Birkelundgård 1990-2015



Relaterede dokumenter
B I R G I T T E T H O R L A C I U S GalleriWeber

2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Bemandingsplan for Hylke sommerfest juni 2010

Strandkrolf. Bane. Placering indv. Total indv. # Navn: Klub: 1 2 3

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Aalborg Kommunale Kunstforening - indkøbt kunst til generalforsamlingen i side 1

KORSØRLØBET Piger indtil 10 år

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Jens Bohr 20/1 0-25/

3. Ægteparturnering den 29. august SUM Placering. 1. Ægteparturnering den 19. april. 2. Ægteparturnering den 7. juni. Navn Judith & Harry Jensen

Fordeling af timer i Emdruphallen 2005/06

REFERAT AF GENERALFORSAMLING Søndag den 9. februar 2014 kl. 19 i Galgebakkens beboerhus.

Resultater for Feltskydningen på Fyns Hoved Lørdag den 24. august 2019 DAME SKYTTER

RESULTAT FRA JAGTFELTSKYDNING I NORDSKOV PÅ FYNSHOVED LØRDAG DEN 2. SEPTEMBER 2017

I mere end tyve år har Violas liv været beriget af hendes passion for at udforske farvernes muligheder på lærredet.

Døstrup IF Svinget Hobro Klublotto vinderne

Ny Thorup Mesterskab 2016

2013 Lørdag den 1. juni + Søndag den 2. juni Begge dage kl Do disturb

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

1 100 Sara Funch Mortensen pige 00:15:51 00:05:40 Hurtigste pige Patrich dreng 00:15:55 00:05:41 Hurtigste dreng

Resultater for Feltskydningen på Fyns Hoved Søndag den 25. august 2019 DAME SKYTTER VETERAN SKYTTER

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Gruppe H4 (H60, H65) - [4, 3, 2, 1]

3 km damer. Vallø Lystrup Magleby skov 3 km. piger. Bøge skov

Resultater fra vintercuppens 6 afdeling i Silkeborg den

Danskemesterskaber m luftriffel

Program Kunstforeningen Aktivitetscenter Struer

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Danmarksturnering. 10 meter riffel

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

RESULTATLISTE Randers Åben 50m 2016

Pernille Struer 26/05-24/

JURY FORÅRSUDSTILLINGEN 2018

Kære deltager ved vort ældrestævne i Hjørring 2017

Navn Billettype Vælg 7 kl. årgang

Danmarks Jægerforbund Resultat individuelle Placering Nr Navn Foreningsnummer Forenings by Total

DELTAGERE / PARTICIPANTS

Green Cities efterårskonference 2015

RESULTATER: HANSTHOLM LØBET

Niels Ebbe Sørensen. Benny Arne Sørensen. Niels-Christian Tramm. Boet efter Inge Marie Sørensen. Kjeld Olesen. Karlo Lauridsen

Nina Petersen 1983 b Pia Merete Yde 1983 b Pia S. Laursen 1983 b Tina Bech 1983 b Tina Petersen 1983 b Anne Birgitte Nielsen 1983 c Anne Mette

Bemandingsplan Hylke Festuge 2016 (1. udg.)

Kommunens personalekunstforening KunstVejen er nu klar med nye udstillinger og de er åbne for alle.

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark

Tile[1,1] of Mosaic[6,2] Page 1 of 12

revideret udgave pr Side 1 af 5

Resultater. for Hanstholm løbet 2005

Plads Score Medl.nr. Navn Præmie

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 3/201 4

Danskemesterskaber m riffel

Kunstforeningen Brundur. Et godt tilbud til 42 kr. pr. måned Juni 2016

Søren Christensen Skov (f. 14 jun 1884) g. Marie Christensen (f. 23 Jan 19xx)

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag Rønnebæksholm

Alice Ilona Jensen Jobkonsulent Sygedagpengeafd. Mobil: Tlf:

ÅRETS KUNSTVÆRK AF ULLA VIBORG

PIA BIRKHOLM Nørthorupvej 8, Hjortdal, 9690 Fjerritslev

Billedet fortæller historier

Danmarksturnering. 10 meter riffel

STARTLISTE Skoven - Sletten

Danskemesterskaber og 15 m Senior og Oldboys


Program Kunstforeningen Aktivitetscenter Struer

Agnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm...

Dansk Skytte Union DM 15m 2018 Randers

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Sønderlandsgade at Hvidbjerg Hanne Petrea Sigaard 1976 Karen Poulsen 1965

Vindere af ambassadørkonkurrencen

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 7/201 4

Ugens kunstner Peter Bonnén Ugens Kunstner 18 jan 2017 Af Peter Wandel

resultater2007.xls :27:35

Fyns 5 daws etape , Stige Ø, Odense OK 22:11:24 A kort 4,48 km

Oversigt over skolebilleder (Klik for at springe til ønsket side)

NJ Lang 2014 Stræktider -05/16/2014 Plads Navn Klasse Tid D15-20

Placering Totalt Startnummer Navn Kategori. Placering

Skulpturer i Hyldespjældet

STARTLISTE FSKBH's ÅBNINGSSTÆVNE I WORLD CUP HALLEN' RØDOVRE LØRDAG D.. AUGUST 2015

Augustenborg Open August Bedste Herre - Firma sport / D.K.e.F. Niels Skipper Fidelitas D.Ke.F

Ny Dansk Rekord på flg. distance:

Matcher. Stilling. Gruppe H1

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

Jens Chr. Toft Ellen Bertelsen Britta Svendsen Susan Sørensen. Hans Christensen Kirstine Krogsgaard Viggo Bertelsen Finn Svendsen

D.M.Enkeltmand. D.M.Enkeltmand. D.M.Enkeltmand. Tune 25 Juli Navne Klub

Danmarksturnering. 10 meter riffel

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Aalborg Kommunale Kunstforening - indkøbt kunst til generalforsamlingen i side 1

Placering. Mesterskabsklasse Dame Orienteringsbane på 6,1 km med 15 poster. Placering. Klasse A Orienteringsbane på 6,1 km med 15 poster.

Jane Stella Winther og Nick Andrés Winther Kristensen Fjordparken Horsens. ret: Godsbanegade 1, 1. tv.

side 1 Divisionsmatch v3.1.0 / :40:

VEJEN BLIVER TIL MENS DU GÅR

Tage Jensen SSK. Krolf Erling Christensen Østerild Erik Kjeldgaard Klarup Krolf Harry Jørgensen Østerild 29

Resultater 29. april Kvindeløbet ,5 km Placering StartNr Tid M_K Distance Navn By Klub :18:57 K 4,5 Helene Rasmussen Grenaa GMLK 2 166

Resultater fra opstartsstævnet i Auning 19. april 2017

Transkript:

Arne Gorki Schmidt, akvarel, Peter Hentze, maleri, skulptur, Lone Frydendal, maleri, co lage, Michael Hansen, maleri, skulptur, Jeppe Kruse, maleri, Finn Reinbothe, installations unst, maleri, Billy Sjur Ohlsen, maleri, grafik, Knud Brogaard, maleri, Jan Nielsen, maler grafik, William Birkelundgård Luis Sørensen, skulptur, Sigrid Lütken, skulptur, Vibeke Glarbo, skulptu nstallationskunst, Hans Voigt Steffensen, maleri, grafik, Christa Marple, glaskunst, Len ødker, glaskunst, Trine Fridrichsen, glaskunst, Dorthe Jessen, keramisk maleri, Carste Dahl, stentøj, keramik, Kirsten Nielsen, billedtæpper, Anita Jørgensen, skulptur, grafi aleri, Lone Simone Simonsen, billedtæpper, Gunvor Vibe-Petersen, maleri, Julie Nord aleri, Troels Jespersen, skulptur, Martin Benzon, maleri, Lone Lindorff, maleri, grafi collager, Henning Nicolaisen, maleri, grafik, collager, Adi Holzer, maleri, grafik, glasmosai eter Eichen, maleri, Tine Whitta, billedvævning, smykker, Raimo Veranen, maleri, skulptu eter Glad, keramik, Charlotte, Schrøder, billedtæpper, Birgitte Bue, maleri, Pia Schutz ann,maleri, Inge Hørup, maleri, grafik, Georg Hutters, maleri, tegning, Steen Kirkegaar Erichsen, tegning, maleri, Kitte Fennestad, foto/ fotocollage, Karin Russell, maleri, Seamu rogan, maleri, Ole Sporring, tegning, maleri, grafik, Doris Bloom, grafik, maleri, Ingebjør Sordal, maleri, Ole Bundgaard, computergrafik, Jette Botchinsky, maleri, collage, skulptu H.C. Rylander, maleri, grafik, Wilja Bech, maleri, Solvejg Refslund, stofkunst, Peter Hes Møller, skulptur, Ib Braun, skulptur, Majken á Grømma, maleri, skulptur, Flemming Hansen grafik, stentøj, Else M. Kristiansen, maleri, skulptur, Knud Odde, maleri, tegning, grafi elge Ørsted Pedersen, maleri, IngemarThalin, maleri grafik, Niels Kongsbak, maler ars Physant, maleri, Nanna Bisk Büchert, foto, Sandra Davolio, keramik, Sia Mai, gla erete Larsen, træ, Thor Lindeneg, maleri, Hanne Knudsdatter, grafik, Strandstræd eramik, keramik, Margit Engaard Poulsen, maleri, Johnny Madsen, maleri, Ronal urns, tegning, maleri, Rita Mortensen, billedtæpper, Poul Lillesøe, tegning,maleri m.m Kasper Sonne-Hansen, tøjdesign, Flemming Physant, maleri, Hanne Skov, tekstilkuns ase Wind, maleri, Marianne Sørensen, keramik, Tonni Museth, maleri, Tine Nygaar acobsen, glaspuster, Marianne Prien Saxbøl, keramiker, Nina Weleius, maleri, Jen Nielsen, maleri, Ib Tøpfer, fotograf, Palle Christensen, skulptur, Ane-Katrine von Bülow keramik og porcelæn, Bente Hovendal, keramik og granit, Rie Falkenberg Mortensen papirkunst, Ellen Malmer, papircollage, Jacob Brostrup Jensen, maler, Erik Landon, kera ik, Marianne L. Pedersen, grafik, Michael Grønlund, maleri, Jo Camara, maleri, skulptu nne-mette Kidmose, keramik, Ivan Boytler, multikunstner, Charlotte Yde, stofkunstne laes Solborg Pedersen, fotograf, Ingerlill Wie Madsen, keramik, Julie Brabcova, billed unst, André Lundquist, maler, Jeanette Anna Brøndsted, billedhugger, Erik Brøndsted otograf, Erik Albertslund Otto Larsen, maler og grafiker, Kunstforening Susanne T P Dal, ætsninger, Bettina Schor glaskunstner, Claus Steen Rasmussen, metal kunstner, Ida Guldhammer, billedhugge papirkunstner, Svend Bruun, maler, grafikre, Gisela Gylling, silkemaling, Charlotte Basse keramik, Susanne Wex, maleri, 1990 Troels Trier, - maleri 2015 og skulptur, Maria Harsa, foto, Hann ilhelmsen, glas, Grete Rostock, maleri, Olav Johannisson, skulptur, Anette Martinussen aleri, Rikke Bruzelius, glas, Lars Lundberg, maleri, Fremming Holm, skulptur, Birte Cla re Højberg, maleri, Sæson Gitte Helle, smykker, Gitte Leth, 2015 maleri, Skak Snitker, glas, Lars Sko Nielsen, billedhugger, Janne Hartmann, maleri, Sten & Papir, kunstnergruppe billeder o skulpturer, Jørgen Minor, Trærelieffer, jern/bronze skulpturer, Misja Kristoffer Rasmussen ronzeskulpturer, Uffe Hofman Andersen, maleri, Mikael Olrik, maleri, Jørn Hansen, gla ræ/drivtømmer, Kaare Norge, maleri, Steen Kepp, keramik, Ida Holm Mortensen, maler keramik, Lotte Horne, maleri, Mikael Hallstrøm Eriksen, trækunst, Anne Kristine Holm kulptur, Gunnar Thorup, maleri, Susan Lüth Hedegaard, maleri, Elna Christiansen, skulptu 25 1990-2015

Anette Frederiksen Nicola Claudia Hartmann

Albertslund Kunstforening Kunstforeningen blev stiftet i 1990 af en lille gruppe entusiastiske lokale borgere, der mente at en ung og progressiv kommune som Alberslund burde have en kunstforening. Kunstforeningen blev startet på privat basis og er altid blevet drevet af frivillige med udganspunkt i udstillinger på den smukke kommunalt ejede firelængede gård, Birkelundgård, på Damgårdsvej. Vi har siden starten haft mere en 100 udstillinger og over 70 galleribesøg, museumsbesøg, udstillingssbesøg, gode foredrag og gode koncerter etc. Formålet med Albertslund Kunstforening er, at skabe et aktivt udstillingsmiljø i Albertslund og fremme interessen for kunst blandt medlemmerne og byens øvrige borgere og forsøge at sprede kunsten ud i byrummet. Vi vil gerne give et uforpligtende tilbud til byens borgere, om at møde kunsten og opleve kunst i nærmiljøet. Danmarks største skulpturudstilling, Hyldespjældets Skulpturbank, med over 60 skulpturer, ligger i forbindelse med Birkelundgård. www.albkunst.dk og www.skulpturbank.dk Oberoi Jørn Erik Nielsen

www.albkunst.dk Kontingent pr. år: Almindelig medlem kr. 300,- Ægtefælle/samlever og/eller børn på samme adresse kr. 225,- Støttemedlemmer kr. 75,- Firmamedlemskab kr. 1000,- Bestyrelseformand: Troels Busk Telefon: 20 66 09 33 Kasserer: Telefon: Bestyrelsesmedlemmer: Ole Kristensen Telefon: 22 71 56 97 Peter Post Hansen Telefon: 41 10 85 41 Inger Lill Madsen Telefon: 41 40 67 57 Michelle Baadsgaard Telefon: 51 51 13 46 Per Zoffmann Jessen Telefon: 21 22 75 13 Kirsten Grønlund Telefon: 21 78 51 22 Suppleanter: Edna Kovanda Klein Telefon: 60 65 69 34 Else Pedersen Telefon: 20 35 82 01 Leif Glud Jensen Telefon: 29 79 29 70 Jeppe Busk Telefon: 40 51 05 99 E-mail: Udstillingssted: albkunst@albkunst.dk Birkelundgård, Damgårdsvej 25, 2620 Albertslund Telefon: 43 62 00 18 Åbningstider: Lørdag kl. 14-17 Søndage kl. 14-17 Albertslund Kunstforenings bankkonto: 1551 3729176

Birkelundgård er en af de få gårde i Albertslund, der har overlevet byudviklingen. Gården lå oprindelig i Herstedvester landsby mellem Bakkegård og Hjørnegård, og det gamle stuehus ligger stadig i Herstedvesterstræde. Efter omfordelingen af Herstedvesters jorde i 1783 var det kun få af byens bønder, der lod deres gårde flytte ud på marken. De fleste foretrak at blive i det gamle, kendte fællesskab i landsbyen. Heller ikke ejeren af Birkelundgård (som dengang endnu ikke havde fået sit navn) ville bryde op. Gårdens jord var kommet til at ligge samlet øst for Herstedvester by, i en strimmel mellem den nuværende Damgårdsvej og Roskildevej. Omkring 1910 blev gården købt af en ung mand, Søren A. Hansen, der netop havde overstået sin soldatertid. Men en dag i maj 1916 stod hans gård i flammer. Nogle børn havde leget med tændstikker i laden, og hele ejendommen på nær stuehuset nedbrændte. Søren Hansen lod sig ikke slå ud, men gik straks i gang med at opføre en ny gård. Han valgte at lægge den ude på sin mark, og der ligger den endnu. Over porten på den statelige ladebygning ser man stadig opførelsesåret: 1916. Birkelundgård adskiller sig fra de fleste gårde ved, at den er tegnet af en uddannet arkitekt, nemlig Ivar Bentsen. I 1930 erne blev en del af Birkelunds jord solgt til staten til brug for opførelse af forvaringsanstalten, og i 1971 købte kommunen resten af gården. Birkelundgård anvendes i dag af Albertslund Kommune, bl.a. til kursusog mødevirksomhed. Den fremstår som en markant kontrast til de moderne byggerier, der omgiver den. Den ligger som en påmindelse om, at Albertslund også har en historie, der rækker tilbage til en tid, da landbruget var det dominerende erhverv. På denne smukke gård har Albertslund Kunstforening afholdt sine udstillinger siden 1990.

PROGRAM FOR ALBERTSLUND KUNSTFORENING 2015 Michael Kvium Nigthlicker 14., 15. og 22. februar Edition Copenhagen, litografiske tryk Inger Lill Wie Madsen, Keramik Det originale litografiske stentryksværksted blev grundlagt i 1959 af Carl Gustav Urwald. Værkstedet er i dag hjørnestenen af det, som senere blev til Edition Copenhagen. Det litografiske værksted arbejder ud fra de samme tekniske principper, som blev opfundet i 1776 af Alois Senefelder, derudover er det væsentligt, at kunstneren altid har fuld frihed til at gøre, som de ønsker. Cheflitografen og assistenterne guider kunstneren igennem de tekniske processer og skaber derved et afslappet, behageligt og inspirationsrigt miljø på værkstedet. Denne unikke arbejdsproces er bl.a. årsagen til at kunstnere fra hele verden besøger og arbejder på Edition Copenhagens litografiske værksted. Edition Copenhagen og er et litografisk værkstedsforlag, der siden 1959 har trykt og udgivet litografier, træsnit og linolsnit med mange af de bedste danske og en hel del udenlandske billedkunstnere. Rasmus Urwald, cheflitograf og medejer, Edition Copenhagen, udtaler: Det er altid spændende, når døren går op, og en ny kunstner træder ind i værkstedet. Hvad er det for en type? Nogle stråler af selvtillid og erobrer straks hele rummet i et sandt arbejdsinferno, mens andre er nervøse, sky og nærmest sniger sig langs panelet. Med førstnævnte gælder det bare om at få kridtet skoene og trykke i det tempo, der gør, at de ikke keder sig i processen; med sidstnævnte gælder det om, over en kop kaffe, at vinde kunstnerens tillid og få dem til at forstå, at vi er der for deres skyld. Det vigtigste for os er at få pillet al pænheden af dem, således at de ikke føler, at de er til besvær, når de vil skifte farven eller vil have slebet stenen. Vi er der jo netop for at gøre disse ting og støtte dem i processen. Det væsentlige er ikke, om farven bliver skiftet 22 gange, men at kunstneren kan genkende sig selv i det færdige resultat, og at de er tilfredse. Der er lavet litografiske tryk af bl.a.martin Bigum, Kasper Bonnén, Trine Boesen, Troels Carlsen, Kristian Devantier, Erik A. Frandsen, Nils Erik Gjerdevik, Marianne Grønnow, Bent Holstein, HuskMitNavn, Eske Kath, Ferdinand Ahm Krag, Frodo Mikkelsen, Ida Kvetny, Michael Kvium, John Kørner, Peter Land, Malene Landgreen, Christian Lemmerz, Peter Martensen, Anders Morgenthaler, Mie Mørkeberg, Julie Nord, Bjørn Nørgård, Lars Nørgaard, Mie Olise, Kaspar Oppen Samuelsen, Morten Schelde, Erik Steffensen, Jasper Sebastian Stürup, Leif Sylvester, Alexander Tovborg, Henrik Vibskov.

Inger Lill Wie Madsen Født i Norge i 1939 uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Bergen fra 56-60. Det der efter endt uddannelse blot skulle være et kort studieophold her i Danmark, blev for resten af livet, Inger Lill har arbejdet med illustration og grafisk design, men siden midt i 90 erne udelukkende koncentreret sig om keramikken og dens mange unikke udstryksmuligheder. Inger Lills tekniske perfektionisme kombineret med formskabende evner og fantasi kommer til udtryk i hendes originale og funktionelle fade og i krukker. Det rent skulpturelle i de smukke, graciøse danserinder, de fyldige dameben og hendes poetiske udtryksfulde arbejder, inspireret af den afrikanske folklore, viser Inger Lill Wie Madsen sin store spændvidde inden for keramikken. 18. februar kl. 19.00 Peter Wissing, kunstforlægger Foredrag på Birkelundgård af Peter Wissing fra Edition Copenhagen om de litografiske processer i forbindelse med trykning af værker fra såvel danske som udenlandske kunstnere. Foredraget tager udgangspunkt i Michael Kvium, Nigthlicker 22. februar kl. 15.30 16.30 - Jazzduoe med Hans Knudsen, piano og Tobias Pedersen, trommer Duoen består af Hans Knudsen Piano og sang og Tobias Leonardo Pedersen på trommer og sang. Stilen er New Orleans, jazz, blues, og boggie, samt diverse andre numre. Begge musikkere har en solid erfaring gennem mange års virke indenfor musikkens verden. 21., 22. og 29. marts Hans Voigt Steffensen, maleri og glasarbejder www.voigtsteffensen.dk Maleren Hans Voigt Steffensen, der udstillede i Albertslund da Kunstforening startede, er ekspressionist når han maler ballet, tango og flamenco. Han maler dansebilleder, som er sanselige og meget bevægende, når de med deres stærke udtryk indfanger beskueren. Siden 1976 har han siddet på første række på Det Kgl. Teater og tegnet fra både teater, opera og skuespil, og derved har han trænet øjet i at fange bevægelsen med få penselstrøg. Derudover maler han landskabsbilleder fra Danmark samt fra Venedig, Sicilien, Frankrig og andre lande, hvor han finder inspiration. Mange af rejsebillederne bliver først malet på stedet enten som en enkelt tegning eller med gouachefarver, som han altid har med sig.

Tilbage på atelieret i København bliver oplevelsen til inspiration for nye oliebilleder, som kan ses på hjemmesiden. I forordet til bogen Til glæden beskriver Nils Orth fra Nivågaards Malerisamling det på denne måde: Kroppen er i høj grad nærværende i Voigt Steffensens maleri, ikke blot i form af en lidenskabelig flamencodanserinde, men udtrykket lyser langt væk af kunstnerens egen fysiske udladning. Denne insisteren på vor banale eksistens - kroppen her og nu - er måske ikke blevet mindre nødvendig i en tid, hvor de store fortællinger og ideologier ikke længere sætter dagsordenen. Og kroppen er til stede i Hans Voigt Steffensens maleri på mere end én måde. Han beskriver det selv sådan: Jeg er hele tiden i bevægelse, jeg sidder aldrig ned og maler, heller ikke når jeg laver gouacher. Mit maleri handler derfor om min egen fysik, min egen krop.. Jeg bruger min krop; jeg er flad, når jeg er færdig, og når jeg kommer hjem, har jeg stadig adrenalin i kroppen, og har svært ved at falde ned. Den glæde og lykke ved at have malet et billede, den kan ikke måles med noget andet. Jeg føler mig dybt privilegeret over at få lov til at lave det, jeg gør. Nogle gange kan jeg næsten ikke forstå, hvor heldig jeg er, at få lov til at male hver eneste dag. Hans Voigt Steffensen siger selv, at Jeg er jo både fauvist og ekspressionist, forstået som farveglad og udtryksfuld, men jeg er måske mere fauvist i virkeligheden, fordi det først og sidst er farven, der interesserer mig. Den er grunden til, at jeg maler. Jeg synes det er dødspændende at se, hvordan den ene farve spiller sammen med den anden, og jeg prøver hele tiden på at ændre farver og se nye kombinationer opstå..farverne kommer automatisk til mig, og det er, som paletten tager over og styrer processen, alt afhængig af, hvordan jeg har det, så et billede, der var tænkt i grønne nuancer ender måske med at blive fuldstændigt rødt. 29. marts kl. 15.30 16.30 Bjarne Tved, klassisk guitar Bjarne Tved har spillet guitar i over 50 år og boet i Albertslund siden 1970. Det startede med populær- og jazzmusik, i begyndelsen af 1970 erne begyndte han at studere klassisk guitarmusik hos guitaristen og konservatorielæreren Martin Sell. Den klassiske guitarmusik var så spændende, at Bjarne Tved nu kun spiller med klassisk guitarteknik. De sidste mange år har han omskrevet kendt musik til klassisk sologuitar.

18., 19. og 26. april Anette Frederiksen, collager, www.collage-art.dk Nicola Claudia Hartmann, granit, www hornbaekkunstnerne.dk Annette Frederiksen, laver farverig unika billedkunst, som er underfundig og som sætter fantasien i gang. Collagerne er lavet af klip fra kunstbøger, bøger, magasiner og emballage, kombineret med maling, tusch og nogle gange glasskår og fjer mv. Når collagen er færdigklippet og limet, lakeres billedet op af flere omgange så billedet står smukt og holdbart, til sidst indrammes det i sølv eller sort ramme med håndlavet passepartout som sidste finish. Annette fortæller: Jeg bruger lang tid på at finde det helt rigtige klip og tilbehør, hvilket er næste lige så sjovt som at lave billeder som er surrealistiske men med et budskab billeder med humoristisk twist, billeder der sætter fantasien i gang, og fortæller en historie. Nicola Claudia Hartmann Spirit of the stone lad stenen tale Nicola laver stenskulpturer hvor hendes ønske er, at fremelske det som allerede findes i stenen. Fortælle dens historie, vise dens forskellige ansigter... Lad den omfavne dig, fortrylle dig med dens forskellige facetter, nuancer, farver. Oplev naturens mirakel. En sten har sin egen personlighed og det gælder at fange det med ens egen bevidsthed. Det drejer sig efter hendes mening ikke om perfektion det gælder om at vise stenens charme. Ligegyldig om den har en revne eller en anden skønhedsfejl. Det gør den kun mere interessant og giver den dens særpræg. Tænk på rynker bærer du dem med stolthed som livets aftryk og erfaring, så pynter de og er i virkeligheden pragtfulde. Derfor lægger hun meget liv og sjæl i enhver sten. Hun følger stenen for at bibeholde stenens naturlige udstråling og skabe varme og kontakt. 26. april kl. 15.30 16.30 DUO PRIMAVERA med Tine Jensen, tværfløjte og Jan Sommer, guitar Duoen har hurtigt opnået anseelse gennem deres mange koncerter i kirker såvel som ved musikforeninger og andre former for koncerter. Tine Jensen er udannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos bl.a. Toke Lund Christiansen samt på Koninlijk Muzickkonservatorium, Bruxelles, hos Carlos Bruneel. Efter sine studier har Tine været aktiv i en række kammerensambler bl.a. Belmania Kvartetten. Jan Sommer er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Per-Olof Johnsen, Swend Westergård og Yngve Trede og har derefter videre uddanet sig i Cordoba og Madrid. Han har udgivet en række Cd er med solo, kammermusik og har spillet mange koncerter i Danmark og og en række europæiske lande samt i DR og TV.

De har bl.a. optrådt i Tivolis Koncertsal, Esbjerg Musikhus og på Arken. DUO PRIMAVERA repertoire spænder vidt fra barokken til helt moderne værker, Bach, Teleman, Vivaldi, Kulau Carl Nielsen og danske folkeviser. Man lulles ind I salige visioner om palmer, strande og stille dans (G. Dirkinck-Holmfeldt, Ekstra Bladet) 8. maj 14. juni - Fortsætter udstillingen på Albertslund Rådhus 6. maj kl. 16.00, max 25 personer Galleritur til Kødbyen, med Camilla Rohde Madsen Mødested: Galleri Christian Andersen i Høkerboderne 17-19, 1712 København Kødbyen er et af de nyeste Galleriområder, der er opstået i København. Galleri Christian Andersen er et af de yngste gallerier i København, men allerede så velanset i ind- og udland, at galleriet årligt er med på ca 8 messer. Galleri Poulsen repræsenterer det figurative med vægt på den håndværksmæssige kunnen, og efterhånden er galleriet næsten udelukkende stald for New Yorker kunstnere, med undtagelse af den meget spændende danske up coming kunstner Jacob Dahlstrup, som man bør holde øje med. V1 Gallery er hipster galleriet, der tog street art fra gaden og ind i gallerirummet, med mange velrenomerede danske og internationale navne, som brødrene Troels & Asger Carlsen, Jacob Holdt, Julie Nord og Wes Lang. Gether Contemporary åbnede november 2014 med Sophus Gether som det nyeste galleristskud i København, og det bliver spændende at følge ham, med sin baggrund hos London galleriet Haunch & Venison samt hos Susanne Ottesen. Åbningsudstillingen med Birk Bjørlo lover i hvert fald godt. Galleri Bo Bjerggaard repræsenterer de tunge drenge i dansk og international kunst med Tal R, John Kørner, Per Kirkeby, Jonathan Meese, Baselitz og Sigmar Polke på visitkortet. 30. maj kl. 11.00, max 35 personer Holbæk Art, mødested: Holbæk Museum, Klosterstræde 18, 4300 Holbæk + Naturkirkegården ved Margrethe Kapellet i Holbæk Holbæk Art startede som en idé i Holbæk Østre Rotary Klub om at skabe et anderledes kunstmuseum i det åbne rum. Visionen var at give borgere i Holbæk, turister og andre interesserede en helt speciel oplevelse og tilføre nye æstetiske og visuelle værdier i form af farverige, fortællende oaser skabt af malerier på mure og gavle i den indre by. Efter mere end to års forberedelse er det lykkedes at få den første Holbæk Art event på benene, og i uge 35/2014 kom 13 danske veletablerede og højt estimerede billedkunstnere til byen og udsmykkede 13 gavle og husfacader. Holbæk Art bliver hvert andet år en tilbagevendende begivenhed, og målet er, at det anderledes og dynamiske kunstmuseum om nogle år vil råde over 50-100 samtidskunstværker i Holbæk bymidte.

Holbæk Art har engageret kunstneren John Kørner som kurator for projektet, og han har valgt de 13 kunstnere og ligeledes udvalgt de 13 facader og gavle, som er udsmykket. Holbæk Art er organiseret i en selvejende fond, som med en professionel bestyrelse fra toppen af den danske kunstverden sørger for engagement, høj kvalitet og innovative fornyelser over den næste årrække. Rundvisning + frokost tallerken på skibet Sorte Sara kl 13.15 - kr. 150,- Naturkirkegården kl. 14.30 Naturkirkegården er et besøg værd for alle, der interesserer sig for natur, kunst og kirkegårde. I et meget smukt naturområde har landskabsarkitekt Charlotte Skibsted skabt en naturkirkegård, som med tiden også er blevet en park med skulpturer. Om sommeren er der et væld af vilde blomster,fine staudebede og et utal af rhododendronbuske i alle nuancer. Naturkirkegården ligger ikke så langt fra byens centrum, og alligevel finder man en fred og ro her. De mange skulpturer kan ses som pejlemærker ved gravområderne. De større skulpturer,som for eksempel Erik Heides store Vingesten, Hanne Varmings Emma på bænken og Ole Christiansens Bølgen og båden, er alle skulpturer, der med symbolik og udformning giver beskueren trøst i sorgen og mod på livet. På nuværende tidspunkt er der 8 meget forskellige områder. Alle steder er det muligt at være anonym. Det vil sige, at der ikke behøves en gravsten med navn. Mange vælger en sten fra haven eller fra stranden, som netop har haft en speciel betydning. 6., 7. og 14. juni Oberoi - pastel farver, www.oberoi.me Jørn Erik Nielsen, keramik, www.joern-art.dk Tarlochan Oberoi blev født i 1951 og voksede op i New Delhi, Indien. Han dimitterede med en M.F.A. (Master of Fine Arts) fra New Delhi College of Art. Siden 1972 har han levet i Danmark. Oberoi har præsenteret over hundrede solo- og gruppeudstillinger på forskellige internationale gallerier, Museer og institutter i Indien, USA og Europa. Oberoi har desuden været Art Director og grafiker. Lidt om min kunst: Siden 2000 er jeg blevet draget mod den udfordring det for mig er at male close up af blomster ved brug af pastelfarver på papir. Jeg bruger blomster som tema, fordi blomster er universelle. Jeg er overbevist om at en lille blomst er intet mindre end stjernernes bevægelsesmønster. Jeg bemærker ofte den frydefulde fornemmelse når regnen strømmer ned over blomsterne. Jeg ser rystelserne i kronbladene når vinden fejer gennem dem. Jeg mærker også

bevægelserne i de duftende kronblade ved berøringen fra pollen, hører hvad vandløbet har at sige til de dyppende piletræer, samt hvordan månen snakker med de duftende lavendler. Jeg plejer at have travlt med livets lidt triste og støvede sager, men har erfaret, at det intet har at gøre med voksende græs, blomster og vandløb. Og så har jeg fundet et fællesskab med blomsters skrøbelighed og mine egne skrøbelige knogler. Jeg føler i min krop, at naturen lader til at være medicinen. Siden jeg begyndte at beskæftige mig med jordens skønheder og mysterier, føler jeg mig aldrig alene eller udmattet af livet. Mit hjerte blafrer i luften, mens jeg hviler i naturens åndedrag. Jørn Erik Nielsen Min store interesse og passion indenfor kunsten er især det tredimensionelle billedsprog, hvor jeg startede som autodidakt kunstner med at lave stenskulpturer. Jeg har efterfølgende fået min uddannelse som billedhugger af Phuzzy (Poul Winther Petersen) på Billedskolen i Hjørring samt gennem deltagelse i forskellige workshops. Jeg er de sidste par år blevet undervist af Thomas Andersson på Århus Kunstakademi. Skulpturerne, jeg laver, har hovedsageligt mennesket i fokus og læner sig tæt op ad Klassisk Modernisme. Jeg bestræber mig på, at give værkerne et udtryk for både det indre og ydre univers og gerne iblandet tankevækkende humor og Nordjysk lune. De sidste år har raku brændt keramik været blandt mine foretrukne udtryksformer. De metalliske farver og nuancer, der kan fremkomme i keramikken ved denne gamle japanske teknik fascinerer mig meget. 14. juni kl. 15.30 til 16.30 Paul Banks, guitar/vocal Vi glæder os til at gense og genhøre den berømte og dejlige guitarist Paul Banks, der er født i Denver, Colorado. I senhalvtressernes og tressernes coffee house tid, åbnede min mor og stedfar folkklubben Purple Door i Chicago og senere det lidt større koncertsted Green Door. I 1961 flyttede vi til København, hvor vores dagligstue blev samlingssted for en stor del af den gryende danske folkscene, og i 63 åbnede den første danske udgave af Purple Door på Højbro Plads. 8., 9. og 16. august Bodil Lisbeth Thomsen, maler, www.bodil-lisbeth-thomsen.dk Kvindesmedien, Christiania, stål, www.kvindesmedien.dk Bodil Lisbeth Thomsen udtaler : Jeg er meget inspireret at Tor Nørretranders bog mærk verden som har givet titel til mange af mine seneste malerier. F.eks. skriver han: Den sublime oplevelse er den, hvor man trækker på hele sit oplevelsesapparat og tør mærke verden præcis som den er, kaotisk og modsætningsfyldt, angstprovokerende og farlig, smertefuld og

lystig. Fryden, glæden og kærligheden er ikke så langt borte som bevistheden tror. Den menneskelige bevidsthed er ikke så ilde ude, som den tror i sin angst for anderledeshed. Mærk verden, den mærker dig OMTALER Bodil Lisbeth Thomsens værker viser en facination af naturen, landskabets stemningsøjeblikke og også en facination af menneskene, bevægelser og energier imellem os i mødet og i dansen. Store farvestærke oliemalerier af elegant dansende figurer. Uanset hvordan hun sætter tingene sammen, er det helt afgørende at finde balancen i samklangen, og det lykkedes fint for hende. Hun har en kraftfuld malestil med kraftig brug af vilde og voldsomme farveudladninger. Bodil Lisbeth Thomsen overbeviser med en billedserie med titlen Import fra Cuba, hvor gamle amerikanerbilers omrids, som de ses dominere i Havannas bybillede, indskrives i nogle smukt nuancerede og koloristisk gennemarbejdede og ellers helt abstrakte farvekompositioner. En for mig positiv overraskelse, der viser stor dybde. Midtjyllands avis. Kvindesmedien Kvindesmedien har eksisteret siden 1997 og er kendt for at være et unikt og produktivt kunstnerværksted af høj kvalitet. Værkstedet ejes og drives af 3 kvinder Gitte Christensen, Charlotte Steen og Dorte Eilenberger, som alle står bag design og produktion. Der arbejdes primært i stål. Sammen er de 3 kvinder kendt for, at skabe spændende designs, skulpturer, møbler, lysestager og lysglober. 13. august kl. 17.00, max 35 personer besøg i Kvindesmedien, Christiania, Mødested: Christianias hovedindgang, Prinsessegade. En af de 3 indehavere/smede vil fortælle om historien bag kvindesmedien, om det daglige liv i værkstedet, hvilke projekter der arbejdes med, både på den rent kommercielle front som på det kunstneriske. Det hele vil foregå midt i Smedien, så der er rig mulighed for at se værkstedets faciliteter og mærke den stemning der er Smedien. Efter besøget, er der mulighed for en tur gennem Pusher Street og vi finder et sted at spise en sandwich. 16. august kl. 15.30 16.30 Bass n Voice Henrik Bjørn (el-bas) og Ninna Milner (vokal) har gennem mange år arbejdet ud fra konceptet: melodien og bassen er det vigtigste i al musik. Med stor kærlighed til musikken, har de opfindsomt skabt et repertoire, der nedbryder grænserne mellem diverse stilarter og samtidig, via deres specielle lyd forvandlet meget forskelligartede kompositioner til en homogen helhed... deres helt egen!

Kan man opbygge et repertoire af sange og putte dem i samme hat - sange som vi er vant til at høre med så forskellige kunstnere som Ella Fitzgerald, Celine Dion og Jimmy Hendrix? Ja det kan man godt og vi gør det med glæde, så længe det er en melodi vi tænder på, siger duo en, der altid leverer musikken med intensitet, indlevelse og charme. 27. august kl. 19.00, max 90 personer Buffet i Beboerhuset, Galgebakken. Foredrag af Advokat Knud Foldschack Endnu engang tilbyder vi en lækker buffet frembragt af vore to huskogekoner Lisbeth og Britta. Efter udstillingen fra Kvindesmedien, Christiania, og besøget derude, får vi et foredrag af advokat Knud Foldschack med titlen Christiania tidligere som ureguleret fristad, nu som et lovligt eksperimentarium. Foredrag om Christiania af advokat Knud Foldschack 6. september, max 30 personer Kronborg Galerierne + Søfartsmuseet Mødested: Løjtnantsbygningen, 17A, Kronborg, kl. 11.00 Kronborg Gallerierne ligger i de historiske garnisonsbygninger som omgiver Kronborg Slot, til begge sider for Kronværksporten. Der er 20 kunstnere og 17 gallerier, der laver glas, keramik, maleri, smykker, foto, beklædning, skulpturer og grafisk design. Kom med og se hvordan kunstnere, designere og kunsthåndværkere arbejder. Stederne er kombinerede værksteder og atelier. I forskellige gallerier placeret rundt om Kronborg Slot holder diverse kunstnere til - under ét kaldet Kronborg Gallerierne. Guided rundvisning kl. 14.00 på Søfartsmuseet, kr. 90,- + entre Søndag d. 5. oktober er det to år siden at M/S Museet for Søfart i Helsingør kunne slå dørene op til Danmarks helt nye underjordiske søfartsmuseum tegnet af BIG Bjarke Ingels Group. Og det er ikke gået stille for sig det første år i de nye omgivelser, hvor gæsterne har taget flot imod det nye museum. Mere end 250.000 mennesker fra ind- og udland har allerede lagt vejen forbi. Det er 50% mere end forventet. Ud over de mange gæster, er priser og anerkendelser også strømmet ind over museet, som af de danske anmeldere er blevet kaldt Danmarks smukkeste hul i jorden og en arkitektonisk genistreg. Internationalt har museet blandt andet modtaget en RIBA Award for arkitekturen, er blevet kåret

som Cultural Building of the Year på arkitektursitet Archdaily.com, og blev i starten af året listet på NY Times liste over Places to go in 2014. Museet har også modtaget flere priser for udstillingsdesignet som er skabt af hollandske kossmann.dejong. 19., 20. og 27.september Frodo Mikkelsen, maler www.frodomikkelsen.dk Rene Olsen, keramik www.reneolsen.dk Vi har været så heldige, at det er lykkedes os at få den tidligere Albertslunder, Frodo Mikkelsen, her til Albertslund Kunstforening. Frodo er idag en verdens berømt kunstner der udstiller i Asien, Europa og i USA. Frodo Mikkelsen har i efteråret 2014 haft en stor solo udstilling på et galleri i New York og har bl.a. solgt til Metropolitan Museum Of Art, New York. Frodos univers er ikke til at tage fejl af, klare farver og enkle motiver fylder hans værker, hvor han selv tit er midpunktet - som lonely cowboy på prærien eller bjørn i de svenske skove. Den Albertslundske street art-kunstner begyndte allerede som 10 årig at lave grafitti. Siden har han gjort komet karriere som billedkunstner på den danske kunstscene. Frodos billeder og skulpturer er fyldt med humor og underfundige motiver, fyldt med knogler, kranier, huse, skibe og stiliserede hjorte som peger tilbage på grafittiens baggrund. De tidlige år Når man står ansigt til ansigt med Frodo Mikkelsens nyere værker, kan det være svært at forestille sig, at han for bare få år siden arbejdede voldsomt og ekspressivt. I de ældre værker hersker mørket og en dyster, nærmest klaustrofobisk, tilstand af tilsyneladende nytteløst raseri. Kranier griner deres dødemandsgrin og malingen driver - både bogstaveligt og i overført forstand. Tags I takt med at formsproget er blevet renset, er der kommet flere billedelementer til: cowboy en til hest får selskab af kronhjorten, kaninen og den glade gris, alle i stærk sort silhuet. Men se godt efter, for her er flere billeder i ét. Flere farver, der kun afslører sig selv i et særligt lys eller fra en bestemt vinkel. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at Frodo Mikkelsen arbejder med et stadig mere rent udtryk. Eller, som han selv siger: Jo enklere, jo bedre. Men bestemt ikke nemmere, kunne man tilføje. Inspirationen henter han både i popkunsten og graffitien, for begge steder handler det om at skabe et visuelt udtryk, der kan opfattes og genkendes i noget nær et splitsekund. De billedelementer, der på et øjeblik gør os i stand til at kategorisere et givent kunstværk som en Frodo Mikkelsen, kalder han selv for sine tags. Hjorten med de lysende øjne, huset, skibe, det dybblå vand. Alt det fortæller os, at Frodo Mikkelsen er kunstneren bag, lige så tydeligt som hvis han havde skrevet sit navn med store bogstaver henover lærredet - eller hvilket materiale, han nu lige udfolder sig i. For det kan faktisk være alt fra sølv til keramik, tegning, grafik eller endda installationer. Repræsenteret på: Metropolitan Museum Of Art, New York. ARoS - Aarhus kunstmuseum, Denmark. Kastrupgårdsamlingen. Bergen kunstmuseum, Norway. Grieg collection, Norway. Esbjerg kunstmuseum, Denmark. Vejle kunstmuseum, Denmark. Frederikshavn Kunstmuseum, Denmark. Vestjyllands Kunstmuseum, Denmark. Nuuk Kunstmuseum, Greenland.

Group exhibitions The World Ceramic Bienale(CEBIKO) Korea. 2011 Galleri Wolfsen. 2010 Augustart gallery. London. 2009 Gallery PI.KBH.DK.2008 Gallery 5000.Odense. DK.2008 Holbæk kunstforening.. DK. 2008 Nordic Heritage Museum, Seattle.USA 2007 Danish immigrant Museum, Iowa. USA 2007 Bemis center for contemporary art, Nebraska.USA 2007 Johannes Larsen museum.dk 2007 Galleri NB. Roskilde.DK 2007 Galleri NB. NBeX-rummet.Viborg.DK 2006 Galleri Dageraad, Balen. Belgium.2006 Brandts klædefabrik. Odense. DK. 2006 Silkeborg bad. DK 2006 Rene Olsen Rene udstiller unika modellerede figurer i keramik. Han har efter en keramisk udddannelse deltaget i udstillinger mange steder i verden. Nedenfor er nævnt nogle af de steder Rene har udstillet og er repræsenteret : Recieved Bronze prize at Gyeonggi International Ceramix Biennale 2011. South Korea Education Kolding school of Design. Ceramic.2000-2005 Funen Academy of fine art. 2004 The school for fine art. Århus. Study of Ceramic and Geology, Crete, Greece. 1998 Represented at Denmarks museum for ceramics Grimmerhus Collection Icheon World Ceramic center.south Korea. 2011 Censored exhibitions Charlottenborgs Spring Exhibition. DK 2004, 2007 The Artists autumn exhibition. DK 2005 The Artists Easter exhibition. DK2007 27. september kl. 15.30 til 16.30 koncert med guitaristen Kristian Buhl-Mortensen Efter musikpædagogisk- og diplomeksamen debuterede Kristian Buhl-Mortensen fra Det kgl. danske Musikkonservatoriums solistklasse i 1979 og har siden virket som kammermusiker,akkompagnatør og solist med sin guitar, barokguitar og lut. Kristian Buhl- Mortensen har medvirket ved mange kirkekoncerter og spillet sammen med Radiosymfoniorkestret ved mange torsdagskoncerter, spillet med Det kgl. Kapel, Sjællands Symfoniorkester, Collegiun Musicum, Ra-

diounderholdningsorkestret og radiokoret. Han er medlem af flere kammermusikensembler samt fast akkompagnatør for flere sangere. Kristian Buhl-Mortensen har indspillet CD-er på pladeselskaberne Classico og Danacord med bl.a. Kirsten Vaupel, Aurora,Consortium Hafniense og Ulrik Cold. Kristian er lærer på Frederiksværk kommunale Musikskole og har udgivet BUHLs Guitarbøger på Musikskolernes Forlag. Siden 1981 har han undervist på Det kgl. danske Musikkonservatorium i København. 28. september til 30. oktober fortsætter udstillingen på Albertslund Rådhus 7. oktober kl. 19.00 foredrag med kunstneren Martin Bigum, i samarbejde med Albertslund Bibliotek Vi har fået den meget anerkendte og vidende kunstner og kunstkender Martin Bigum til at komme og holde et foredrag på Birkelundgård. Lise Jeppesen, Museumsdirektør Randers Kunstmuseum udtaler: Multikunstneren Martin Bigum (f. 1966) har markeret sig på den danske kunstscene i 2011-2012 som et af dansk kunst absolut største talenter. I hans nye værker opbygges et særegent forunderligt og smukt univers, hvor hvirvlende fragmenter af det subjektive og det almene, historiens gang og den umiddelbare samtid, popkulturens overfladiskhed og metafysikkens sandheder splintres og samles i nye konstellationer. En bevægelse der fortsætter ud i rummet.. De seneste to år er Martin Bigum også blevet kendt som en strålende formidler, et forhold der ikke umiddelbart berører hans egen kunst, men alligevel skal nævnes. Gennem Danmarks Radios populære program Kunstquizzen, har han lært en bred offentlighed, at god kunst og forståelse af kunst er andet og mere end et spørgsmål om personlig smag, og det er ikke en lille opgave endda. Martin Bigum har udgivet flere bøger, sidst i november 2014, hvor den meget roste bog Min personlige kunsthistorie udkom. 24., 25. oktober og 1. november Claus Ørsted, foto Doron Silberberg, keramik, www.silberberg.dk Profil af Claus Ørsted Claus Ørsted startede som journalistelev på Dagbladet Information og blev fotograf samme sted. Senere blev han som 21-årig fotograf det yngste medlem af Delta-gruppen, der talte nogle af tidens bedste fotografer. I 1967 instruerede og fotograferede han sin første dokumentarfilm, Kongens Enghave, som blev hædret med Bodil-prisen. Siden har han instrueret og fotograferet en lang række kort-og dokumentarfilm og tv-udsendelser. For dokumentarfilmen om De vilde Engle modtog han Filmfondens produktionspræmie.

Filmen om Hjemmehjælp og omsorg blev på Filmfestivalen i New York belønnet med en guldmedalje. For en poetisk filmberetning om Det danske Vejr fik han Blue Ribbon Award. Som fotograf har Claus Ørsted taget initiativ til fotobogen Det kongelige Teater bag kulisserne Han har desuden fotograferet en række andre bøger, bl.a. Krop og Artikulation, En bog om Bornholm og Se- en ballon! Fotografierne til udstillingen Metropolis & Natura er optaget med en speciel teknik, hvor flere optagelser er eksponeret i op til 10 lag og samlet til et enkelt billede i kameraet. Doron Silberberg Doron Silberberg skaber unika-skulpturer i stentøj og bronze. De seneste år har han arbejdet med at udforske keramikken som skulpturelt materiale. I sine værker forbinder han det grafiske med det abstrakte med en ofte kritisk eller humoristisk vinkel. Redaktøren af Kunstavisen, Tom Jørgensen har skrevet: Doron Silberbergs skulpturer er hele små magiske universer præget af finurlighed, fortælleglæde, saftige kommentarer, løssluppen humor og ironiske hip til vores ofte forskruede samfund. Inspirationskilden er surrealisme, commedia dell arte og moderne assemblagekunst, men vigtigere end disse kunst- og kulturhistoriske referencer er livet selv. Doron Silberberg har simpelt hen et godt øje til tilværelsens underfundige, mærkværdige og absurde tildragelser Da Doron Silberberg dimitterede fra Kunstakademiet trådte han ind i reklame branchen. Efter mange års virke som Art Director og illustrator har Doron skiftet pen, papir og mus ud med stentøjsleret og glasuren. De seneste år har han arbejdet med at udforske keramikken som skulpturelt materiale. Doron Silberberg var blandt de 161 udstillere på kunstmessen Art Nordic i Øksnehallen 9.-11. maj og var en af de tre, der - velfortjent - modtog prisen som Årets kunstner. Hans små finurlige værker - hver og ét forsynet med hans lille røde laksegl! -var en berigende oplevelse. 1. november kl. 15.30 16.30 Paul Harrison og pianist (?). Den fantastiske britiske klarinettist og saxofonist Paul Harrison slog sig i 1997 ned i Danmark hvor han såvel som solist som med eget band har nydt stor popularitet. Paul Harrison har spillet i de fleste jazzklubber i Danmark og er jævnligt på turne i Europa med sit band. 2. november til 1. december - fortsætter udstillingen på Albertslund Rådhus

1.december til 15. januar 2016 Lars Kalmar Kastanje, maler, www.studio-kastanje.dk Marie Falkenberg Mortensen, papirmagerwww.menagerie.dk/birds Lars Kalmar Kastanje Arkitekt/Designer/Kunstner. Uddannet på Kunsthåndværekerskolen, Kbhn./ Kunstakademiet, Kbhn. Maleri, acryl og papir på lærred. Maleriet er opbygget lag på lag, hvilket betyder, en lang konstruktiv proces og teknik. I mine billeder støder rolige geometriske former og farveflader sammen med objekter, hele tiden i et felt mellem det figurative og det abstrakte. Det er vigtigt for mig, at kompositionen hele tiden hænger sammen. Mit maleri er tematisk og jeg arbejder mest i serier. Marie Falkenberg Jeg er opvokset nær havet og hele min barndom har jeg leget på stranden, i skoven og på markerne med sten, skaller, sand, pinde, planter og blomster. Senere lærte jeg at tegne, male og lave papir og frem for alt at være åben for en kreativ ide. Mit foretrukne motiv er dyr: jeg er fascineret af deres form, stoflighed og sjove bevægelser. For lang tid siden begyndte jeg den lange sørg/muntre vej: at uddanne mig til at være mig selv, og resten af mit liv har jeg helliget til at nærme mig min dharma i denne proces er min skaberevne omdrejningspunktet mod det endelige: Uddannet tekstildesigner fra Danmarks Design Skole Solgt min afgangsopgave en bog om mønsterkomposition - til Danmarks Design Skoles Venner Optaget på den Fri værket solgt til Fredericia kommune Deltaget 11 gange på det censurerede Frue Plads Marked Deltaget 2 gange på den censurerede papirudstilling: Triennale du Papier, Schweitz Deltaget på censureret papirsmykkeudstilling i Østrig Udstillet i Rom, Sienna, Hamborg og Polen med IAPMA International Association of Papermakers and Artist Udstillet i Æglageret Holbæk, Dronninglund Kunstcenter, Aalborg og Gimpsinghoved, Struer med gruppen Dyreliv Indehaver af papirmager - værkstedet og fugleopfostrinsreservatet menagerie, Kanalens kvarter 38, Albertslund. Fernisering: 1. december kl. 15.00 på Albertslund Rådhus

Bodil Lisbeth Thomsen Hans Voigt Steffensen