SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gl Næssevej 53 Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-043109 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 16300 kr./år Lavt forbrug Forbrug: 27.3 MWh fjernvarme Energimærket angiver varmeforbrug under standard betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som fremgår af el- og varmeregninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på www.energitjenesten.dk. Højt forbrug Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 3 Isolering af dæk mod rørkanal 0.7 MWh Fjernvarme 340 kr. 6000 kr. 17.6 år 8 Isolering af vandret loft. 3 MWh Fjernvarme 1450 kr. 28997 kr. 20 år 10 Efterisolering af varmerør. 1.5 MWh Fjernvarme 690 kr. 4571 kr. 6.6 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Der kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere
SIDE 2 AF 7 fjernvarme. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = 100.000 kr. Besparelse = 20.000 kr. per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 2500 kr./år Samlet besparelse på el: 0 kr./år Besparelser i alt: 2500 kr./år Investeringsbehov: 39600 kr. Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:
SIDE 3 AF 7 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 1 Nyt kældergulv 0.5 MWh Fjernvarme 250 kr. 2 Isolering af kælderydervægge 1.1 MWh Fjernvarme 540 kr. 4 Nyt terrændæk, gl. del 1.5 MWh Fjernvarme 740 kr. 5 Efterisolering af ydervægge 3.2 MWh Fjernvarme 1540 kr. 6 Isolering af væg mod tagrum 0.1 MWh Fjernvarme 40 kr. 7 Isolering af skrålofter 0.8 MWh Fjernvarme 390 kr. 9 Udskifte alm. termoruder 0.2 MWh Fjernvarme 100 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er oprindelig opført i 1954 som et alm. enfamiliehus til beboelse. Efterfølgende er der på et tidspunkt, sandsynligvis i 70-erne, tilbygget pejsestue og sket udvidelse af badeværelse. Vinduer og døre, excl. entredørsparti er udskiftet. Derudover er der inden for det sidste år indlagt fjernvarme. Beregningsgrundlag er ejeroplysninger, udleveret plantegning af 30-04-1979, Home Sundhedsattest fra 2001, visuel gennemgang og delvis opmåling. Der er ikke givet tilladelse til destruktive indgreb, derfor er isoleringsværdier i kældergulv, kælderydervægge, terrændæk og facader skønnet. I beregningen er evt. forbrug til og tilskudsvarme fra brændeovn ikke medtaget. Det beregnede energimærke er E. Dette er som på gennemsnittet af ejendomme der er opført i 50-erne. Pga. nyt fjernvarmeanlæg og energiruder, burde energimærket have været lidt bedre. At dette ikke er tilfælder skyldes bl.a. manglende isolering af rør i kælder og store /dårlige isoleret rør i rørkanal. Pga. kælder og lidt større bebygget areal er det samlede opvarmet areal 154 m2. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tagkonstruktion er udført med gitterspær, dog er der skrålofter/ensidig taghældning i pejsestue. Ligeledes lidt skrålofter i køkken og stue. Ved loftlem er det konstateret at der ialt er ca. 100 mm mineraluld på / i lofter. Forslag 7: Efterisolering med 200 mm mineraluld på skrålofter ved at lofter sænkes / laves nye lofter. Forslag 8: Efterisolering af vandret loft med mindst 200 mm mineraluld, som udlægges over eksisterende isolering. Evt. ved indblæsning da der er meget lidt plads i tagrum.
SIDE 4 AF 7 Ydervægge Ydervægge er sandsynligvis udført med hulmur. Tegn på at der har været udtaget facadesten, så det skønnes at der er indblæst mineraluldsgranulat i hulmur. Ved pejsestue dog tegn på at bagvæg er opført i letbeton, det skønnes derfor at hulmur her er isoleret med ca. 75 mm mineraluld. I pejsestue er der ligeledes en væg mod tagrum, den er i tagrum isoleret med ca. 100 mm mineraluld. Jf. Sundhedsattest fra tidligere ejer, skulle hulmur være isoleret. Forslag 5: Efterisolering af ydervægge ved at der på udv. side isoleres med 100 mm batts el. polystyrol som afsluttes med facadepuds. Forslag 6: Efterisolering af væg mod tagrum ved at der i tagrum pålægges yderligere 100 mm mineraluld. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer og døre er udført i træ / alu og der er isat lavenergiruder. Dog er der alm. dørparti i træ med termoruder i entre. Forslag 9: Udskifte alm. termoruder i entrdørsparti med nye lavenergiruder. Gulve og terrændæk Der er støbte gulve mod terræn, skønnes at være fra 1954 og dermed kun udført med tyndt lag lecabeton. Der er dog lavet nyt badeværelse / renoveret badeværelse her skønnes det at der er isoleret med 75-100 mm batts el. lign. / tilsvarende isoleringsmateriale. I pejsestue er gulv sandsynligvis fra 70-erne og dermed isoleret med 50 mm batts el. lign. Forslag 3: Efterisolering af etagedæk mod rørkanal ved at der isoleres med 100 mm batts el. lign. under loft i rørkanal. Forslag 4: Udskifte gl. terrændæk i gl. stue, køkken, baggang og værelser. Nyt terrændæk isoleres med 300 mm polystyrol og der afsluttes med beton el. blot med paneltrægulv direkte på isolering Kælder Kældergulv og kælderydervægge er udført i beton og dermed uisoleret. Forslag 1: Nyt kældergulv, eksisterende betonlag fjernes og der graves ud, således at der bliver plads til 300 mm polystyrol og 10 cm. beton. Vær dog opmærksom på at der ikke må graves ned under sokkel. Forslag 2: Efterisolering af kælderydervægge ved at der opsættes vådrumsgips med 100 mm polystyrol. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation gennem vinduer og døre.
SIDE 5 AF 7 Varme Varmeanlæg Ejendommen er tilsluttet Horsens Fjernvarme. Fjernvarmestik er indført i kælder ved ydervæg mod vest, hvor måler ligeledes er placeret. Fjernvarmeunit er placeret på modstående kældervæg. I unit er der monteret veksler for centralvarmeanlægget og der er en cirkulationspumpe type Grundfoss 25-45. Rør fra måler og frem til unit er uisoleret. Varmt vand I fjernvarmeunit er der ligeledes en veksler til det varme brugsvand. Fordelingssystem Centralvarmeanlægget er udført som to-strengs system. Varmerør i kælder er uisoleret, men er dog isoleret i rørkanal. Forslag 10: Efterisolering af alle varmerør i kælder og i rørkanal med mindst 30 mm rørskåle. Automatik Der er ikke monteret vejrkompenseringsanlæg på varmeanlægget. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1954 År for væsentlig renovering: 0 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Brænde (Klv.) Boligareal i følge BBR: 131 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 154 m² Anvendelse ifølge BBR: 120 Enfamiliehus Kommentar til BBR-oplysninger: Arealer på BBR svarer ikke helt overens med det opmålte. Bebygget areal er opmålt til 134 m2. Jf. BBR er der kun 131 m2. Kælder er medtaget i det opvarmede areal. Demed bliver der ialt 154 m2 opvarmet areal. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 481.25 kr./mwh Fast afgift på varme: 3170 kr./år
SIDE 6 AF 7 El: Vand: 2 kr./kwh 35 kr./m³
SIDE 7 AF 7 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Rædershus, Rædersgade 3, 1. sal Telefon: 75 60 12 66 8700 Horsens E-mail: hkr@botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: 18-04-2009 Energikonsulent nr.: 101572 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.