Når børn mister i et psykologisk fænomenologisk kontekstuel perspektiv University College Nordjylland 6. September 2010 Undervisningsoplæg v. Britta Munkholm cand.psych.aut.
Når børn mister Velkomst og kort præsentation herunder erfaringer med emnet Gensidige forventninger dagen Overordnet mål: at skabe en større bevidsthed omkring hvad der sker når børn mister, en større forståelse for hvorfor dette sker, og nogle hensigtsmæssige strategier omkring hvad vi som voksne så kan gøre Oplæg med præsentation af diverse relevante emner/temaer/teorier Cases Gruppearbejde Plenumdisskussion/vidensdeling Afslutning med evaluering
Når børn mister At miste er et eksistentielt vilkår, desværre også for børn, og derfor er vi alle potentielle sørgere og sørgende. Hvert år får 4.000 børn at vide at deres mor eller far har kræft Hvert år mister 3.000 børn en forælder Mere end 30.000 børn oplever årligt at deres forældre som lever i registrerede ægteskaber skilles (hver 3. registrerede ægteskab opløses) 1 barn ud af 100 er udsat for fysisk vold/mishandling i hjemmet inden det fylder 1 år Hvert femte skolebarn i København bliver slået i hjemmet/19% af de Københavnske skolebørn (ml. 11 og 15 år) har været udsat for vold i hjemmet hvad med de små søskende som er vidner En lærer oplevede at 70% af eleverne i hendes klasse havde været udsat for vold i hjemmet Man anslår at ca. 65.000 kvinder årligt bliver udsat for vold i hjemmet hvad med de små børn som er vidner
Når børn mister - Når børn mister har de brug for voksne der kan støtte og hjælpe Børns sorg er et voksent ansvar (skriver Henriette von Irgens på www.cancer.dk OM OmSorg) Sorg kan ikke fjernes eller trøstes bort, men kalder på at blive rummet Vi kan ikke fjerne smerten men vi kan lære hvordan vi skal cope med den Ikke to menneskers sorg er ens, sorgreaktion er altid en unik individuel oplevelse
Når børn mister At miste betyder at skulle give afkald på noget som man relaterer sig til eller har relateret sig til, holder af eller har holdt af og som man er vant til at have/har været vant til at have At miste betyder af skulle give afkald på tryghed og sikkerhed At miste betyder at blive rystet og for en stund miste fodfæste At miste betyder at miste en grad af selvstyring og kontrol
Når børn mister Hvad kan et barn objektivt miste af betydning: En bamse Et kæledyr Et hjem Sin vante kultur En kammerat En bedsteforælder En forælder eller to forældre evt. papforældre En søskende eller en papsøskende Andre betydningsfulde personer og ting
Når børn mister Når et barn mister kan det skyldes: flytning, naturkatastrofe, brand, anbringelse udenfor hjemmet, skilsmisse, separation fra en eller begge forældre eller fra en anden betydningsfuld voksen eller søskende, mobning, at en eller begge forældre bliver psykisk syge, bliver misbrugere eller bliver arbejdsløse, vold i hjemmet (psykisk eller fysisk), omsorgssvigt, overgreb herunder incest, får en bror eller en søster, selv eller anden betydningsfuld person bliver alvorlig eller længerevarende fysisk syg, ulykke hvor barnet selv eller en betydningsfuld anden rammes af konsekvenser fra en ulykke, død.
Når børn mister Barnets sunde udvikling hviler på nogle fundamentale byggesten bestående af: Dækning af basale behov (mad, hvile, søvn, ro, renlighed og regelmæssighed) Affektiv afstemning Sikker tilknytning Nærhed Tryghed Anerkendelse, respekt og accept Tydelighed (tydelige og tilgængelige voksne, som støtter op når selv, andre og verden bliver utydelig og uforståelig for barnet) Faste rammer og grænser Mulighed for Leg og læring/udvikling/vækst
Når børn mister Tab kan føre til forstyrret udvikling: Et barn som mister er i risiko for at få forstyrret sin sunde udvikling netop når de fundamentale byggesten for sund udvikling forstyrres (se forrige side). Når børn mister har de brug for skærpet dækning af deres fundamentale behov/byggesten Tab kan før til trivselsmæssig og funktionel vækst: Når børn mister har de tillige mulighed for at opnå ny viden og udvikling og tilegne sig nye copingstrategier til brug ift. deres aktuelle tab, deres aktuelle stress og stressorer, men også til brug i andre nuværende og kommende livssituationer og psyko-/sociale kontekst`.
Når børn mister Når et barn mister rammes det: Kognitivt Følelsesmæssigt Kropsligt Adfærds-/handlemæssigt
Når børn mister Den kognitive trekant: Tanker/kognition Følelser Kropssymptomer Adfærd/ Handlinger
Når børn mister Eksempler på nogle konsekvenser når børn mister: Kognitive konsekvenser: forstyrrede-, negative- og katastrofeagtige tanker, tankemylder/kaos, rumination(grublen/sidden fast i bestemte tanker, selektiv perception, indsnævret perception, øget aruosal og opmærksomhed, ubegribelighed, fantasier, mareridt, ufrivillige tanker og billeder, optagethed omkring sygdom, smitte og død (hos selv og andre), dårlig korttidshukommelse, forstyrret evne til opmærksomhed og koncentration, manglende forståelse af selv, andre og verden, fremmedgørelse, meningsløshed, brug af forsvarsmekanismer (undgåelse, fortrængning etc).. Følelsesmæssige konsekvenser: ked af hed, angst, tristhed, vrede, håbløshed, uformåen, afmagt, tomhed, ensomhed eller alenehed, skyld, skam, dårlig samvittighed, hysteri, raseri og det modsatte momentan glæde, ubekymrethed. Kropslige symptomer: træthed, ændret søvnmønster, indre uro, rastløshed, grådtendens, smerter forskellige steder i kroppen, kvalme, hovedpine, dårlig eller øget appetit. Adfærdsmæssige konsekvenser: udadvendthed, opsøgende, kontaktsøgende, udadreageren, indadvendthed, afvisende, hurtig skiften mellem at være apatisk og uden initiativ til at være legende og opsøgende.
Når børn mister rammes de ofte af: Chok: en stresstilstand hvor barnet udadreagerer, græder eller stener, oplever kaos og ubegribelighed og anvender diverse forsvarsmekanismer som fortrængning, fornægtelse, udgåelse etc. Traume: når barnet selv rammes eller når barnet er vidende til at en anden/andre herunder betydningsfulde anden/andre rammes alvorligt på psyke og eller fysik, trussel om alvorlig sygdom, lemlæstelse (ved operation, ulykke, omsorgssvigt, overgreb), invaliditet og/eller død, OG NÅR BARNET OPLEVER AT DETS HIDTIDIGE COPINGSTRATEGIER IKKE ER TILSTRÆKKELIGE
Når børn mister rammes de ofte af: Krise: chok, benægtelse, accept, bearbejdning, given slip (tidl. teorier) En serie af kriser (nye sorg teorier) Stress: øget arousal, øget motorisk og indre uro, øget sårbarhed, grådlabilitet, vrede, raseri (se i øvrigt den kognitive trekant/def. på diverse konsekvenser kognitivt, tankemæssigt, fysisk, og adfærdsmæssigt) Akut og tidsbegrænset stressorer, midlertidige, og kroniske
Når børn mister rammes de ofte af Depression: negative automatiske tanker, øget tristhed, tomhed, meningsløshed, ændret søvn og spisemønster, grådlabil/ingen gråd etc. Angst: fra større ængstelighed, til generel angst og til deciderede panik angst anfald, fobisk angst, sygdomsangst, dødsangst etc. (med konsekvenser som social tilbagetrækning og anden undgåelsesadfærd) OCD: tvangsprægede tanker og adfærd, ritualisering, gentagelsestvang etc. = en sikkerhedssøgende adfærd Sorg: se følgende
Når børn mister sorg i et teoretisk historisk perspektiv Sorg i et patologisk perspektiv: Sorg er som en sygdom du skal igennem og komme over Du er først helbredt når du har givet emotionel og tilknytningsmæssig slip på afdøde og relateret dig til en anden (Freud, 1961) (Detashment) Fra separation til individuation Sorg passerer igennem bestemte faser for så til sidst at slutte Sorg skal bearbejdes i forhold til bestemte faser, så vil sorgen slutte og vedkommende kan vende tilbage til normal funktion så hurtigt som muligt Sorg skal udleves emotionelt ellers kan der opstå psykiatrisk sygdom Sorgarbejde som individets eget ansvar Sorg skal behandles Der er en rigtig og en forkert måde at sørge på
Når børn mister sorg i et teoretisk historisk perspektiv Sorg i et eksistentielt perspektiv: Sorg som en naturlig reaktion på tab Sorg som en kilde til forstyrret udvikling men også til forandring og VÆKST Sorg i et relationelt perspektiv (tilknytning før døden, nu og fremtid) Sorg i et sociokulturelt perspektiv (systemisk, narrativ og konstruktivistisk) Sorg som en ongoing proces
Når børn mister om sorg (Stroebe og Shut, The Dual Proces of Coping with Bereavement) Sorgproces starter ofte før det endelige tab evt. døden: Tabssporet Vekslen Nyskabelsessporet Sorgarbejde Forholde sig til de nye livs- Savn omstændigheder Længsel Nye roller Tomhed Ny identitet Meningsløshed Finde ny mening Give slip og holde fast i den hidtidige Skabe ny tilknytning til tilknytning den syge (døde) Benægtelse og undgåelse af de Benægtelse og undgåelse nye forandringer af det svære/tabet Fokus på fortid og den ramte (døde) Fokus på nu og fremtid
Når børn mister barnet i sin kontekst Barnet og pårørende: Psykologiske processer: (ubevidste og bevidste) Den professionelle: Sygdom, symptomer Chok, krise, kaos Stress Ændret familiemønster Ændret social stilling Tab, trussel om død Fremmedgjorthed Traumatisering Fortrængning/forskydning Overføring/modoverføring Identifikation/overidentifikat. Parallelprocesser Empati Faglighed; rette behandling, Tilpasset omsorg, pleje Personlighed Livserfaringer (før/nu/ fremt) Resourcer Sårbarhed Stress Udbrændthed Sekundær Traumatisering
Når børn mister konteksten som hjælpeorgan Barnet i en social kontekst: Familie, venner, lærere, pædagoger, kammerater, sygeplejersker, sygehjælpere, socialrådgivere, sagsbehandlere, præster, psykologen Hjælp til barnet og øvrig del af familien er også hjælp til patienten
Når børn mister - intervention Vigtigt: Børns tænkning udvikler sig over tid fra at være konkret til at være mere abstrakt, hvilket naturligvis skaber visse begrænsninger og kalder på visse rammer for samtalen og den yderligere intervention med barnet. Børn har et begrænset ordforråd Børn har brug for hjælp til et udvidet ordforrråd ift. den nye situation ellers kan barnet ikke opnå forståelse af selv, andre, verden/situation, det kan mærke sine emotioner, men kan ikke sætte ord på og derfor heller ikke opnå mening og forståelse Ingen børn er for små til at sørge (Bowlby, 1961, studier af separation/angst)(chok, længsel, søgeadfærd, initiativløse, mistroiske, disorganisering og fortvivlelse til gradvis accept af umuligheden af en genforening, reorganisering) Ingen børn er for små til at vide og til at blive talt med omkring den nye og ændrede livssituation (Phyllis Rolfe Silverman: Never Too Young To Know)
Når børn mister For at kunne hjælpe børn i en tabs/sorgproces må vi først og fremmest konfrontere vores egen frygt og begynde at søge efter de ord vi ikke har. Vi kan ikke undervise børn i noget vi ikke selv ved noget om/har taget stilling til. Når vi finder det svært at tale med børn om tab og om døden så er det ofte fordi vi ikke selv har anerkendt vores egen angst og ubehag ift. disse. I den moderne vestlige verden føler vi en vis absurditet ved at skulle forholde os til døden døden passer ikke ind i vores behov og antagelse om at have styring og kontrol over verden. Mange af os har meget svært ved at acceptere at livet som ofte er så skønt og forudsigeligt kan ende så hurtigt og med en sådan uigenkaldelighed og med så lidt kontrol. Når døden er nær mærker vi angsten for det ukendte og for at miste kontrol. At lære at acceptere vores hjælpeløshed, er også en stor del af at acceptere at døden og sorgen er en del af livet (Phyllis R.Silverman, 2000).
Når børn mister Kræftens bekæmpelse (www.cancer.dk) Fortæl barnet om den nye situation Giv barnet et ordforråd til at forstå den nye situation (og til at skabe mening alt efter dets aktuelle alder og udvikling) Vent ikke for længe med at give barnet besked (effektiv coping involverer det at give stressen udtryk og ord og se at det er acceptabelt og forventet) Giv ikke barnet falske forhåbninger Tag den nødvendige tid til hygge og kropskontakt Forklar i små bidder Fortæl igen og igen, at barnet er elsket Lad barnet vise sine følelser både glæde og vrede Vær opmærksom, hvis barnet bliver stille Lad barnet have tid til at lege med sine kammerater Inddrag andre voksen, der er tæt på børnene Lad barnet vise omsorg og hjælpe til
Når børn mister Kræftens Bekæmpelse - Nærhed og tryghed: - Afsked inden døden - Lad barnet deltage (ritualers betydning) - Tag den nødvendige tid til barnet - Forklar i små bidder. Lad barnet selv spørge. (En begivenhed bliver stressende når den der oplever den ikke kan defineret det der sker, hvad der skal gøres og føler at dets velbefindende er i fare) - Tal med barnet om, at I alle er kede af det, (at det er ok at tie eller at tale og græde og grine) - Det er i orden at vise følelser - Tal med barnet om skyldsfølelser - Vær opmærksom på hvis barnet ikke leger - Hjælp barnet med at huske afdøde (mindebog, skatkiste, tale med afdøde/stjerner) - Børn skal ikke glemme (men skabe ny tilknytning til afdøde, tilknytning til afdøde slutter ikke ved døden) - Inddrag barnets pædagog eller/og lærere
Når børn mister kontekstens bekymring og meningsdannelse Faren til barnet der har mistet sin mor: han er for stille, for udadreagerende, for grædende.. Læren: han er for støjende Pædagogen: han er for indadvendt Drengen ser sig selv som udadvendt, ked af det men også glad både indvendig og udvendig Der er ikke en lige linje mellem det at være sørgende og det at komme sig og hvad er passende adfærd????
Litteraturliste Kræftens Bekæmpelse: www.cancer.dk ( Børn skal vide besked når mor eller far får kræft ) Gunni Martin og Donna O`Toole: Når børn mister. Ørnens Forlag. Phyllis Rolfe Silverman: Never Too Young Too Know Death in Children`s Lives. Oxford University Press. 2000. Phyllis Rolfe Silverman and Madelyn Kelly: A Parent`s Guide to Raising Grieving Children Rebuilding your Family after the Death of a Loved One. Oxford University Press. 2009. John Holland: Understanding Children`s Experiences of Parental Bereavement. Jessica Kingsley Publishers, London. 2001. Lrs Koberg Christiansen og Aase Hill-Madsen: Børns Angst En bog til forældre. Høst og Søn 2002 Stroebe, M., & Schut,H. The Dual proces model of coping with bereavement. Death Studies 23. 1999. Sekundær Litteratur: Freud, S. Mourning and melancholiea. In J Strachey (Ed. And Trans.), The standrad edition. In R.Q. Bell & L.V. Harper (Eds.), Child effects on adults (pp. 3-49). Hillsdale, NJ: Laurence Erlbaum Associates. Rudi Dallas: Attachment Narrative Therapy. Open University Press. 2009.
Når børn mister evaluering af temadagen den 6. september 2010 på CVU, sæt kryds under det du finder passende og uddyb gerne tak for hjælpen Indhold: I hvor grad har du i dag tilegnet dig brugbar viden? Intet lidt medium meget i høj grad Form: I hvor høj grad kunne du lide undervisningsformen? Ikke lidt medium meget i høj grad Proces: I hvor grad synes du om vekslen mellem teori, cases, gruppearbejde og plenum? Ikke lidt medium meget i høj grad Hvad var rigtig godt: Hvad kunne du ønske mere af: Hvad kunne du ønske dig anderledes: