1. DEC I dag fik jeg opgavebeskrivelsen og fik et overblik over, hvad der skal laves, ved at gennemgå opgavebeskrivelsen, samt lave en brainstorm og PBS. Jeg er i gang med at finde et alternativ til programmet Project Libre, da jeg ikke synes det fungerer optimalt. Mit mål er at finde et program, der kan give en god løsning, uden at jeg selv skal bruge en masse tid på selv at lave layoutet. 4. DEC I dag har jeg fået kodet de sidste undersider samt Om mig færdigt, så de er klar til at indeholde tekst. Derudover er jeg blevet færdigt med at sætte en menu ind, der skifter mellem design og planlægning. Dog har jeg problemer med at få den til at skifte farve, da jeg endnu ikke har fundet, hvad den konflikter med i css en. Af læring, har jeg forbedret mine færdigheder inden for Adobe Illustrator, hvor jeg har haft meget nytte af at kopiere elementer, ved at holde alt-tasten nede. Desuden er jeg blevet fortrolig med at anvende alignment, uden at skulle ekspermentere, for at komme frem til det ønskede resultat. 2. DEC WBS en er i dag blevet færdig. Derudover har jeg lavet et gantt-kort vha. teamgantt.com. Derudover har jeg lavet skabelonen til denne skildring af porfolioudviklingen. Jeg har valgt at suplere Gantt-kortet med denne dagbog, for at kunne skildre udviklingen inden for mine kompetencer, samt udfordringer undervejs. Til sidst har jeg lavet logo, valgt typefaces og farver. 5. DEC Min dag i dag har primært bestået af jquery. Jeg har lært fra bunden, hvordan man laver en drop-down menu, vha. YouTube videoer. Dette var en stor sejr for mig, at lære noget selv fra bunden og få det til at virke. Jeg har også fået afsnittet Læring til at komme frem og blive skjult igen gennem jquery. Derudover har jeg lavet design til denne dagbog, og kigget lidt på babbgrundsbillede til portfolien. 3. DEC I dag er jeg startet på at kode hjemmesiden. Jeg har nået at kode forside og næsten alle projekter med links til hinanden. Derudover har jeg lavet det overordnerede design på siden, og gjort klar til at skrive tekst ind på siderne. Det gik egentligt uden de store problemer, da det er skelletet til siden jeg har kodet. Derved er jeg ikke kommet til de store problemer. 8. DEC Undervisning har i dag fyldt det meste af min dag, da jeg havde undervisning i designpricipper, hvor jeg lærte om nærhed, lukkethed, ensartethed, figurdannelse og grupper. Men jeg fik lavet det sidste jquery færdigt, så det virker på alle siderne. Side 1
9. DEC I dag havde jeg undervisning i responsivt design, især responsive menuer. Jeg havde egentlig ikke tænkt, at mit website skulle være repsonsivt, men jeg har gjort klar til det og jeg forventer at kode det responsivt, hvis jeg har tid til det. Derudover har jeg fået løst mit problem, at article ikke havde den rette højde automatisk. Jeg lærte, at floating trækker ting ud af deres oprindeligt plads, hvilket kan løses med clear: both;. Jeg er i dag også blevet introduceret til Adobe Dreamweaver og lavet projektbillede til Game Design, da projektet i forvejen ikke havde et logo. Som dagens højdepunkt, har jeg fået kodet en scrolltop i jquery, så nogle bestemt afsnit automatisk kommer inden for skærmen, når kan klikker dem frem. Det lærte jeg meget af selv at finde frem af vha internettet. 12. DEC I dag har jeg lavet nyt design til denne dagbog, så den er i landskab i stedet for portæt og dermed optimeret til skærmlæsning. Til det har jeg arbejdet med grids og en masterside i InDesign. Endnu gang har jeg med hjælp fra internettet lært noget nyt. Denne gang har jeg lært at indsætte sidetal i InDesign. For at gøre forsiden mere fængende, har jeg lavet et udvidet wireframe af forsiden, så man kan læse starten på den korte opgavebeskrivelse og se billeder. 10. DEC I går fik jeg scrolltop til at virke med Design og Planlægning, og har i dag også tilføjet det til afsnittet Læring. Problemet var nemligt, at brugeren kunne trykke på Læring -knappen og afsnittet kunne komme frem, men uden at det kunne ses på brugerens skærm. Derudover stødte jeg på nogle komplikationer inden for designprincipper. Min menu Opgaven sad først under projektbeskrivelsen, men gav nogle problemer ift. nærhed, da software og fagområder blev tilføjet. Derfor har jeg flyttet al menuen sammen i venstre side og adskildt dem med lukkethed. Dette var første gang, hvor jeg for alvor lærte bevidst at bruge designprincipperne. 13. DEC Min forside er i dag blevet færdig, med billeder og tekst. Dette gik overraskende let, for jeg havde forestillet mig store problemer med en masse div er. Ellers har jeg fået rettet læringsmenuen ind, som jeg ellers havde problemer med. Det viste sig, at css en koliderede med hinanden. 11. DEC Først fik jeg lavet en skitse til læringsafsnittet, så linjerne ikke blev for lange, men at der stadig heller ikke var for meget plads i overskud. Derudover har jeg skrevet læring ind for alle projekter, undtagen Portfolio, da jeg først skriver det til sidst i forløbet. Til sidst har jeg ryddet lidt op i koderne, så der er mere overskuelige. 15. DEC I dag har jeg været til vejledning hos mine undervisere Ditlev og Morten, for at få lidt generel vejledning om projektet og hjælp til nogle problemer i koden. Derudover har jeg fået billederne på forsiden tilpasset, i størrelsen, men mangler stadig at fjerne menulinjen øverst. Jeg har samtidig også indsat tekst fra den korte opgavebeskrivelse over på forsiden i stedet for mumletekst. Side 2
16. DEC I dag har jeg lavet illustrationer over min kompetencer efter hver projekt. Jeg har brugt en brush, til at tegne stregen, der viser en procentdel af min erfaring. Derudover har jeg prøvet at ligge en uredigeret billede af regnvejr ind som baggrundsbillede, for at skabe mere liv på siden. Jeg har prøvet at lege lidt med Photoshop, men jeg kan godt mærke, at det er lang tid siden, at jeg har brugt programmet, så tingene ligger lidt langt væk i hukommelsen. Til sidst har jeg illustreret informationsarkitekturen i Illusttrator i samme stil som PBS og WBS en. 29. DEC I dag har jeg sat Stavgang KS logoet ind som et billede for sig oven på banneret, så man kan klikke på logoet. På Website Design-hjemmesiden har jeg gjort det hele bredere, så det når længere ud til skærmens kant. Vi fik kritik for et kasse-formet design i vores tilbagemelding, som jeg nu prøver at rette op på. Hertil har jeg rettet margner m.m. for at få det til at passe. Til sidst er jeg gået i gang med remake af Game Design projektet, hvor jeg har rettet småfejl i koden og indsat anden font i overskriften. Jeg håber på at min nyindkøbte tegneplade kan nå at komme hjem inden aflevering, så jeg kan bruge den til remake af figurerne. 19. DEC I dag har redigeret mit baggrundsbillede. Jeg har selv taget det, og redigeret farverne, så det er i stil med resten af siden. Dertil har jeg forsøgt at få overgangen mellem billederne (baggrunden gentages) til at være usynlig. Jeg har også lavet remake af JB Plastics logo, så jeg selv kan stå inde for det. Det gamle synes jeg var for barnligt, så jeg har forsøgt at gøre det mere professionelt. Dette har jeg også implimenteret i letterhead og visitkort, hvor jeg har brugt kritikken vi fik. 30. DEC Remake af Game Design figurerne er i dag blevet færdige. Jeg har skrevet tekst til alle rettelserne inden for alle projekter, hvor jeg beskriver hvad jeg har lavet om og hvorfor. Til det sidste remake lærte jeg, at de hvide kanter opstår, når jeg gemmer billedet i png-8 og ikke i png-24. Derudover har jeg i dag også lært, at jeg skulle have struktureret mere hvornår jeg bruger de forskellige tags til overskrifter i koden, så den er lettere at rette i. Til sidst har jeg fået sat noget tekst ind om mig, samt indsat billede. 22. DEC Jeg har i dag lavet en remake af Website Design-logoet til Stavgang KS. Det oprindelige er lavet efter tegning fra markedsføringsøkonomgruppen. Det udarbejdede logo var lavet i Photoshop, og var derfor svært at rette i. Derfor har jeg genskabt logoet som en Illustrator-fil og fået teksten til at kurve med cirklen i stedet for at danse rundt. Derudover har jeg tegnet wireframes og scannet dem ind for at kunne sætte dem ind på hjemmesiden. 3. JAN Jeg har i dag købt domæne hos one.com. Umiddelbart virker det let nok, og uden de store problemer. Jeg fik forsiden uploadet, for at se om det virkede. Dette lærte mig, at responsive design ikke bare er lige til. Selvom jeg primært har kodet med % i stedet for px, så skal der alligevel rettes en del til, hvis min side skal kunne vises ordentligt på tablet eller smartphone. Til sidst har jeg gjort mig tanker om, om der skal være flere farver på mit website, for at gøre det mere levende og fangende. Til sidst har jeg indsat nogle farver på overskrifterne, for at fange læseren mere. Side 3
4. JAN I dag har jeg indsat div er til remakes og kodet jquery, så div erne vises, på samme måde som læring og portfolioudvikling. I div erne har jeg også indsat billeder, som jeg har tilpasset i størrelsen vha. Photoshop. Billederne gav mig nogle udfordringer, da jeg skulle sætte dem ind, fordi jeg ikke ønsker for meget bar plads. Derfor er nogle af billederne ved siden af teksten og andre under teksten. Til sidst fik jeg lagt alle mine filer over på one.coms servere, så jeg kan se dem online via mit domæne linemehr.dk. 9. JAN I dag har jeg ikke nået så meget andet, end at skrive design tekster, ud fra noter, jeg gjorde mig i starten. Dvs. tekster om farver, typografi, designbrief, logo, informationsarkitektur og designprincipper. Desuden har jeg lavet første gangster og brugertest. Det gav et godt resultat, dog bør jeg forbedre advarsel omkring link til WordPress portfolien. 6. JAN I dag har jeg løst et problem, så jeg har skilt læring for semestret ad fra de andre projekter i menuen. Derudover, har jeg slette mit baggrundsbillede og lavet siden til berdformat, da jeg ikke var helt tilfreds med det forrige layout. Det krævede heldigvis ikke for mange justeringer i min kode. 12. JAN I dag har jeg lavet gangstertest og brugertest på resten af testpersonerne. Her fik jeg erfaring om, at overskriften Software ikke er forståelig for alle. Derudover har jeg indsat billeder til informationsarkitektur, brainstorm og farver. Til sidst har jeg fået indsat kontaktinformation og wireframes. Til kontaktinformationen lærte jeg hvordan, at enheden selv går ind i mailprogrammet, når man trykker på min mail. Min erfaring er nu inden for brugertest, at det er meget vigtigt hvordan spørgsmålene er fomuleret, så forsøgspersonen forstår dem. Jeg var nødt til at forklare undervejs, for at forsøgspersonen gik i den rigtige retning. 7. JAN I dag har jeg indsæt screenshots af WordPress og kodet jquery til div en. Dette har jeg gjort, fordi man kun kan komme ind på WordPress siden på skolens netværk. Derudover har jeg opdateret og indsat PBS og WBS samt den forløbige dagbog. Udover at rette læringsmenuen til, har jeg rettet og opdateret småfejl rundt omkring, og gjort klar til gangster- og brugertest. 13. JAN Hele dagen er gået med at skrive tekst til læring for 1. semester. Det tog længere tid end forventet, for jeg ville gerne have mange aspekter med, samt delt det ind i overskrifter for overskuelig læsning. Min udfordring var i dag, at gøre teksten spændende for læseren. Jeg er vant til det modsatte fra STX, så derfor kræver det stor omvæltning. Side 4
14. JAN I dag har jeg lavet layout til Læring for 1. semester færdigt. Dog mangler jeg en illustration, og leder stadig efter idéer. Mit mål er ikke at bruge nogle illustrationer, som jeg ikke selv har lavet. Dernæste jeg har fået valideret min kode, kun med fejl i manglende alttags og li-tags uden ul-tag. I valideringen lærte jeg, at man ikke kan have to klasser tilknyttet ét tag. Kommentarer er også blivet skrevet ind. For at gøre remakes mere forståeligt, for udefrakommende, har jeg skrevet en kort indledning til det på forsiden. Til sidst har jeg centreret wireframes og lært det med display: block m.m. 15. JAN I dag har jeg opdateret Gantt-kortet til det reelle arbejde og sat screenshots sammen til ét stort billede af det. Da jeg er ved at komme til vejs ende, har jeg skrevet læringstekst for portfolioprojektet. Derudover har jeg skrevet tekst ind til gangster- og brugertest og indsat illustrerende billeder. Til sidst har jeg lavet kompetenceinllustrationer til siden Om mig, og lavet billedet på siden Læring for semestret i Adobe Illustrator. Side 5