0,67 8 Ja Ctr I/S 60 95,13 5.137 Dagnæs-Bækkelund Varmeværk A.M.B.A. 2.213 0,72 66 3,38 247 34% Ja Durup Fjernvarme 408 0,72 11 1,23 140 19% Dybvad Varmeværk A.M.B.A. 329 0,88 9 1,24 196 22% Ja Ebeltoft Fjernvarmeværk A.M.B.A. 1.441 0,94 59 1,61 189 20% Egtved Varmeværk 915 0,67 22 0,66 132 20% Ejby Fjernvarme A.M.B.A. 794 0,55 13 1,25 163 29% Ja Ejstrupholm Varmeværk 730 0,83 18 1,52 86 10% Ja Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk 433 8 8% Energi Viborg Kraftvarme A/S 11 26,34 316 4% Ja Energigruppen Jylland A/S 18.269 1,01 612 1,99 190 19% Esbjerg Forsyning A/S 19.975 1,29 1.002 2,11 233 18% Ja Farsø Varmeværk A.M.B.A. 1.500 Ja Feldborg Kraftvarmeværk 250 0,63 7 0,97 225 36% Ja Ferritslev Fjernvarme A.M.B.A.. 259 0,72 6 1,19 190 27% Fjernvarme Fyn A/S 60.044 1,10 2.151 Ja Fjernvarmecentralen Avedøre Holme 130 4,66 95 424 9% Fjerritslev Fjernvarme 2.254 Ja Fredericia Fjernvarme A.M.B.A. 7.339 1,10 297 1,99 177 16% Ja Frederiks Varmeværk A.M.B.A. 776 0,71 19 1,11 Ja Frederiksberg Fjernvarme A/S 3.967 4,92 783 10,78 338 7% Frederikshavn Varme A/S 5.927 1,01 219 0,19 191 19% Frøstrup Fjernvarmeværk A.M.B.A. 258 0,41 7 0,71 81 20% Ja Fuglebjerg Fjernvarme 1.088 0,62 26 1,11 150 24% Fur Kraftvarmeværk Amba 240 Ja Fårvang Varmeværk A.M.B.A. 502 Ja Galten Varmeværk 1.778 Ja Gandrup Vester-Hassing Varmeforsyning 1.777 49 29% Ja Gedsted Varmeværk 0 Ja Genner-Hellevad-Hovslund 550 0,11 15 0,80 41 39% Gev Varme A/S 3.615 0,84 115 171 20% Ja Gilleleje Fjernvarme A.M.B.A. 1.508 0,80 41 1,58 272 34% Ja Gjern Varmeværk A.M.B.A. 510 0,75 15 1,07 170 23% Gjøl Private Kraftvarmeværk 344 10 33% Ja 12

Forbugertæthed (MWh leveret pr meter) Levering an net GWh Tilslut. værdi per km net MW/km Nettab per km net MWh/km Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt konto plan Antal Varmeværk målere Glyngøre Fjernvarmeværk 293 1,14 7 2,06 335 29% Gram Fjernvarme 1.118 0,81 28 1,34 228 28% Ja Grenaa Varmeværk A.M.B.A. 5.166 0,80 161 1,68 Ja Græsted Fjernvarme 752 0,87 22 1,55 288 33% Ja Gråsten Varme A/S 1.343 31 Ja Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk 472 0,59 15 0,78 218 37% Ja Gørding Varmeværk A.M.B.A. 733 0,83 21 1,62 187 22% Ja Gørløse Fjernvarme 0 Haderslev Fjernvarme 4.121 1,40 158 3,07 211 15% Ja Haderup Kraftvarmeværk 233 0,76 8 1,01 276 36% Ja Hadsten Varmeværk 2.339 0,80 71 1,35 178 22% Ja Hadsund By s Fjernvarmeværk A.M.B.A. 1.843 0,73 52 1,84 196 27% Ja Hals Fjernvarme A.M.B.A. 1.241 0,56 28 1,11 146 26% Ja Halsnæs Kommunale Varmeforsyning 3.731 0,85 110 203 24% Ja Hammershøj Fjernvarmeværk 360 0,71 11 1,25 168 24% Ja Hanstholm Varmeværk A.M.B.A. 810 0,73 32 0,94 183 25% Hashøj Kraftvarmeforsyning 483 Ja Havndal Fjernvarme A.M.B.A. 310 0,35 9 0,59 112 32% Helsinge Fjernvarme 1.565 47 25% Ja Hemmet Varmeværk A.M.B.A. 168 0,62 4 1,17 161 26% Ja Hillerød Forsyning 5.598 1,35 307 0,00 220 16% Ja Hinnerup Fjernvarme A.M.B.A. 3.363 0,66 80 1,18 171 26% Hjallerup Fjernvarme Andelsselskab 1.598 36 29% Ja Hjørring Varmeforsyning 9.015 1,04 296 1,90 194 19% Ja Holeby Fjernvarme 687 0,78 17 1,28 232 30% Ja Holme-Lundshøj Fjernvarme 2.567 1,65 Holsted Varmeværk A.M.B.A. 967 0,82 24 1,69 218 27% Hornslet Fjernvarme A.M.B.A. 1.868 Hovedgaard Fjernvarmeværk A.M.B.A 502 0,89 15 1,34 231 26% Hurup Fjernvarme A.M.B.A. 1.690 0,52 48 98 19% Ja Hvalpsund Kraftvarme A.M.B.A. 270 Ja Hvalsø Kraftvarmeværk A.M.B.A. 1.132 0,80 34 1,52 205 26% Ja Hvidbjerg Fjernvarme A.M.B.A. 596 0,46 16 125 27% Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.M.B.A. 801 0,61 24 0,67 234 38% Hvide Sande Fjernvarme A.M.B.A. 1.522 0,81 45 226 28% Ja Høje Taastrup Fjernvarme A.M.B.A. 6.257 1,60 315 3,08 266 17% Ja Højslev Nr.Søby Fjernvarmeværk A.M.B.A. 539 0,89 15 1,79 259 29% Ja Høng Varmeværk A.M.B.A. 1.883 0,85 49 1,21 244 29% Ja I/S Skive Fjernvarme 3.406 1,00 153 2,33 205 20% Ja Ikast Værkerne Varme A/S 7.569 0,77 212 Jelling Varmeværk 976 0,80 33 1,66 168 21% Ja Jerslev Varmeværk A.M.B.A. 406 Ja Jyderup Varmeværk A/S 883 1,12 30 1,65 372 33% Jægerspris Kraftvarme A.M.B.A. 1.240 0,64 39 0,79 180 28% Ja Kalundborg Forsyning A/S 4.971 4,07 248 6,59 956 24% Kerteminde Forsyning - Varme A/S 5.784 0,66 151 0,84 204 31% Ja Kibæk Varmeværk Andelsselskab 1.159 Ja Kjellerup Fjernvarme 1.664 0,87 54 1,21 161 19% Kongerslev Fjernvarmeværk A.M.B.A. 568 Ja Kværndrup Fjernvarme A.M.B.A. 657 Ja Københavns Energi A/S 31.243 3,54 4.995 9,82 517 15% Ja Langå Varmeværk A.M.B.A. 851 0,94 24 1,77 180 19% Laurbjerg Kraftvarmeværk 332 0,61 8 0,88 217 35% Lem Varmeværk 719 1,33 43 2,22 143 11% Ja Lemvig Varmeværk A.M.B.A. 3.018 0,71 89 1,14 176 25% Ja 13

Udvalgte nøgletal Forbugertæthed (MWh leveret pr meter) Levering an net GWh Tilslut. værdi per km net MW/km Nettab per km net MWh/km Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt konto plan Antal Varmeværk målere Lolland Varme A/S, Nakskov Fjernvarme 4.300 0,50 125 0,94 124 25% Lolland Varme A/S, Søllested Varmeværk 540 15 10% Lystrup Fjernvarme A.M.B.A. 3.825 0,55 89 1,48 144 26% Læsø Fjernvarmeværk 207 0,65 7 1,21 229 35% Løgstrup Varmeværk A.M.B.A. 684 0,71 17 2,35 207 29% Løgumkloster Fjernvarme A.M.B.A. 1.506 0,78 35 1,37 195 25% Ja Lønstrup Varmeforsyning A.M.B.A. 431 0,43 14 198 46% Løsning Fjernvarme A.M.B.A. 1.026 0,77 25 1,50 167 22% Malling Varmeværk A.M.B.A. 1.539 1,01 Møldrup Varmeværk 559 0,52 15 1,09 160 31% Ja Mørke Fjernvarme A.M.B.A. 539 0,77 14 218 28% Mørkøv Varmeværk A.M.B.A. 445 0,67 12 1,50 204 30% Nibe Varmeværk A.M.B.A. 1.920 Ja Nimtofte Og Omegns 423 0,47 9 0,83 135 28% Ja Nr. Snede Varmeværk A.M.B.A. 665 0,94 22 1,38 148 16% Ja Nyborg Forsyning Og Service A/S 6.974 0,86 209 1,49 186 22% Ja Nykøbing M. Fjernvarmeværk A.M.B.A. 1.772 0,98 46 3,20 235 24% Ja Nykøbing S. Varmeværk A.M.B.A. 1.835 0,55 53 0,81 146 27% Ja Næstved Varmeværk A.M.B.A. 3.839 1,51 221 2,92 250 17% Ja Nørre-Alslev Fjernvarmeværk A.M.B.A. 628 1,00 23 2,20 249 25% Ja Nørresundby Fjernvarmeforsyning A.M.B.A. 1.564 2,22 75 4,47 Odder Varmeværk A.M.B.A. 3.284 0,82 109 1,50 197 24% Ja Oksbøl Varmeværk 1.193 0,85 34 0,92 Ja Outrup Varmeværk A.M.B.A. 443 0,69 11 1,30 156 23% Ja Overlund Fjernvarmeværk A.M.B.A. 557 0,65 15 1,17 137 21% Padborg Fjernvarme A.M.B.A. 0 42 26% Pindstrup Varmeværk 302 0,83 11 1,53 279 34% Præstø Fjernvarme A.M.B.A. 640 1,29 23 1,54 275 21% Ja Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk 603 0,68 19 0,77 292 43% Rask Mølle Varmeværk 340 Ja Rebild Varmeværk 216 8 30% Refa Stubbekøbing 718 1,09 23 1,01 239 22% Ja Ribe Fjernvarme A.M.B.A. 2.365 0,97 72 1,71 160 17% Ja Ringe Fjernvarmeselskab 2.435 0,92 66 1,84 188 21% Ja Ringkøbing Fjernvarmeværk A.M.B.A. 4.004 0,83 114 1,53 140 17% Ja Rise Fjernvarme A.M.B.A. 122 3 21% Rundhøj Fjernvarme A.M.B.A. 32 8,28 12 6,56 24% Rvv A.M.B.A. 5.082 0,53 160 1,26 110 21% Ry Varmeværk A.M.B.A. 2.072 0,78 63 1,40 157 20% Ja Rye Kraftvarmeværk 356 0,52 9 0,86 138 27% Ja Ryomgaard Fjernvarmeværk A.M.B.A. 644 0,89 18 1,69 247 28% Ja Ræhr Fjernvarme 211 0,21 7 0,63 88 42% Rødby Varmeværk A.M.B.A. 1.058 0,88 32 1,57 255 29% Ja Rødbyhavn Fjernvarme A.M.B.A. 677 1,39 36 1,41 342 25% Ja Rødkærsbro Fjernvarmeværk A.M.B.A. 579 0,59 13 1,28 76 13% Ja Saltum Fjernvarmeværk A.M.B.A. 365 10 24% Ja Sdr. Omme Varmeværk Amba 746 0,78 21 1,23 190 25% Ja Sig Varmeværk 304 0,77 7 2,07 176 23% Silkeborg Fjernvarme A/S 10.188 0,71 379 1,95 118 17% Ja Sindal Varmeforsyning A.M.B.A. 1.374 0,67 34 1,28 231 34% Ja Sk Varme A/S - Korsør 1.269 1,49 55 366 25% Ja Sk Varme A/S - Slagelse 4.073 1,49 195 319 21% Ja Skagen Varmeværk A.M.B.A. 2.496 0,97 77 1,72 199 21% Ja Skals Kraftvarmeværk 750 0,79 21 1,38 211 27% Skanderborg Fjernvarme A.M.B.A. 6.375 0,83 193 1,53 185 22% Ja Skjern Fjernvarme Central 3.140 0,73 77 1,32 133 18% Ja 14

Forbugertæthed (MWh leveret pr meter) Levering an net GWh Tilslut. værdi per km net MW/km Nettab per km net MWh/km Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt konto plan Antal Varmeværk målere Skørping Varmeværk A.M.B.A. 1.037 0,80 40 1,11 185 23% Ja Smørum Kraftvarme A.M.B.A. 2.530 1,01 44 1,47 240 24% Ja Snertinge-Særslev-Føllenslev 373 0,43 9 112 26% Solrød Fjernvarmeværk A.M.B.A 1.987 0,97 63 1,61 215 22% Ja Spjald Fjernvarme-Og Vandværk A.M.B.A. 580 0,76 16 1,18 195 26% Spøttrup Varmeværk 460 0,75 11 0,98 207 28% St. Merløse Varmeværk 385 0,84 12 1,01 290 35% Strandby Varmeværk A.M.B.A. 854 0,32 10 1,09 88 28% Struer Forsyning Fjernvarme A/S 5.141 0,78 140 1,50 160 20% Ja Sunds Vand & Varmeværk 1.546 0,71 40 153 21% Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. 4.724 1,20 175 2,35 256 21% Ja Sydfalster Varmeværk A.M.B.A. 1.246 30 32% Ja Sæby Varmeværk A.M.B.A. 3.482 0,72 88 3,15 194 27% Ja Sønderborg Fjernvarme A.M.B.A. 8.977 1,05 304 1,82 235 22% Ja Tarm Varmeværk 1.784 0,77 51 0,00 144 19% Ja Thisted Varmeforsyning A.M.B.A. 4.951 0,86 186 1,57 80 9% Ja Thorshøj Kraftvarmeværk 110 0,49 3 0,69 165 34% Thorsminde Varmeværk A.M.B.A. 268 7 43% Ja Thorsø Fjernvarmeværk 536 0,77 15 1,71 159 21% Ja Thyborøn Fjernvarme A.M.B.A. 1.034 0,73 31 1,47 225 31% Ja Tim Kraftvarmeværk 315 0,96 10 1,12 200 21% Tranbjerg Varmeværk A.M.B.A. 3.341 1,00 Ja Tranum Kraftvarmeværk 198 5 29% Tre-For Varme A/S 26.883 0,87 913 196 23% Ja Trustrup-Lyngby Varmeværk 473 Ja Tvis 17,88 1.430 Tønder Fjernvarmeselskab A.M.B.A. 2.732 0,89 84 1,92 198 22% Tørring Kraftvarmeværk 991 1,04 28 274 26% Ja Tårnbyforsyning Varme A/S 113 5,35 186 9,86 202 4% Taars Varmeværk A.M.B.A. 840 1,71 22 1,37 24% Ja Uldum Varmeværk A.M.B.A. 467 Ja Vallensbæk Fjernvarmeværk A.M.B.A. 889 1,10 26 0,15 219 20% Ja Vamdrup Fjernvarme A.M.B.A. 1.164 1,10 34 1,65 238 22% Vejen Varmeværk A.M.B.A. 4.100 1,02 112 1,65 199 19% Ja Vejle Fjernvarme A.M.B.A. 2.774 1,75 189 3,63 247 14% Ja Verdo Varme A/S 12.258 1,10 567 2,31 257 23% Ja Vestervig Fjernvarme A.M.B.A. 536 0,46 15 0,00 103 22% Viborg Fjernvarme 8.504 0,87 274 1,65 198 23% Ja Videbæk Varme A/S 1.911 0,47 42 0,91 94 20% Ja Vildbjerg Varmeværk A.M.B.A 1.648 0,75 41 1,14 Vinderup Varmeværk A.M.B.A. 1.212 0 1,41 Ja Vivild Varmeværk A.M.B.A. 518 0,71 16 226 32% Vojens Fjernvarme A.M.B.A. 1.926 1,06 55 1,34 Ja Vorupør Kraftvarmeværk 347 0,64 9 0,31 225 35% Ja Værløse Varmeværk A.M.B.A. 1.490 0,72 57 1,27 125 17% Ja Værum - Ørum Kraftvarmeværk 190 0,39 6 0,44 182 47% Ærøskøbing Fjernvarme A.M.B.A. 647 0,83 15 0,00 23% Ølgod Fjernvarmeselskab 1.634 0,88 40 1,51 190 22% Ja Ørum Varmeværk 654 0,66 15 1,12 163 25% Øster Brønderslev Fjernvarmeselskab 321 0,75 8 1,11 206 28% Øster Hornum Varmeværk A.M.B.A. 356 0,70 11 1,08 211 30% Ja Øster Hurup Kraftvarmeværk A.M.B.A. 280 0,66 7 1,08 235 36% Øster Toreby Varmeværk 1.525 0,73 51 1,11 219 30% Ja Aabybro Fjernvarmeværk 1.774 0,50 55 0,84 131 26% Ja Aalborg Kommune 33.402 1,27 1.819 1,93 209 16% Ja Aars Fjernvarme 5.246 0,81 123 1,21 213 26% Ja 15

Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf 76308000 Fax 75528962 www.danskfjernvarme.dk mail@danskfjernvarme.dk