Demokrati på dansk S T U DI E H Æ F T E OM DA N S K D E M O K R AT I BEMÆRK VENLIGST, AT PUBLIKATIONEN ER UDGIVET FØR FOLKETINGSVALGET 2011, OG AT DER DERFOR VIL VÆRE TEKSTER OG BILLEDER, SOM IKKE ER OPDATEREDE.
Demokrati på dansk Kolofon Demokrati på dansk studiehæfte om dansk demokrati Udgiver Folketinget 6. udgave Maj 2010 Bestilling www.ft.dk/publikationer Design Bysted A/S Illustration Rasmus Meisler Tryk Dafolo Oplag 30.000 Eksemplarfremstilling af papirkopier/print af denne publikation til undervisningsbrug og intern administrativ brug kan ske frit og uden aftale med Copydan Tekst & Node. Foto Ulrich Baumgarten forsiden Heine Petersen forsiden Henrik Sørensen forsiden, s. 6 Anders Hviid omslag inderside, s. 2, 13, 14 Jens Dige/Polfoto s. 3 Thorkild Jensen s. 3 Bjarke Ørsted s. 4, 6 Christoffer Regild s. 4, 7, 12, 13, 15 Jens Dresling s. 4, 16 Kim Nielsen/Polfoto, s. 4, 16 Klaus Holsting s. 4 Bjarne Stæhr s. 5, 11 Brian Bergmann/Scanpix, s. 5 Liselotte Sabroe/Scanpix s. 8 NordicPhotos/Scanpix s. 9 Simon Knudsen/Scanpix, s. 9 Mikael Jonsson s. 9 Poul Rasmussen s. 9 Michael Daugaard s. 9, 13 David Trodd s. 9 Jørgen Schytte s. 10 Kim Agersten s. 10 Lars Bahl s. 10 Nana Reimers s. 10, 16 Thierry Geoffroy s. 10 Stig Stasig s. 13 Pia Hansen s. 16
demokrati på dansk 1 Indhold 3 Danmark får folkestyre 4 Grundloven 5 Folkets repræsentanter 6 Folketinget 8 Kontrol med myndighederne 8 Folkestyre og monarki 9 Regeringen 10 Domstolene 10 Forsvaret og politiet 11 Eksempel på 2 dage af et folketingsmedlems arbejdsuge 12 Fra idé til lov 14 Folketingets udvalg 16 Hvordan kan du få indflydelse? 17 Hvor får du information om partierne? Bagsiden Hvis du vil vide mere
2 Demokrati på dansk Kong Frederik 7., der underskrev grundloven.
demokrati på dansk 3 I 1915 får kvinder stemmeret og kan stille op til Folketinget. Ved en folkeafstemning kan alle med stemmeret i Danmark tage stilling til en bestemt sag. Danmark får folkestyre Danmark har demokrati eller folkestyre, som vi også kalder det. Demokratiet er kernen i vores politiske system. Men Danmark har ikke altid været et demokrati. For 200 år siden blev landet regeret af en enevældig konge. Folket var altså ikke med til at bestemme eller regere. I andre europæiske lande havde kongerne også enevældig magt. Men borgerne krævede indflydelse. I nogle lande udbrød der revolution med blodige kampe. I Danmark bøjede kong Frederik 7. sig for folkets krav om indflydelse. Den 5. juni 1849 skrev kongen under på den første grundlov. Grundloven gav magten til folket, og Danmark blev et demokrati med frie valg. I begyndelsen var det dog kun mænd over 30 år med en vis indtægt, der kunne stemme til valg. Kvinder og fattige fik først stemmeret, da grundloven blev ændret i 1915. I dag må man stemme, når man er fyldt 18 år, bor i Danmark og er dansk statsborger. Grundloven kan ændres ved en folkeafstemning. Siden grundloven blev vedtaget i 1849, er den kun blevet ændret få gange: i 1866, 1915, 1920 og 1953. Når grundloven kun er ændret få gange, skyldes det bl.a., at den er svær at ændre. Det skyldes også, at teksten ikke går i detaljer, og derfor kan bruges, selv om samfundet har ændret sig. Dronningens nytårstale. Grundloven kan ses på Christiansborg.
4 77 Danmarks Riges Grundlov Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres. Ytringsfrihed. Grundloven Enhver har ret til at skrive, tænke og sige, hvad han/hun vil, dog under ansvar. (6. A, Bryrup Skole, Grundloven spilleregler mellem borgere og staten, Dansk Ungdoms Fællesråd 1999.) Grundloven er den vigtigste lov i Danmark. Alle andre love skal overholde grundloven. Grundloven beskriver bl.a. den enkelte borgers rettigheder og pligter, f.eks. at der er religionsfrihed, ytringsfrihed og værnepligt. Da grundloven blev indført for over 150 år siden, blev magten til at bestemme i Danmark delt i tre. De tre magter skulle være uafhængige af hinanden og samtidig kontrollere hinanden. Den lovgivende magt. Folketinget, som er det danske parlament, vedtager lovene. Den udøvende magt. Regeringen styrer landet efter lovene. Den dømmende magt. Domstolene dømmer, om lovene overholdes. Religionsfrihed. 67 Danmarks Riges Grundlov Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Folketinget er det danske parlament og vedtager lovene. Folk har ret til at dyrke den gud, de tror på. Bare det ikke er til fare for andre. (6. A, Bryrup Skole, Grundloven spilleregler mellem borgere og staten, Dansk Ungdoms Fællesråd 1999.) Regeringen styrer landet efter lovene. Domstolene dømmer, om lovene overholdes.
Demokrati demokrati på dansk 5 Folkets repræsentanter Danmark er et folkestyre. Men det betyder ikke, at alle mennesker i Danmark er med til at træffe alle beslutninger. I stedet vælger folket nogle repræsentanter til Folketinget. Folketinget består af 179 personer. De kaldes folketingsmedlemmer. Det forkortes MF = Medlem af Folketinget. 175 medlemmer er valgt i Danmark. To er valgt på Færøerne, og to er valgt i Grønland. Der skal være valg til Folketinget mindst hvert fjerde år. For at kunne stemme ved folketingsvalg skal man være dansk statsborger, have fast bopæl i Danmark og være fyldt 18 år. Det samme gælder, hvis man selv vil vælges ind i Folketinget. De politiske partier spiller en stor rolle i dansk politik. Hvis man vil vælges ind i Folketinget, er man som regel medlem af et parti, og man opstiller til folketingsvalget for det parti. Men man behøver ikke være medlem af et parti for at blive valgt til Folketinget så opstiller man i stedet uden for partierne. Det er meget svært at blive valgt til Folketinget, når man opstiller uden for partierne, for det kræver over 20.000 personlige stemmer. I maj 2010 er følgende partier repræsenteret i Folketinget: Venstre (V) Socialdemokratiet (S) Dansk Folkeparti (DF) Socialistisk Folkeparti (SF) Det Konservative Folkeparti (KF) Det Radikale Venstre (RV) Enhedslisten (EL) Liberal Alliance (LA) Inuit Ataqatigiit (IA) Siumut (SIU) Tjóðveldisflokkurin (TF) Sambandsflokkurin (SP) Ved folketingsvalg vælger det danske folk medlemmerne af Folketinget. Når man giver sin stemme, foregår det anonymt i en stemmeboks. Man sætter ét kryds på en liste enten ud for et parti eller ud for en person. Når stemmerne bliver talt op, får partierne pladser i Folketinget, i forhold til hvor mange stemmer de har fået i hele landet. Løsgængere er medlemmer af Folketinget, som ikke er medlem af en folketingsgruppe. Kan det virkelig passe at et folketingsmedlem kan ansætte et familiemedlem som folketingsmedlem? Nej, det er umuligt. Man kan ikke ansætte et folketingsmedlem. Et medlem kan kun vælges ind i Folketinget. Reglerne for at blive valgt ind i Folketinget er ens for alle uanset køn, alder, formue, erhverv og uddannelse. Det er det danske folk, der med sine stemmer vælger folketingsmedlemmerne. Men det sker da, at folketingsmedlemmer er i familie med hinanden. For det er der ingen regler, der bestemmer, at man ikke må være.
6 Referaterne af alle Folketingets forhandlinger i Folketingssalen det vil sige alt, hvad der bliver sagt i Folketingssalen kan du læse på www.folketingstidende. dk. Her finder du også Folketingets andre dokumenter, f.eks. lovforslag, beslutningsforslag og betænkninger. Demokrati på dansk Folketinget Folketingsmedlem på Folketingets talerstol. Folketinget er den lovgivende magt. Folketinget vedtager alle de love, som gælder i Danmark. Det er Folketingets opgave at - vedtage love - vedtage budgetter - kontrollere regeringens arbejde. Folketinget mødes normalt ca. 100 dage om året. Møderne holdes på Christiansborg i København. Et folketingsår går fra første tirsdag i oktober i et år til første tirsdag i oktober i det næste år. Møderne i Folketingssalen ledes af Folketingets formand. Han (eller hun) sørger også for ro og orden. Man skal vise respekt for andres mening. Man må f.eks. ikke bande. Man må heller ikke råbe højt. Og man skal sige hr. og fru til hinanden. Alle har ret til at sige deres mening. Men der er regler for, hvor lang tid man må tale. En debat i Folketinget er som regel fredelig og rolig. Ingen kommer op at slås eller skændes højt. Kan det virkelig passe at folketingsmedlemmerne er korrupte og tager imod bestikkelse? Nej, det passer ikke. Faktisk er danske politikere (og danske embedsmænd) nogle af de mindst korrupte i verden.
Demokrati på dansk 7 Kan det virkelig passe at nogle folketingsmedlemmer har et arbejde ved siden af arbejdet i Folketinget betyder det, at de tjener sorte penge? Nej, det gør det ikke. Et folketingsmedlem må gerne have et andet arbejde samtidig med arbejdet i Folketinget. Der er mange partier i Folketinget. Det gør det nødvendigt at samarbejde. Man er afhængig af hinanden. Derfor er dialog vigtig. Man taler sig frem til en løsning. Regeringen og oppositionen, dvs. partier, der er imod regeringen, arbejder ofte sammen om at vedtage love. Det betyder, at man ikke behøver at ændre alle lovene ved et regeringsskifte. Der bliver fremsat ca. 220 lovforslag om året. De fleste af dem bliver vedtaget. Folketinget stiller flere end 17.000 spørgsmål til ministrene om året de bliver stillet både i Folketingssalen og i udvalgene. Alt, hvad der bliver sagt fra talerstolen i Folketingssalen, og alle de forslag m.v., der behandles, bliver publiceret på www.folketingstidende.dk. Du kan følge Folketingets arbejde på forskellige måder, f.eks. ved at overvære møderne i Folketingssalen fra tilhørerpladserne eller via Folketingets hjemmeside. Du kan også se direkte tv fra alle Folketingets forhandlinger på Folketingets tv-kanal. Her kan du også se åbne samråd i udvalgene. Kan det virkelig passe...
8 Folketingets kontrol med regeringen foregår bl.a., ved at Folketingets medlemmer stiller spørgsmål til ministrene. Spørgsmålene kan stilles på forskellige måder. Nogle stilles gennem Folketingets udvalg og besvares skriftligt af ministeren. Udvalget kan også bede ministeren om at besvare et spørgsmål mundtligt i et samråd. Andre stilles direkte af de enkelte folketingsmedlemmer til en minister. De fleste af sådanne spørgsmål besvares skriftligt, men folketingsmedlemmet kan også bede ministeren om at besvare spørgsmålet mundtligt i Folketingssalen i det, man kalder spørgetiden, om onsdagen. Om onsdagen afholder man også det, man kalder spørgetimen, i Folketingssalen, hvor ministrene ikke kender spørgsmålene i forvejen. Kontrol med myndighederne Kontrol med myndighederne Ministerier, regioner og kommuner træffer beslutninger af betydning for borgernes dagligdag. Det skal ske i overensstemmelse med lovene. Folketinget holder øje med, om lovene administreres efter deres formål. Folketingets Ombudsmand Ombudsmanden kontrollerer, at de offentlige myndigheder, dvs. stat, regioner og kommuner, overholder lovene og overholder sædvanlig praksis, dvs. den måde, man plejer at gøre tingene på. Ombudsmanden er neutral i sin vurdering. Alle borgere kan klage til Ombudsmanden, hvis de mener, at der er fejl i en afgørelse, eller at de er blevet behandlet forkert. Hvis Ombudsmanden vurderer, at der er sket en fejl, kritiserer han den pågældende myndighed. Den behøver ikke at rette sig efter hans kritik, men gør det som regel. Ombudsmanden er valgt af Folketinget. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen Statsrevisorerne og Rigsrevisionen gennemgår og kontrollerer statens regnskab. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen skal være neutrale i deres vurdering. De kontrollerer, at pengene bliver brugt efter deres formål, og at statens regnskab er korrekt. Statsrevisorerne er valgt af Folketinget. Folkestyre og monarki Danmark er både et folkestyre og et monarki med en konge eller dronning som overhoved. Men monarkiet er konstitutionelt, dvs. at dronningens magt er begrænset af grundloven. Dronning Margrethe 2. har derfor ingen politisk indflydelse. Alligevel har hun visse funktioner, der knytter sig til det politiske liv, f.eks. underskriver hun alle vedtagne love og udnævner formelt statsministeren. Dronningen varetager også andre opgaver. Hun repræsenterer Danmark ved nationale og internationale begivenheder.
Regeringen mødes hver tirsdag til ministermøde, hvor politiske sager bliver drøftet. Regeringen mødes også med dronningen i statsrådet, hvor f.eks. nye lovforslag fremlægges, og vedtagne love skrives under. Møder i statsrådet foregår på onsdage. demokrati på dansk Ministre i april 2010 Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Udenrigsminister Lene Espersen (KF) 9 Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) Regeringen Kulturminister Per Stig Møller (KF) Regeringen er den udøvende magt. Regeringens opgave er at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget. Regeringen sørger for, at lovene ikke bare er et stykke papir med regler, men at de bliver til virkelighed i samfundet. Regeringen sørger også for, at lovene overholdes. Statsministeren leder regeringen. Den består af ca. 20 ministre. Hver minister har sit eget område, f.eks. er der en udenrigsminister, en kulturminister og en undervisningsminister. Når statsministeren er blevet udnævnt, vælger han eller hun selv sine ministre. Ministre er næsten altid også medlemmer af Folketinget. Men det behøver de ikke at være. Regeringen skal ikke godkendes af Folketinget. Til gengæld må regeringen ikke have et flertal i Folketinget imod sig. Det vil sige, at hvis over halvdelen af medlemmerne i Folketinget er imod regeringen, skal den gå af. Det kaldes for parlamentarisme. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF) Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) Transportminister Hans Christian Schmidt (V) Justitsminister Lars Barfoed (KF) Minister for flygtninge, indvandrere og integration og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) Miljøminister og minister for nordisk samarbejde Karen Ellemann (V) Klima- og energiminister og minister for ligestilling Lykke Friis (V) Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) Minister for udviklingsbistand Søren Pind (V) Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Henrik Høegh (V) Socialminister Benedikte Kiær (KF) Minister for videnskab, teknologi og udvikling Charlotte Sahl-Madsen (KF)
10 Demokrati på dansk Domstolene Højesteret. Der er kun én Højesteret på Christiansborg i København. Højesteret er den øverste domstol i Danmark. Her afgøres f.eks. sager, der har betydning for, hvordan andre lignende sager skal afgøres, eller sager, der har interesse for hele samfundet. KAN DET VIRKELIG PASSE at medlemmer af Folketinget kan få personer i fængsel, som de ikke kan lide? Nej, det passer ikke. Det er kun dommere i byretten, landsretten og Højesteret, som efter en retssag kan idømme folk fængselsstraf. Domstolene er den dømmende magt. Domstolene afgør, om folk har brudt de love, der gælder i Danmark. Kun domstolene kan dømme borgere. Hverken Folketinget eller regeringen kan dømme borgere. Og regeringen og Folketinget kan ikke afskedige en dommer eller påvirke hans/hendes afgørelse. Domstolene har tre niveauer. Alle sager kan som udgangspunkt behandles ved to niveauer, f.eks. ved byret og landsret. Visse mindre sager kan dog normalt kun behandles ved én instans, byretten, uden mulighed for appel til landsretten. At appellere en afgørelse betyder, at man klager over den afgørelse, som er truffet. Man ønsker, at en højere retsinstans skal tage stilling til, om afgørelsen er rigtig. Landsret. Der er to landsretter: Vestre Landsret i Viborg og Østre Landsret i København. Her afgøres større sager, f.eks. om grov vold og økonomisk kriminalitet. Byret. Der er 24 byretter fordelt over hele landet. Her afgøres mindre sager, f.eks. om tyveri. Forsvaret og politiet Soldater på øvelse. I Danmark har hverken forsvaret eller politiet nogen politisk magt. Forsvaret og politiet har ikke indflydelse på regeringen eller Folketinget. Der har aldrig været militærkup i Danmark, og det er meget svært at forestille sig, at det nogen sinde vil ske. Forsvarets øverste chef er forsvarsministeren. En stor del af det danske forsvars indsats foregår uden for Danmarks grænser ved internationale humanitære, fredsskabende og -bevarende opgaver. Selv om der er fokus på de internationale opgaver, skal militæret stadig opretholde et stærkt og troværdigt forsvar af Danmark. Politiets øverste chef er justitsministeren. Politiets opgave er at opretholde sikkerhed, ro og orden, at føre kontrol med, at lovene overholdes, og at skride ind over for lovovertrædelser. Politi. Danmark har forpligtet sig til at samarbejde med andre lande. Danmark er f.eks. medlem af De Forenede Nationer (FN), North Atlantic Treaty Organisation (NATO) og Den Europæiske Union (EU). Danmark har underskrevet flere internationale aftaler. Et eksempel er den europæiske menneskerettighedskonvention. Disse aftaler har betydning for, hvad det danske Folketing kan beslutte. Det må nemlig ikke stride mod beslutninger, som Danmark har været med til at træffe sammen med andre lande.
demokrati på dansk 11 Eksempel på 2 dage af et folketingsmedlems arbejdsuge 1. dag 2. dag kl. 05.30 Vækkeuret ringer kl. 07.45 Flyafgang fra Århus kl. 06.30 Taxi til lufthavn kl. 08.20 Ankomst København kl. 07.05 Flyafgang fra Århus kl. 09.30 Post og kalender kl. 07.40 Ankomst København kl. 10.00 Udvalgsmøde kl. 08.00 Miljø- og Planlægningsudvalget kl. 12.00 Gruppemøde kl. 10.00 Reception kl. 13.00 Salen kl. 10.30 Telefonsamtaler kl. 14.00 Spørgetid kl. 11.30 Gruppemøde kl. 15.00 Foredrag på Hillerød kl. 13.00 Udvalgsmøde Gymnasium kl. 15.00 Udvalgsmøde kl. 17.15 Afgang til Kastrup kl. 15.25 Møde i ministerium kl. 17.45 Flyafgang fra København kl. 15.50 Udvalgsmøde fortsat kl. 18.25 Ankomst Århus kl. 16.15 Ordførermøde kl. 20.00 Forældrekonsultation kl. 16.40 Kontorarbejde (besvare mails, kl. 21.00 Møde med kredsbestyrelse kl. 17.00 post, telefon, henvendelser) Interview, tv kl. 23.00 Hjemme KAN DET VIRKELIG PASSE kl. 17.40 kl. 18.30 Lærerstuderende på besøg Forskere på besøg at folketingsmedlemmerne får løn for deres arbejde? kl. 21.00 kl. 21.40 kl. 22.15 Flyafgang fra København Ankomst Århus Hjemme Ja, det passer. Alle medlemmer af Folketinget får det samme grundbeløb ca. 49.000 kr. om måneden og et tillæg på 4.000-6.000 kr. om måneden.
12 Demokrati på dansk Fra idé til lov Med lov skal land bygges. Det står i den ældste danske lov fra år 1241. Ordene siger, at der skal være nogle fælles regler i et land. Nogle regler, som landet styres efter, og som de mennesker, der bor eller opholder sig i landet, skal overholde. Når lovforslaget er vedtaget, skal det underskrives af dronningen og af en minister og bagefter offentliggøres på www.lovtidende.dk Hvis et flertal af folketingsmedlemmerne stemmer ja til lovforslaget, er det vedtaget. Hvis et flertal af folketingsmedlemmerne stemmer nej til lovforslaget, er det forkastet. 3. behandling Efter en tredje og sidste behandling i Folketingssalen stemmer folketingsmedlemmerne først om eventuelle ændringsforslag og derefter om hele lovforslaget. Så kan der ske to ting: Enten sendes lovforslaget tilbage til udvalget, som diskuterer lovforslaget igen. Eller også kan Folketinget lade lovforslaget gå direkte til tredje behandling. 2. behandling Nu skal lovforslaget til anden behandling i Folketingssalen. Her diskuterer man de enkelte paragraffer i lovforslaget og inddrager betænkningen fra udvalget. Hvis der er ændringer til forslaget, stemmer man om dem.
demokrati på dansk 13 Ideen til en lov kan komme mange steder fra. Den kan komme fra borgere, fra medlemmer af Folketinget eller fra regeringen. Men kun Folketingets medlemmer og regeringens ministre kan fremsætte forslag til en ny lov eller fremsætte forslag til at ændre i en eksisterende lov. De fleste lovforslag bliver fremsat af regeringen. Folketingets regler sikrer, at alle lovforslag får en grundig behandling, og at alle Folketingets medlemmer får mulighed for at sige deres mening. Grundloven sikrer, at lovforslag skal behandles tre gange af Folketinget. 1. behandling Ved første behandling i Folketingssalen er lovforslaget til almindelig debat. Her diskuterer partiernes ordførere hovedlinjerne i lovforslaget. Betænkning Bagefter skal et af Folketingets udvalg behandle lovforslaget nærmere. Et udvalg består som regel af 17 folketingsmedlemmer fra forskellige partier. Når udvalget er færdig med at behandle et lovforslag afgiver det en betænkning.
14 Demokrati på dansk Et udvalg kan have en minister i samråd på et udvalgsmøde. Her besvarer ministeren udvalgets spørgsmål og forklarer sin holdning til udvalgets medlemmer. I folketingsåret 2008-09 stillede udvalgene tilsammen 964 samrådsspørgsmål til ministrene. Et samråd kan holdes for åbne døre, hvis mindst 3 udvalgsmedlemmer ønsker det. Så må borgerne og pressen være med til udvalgsmødet under dette punkt. Mange af de åbne samråd kan du følge på Folketingets egen tv-kanal eller på Folketingets hjemmeside (under Tv fra Folketinget ). Folketingets udvalg Meget er undersøgt og gennemgået grundigt, når Folketinget skal behandle et lovforslag. Det kan f.eks. være, hvad lovforslaget betyder for forskellige grupper i samfundet, eller hvad det betyder økonomisk. Måske hører man også de mennesker, som bliver berørt af lovforslaget. Dette tager ministrene eller Folketingets udvalg sig af. Folketinget har 25 faste udvalg. Hvert udvalg består som regel af 17 personer. Det er kun medlemmer af Folketinget, der kan være medlemmer af Folketingets udvalg. Ministre er dog ikke medlemmer af et udvalg. Partierne er fordelt på udvalgene, efter hvor mange medlemmer de har i Folketinget. Store partier som Socialdemokratiet og Venstre har altså mange pladser, mens mindre partier må nøjes med få. Udvalgene har hver deres arbejdsområde. De svarer stort set til ministeriernes arbejdsområder. Man kan sige, at Folketingets udvalg er en slags værksteder, hvor man arbejder med lovforslagene i detaljer. Folketingets udvalg kan kalde en minister i samråd. Det vil sige, at et udvalg kan stille spørgsmål, der skal besvares af en minister under et udvalgsmøde. Et udvalg kan både stille spørgsmål om et bestemt lovforslag og om en sag af offentlig interesse inden for ministerens arbejdsområde. På den måde kan Folketinget kontrollere regeringens arbejde. Udvalgene får ofte henvendelser fra grupper af borgere, der har hørt om et lovforslag gennem medierne. De ønsker at være med til at bestemme, hvad lovforslaget skal indeholde. Man kan enten skrive til udvalget og fortælle, hvad man mener. Eller man kan lave en aftale og personligt fortælle udvalget om Udvalgene kan som et led i deres arbejde afholde høringer. Her inviteres f.eks. eksperter til at fortælle om deres viden og deres synspunkter om et emne eller et lovforslag inden for udvalgets område. Udvalget kan selv bestemme, om en høring skal være åben eller lukket for borgerne og pressen. Kan det virkelig passe at folketingsmedlemmerne ikke laver noget? På tv har jeg nemlig set, at der ikke er ret mange folketingsmedlemmer i Folketingssalen. Det er rigtigt, at der ofte kun er få medlemmer i Folketingssalen. Men Folketingets medlemmer arbejder alligevel. De har ofte en meget lang arbejdsdag. En stor del foregår bare ikke i Folketingssalen. De er f.eks. til udvalgsmøde, til møde med deres vælgerforening eller til møde i deres parti. Eller de besvarer henvendelser fra borgere og medier. Selv om folketingsmedlemmerne ikke er i Folketingssalen, kan de alligevel følge med i debatterne via højttalere på deres kontorer og tv. Når der er afstemning, lyder en klokke på Christiansborg. Så ved medlemmerne, at de skal ned i Folketingssalen for at stemme.
demokrati på dansk 15 Folketingets udvalg har mødeværelser på Christiansborg. Møderne er som regel lukkede. Det betyder, at drøftelserne er fortrolige og ikke må refereres uden for udvalgslokalet til f.eks. pressen. Dog må et medlem af udvalget gerne fortælle, hvad hun eller han selv har sagt på mødet. Et udvalg afslutter sit arbejde med lovforslagene ved at skrive en betænkning. Den forklarer, hvad udvalgets medlemmer mener om lovforslaget. sit synspunkt. En gruppe af personer, der møder op i udvalget, kaldes en deputation. Udvalget kan også afholde en høring om et lovforslag, hvor man inviterer eksperter til at sige deres mening om lovforslaget. Når udvalget er færdig med at gennemgå lovforslaget, skriver det en betænkning. Udvalgets betænkning indgår i Folketingets behandling af lovforslaget. Borgere og organisationer, dvs. deputationer, kan henvende sig til et folketingsudvalg og bede om tilladelse til at komme til et møde, der typisk varer 15 minutter. Her kan deputationen fortælle om sit synspunkt, og udvalgets medlemmer kan stille spørgsmål til deputationen. Deputationen kan dog ikke stille spørgsmål til udvalget. Udvalgene bestemmer selv, om de vil modtage deputationer. Man kan også skrive til et udvalg og fortælle, hvad man mener om et lovforslag.
16 Demokrati på dansk Hvordan kan du få indflydelse? Følg med i den politiske debat på nettet og i tv, radio og aviser. Stem ved folketingsvalg, når du er fyldt 18 år, bor i Danmark og er dansk statsborger. Stem ved kommunal- og regionsvalg, når du er fyldt 18 år og har boet 3 år i Danmark, også selv om du ikke er dansk statsborger. Ring eller skriv til dem, der er valgt til at træffe beslutningerne det kan være medlemmer af kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller Folketinget. Meld dig ind i en forening eller en organisation, der arbejder for noget, du mener, er vigtigt. Arranger sammen med andre en demonstration, som gør opmærksom på jeres synspunkter. Er det et bestemt lovforslag, du har kommentarer til, så skriv til det relevante udvalg i Folketinget eller få en aftale og mød op og sig din mening til udvalget. Undersøg, hvad partierne står for, og meld dig ind i det parti, der bedst udtrykker dine holdninger. Følg de politikere, der bedst udtrykker dine holdninger det kan være via deres hjemmesider, blogs, twitter osv.
Demokrati på dansk 17 Hvor får du information om partierne? Et politisk parti er en gruppe personer, som har de samme grundholdninger. Disse mennesker har sluttet sig sammen for at prøve at påvirke den politiske udvikling. Der er flere veje til påvirkning og eventuel indflydelse: Partiet kan lade sig opstille til Folke tinget, kommunalbestyrelser eller regionsråd og søge at få direkte indflydelse dér. Du kan få information om partierne og deres holdninger enten ved at kontakte dem direkte eller ved at besøge deres hjemmesider. Venstre www.venstre.dk venstre@venstre.dk Socialdemokratiet www.socialdemokratiet.dk info@socdem.dk Dansk Folkeparti www.danskfolkeparti.dk df@ft.dk Socialistisk Folkeparti www.sf.dk sf@sf.dk Det Konservative Folkeparti www.konservative.dk info@konservative.dk Det Radikale Venstre www.radikale.dk radikale@radikale.dk Enhedslisten www.enhedslisten.dk landskontoret@enhedslisten.dk Liberal Alliance www.liberalalliance.dk liberalalliance@liberalalliance.dk
hvis du vil vide mere www.ft.dk Folketingets hjemmeside med bl.a. kalender, direkte tv, biografier, undervisning, filmklip og partiernes politik. På Folketingets hjemmeside finder du også information om Statsrevisorerne. www.folketingstidende.dk Folketingstidende indeholder alle referaterne af møderne i Folketingssalen og alle lovforslag m.v. Besøg Folketinget Hvis du skal besøge Folketinget og vil bestille en omvisning eller reservere en plads på tilhørerpladserne i Folketingssalen, kan du ringe til Folketingets Besøgstjeneste på tlf. 33 37 32 21 eller maile til ftbesog@ft.dk. Folketingets Oplysning Hvis du har spørgsmål om Folketingets arbejde, kan du kontakte Folketingets Oplysning på tlf. 33 37 33 38 eller på e-mail fo@ft.dk. Folketingets EU-Oplysning Hvis du har spørgsmål eller vil bestille materialer om EU, kan du kontakte EU-Oplysningen på tlf. 33 37 33 37 eller på e-mail euopl@ft.dk. www.eu-oplysningen.dk EU-Oplysningens hjemmeside med dokumenter, temasider, leksikon, direkte tv, videotek, spørgsmål/svar m.m. Andre hjemmesider www.ombudsmanden.dk Folketingets Ombudsmands hjemmeside med bl.a. information om Ombudsmandens arbejde, de seneste nyheder og publikationer. www.rigsrevisionen.dk Rigsrevisionens hjemmeside med Rigsrevisionens formål og opgaver, publikationer m.v. www.lovtidende.dk Regeringen skal sørge for, at nye love offentliggøres. Det sker elektronisk på lovtidende.dk. ISBN 978-87-7982-104-0 9 788779 821040 www.retsinformation.dk Retsinformations hjemmeside med statens juridiske dokumenter, dvs. love, bekendtgørelser, cirkulærer m.m. www.borger.dk Danmarks officielle borgerportal med oplysninger om hele det offentlige system. Der er bl.a. links til alle offentlige hjemmesider og adresser på myndigheder.