187. 1165 187. 1253 187. 944 187. 907 187. 747 187. 784 Kort med angivelse af vandværks- og boringsplacering 0 0.1 0.2 kilometer 0 1.5 3 kilometer Kort med angivelse af forsyningszone og ledningsnet (inkl. Frederiksgade Vandværk)
Foto af vandværk
Foto af pumpeanlæg Foto af filtre
Foto af boring
Procesdiagram Generelle data Amtets registreringsnummer: 219-0002-00 Ejerforhold: Hillerød Kommune Beliggenhed: Mosebredden, Nødebo, 3480 Fredensborg Henvendelse: Hillerød Kommune, El-, vand og varme forsyningen Indvindingstilladelse: 500.000 m 3 /år Tilladelsesdato: 21. marts, 2000 Udløbsdato: 21. marts, 2010 Regulativ: Ja Takstblad: Ja Indvindingsanlæg Boringer** DGU nr. 187.747 187.784 187.907 187.944 187.1253 187.1165 VV nr. 2 3 4 7 8 9 Forerørsdia. (mm) 250 250 250 250 250 250 Filterrørsdia. (mm) Åben kalk Åben kalk Åben kalk 203 200 200 Boredybde (m) 100 86 130 30 31 35 Filterinterval (m.u.t.) 69-100 67-86 79-130 21-30 13-31 27-35 Vandførende lag Kalk Kalk Kalk Sand Sand Sand Boringens kapacitet (m 3 /t)* - - - - - - Sænkning ved* - - - - - - Specifik kapacitet (m³/t/m) 1,73 0,81-4,44 5,33 - Status Indvinding Indvinding Indvinding Indvinding Ude af drift Indvinding Råvandspumper Type SP25-3 SP25-4 SP14A-7 SP30-3 SP17-1 SP17-1 Nominel ydelse (m³/t) 29 29 10 18 10 10 ** Boring 1 (187.574) er sløjfet og boring 5 (187.908) og 6 (187.906) forventes ikke at komme i drift igen pga. højt indhold af methan og fluorid.
Behandlingsanlæg Iltningsmetode: Filtrering: Filtertype: Iltningsspor (kun 1 af 4 i brug for at reducere opholdstid, der ellers giver problemer med bakterievækst) Dobbelt Åben Antal: Filterareal/-kapacitet (total): Skyllevandsmængde (m 3 /år): 10 stk. (6 for- og 4 efterfiltre, 2 parallelle linier) 12,5 m 2 pr. stk. / 300 m 3 /t 9.900 Skyllevandsafledning: Bundfældning i bassin og herefter til recipient (Esrum Sø) Beholderanlæg Beholder type Rentvand Rentvand Kapacitet (m³) 900 900 Udpumpningsanlæg på vandværk Pumpe nr. Type Kapacitet (m³/t) Trykzonenr. Afgangstryk (Bar) Pumpestyring 2 150 1 (Stenholt) 6,3 VLT 3 Trium, 150 1 (Stenholt) 6,3 VLT 4 centrifugal p 75 1 (Stenholt) 6,3 VLT Ledningsnet Råvandsledninger (km) Forsyningsledninger (km)* Støbejern - - PVC 1,461 - PE 0,344 - Eternit - - Andet - - Dimensioner 110 / 140 / 225 - * Se Frederiksgade Vandværk.
Vandmængder 2001 2002 2003 1. Årlig oppumpning (m³) 354.743 168.747 334.061 2. Eget forbrug (m 3 ) 15.998 9.893 31.131 3. Leveret til andre vandforsyninger (m 3 ) 0 0 0 4. Årlig udpumpning til egne forbrugere (m³) 338.745 158.854 302.930 5. Modtaget fra andre vandforsyninger (m 3 ) 0 0 0 6. Årlig afregnet forbrug (m³) * * * 7. Årlig spild/tab (m 3 ) * * * * Se registreringsskema for Frederiksgade Vandværk. Energiforbrug 2002 Energiforbrug (kwh/år) 168.000 Energiforbrug (kwh/m 3 ) 1,06 Sikkerhed i forsyningen Har vandværket en nødforbindelse til andre vandværker (hvilket) Har vandværket en beredskabsplan Har vandværk en nødstrømsforsyning Har vandværket parallelle proceslinier, således at driften kan opretholdes under visse reparation Ja, Fredriksgade Vandværk Ja Ja Ja Kapacitet Indvindingskapacitet 50* m³/t Behandlingskapacitet 300 m³/t Beholderkapacitet 1800 m³ Udpumpningskapacitet 375 m³/t Maksimal leveringskapacitet 195 m³/t Døgnproduktion 1000 m³/døgn Trykkote (afgangstyk + terræn) 73 Meter * Med forbehold, da den er meget afhængig af de boringer, som indvinder fra sandmagasinet. Kapaciteten varierer derfor betydeligt og derfor ditto mht. maksimal leveringskapacitet og døgnproduktion. Forbrugere * 2001 2002 2003 Parcelhuse Etageboliger Landbrug u. dyrehold Landbrug m. dyrehold Fritidshuse Gartneri Andre erhverv Institutioner Hotel, camping * Se Frederiksgade Vandværk.
Vandkvalitet Råvand Vandværkets råvand domineres af natrium, calcium, magnesium og bicarbonat med undtagelse af boringerne 187.1253 og 187.944, der primært domineres af calcium og bicarbonat. Disse to boringer er filtersat i sandmagasinet mod nord. Der foreligger ikke data fra Frederiksborg Amt på den tredje sandboring (187.1165). Vandet har en neutral ph-værdi mellem 7,1 og 7,9, som er typisk for kalkholdige grundvandsmagasiner. Dette stemmer overens med, at rentvandet er temmelig hårdt til hårdt med en gennemsnitlig hårdhed på 17,9 dh i perioden 1980-2003. Råvandet i kalkboringerne er stærkt reduceret, dvs. at der hverken findes opløst ilt og nitrat, koncentrationen af sulfat er <1 mg/l og der findes methan i koncentrationer mellem 16-45 mg/l. Råvandet i sandboringerne er mindre reduceret. Boring 187.944 er nitratfri, men har en sulfatkoncentration på 45 mg/l. I boring 187.1253 er der målt nitrat mellem 1-2 mg/l og sulfat mellem 59-89 mg/l. De to boringer indvinder stadig reduceret grundvand og methankoncentrationen er 0,13 mg/l i boring 187.1253 og 0,048 mg/l i boring 187.944. Boringerne 187.1253 og 187.944, som er filtersat i sandmagasinet, indvinder grundvand, der er påvirket af pyritoxidation. Magasinet er nitratsårbart, og ved en øget indvinding og/eller øget nitratbelastning af oplandet er det sandsynligt at nitratkoncentrationen, specielt i boring 187.1253, vil stige. På baggrund af de kemiske data kan kalkmagasinet kategoriseres som særdeles velbeskyttet, mens det sekundære sandmagasin er kategoriseret som begrænset sårbar til velbeskyttet. Råvandets indhold af jern (0,2-2,89 mg/l), mangan (0,01-0,3 mg/l), ammonium (0,089-6,51 mg/l) og methan (0,048-45 mg/l) overstiger grænseværdierne for drikkevand og kræver behandling. Råvandet er vanskeligt at behandle idet kalkboringerne har et højt indhold af fluorid, methan og ammonium. For at reducere indholdet af fluorid, blandes med råvand fra de kvartære sand- og grusboringer. Men dette råvand indeholder meget organisk stof, hvilket giver problemer med bakterievækst. Boring 4 (187.907) er fyldt op i bunden (fra 130 til 115 m.u.t.), da fluorid kommer fra den nedre del af kalken. Boring 1 (187.574) er sløjfet og boring 5 (187.908) og 6 (187.906) forventes ikke at komme i drift igen pga. højt indhold af methan og flourid. Der er i den seneste råvandsanalyse fra boring 9 (193.1165) konstateret Hexazinon. Ellers er der ikke fundet miljøfremmede stoffer. Rentvand Det behandlede vand er af god kvalitet, men der er dog problemer med vandets kimtal, hvorfor der udføres UVbestråling umiddelbart efter afgang fra efterfilter på vej til rentvandstanken. Grænseværdien for farvetal har siden 1994 været 7 mg Pt/l., hvor grænseværdien for afgang fra vandværk er 5 mg Pt/l. Den maksimale værdi på 14 mg Pt/l blev målt i 2001. Der er ligeledes en generel overskridelse af grænseværdien for turbiditet ved afgang fra vandværk (0,3 FTU). Fra 1982 til 2003 er turbiditeten gennemsnitligt 0,43 FTU.
Sammenfattende kvalitetsbedømmelse Bygningsmæssige stand 1 Særdeles god 2 X God 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparationer. 4 Uacceptabel, totalrenovering er nødvendig. Maskinelle stand 1 Særdeles god 2 X God 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparation eller service på anlægget. 4 Uacceptabel. Opfylder ikke vandforsyningslovens krav og er med hensyn til forsyningssikkerheden uforsvarlig. Hygiejniske stand 1 X God. Vandværket og råvandsstationerne er rene og pæne og ingen vandkvalitetskrav overskrides. 2 Acceptabel. Enkelte vandkvalitetskrav overskrides, eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renholdelse af boringer, værk m.v. 3 Uacceptabel. Flere vandkvalitetskrav overskrides, eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renholdelse af boringer, værk m.v. Beskrivelse er beliggende i den nordvestlige del af Hillerød Kommune, umiddelbart syd for Nødebo By ved den sydvestlige ende af Esrum Sø.. Vandværket er et nyere anlæg, hvor vandværket har kontor mv. Bygningerne fremstår såvel udvendig som indvendig i god stand. Vandværkets kildefelt består af seks indvindingsboringer med DGU-nr. 187.747, 187.784, 187.907, 187.944, 187.1253 og 187.1165. Boring 187.747 og 187.784 er beliggende hhv. ca. 170 og 390 meter sydøst for vandværket, mens de øvrige boringer ligger mellem 700 og 1300 meter mod nordvest. Tre af boringerne er udført som åbne kalkboringer (187.747, 187.784 og 187.907), mens de resterende er filtersat i et kvartært sandmagasin. Det tilhørende indvindingsopland strækker sig mod vest ind i Grib Skov. Der er ca. 0 til 10 meter ler over sandmagasinet mod nord, og 25 til 35 meter ler / silt over kalkmagasinet mod syd. Dybden til kalken er ca. 70 til 80 meter. Kalkmagasinet er spændt, mens sandmagasinet delvist er frit. Vandtypen i boringerne betegnes som reduceret til stærkt reduceret. Der er i seneste analyse fundet Hexazinon i boring 187.1165. Baseret på ovenstående vurderes kalkmagasinet ved Stenholt at være særdeles velbeskyttet, mens sandmagasinet må betegnes som begrænset sårbart, hvor specielt den megen skov i oplandet virker beskyttende. Vandværkets ressourcemæssige forsyningssikkerhed betegnes på denne baggrund som acceptabel, dog med en mulig forringelse afhængigt af problemet med pesticid i 187.1165. Råvandets indhold af jern (0,2-2,89 mg/l), mangan (0,01-0,3 mg/l), ammonium (0,089-6,51 mg/l) og methan (0,048-45 mg/l) overstiger grænseværdierne for drikkevand og kræver behandling. Råvandet er vanskeligt at behandle idet kalkboringerne har et højt indhold af fluorid, methan og ammonium. For
at reducere indholdet af fluorid, blandes med råvand fra de kvartære sand- og grusboringer. Men dette råvand indeholder meget organisk stof, hvilket giver problemer med bakterievækst. Boring 4 (187.907) er fyldt op i bunden (fra 130 til 115 m.u.t.), da fluorid kommer fra den nedre del af kalken. Boring 1 (187.574) er sløjfet og boring 5 (187.908) og 6 (187.906) forventes ikke at komme i drift igen pga. højt indhold af methan og flourid. Det vand, som forlader vandværket, er dog generelt af en god kvalitet. Vandbehandlingen omfatter beluftning (iltningsspor) samt filtrering på hhv. 6 for- og 4 efterfiltre, alle åbne (dobbeltfiltrering). Behandlingsanlægget samt tilhørende bestykning er i god stand. Skyllevand afledes til kloak via bundfældningsbassin. Behandlingsanlægget er velfungerende, dog med de ovennævnte problemer som følge af råvandstyperne. Filtrene er under normal drift adskilt fra det øvrige rum med vinduer på filterfronten, hvilket bl.a. sikrer en god hygiejne og optimal mulighed for affugtning af vandværket. Udpumpningsanlægget består af tre pumper, som alle er udstyret VLT pumpestyring. Anlægget samt tilhørende rørsystemer og instrumenter er velfungerende og i god stand. Vandværket er forsynet med affugter. På grund af råvandsproblemerne ses det, at indvindingskapaciteten er en stærkt begrænsende faktor i forhold til vandværkets totale kapacitet. Vandværkets ledningsnet består primært af PVC (>98 %). Lækagetabet er acceptabel (ca. 10 %), og det tyder på at ledningsanlægget generelt er i god stand. Det skal bemærkes, at højt lækagetab er normalt hos vandforsyninger, som i stort omfang forsyner fritidshuse og bebyggelse i det åbne land, i det længden af forsyningsledninger er lille sammenholdt med vandforbruget. har nødforsyning til Frederiksgade Vandværk. Vandværket har også en beredskabsplan, en nødstrømsforsyning samt parallelle proceslinier. Anlægget er generelt i god stand. Vandværkets tekniske forsyningssikkerhed må dermed betegnes som god, dog under forudsætning af at de behandlingsmæssige problemer med de aktuelle vandtyper kan kontrolleres, som det er tilfældet p.t. Vandværkets energiforbrug er højt, 1,06 kwh/m³, og indikerer, at anlægget eventuelt kunne optimeres, dog afhængigt af behovet for afblæsning af gasser i råvand m.m. På baggrund af indretningen af vandværkets indvindings-, behandlings- og beholderanlæg vurderes den hygiejniske stand at være acceptabel.