Steen Gaarden mail@multi-mal.dk Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk 23-01-2013 Sagsnr.: 2012-23253 Dispensation fra Lokalplan nr. 216 til at opføre en overdækning/carport på ejendommen matr. nr. 1fe Ingstrup Præstegård, Ingstrup, beliggende Præstegaardsvej 49, 9480 Løkken. Plan- og Miljøafdelingen meddeler hermed dispensation/afslag fra Lokalplan nr. 216, 8.1 til at opføre en overdækning/carport på 56 m 2, og derved overskride bebyggelsesprocenten samt opføre mere end 60 m 2 garage/carport på ovennævnte ejendom. Ejendommen har en garage på 125 m 2, og der drives en skiltemalervirksomhed på ejendommen. Det samlede udhusbyggeri vil herefter være 181 m 2, og bebyggelsesprocenten vil være på 30. Gældende bestemmelser Lokalplan nr. 216, 8.1: Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25 for åben/lav og 60 for tæt/lav. Der må opføres garage/carport/udhus på indtil 60 m 2. Garage/carport/udhus på indtil 35 m 2 ved åben/lav bebyggelse og 20m 2 ved tæt/lav bebyggelse medregnes ikke i bebyggelsesprocenten. Forudgående orientering Forud for denne afgørelse er der afholdt 14 dages orientering af naboer og parter i sagen. Der er i perioden ikke indkommet bemærkninger til projektet. Begrundelse for afgørelsen Plan- og Miljøafdelingen har vurderet sagen ud fra en betragtning af lokalplanområdet som helhed. Du har oplyst, at overdækningen/carporten skal bruges til montering af tekst/navn/logo på erhvervsdrivendes firmabiler, som kræver ly for regn og blæst. Håndtering af større skilte og montering af tekst/logo på disse. Det ville gøre det nemmere ikke at skulle finde et sted hver gang, at stå og udføre sådanne opgaver,
eller måske at skulle sige nej til dem. Der vil ikke opstå støj eller forurening ved tiltaget. Virksomheden blev drevet fra ejendommen allerede ved lokalplanens vedtagelse. Det ansøgte er efter Jammerbugt Kommunes vurdering, ikke i strid med lokalplanens principper. Vilkår for dispensation Der stilles som vilkår for dispensationen, at projektet udføres som ansøgt, jf. tegningsmateriale af den 1. november 2012. Klagemulighed Nærværende dispensation kan påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er kommet frem til modtager i dette tilfælde senest den 21. februar 2013 ved kontortids ophør. Nærmere regler herom er beskrevet i vedlagte klagevejledning. Offentliggørelse Afgørelsen annonceres på vores hjemmeside www.jammerbugt.dk/dispensationer. Bortfald af dispensation Dispensationen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt. Jf. Planlovens 56. Udnyttelse af dispensation (medtages ikke ved afslag) Dispensationen må først udnyttes når klagefristen er udløbet. Efter denne dato er det muligt at behandle ansøgning om byggetilladelse. Har du spørgsmål er, er du velkommen til at ringe til mig. Venlig hilsen Lise Overby Nørgård
Vedlagt: Planlovens 19, 20 og 56 Klagevejledning efter Planlovens 58 Ansøgning Luftfoto Sendt til: Ejer Danmarks Naturfredningsforening pr. mail: dnjammerbugt-sager@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening pr. mail: natur@dof.dk, jammerbugt@dof.dk Friluftsrådet pr. mail: nordvest@friluftsraadet.dk Aalborg Historiske Museum pr. mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Planlovens 19 og 20. 19. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, jf. dog 40. Stk. 2. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1 kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Stk. 3. En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt i overensstemmelse med regler eller beslutninger efter 3 eller en aftale med en statslig eller en regional myndighed, kan kun fraviges med miljø- og energiministerens henholdsvis den pågældende myndigheds samtykke. 20. Dispensationer efter 19 kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger, efter at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til: 1) ejere og brugere i det område, der er omfattet af planen, 2) naboerne til den omhandlede ejendom og andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen, herunder det regionale faglige kulturmiljøråd, og 3) de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende foreninger og organisationer, jf. 59, stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive orienteret om ansøgninger. Orienteringen skal indeholde oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden 2 uger. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke 1) Hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer og foreninger, 2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens 22, stk. 3, til opførelse af mere end et énfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, jf. byggelovens 10 a. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal give underretning om afgørelsen til dem, der rettidigt har fremsat bemærkninger efter at være orienteret i henhold til stk. 1. Planlovens 56. En tilladelse eller dispensation efter denne lov bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Stk. 2. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom på en måde, som er i strid med 38 a, en lokalplan eller en efter 68, stk. 2, opretholdt plan, eller som ville kræve tilladelse eller dispensation efter denne lov, bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
Klagevejledning Planlovens 58 1 I henhold til Lov om Planlægning, 58, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at du for eksempel kan klage, hvis du ikke mener at kommunen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt inden kontortids ophør. Indsendelse af klage Klagen skal sendes til: Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro raadhus@jammerbugt.dk Kommunen videresender herefter klagen med sagens bilag til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyr Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr for at behandle en klage. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. 1 I henhold til Planloven LBK nr. 937 af 24. september 2009
Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Planlovens 62. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene. Det er ikke nogen betingelse, at sagen har været indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet. Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For afgørelser, hvorom der er udfærdiget offentlig bekendtgørelse, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.