fodbolddecember 2013 Kunstgræs breder sig med rekordfart TEMA: Diabetes-ramt dreng nyder at spille fodbold Se landsholdets favoritøvelse



Relaterede dokumenter
Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Årets gang Årgang 98, Miniput Yngste:

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

fra Serie 6 til Serie 2 siden 2006

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Fodbolden. indvandrere

FSfodbold. Fodbold for alle Hele året hele livet. Sponsor 2013/

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

BIF-CUP BRANDE. u n g d o m s f o d b o l d for hold på alle niveauer. (Drenge U8 U17 / Piger U8 U15) juli NYT NYT NYT

Når dette læses er vi allerede godt i gang med indendørssæsonen efter en begivenhedsrig efterårssæson.

Som man har kunnet læse på vores hjemmeside er der tale om det højeste medlemstal i mange år.

N Y H E D S B R E V 02/2018

Efterårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

DGI Fodbold. DGI Træningslejre For drenge og piger.

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

Nyhedsbrev fra MIK fodbold

profil Fodbold Historie Historie mission Mission Vision Vision Målsætning

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

Etablering af kunststofbane I HIF Fodbold

Til kamp om Årets Jyske Fodboldkommune

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

Mange klubber overvejer at anskaffe sig en kunstgræsbane. Interessen var da også nærmest overvældende, da JBU holdt seminar om emnet.

Årsplan. U12/U13 Drenge 2010/11

Generalforsamling 2014

FODBOLDSTART 2010 Fodbold for hele familien

Referat af Bestyrelsesmøde LUI Fodbold Mandag den 15. marts 2017

Serie 3-spilleres første

Drenge U8/U9 Piger U9/U10

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

Forårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

krydser grænsen Oldboys for at spille fodbold

STRATEGIPLAN. Dalum IF

Brøndby byder velkommen til Brøndby cup 2011

Læs og lær om. Christian Eriksen

Kun et langt. Lokalopgør TEMA

BIF-CUP BRANDE JULI 2018

Grundlæggende rammer

LIGABOLD CUP & TRÆNINGSLEJRE. For divisions og seriehold i Tyrkiet! CUP 2014 LIGABOLD CUP OG TRÆNINGSLEJRE FOR DIV. OG SERIEHOLD

KLG Fodbold. KLG Fodbold Herning mail@klg-fodbold.dk. Årsplan U-9. 1 af

JOIN THE GAME VEJLE PÅSKE CUP MARTS 2018 U14, U16 & U18! ALT UNDER SAMME TAG! Læs mere på

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

BIF-CUP BRANDE. u n g d o m s f o d b o l d for hold på alle niveauer. (Drenge U10 U17 / Piger U11 U15) juli NYT NYT NYT

VELKOMMEN I FREMAD AMAGER

VEJLE HÅNDBOLD KLUB BESTYRELSENS BERETNING 2016/2017

Udviklingen. skal fortsætte

28. november & 6. december & 13. december 2015

Bliv sponsor for klubben

Månedsmagasinet Cross Court

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

BIF-CUP BRANDE. u n g d o m s f o d b o l d for hold på alle niveauer. (Drenge U8 U17 / Piger U8 U18) 29/6 2/7

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

BIF-CUP BRANDE. u n g d o m s f o d b o l d for hold på alle niveauer. (Drenge U8 U17 / Piger U8 U15) juli NYT NYT NYT

Ungdom. spot på sporten // november Ministævne i Skjern Bank Arena lørdag den 29/10. Hovedsponsor:

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Nyhedsbrev. Valby Boldklub

Danmarks anlæg. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar:

Nyhedsbrev Juli 2011

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

Så er der igen tid til at se tilbage på året der er gået og måske lige så meget se frem til den sæson, der starter i dag.

Velkommen til forældremødet

KOFUNKAN WORLD CUP 2014

Nyhedsbrev fra Aars IK Fodbold

på målet Chang er tæt Tekst og fotos: Niels Henriksen

For de allermindste blev der startet op med Trille Trolle håndbold, dvs. U4 og U6. Det er mest boldlege og fælleskab.

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

TILMELDINGEN ER ÅBEN FØRST TIL MØLLE

JOIN THE GAME VEJLE PÅSKE CUP APRIL 2019 U14, U16 & U18! Læs mere på

DGI Østjylland Fodbold. Kurser - DGI Østjylland Fodbold

SUPERVETERANERNE NR. 37 APRIL 2015 ÅRGANG 10. Mange har ment at det var en forkert beslutning at tilmelde os vinterturneringen,

SLTK. Formandens Årsberetning for 2010 & Vision Torben Christensen Skovkanten Skanderborg tlf: Skanderborg, februar 2011

Livet. I 14 år har Jens Svendsen været en trofast og flittig hjælper under den efterhånden traditionsrige Nørhalne Cup.

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Nyhedsbrev Oktober 2010

JOIN THE GAME VEJLE PÅSKE CUP APRIL 2017 U14, U16 & U18! ALT UNDER SAMME TAG! Læs mere på

Beretning fra turneringsudvalget:

Vi giver jer her muligheden for at leve som de professionelle på fine hoteller og spille og træne på super lækre græstæpper.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

BSF PÅSKECUP En turnering for de mindste i ånden af FAIR-PLAY. Søndag den 1. april og mandag den 2. april 2018.

Ebberup Idrætsforening

Velkommen til Dana Cup Hjørring juli

MICRO FODBOLD. U6-U8 Starten på et fodboldeventyr. Microfodbold U6-U8

Jutlander Bank Cup 2018

Jeg vil starte min beretning denne gang med at udtrykke nogle mindeord om en person, der ikke er blandt os mere.

Folder til alle der overvejer at blive medlem i Tuse Fodbold!

Husk: Sidste frist for tilmelding mandag den 27. januar 2014

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Generalforsamling i Mejrup Badminton og Squash. d. 20/2-2018, Mejrup Fritidscenter kl

U 18 Afdelingen. Nyhedsbrev April 2013

B52/AFC Nyhedsbrev. U21 EM i Aalborg. Bella Italia Cup juni I dette nummer

Indsendelse #2821 Roskilde Kommune

5-mands & Jyske 3-bold Turnering

værktøjer Nye digitale til din klub og dig Som du måske ved, skal alle klubber registrere sine spillere i DBU s system KlubOffice.

Transkript:

JYSK fodbolddecember 2013 TEMA: Kunstgræs breder sig med rekordfart Se landsholdets favoritøvelse Diabetes-ramt dreng nyder at spille fodbold Kan man blive afhængig af fodbold?

LEDER DBU Jyllands fodboldmagasin Kunstgræs holder de unge på banen Som det fremgår af dette blads tema, så er der i disse år en ret voldsom vækst af kunstgræsbaner i Jylland. Bare i år er 17 nye baner er blevet indviet, og tendensen fortsætter efter alt at dømme. Nordmændene er mange hundrede kunstgræsbaner foran os og dermed er de også mange erfaringer rigere, end vi er. Ifølge en undersøgelse fra vores nordiske naboer, er kunstgræsbaner med til at fastholde medlemmerne i fodboldklubberne. Faktisk er den største positive tendens med hensyn til fastholdelse at spore blandt de unge fodboldspillere mellem 15 og 19 år. Det er ingen hemmelighed, at det lige præcis er den aldersgruppe, vi har sværest ved at beholde i fodboldens verden herhjemme. Derfor glæder det mig selvfølgelig meget, at vi med fremgangen af kunstgræsbaner måske har fundet en af kilderne til at stoppe tilbagegangen af teenagemedlemmerne. Samtidig er det naturligvis glædeligt, at vi med flere kunstgræsbaner også kan tilbyde udendørs fodboldtilbud året rundt. Vinterturneringer er begyndt at finde fodfæste og fodboldglade unge kan nu året rundt dyrke sin yndlingssport under åben himmel. Foruden temaet om kunstgræs er bladet som altid spækket med interessant indhold, som er direkte målrettet de jyske trænere og ledere i breddefodbolden. Der er træningsøvelser til futsal, A-landsholdets favoritøvelse, en stribe af vedrørende, gode klubhistorier, trænerindlæg og Fodbold-lab afklarer, om det er muligt at være afhængig af fodbold. Og så har jeg ladet mig fortælle, at det første JYSK fodbold i 2014 er magasin nummer 200. Meget tyder på, at forandringens vinde blæser over både indhold og udseende, så det bliver et nyt og mere tidssvarende blad, som lander i postkasserne til februar. Glædelig jul og god læselyst! René Svendsen, formand for DBU Jyllands ungdomsudvalg Formål JYSK fodbold er et forum, hvor ledere og trænere i de jyske klubber kan hente og dele erfaringer om foreningsarbejde, tips om nye tiltag og projekter og komme til orde med holdninger til fodboldrelevante emner, samt udvide kompetencer til træningen for 7- og 11-mandshold. 34. årgang Udgiver DBU Jylland, Kileparken 27, 8381 Tilst E-mail: info@dbujylland.dk www.dbujylland.dk facebook.com/jyskfodbold youtube.com/dbujylland Redaktion Bob Gisselmann (redaktør), Martin Weibel, Ina Tofterup, David K. Nielsen, Maria Bach, Trine Gylling Jørgensen og Mads D. Larsen (ansvarlig over for presseloven) Annoncesalg Mediegruppen A/S Kontaktperson: Thomas Oulund Mobil: 6171 6668 Mail: oulund@mediegruppen.net Abonnement Pris 125,- inkl. moms for seks numre. Tegning af abonnement kan kun ske ved skriftlig henvendelse til DBU Jyllands kontor, Kileparken 27, 8381 Tilst Abonnementsperioden løber fra den 1. april til den 31. marts. Hvis der tegnes abonnement i løbet af året, opkræves følgende pris: Fra nr. 2. april: kr. 125,00 Fra nr. 3. juni: kr. 105,00 Fra nr. 4. august: kr. 85,00 Fra nr. 5. oktober: kr. 65,00 Fra nr. 6. december: kr. 45,00 Fra nr. 1. februar: Gratis Udgivelsesterminer Medio februar, medio april, medio juni, medio august, medio oktober, medio december. Layout og tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Oplag: 8000 Indlæg til bladet Sendes til bobg@dbujylland.dk Deabtindlæg vedrørende artikler og øvrigt indhold i JYSK fodbold er meget velkommen på mail eller på www.facebook.com/jyskfodbold. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. De enkelte artikler i JYSK fodbold behøver ikke nødvendigvis at være sammenfaldende med DBU Jyllands opfattelse og holdning. Forsidefoto Billedet er taget på kunstgræsbanen i Kjellerup IF, hvor de som landets første har fået fjernvarme i deres kunstgræsbane. På billedet er det en af U17-spillerne fra Ans, der lægger an til skud. Foto: Ole Mørk. 2

INDHOLD 34 38 47 12 8 Prismodtagere på årsmøderne 10 Stadig god plads til kunstgræsbaner 12 Varme kilder løber på Bjerget 16 Køb et stykke kunstgræsbane 20 Plastik vokser bedre end græs i Jylland 22 En konflikt om larm, lys og forsvundne bolde 34 Fodboldens frikvarter 38 Ny fodboldform på gamle brædder 40 Drengene er vilde med futsal 42 Kommunisterne en del af klubben 54 Fodboldklub på socialen FASTE Faste INDLÆG indlæg 4 Update 26 Min Favoritøvelse: Peter Bonde 41 Fem skarpe til formanden 46 Fodbold-lab: Kan man blive afhængig af fodbold? 49 Træneren har ordet: Få mest muligt ud af indendørssæsonen 57 Træningsøvelser: Tekniske øvelser Futsal JYSK fodbold December 6 / 2013 3

UPDATE Peter Overby To nye klubrådgivere på plads Palle Madsen Den 1. januar bliver første arbejdsdag for to nye klubrådgivere (den nye betegnelse for udviklingskonsulent) i DBU Jylland. Peter Overby bliver den nye klubrådgiver i Region 1 s område. Han er 49 år, bosat i Støvring, og tidligere marketingchef/kommerciel direktør i AaB A/S. Peter har også en bred baggrund inden for HR herunder mange års erfaring med udvikling af ledere, ledergrupper og organisationer. Peter Overbye afløser Jakob Bille, som flytter til en ny funktion som koordinator på dommerområdet med base på fodboldcenteret i Tilst. Palle Madsen, 51 år og bosat i Silkeborg, bliver ny klubrådgiver i det midtjyske område. Han er tidligere formand for fodboldafdelingen i HA85, som er en forstadsklub til Silkeborg og har i det hele taget foreningslivet tæt inde under huden blandt andet via en rolle som fodboldtræner for både piger og drenge gennem flere end 15 år. Palle Madsen kommer også med en stor ballast fra den professionelle fodboldverden, hvor han har haft ansættelse i Silkeborg IF Invest A/S som salgschef og tidligere markedsføringskonsulent. Tilknytningen af Palle Madsen er en opnormering af klubrådgiver-teamet under DBU Jylland, og begge ansættelser er for en periode på to år. Der var sammenlagt 200 ansøgninger til de to stillinger. Flere trænere bortvist i 2013 I 2013 måtte flere trænere en tur i skammekrogen. En statistik fra DBU Jylland Turneringer over årets disciplinærsager i den centrale 9- og 11-mandsturnering viser, at der har været en væsentlig stigning i antallet af trænere, som er blevet bortvist i en kamp. Mens der sidste år var 170 trænere, som blev sendt væk fra sidelinjen, er tallet i år helt oppe på 248. Udviklingen skuffer formanden for DBU Jyllands disciplinærudvalg, Jens Christensen, som mener, at der er tale om en voldsom stigning. Han understreger, at det langt fra kun er i serierækkerne, at problemet eksisterer. - Vi oplever, at der også er trænere langt nede i ungdomsrækkerne, som opfører sig helt utilstedeligt. Jeg synes, vi har alt for mange trænerbortvisninger i de rækker, siger Jens Christensen, som mener, at klubberne har et ansvar for at bryde den ærgerlige tendens. Fx ved at lægge nogle retningslinjer for, hvordan man bør agere. På positivsiden viser statistikken, at der er blevet registreret et fald i de meget alvorlige sager, hvor en spiller er blevet vist ud for enten vold eller trusler. Ti mest læste på dbujylland.dk 1. Seriespiller brændte straffe med vilje 2. Serie 4: Status på op- og nedrykninger 3. Oprykningsstatus: Ligger I godt til? 4. Sidste runde: Er du rykket op? 5. Oplev londonderby, Eriksen og Swansea 6. DBU Jylland søger to klubrådgivere 7. Ny regel speeder indefodbold op 8. Studietur: Kom tæt på Bayerns stjerner 9. Hent inspiration på Store Trænertræf 10. Tre tætte puljer til weekenden 4

UPDATE 26. januar er Kvindefodboldens Dag Vil du være med til at se ind i fremtiden af dansk kvindefodbold? Kvindefodbold i Danmark er i rivende udvikling, og det er ikke kun på det sportslige område, at der er vind i sejlene. På DBU s kvindekonference søndag den 26. januar, kl. 9.30-18 i Nyborg kan du være med til at påvirke udviklingen. Kom og oplev blandt andre FIFA s Tatjana Haenni, tidligere minister og fodboldentusiast, Lykke Friis samt A-landstræner Nils Nielsen. En bred vifte af temaer bliver vendt på konferencen, herunder ledelsesudvikling, motivation, frivillighed og Vision 2020. Prisen for deltagelse er 300 kroner, hvis du er mellem de første 200 tilmeldte herefter er prisen 550 kroner. Læs mere og tilmeld dig på www.dbu.dk/kvindekonference2014 Alle danske fodboldspillere skal registreres senest 31. december 2013 Nytåret varsler nye tider også for breddefodbolden. Senest 31. december skal alle spillere nemlig være registreret i KlubOffice. Allerede fra sæsonstart 2014 er det farvel til papirholdkort og goddag til elektroniske holdkort. Samtidig kan trænere, spillere og forældre kvit og frit benytte sig af holdværktøjet KampKlar, ligesom det bliver muligt at live-kommentere breddekampe via sin smartphone. Men først og fremmest skal alle fodboldspillere registreres digitalt af deres klub inden deadline til nytår uden dette kan fx et holdkort ikke udfyldes korrekt fra sæsonstart 2014. Se mere om proceduren og de nye muligheder på www.dbujylland.dk/spillerregistrering. Her kan du også få hjælp til opgaven og direkte adgang til support. FC Skanderborg er Årets Fodboldklub Fra 1672 danske fodboldklubber til otte indstillede klubber. Fra otte indstillede klubber til fire nominerede. Fra fire nominerede klubber til én vinder. Udskillelsesløbet har været benhårdt for FC Skanderborg, der mandag den 11. november kunne lade sig hylde som Årets Fodboldklub 2013 i Cirkusbygningen i København ved Dansk Fodbold Award. Det var en synlig berørt ungdomsformand for FC Skanderborg, Nikolaj Lorentzen, der på vegne af hele klubben tog imod prisen: - Den her pris viser, at vi gør rigtig mange ting rigtig godt, hvilket er et kæmpe skulderklap for de mange, der gør en forskel i klubben. Men vi skal ikke hvile på laurbærerne med prisen - vi skal derimod fortsætte vores udvikling på alle områder. Hvidovre IF vandt prisen som Årets Breddeklub i 2012, mens Kolding Boldklub løb med prisen i 2011. Udover FC Skanderborg var Mejrup GU, Tåsinge f.b. og Holmegaard GB nomineret til prisen som Årets Fodboldklub 2013. JYSK fodbold December 6 / 2013 5

UPDATE Rekordmange dommere på skolebænken De jyske fodbolddommere vil gerne være endnu dygtigere. Det synes at være konklusionen efter en kursussæson, hvor et rekordhøjt antal dommere har sat sig på skolebænken. Hele 387 fodbolddommere har således deltaget på et dommerkursus i 2013. Det er flere end nogensinde før i den tid, hvor den strukturerede dommeruddannelse har eksisteret. - Vi er rigtig glade for det store antal dommere på videreuddannelse i kursussæsonen 2013. Ingen tvivl om at den store interesse for videreuddannelse blandt dommerne også vil smitte positivt af på de dommermæssige præstationer i kampene, vurderer Poul Johan Christensen, som er formand for den arbejdsgruppe under DBU Jylland, som varetager dommeruddannelsen. Mål i serierækkerne Så mange mål scorer holdene i serierækkerne for herrer Række Scoringer pr. hold pr. kamp Jyllandsserien 1,93 Serie 1 2,20 Serie 2 2,13 Serie 3 2,17 Serie 4 2,36 Serie 5 2,60 Serie 6 2,70 Der er en udvisning for hver 14 spillede herreseniorkampe i Region 2. I Region 3 er det i hver 7. kamp. I Region 1 og 4 er det henholdsvis i hver 8. og 9. kamp. Pokalturnering for efterskoler DBU Jylland har i år for første gang afholdt en pokalturnering udelukkende for efterskoler. 50 hold af begge køn var tilmeldt den nye turnering. Pokalturneringen er blevet taget rigtig godt imod af deltagerne, og alt tyder da også på, at der til næste år bliver mulighed for at deltage i turneringen. Otte hold var med til finalestævnet fire drengehold og fire pigehold. Finalestævnet blev afviklet onsdag den 6. november. Både på drenge- og pigesiden var det BGI akademiets spillere, der løb med sejren. Du kan se en video fra finalestævnet, hvor der var højt humør blandt deltagerne. Se den på mobilen via QR-koden eller på youtube.com/dbujylland. 6

EASTER OPEN CUP 2014 17. april - 21. april 2014 Igen i år har vi fornøjelsen af, at præsentere Easter Open, som har udviklet sig til en af Europas største påskefodboldturneringer for ungdomshold. Der er mulighed for både 7 og 11 mands,- drenge og piger i alle aldersgrupper. I 2013 deltog over 400 hold fra 12 forskellige lande. Programudkast for turen Torsdag 17. april Morgen afrejse fra klubhus. Stop ved Fleggaard for indkøb. Nonstop til Holland. Aften ankomst til hotel eller vandrehjem. Indkvartering og aftensmad. Fredag 18. april Dagen efter eget ønske. Evt. besøg på Philips Stadion i Eindhoven eller Veltins Arena i Gelsenkirchen og derefter en tur i vandland. Eller mulighed for besøg på Amsterdam Arena/Ajax Museum. Evt. træningskamp eller mulighed for træning om aftenen. Lørdag 19. april Easter Open starter. Der spilles tre kampe. Evt. overværes kamp i den hollandske Æresliga, hvis PSV Eindhoven, Vitesse Arnhem eller NEC Nijmegen spiller på hjemmebane. Søndag 20. april Easter Open fi nale- og placeringskampe. Der spilles tre kampe. Efter fi nalen hjemrejse. Mandag 21. april Morgen/formiddag ankomst til jeres stadion. Pris for turen Vandrehjem: 2.195 kr. pr. deltager. Opholdet er med halvpension Hotel: 2.495 kr. pr. deltager. Opholdet er med halvpension. I begge priser er bustransport, overnatning, halvpension, bussen hos jer til udfl ugter, transport etc. Der opkræves et holdgebyr på 1.600 kr. for deltagelse i Easter Open. I prisen er ikke entré til stadionbesøg, vandland eller evt. top fodboldkamp. Se mere på vores hjemmeside danish-sports-travel.dk Turen kan forlænges med en ekstra overnatning, således at hjemrejse påbegyndes mandag morgen. Ring og hør om priser. DANISH SPORTS TRAVEL A/S Birkevej 11 DK-9430 Vadum Tlf. 98 26 83 69 Mobil 40 98 83 69 e-mail: niss@post6.tele.dk Hjemmeside: www.danish-sports-travel.dk Inge Larsen MEDLEM AF REJSEGARANTIFONDEN sikkerhed for spillernes rejse er vores motto JYSK fodbold December 6 / 2013 7

hæder Prismodtagere på årsmøderne Region 1 Nordjysk ildsjæl hædret lever op til unionens formål "At fremme fodboldspillet i Jylland". Med Åge Eltons Initiativpokal følger et beløb på 5000 kroner. Sunds IF har gennem flere år arbejdet systematisk med uddannelse og udvikling, ligesom klubben har haft en vision om at udvikle sig til at blive den største amatøridrætsforening i Herning Kommune. Fodboldskole, julebal, renovering af klubhus, sponsorudvalg, træner, klubformand og meget, meget mere. Født, opvokset og fortsat bosiddende i Gudumholm. Ingen i lokalområdet omkring Gudumholm kan ud fra stikordene være i tvivl om, at dette drejer sig om Peer Kristensen. En viljefast, velforberedt og humoristisk frivillig foreningsleder af ægte ildsjæl-format. Siden 1980'erne har Peer Kristensen været en af de ildsjæle, der får et lokalsamfund til at hænge sammen og udvikle sig. Derfor var det ikke svært at beslutte sig for, at netop Peer i år skulle anerkendes med Jyske Banks Gør en forskel -pris. Med hæderen følger også en check på 2000 kroner. Ole Olesen modtog prisen på klubbens vegne. Kamparrangørpris til Snejbjerg-leder Allan Holm Hansens Kamparrangørpris gik i år til Johannes Frandsen, Snejbjerg SGI. Johannes Frandsen var i sidste øjeblik blevet forhindret i at møde op til årsmødet i Aulum, hvorfor hæderen blev modtaget på hans vegne af en lederkollega fra Snejbjerg SGI. Allan Holm Hansens Kamparrangørpris gives til en kampfordeler, som udviser engagement, ansvarlighed, interesse for DBU Jyllands initiativer og arrangementer samt Fair Play over for andre kolleger og klubber. klubbens arbejde, og når man ringer til ham, får man aldrig et nej. Han stiller op til alle arrangementer og er stadig den, der altid er klar til at give en hjælpende hånd. - Posterne som kridtmand, kampfordeler og kasserer er de eneste roller i sin klub, som han ikke har bestridt. Til gengæld har han blandt andet været træner, fodboldskoleansvarlig, trænerkoordinator, udvalgsformand og meget andet, sagde Jan Nørbjerg. Region 3 Hæder til Hadstens Henry Region 2 Initiativpokal til Sunds IF Sunds IF blev årets modtager af Åge Eltons Initiativpokal, der tildeles for et særligt initiativ, gerne utraditionelt, og som Det var syvende gang, at hæderen blev uddelt. Pris for stor aktionsradius Jyske Banks og DBU Jyllands Gør en forskel -pris - som blandt andet består af et diplom og en check på 2000 kroner - gik til Jens Otto Serup fra Hillerslev IF. Prisen blev overrakt af Jan Nørbjerg fra Jyske Bank, der blandt andet fremhævede prismodtagerens store aktionsradius: - Der er tale om en ægte ildsjæl. Han har siden første dag taget kæmpe stor andel i Siden 1993 har Henry Sørensen været en sand blæksprutte i den østjyske klub, Hadsten SK, hvor han har ydet en indsats lidt ud over det sædvanlige. Blandt andet har han siddet bag bussens rat, når ungdomsholdene skulle til stævne i Holland. Han var også været primus motor, da klubbens spritnye klubfaciliteter blev bygget, ligesom han hver uge styrer 8

hæder kridtmaskinen med sikker hånd, når ikke færre end 22 fodboldbaner skal opkridtes. Torsdag aften fik Henry Sørensen så overrakt 2000 kroner som det synlige bevis på, at han er modtager af Jyske Banks Gør en forskel -pris anno 2013. Region 4 Banko gør en forskel Socialt netværk for ældre og økonomisk fundament for den lokale fodboldklub i Christiansfeld. Det er, hvad bankoteamet i Christiansfeld mandag aften modtog Jyske Banks Gør en forskel -pris for med en kontant følgecheck på 2000 kroner. I 28 år har syv personer i Christiansfeld trofast arrangeret bankospil hver onsdag i vinterhalvåret for cirka 100 fortrinsvis ældre personer. De ældre personer nyder selvsagt godt af initiativet, som bidrager til et væsentlig socialt netværk og sammenhold. Derudover giver bankospillet årligt omkring 60.000 kroner til Christiansfeld IF s klubkasse, så bestyrelsen kan koncentrere sig om det sportslige arbejde i klubben. Kontingentet kan holdes på et fornuftigt niveau, og hold kan hvert år komme af sted til stævner i ind- og udland. Pris til Brammingblæksprutte DBU Jylland Region 4 s initiativpris uddeles for et usædvanligt initiativ, der har forandret klubben. Og årets modtager, Bill Schmidt fra Bramming Boldklub, passer særligt godt til netop de kriterier. Når man spørger Bill om hjælp til en opgave i klubben, får man aldrig et nej. Han går gerne forrest og altid med engagement og vedholdenhed. Han har blandt andet stået for etablering af både DBU s Mikrofodboldskole og DBU s Fodboldskole i sin klub, som siden starten kun har oplevet vækst inden for de to aktiviteter i Bramming. Regionsformand René Svendsen overrakte ved årsmødet velfortjent regionens initiativpris til Bill Schmidt. DIF-pris til erfaren leder Efter 33 års uafbrudt frivilligt arbejde for DBU Jylland og de jyske fodboldklubber valgte Holger Jørgensen mandag aften at nedlægge sit mandat som medlem af Region 4's bestyrelse. Det skete på regionens årsmøde i Vejen, hvor knap 60 lokale fodboldklubber var repræsenteret. Danmarks Idræts-Forbunds Ærestegn, som gives til personer, der har ydet en særlig indsats for dansk idræt. Holger Jørgensen begyndte sin frivillige løbebane som fodboldleder i Darum og blev senere tilknyttet Høje Kolstrup, hvor han stadig er aktiv. I 1980 blev han for første gang tilknyttet DBU Jyllands organisation som såkaldt UK-medlem, og i 1988 trådte han ind i regionens bestyrelse. Senere blev han også regionsformand. - Holger, du er kendetegnet ved en enorm flid og en helt ekstraordinær loyalitet. Du har gjort en fantastisk indsats for fodbolden, sagde Bent Clausen blandt andet i sin tale til prismodtageren. I den anledning kunne DBU Jyllands formand, Bent Clausen, overraske ham med JYSK fodbold December 6 / 2013 9

TEMA Tekst: Bob Gisselmann. Foto: Lars Guldager Dyhr Stadig god plads til kunstgræsbaner Kunstgræsbaner er stadig meget attraktive. Trods mange nye baner de seneste par år, nærmer Jylland sig ikke et mæthedspunkt på området, mener DBU Jyllands kunstgræs-konsulent Kommuner en aktiv medspiller Jens Christensen har i snart fire år været DBU Jyllands kunstgræskonsulent. I den tid har han været i kontakt en lang stribe klubber, som ønsker at anlægge en kunstgræsbane eller som allerede har fået etableret en. Han har oplevet en stor udvikling blandt kommunerne, som ofte skal smide støttekroner efter kunstgræsprojekterne, for at de kan komme i hus. Faktisk betegner han kommunernes samarbejde, som den største ændring i forhold til, da han trådte sine første skridt på kunstgræsbane-markedet. Jens Christensen er DBU Jyllands kunstgræs-konsulent. Han glæder sig over, at der i stigende grad kommer flere baner til i Jylland, og han tror ikke på, at vi nærmer os et mæthedspunkt med hensyn til kunstgræsbaner. Det er ikke mange grus- og jordbaner, som kan føle sig sikre i disse år. For fodboldklubberne erstatter i stor stil de gamle vintertræningsunderlag med nye funklende baner med kunstgræs. I løbet af 2012 og 2013 har 32 nye kunstgræsbaner set dagens lys i Jylland. Det er næsten en fordobling af det totale antal kunstgræsbaner på jysk grund på to år. Dermed er det samlede antal kunstgræsbaner på halvøen oppe på 69 registrerede baner hos DBU Jylland. Trods det faktum at kunstgræsbanerne for tiden popper op som svampe i en skovbund, så er der stadig plads til mange flere, ifølge DBU Jyllands kunstgræs-konsulent, Jens Christensen. - Det tror jeg bestemt. Man kan sammenligne det med idrætshallerne, som skød op i 60 erne og 70 erne. Der sagde man nu er der idrætshaller nok. Alligevel blev der bygget mange flere haller og gør det fortsat. Til stor gavn for de lokale områder, udtaler han og fortsætter: - Alle områder, der får en kunstgræsbane, er utrolig glade for det. I takt med der kommer flere og flere baner, kommer der også flere og flere brugere ned i de lavere ungdoms- og seniorrækker, siger Jens Christensen. - Den helt store forskel, som jeg ser det, er, at kommunerne nu er meget nemmere at få som medspillere, og at arkitekter og ingeniører mere og mere indtænker projekter med nye kunstgræsbaner ved skoler, børnehaver og lignende, siger han. - Men det kan undre, at der er så stor forskel på de enkelte kommuners involvering. Nogle steder er kommunerne bygherrer, andre steder gives der pæne tilskud, mens der også er kommuner, som kun giver minimale tilskud, men hvor det heldigvis ofte lykkes alligevel ved en stor lokal indsats, lyder det afsluttende fra kunstgræs-eksperten. FAKTA Vil I vide mere om kunstgræs? Jens Christensen kan bidrage klubberne med hjælp til gode råd om anlæggelse af en ny kunstgræsbane, fx: hvor meget I skal regne med, at en ny bane koster at anlægge hvilken type turf(underlag), lys, hegn og mål, der passer jer bedst hvilke faldgruber I skal forsøge at undgå hvordan og hvor meget en kunstgræsbane skal vedligeholdes bidrage med egne og andre klubbers erfaringer Kontakt Jens Christensen på telefon 5120 6064 eller på mail viftrup51@mail.dk. 10

InternatIonalt fodboldstævne 31. juli - 3. august 2014 samlet præmiesum kr. 800.000 9500 deltagere fra hele verden piger og drenge i alderen 7-17 år 700 hold 33 spillerækker 38 baner på samme anlæg Ring eller mail til os, for at få tilsendt en indbydelse vildbjerg Cup Stadionvej 3 DK 7480 Vildbjerg tlf. 97 13 38 20 info@vildbjerg-cup.dk www.vildbjerg-cup.dk BRDR. MARKUSSENS METALVAREFABRIK A/S nyt Træningslejre skjern kulturcenter Der er så mange muligheder for at planlægge og opnå den ultimative træningslejr, hvor alle deltagere gerne skulle bringe dejlige oplevelser med sig hjem. se her vores tilbud til det perfekte program: 4 idrætshaller Indendørs fodboldbane 40 x 40 m 5 velindrettede værelser med plads til 4 pers. pr. rum TV og bad/toilet til hvert værelse 2 større sovesale 6 stk. 11-mands fodboldbaner Bowlingcenter Skydecenter Springgrav AV-udstyr og trådløst internet overalt Vi er behjælpelige med at finde træningsmodstandere på alle niveauer. Kontakt os på tlf. 9735 4500 og hør nærmere om mulighederne. nyheder Kunstgræsbane Multikunstgræsbane Fitnesscenter Overnatning i værelser med tv, bad/toilet og internet Overnatning i sovesale Trådløst internet Tlf. 9735 4500 RN@skjernkulturcenter.dk www.skjernkulturcenter.dk JYSK fodbold December 6 / 2013 11

tema Tekst: Bob Gisselmann. Fotos: Ole Mørk Varme kilder løber på Bjerget På toppen af Kjellerup ligger byens fodboldklub, KIF. Klubben har netop i efteråret indviet deres nye kunstgræsbane, som er Danmarks første af sin slags. Banen er udstyret med fjernvarme, som skal gøre saltning helt overflødig 12

På nye kunstgræsbaner ligger gummi-granulatet ofte meget højt, så stråene kun lige titter op. Med tiden bliver granulatet dog rystet ned i banen, og stråene får lov at komme op. Egentlig startede det som en morsom, henkastet bemærkning. Vi skal da have varme i vores kommende kunstgræsbane. Men den tidligere bestyrelse i Kjellerup IF begyndte at undersøge mulighederne, og langsomt voksede idéen sig større. De fandt skridt for skridt ud af, at det faktisk godt kunne lade sig gøre, og fra august i år stod resultatet klar: Danmarks første kunstgræsbane med fjernevarme på Bjerget i Kjellerup IF. Peter Hørning har været primus motor på hele projektet med anlæggelsen af den nye kunstgræsbane på Bjerget, som de kalder toppen af Kjellerup, hvor fodboldanlægget ligger. Han har gennem halvandet år været fuldtidsansat som direktør i Kjellerup IF, men er nu stoppet i klubben, da han har fået et andet job. Han er stolt over klubbens nye bane. - Vi er nærmest en testbane med fjernvarme. I Danmark er ellers der kun kunstgræsbanen i Farum, der er varmet op. Og det er med elvarme, siger Peter Hørning, som sammen med øvrige KIF-personer har været i Sverige for at trække på deres erfaringer med fjernvarme under kunstgræsbaner. 37.000 kilometer varmekilder Fjernvarmeanlæggets returvand løber i nedgravede rør 100 meter fra den nye kunstgræsbane. På det har Kjellerup IF koblet et vandrør på, som går ned til banen. Fra det store vandrør løber ikke færre end 37.000 kilometer varmeslanger, som ligger umiddelbart under banen. Konstruktionen er indrettet således, at banen bliver varmet op på én gang over det hele. Blandt de tungere af udgifterne i vedligeholdelsen af en kunstgræsbane er saltning. Det regner Peter Hørning med, at de slipper for at bekymre sig om i KIF. - Med den her løsning slipper vi helt for at bruge salt til banen. Det er både økonomisk godt og miljørigtigt, lyder det Udsigten på toppen af Kjellerup er blevet noget smukkere. med stor tilfredshed fra den tidligere direktør, som tilføjer, at der i rørene ligger Et styk opvarmet kunstgræsbane pryder nu klubbens anlæg. I dag til glæde for naboklubben Ans IF s U17 Drenge B-hold. > JYSK fodbold December 6 / 2013 13

tema Leverandøren af tribunen har sat et personligt præg i jernstøbningen. Da Helle Long og Peter Hørning opdagede detaljen blev de glade for den fine overraskelse. FAKTA Kunstgræsbane med fjernvarme: Kunstgræsbanen er Danmarks første kunstgræsbane, der bliver opvarmet med fjernvarme. I Farum bliver deres kunstgræsbane varmet op med elvarme. Der ligger 37.000 kilometer varmeslanger lige under banen. Gennem dem løber returvandet fra varmeanlægget, Kjellerup Fjernvarme. I rørene og slangerne ligger 13.000 liter frostvæske, så vandet ikke fryser til is. Anlægget bliver styret ligesom en termostat altså automatisk. Der sidder en føler i banen, som regulerer varmeudslippet. Da KIF bruger returvand, kommer de øvrige indbyggere, der bruger Kjellerup Fjernvarme, ikke kommer til at betale for regningen. Klubben forventer, at der bliver varmeudgifter i omegnen af 50.000 kroner om året på at varme banen op. 14

13.000 liter frostvæske, så vandet ikke fryser til is og sprænger rørene. Varmeslangerne ligger som nævnt få centimeter under underlaget, så al frost og rim skulle fjernvarmen gerne få bugt med. Udfordringen for banen kommer først, når der kommer meget sne. For det hvide pulver kan lægge sig oven på stråene, og dermed kan der opstå et hulrum mellem det opvarmede underlag og sneen. - Hvis der kommer meget sne, er vi spændte på at se, om banen kan nedbryde det, eller om vi skal ud med snerydderen, siger Peter Hørning. Med den her løsning slipper vi helt for at bruge salt til banen. Det er både økonomisk godt og miljørigtigt. Peter Hørning, tidligere direktør i Kjellerup IF Tordenskjolds soldater Klubbens formand, Helle Long, er begejstret for den nye bane, som har kostet over 4,2 millioner at få anlagt. Pengene er blandt andet kommet fra Silkeborg Kommune med 1.000.000 kroner, Levring Efterskole med 1.000.000 (efterskolen bruger banen) og DBU med 750.000 kroner. Desuden har klubben været kreativ og solgt private sponsorater til alle interesserede. - Vi har fået mange penge ind via private sponsorer. Det er både klubfolk, byfolk, ungdomsspillere, skolen, bedsteforældre og ældre, som egentlig ikke har noget tilhørsforhold til klubben. Ikke andet end, at de vil have de unge væk fra gaden. Folk vil gerne støtte klubben. Den har et godt ry, og det betyder også noget, siger Helle Long. De lokale entreprenører har tilbudt hjælp til favorable priser. I det hele taget har store dele af byen været med til at støtte projektet, som formanden kalder det største i KIF s historie. - Vi har haft kæmpe gavn af seks-syv ældre herrer, som har hjulpet til med anlæggelsen af banen. Tordenskjolds soldater, kalder vi dem. De har hjulpet med alverdens ting, blandt andet rullet tæppet ud, sat tribunen op, kørt grus ud, sat bander og reklamer op. Uden den frivillige arbejdskraft ville det koste mange flere basseører at anlægge den her bane, siger Helle Long og slår fast, at banen er helt betalt. Flere henvendelser fra naboklubber Betalt er også prisen for denne reporters uigennemtænkte valg af fodtøj til aftenens besøg i Kjellerup. Iskoldt konstaterer journalisten, at banen på denne frostklare novemberaften ikke er varmet op og at Converse-skoene ikke var det rette valg. Nu er gummisko ikke den værste belastning for en kunstgræsbane, men når fodboldstøvlernes knopper i årevis har trampet løs på underlaget, skal det naturligvis skiftes ud. Men det har de selvfølgelig også tænkt på i Kjellerup IF. - Vi skulle gerne kunne finansiere vedligeholdelsen ved hjælp af primært lejeindtægter. KIF og Levring Efterskole har en vis procentdel af belægningen, og resten af tiden skal banen benyttes af klubberne i området, siger Helle Long. Netop naboklubberne har pludselig fået en oprigtig interesse i at spille på Bjerget i Kjellerup. - Vi har mærket en stor efterspørgsel på at leje banen. Og vi har aldrig haft så mange henvendelser fra klubber, der vil spille træningskampe mod os. Vel at mærke hos os, lyder det fra Helle Long med et stort smil. Vejret skyld i forsinkelse Faktisk var det oprindeligt planen, at banen skulle stå klar i starten af 2013. Men på grund af først enorme mængder regn i efteråret og efterfølgende en lang og meget frosthård periode helt frem til april blev kunstgræsprojektet udskudt. Banen blev officielt indviet i august i år. - Banen skulle have været færdig allerede i foråret, men på grund af vejret måtte vi vente til i slutningen af august. Og vi ville ikke fremskynde projektet. Når man bruger så mange penge på et stort projekt, så skal det være i orden, siger Helle Long. Banen og øvrige faciliteter omkring banen ser da også ud til at være helt i top. Tilbage er blot en endelig bekræftelse på, at den opvarmede bane kan holde stand, når Kong Frost igen viser sit sande jeg. JYSK fodbold December 6 / 2013 15

tema Ved køb af en anpart i banen fulgte der rabatkort med til de lokale butikker på minimum 300 kroner. Torben Dahl, Ringkøbing IF Tekst og fotos: Lars Guldager Dyhr Køb et stykke kunstgræsbane På trods af et seniorhold, der har kæmpet sig op til en fornuftig placering i 2. division Vest, har Ringkøbing IF ikke haft prangende faciliteter. Det er der nu blevet lavet om på, og en af metoderne har været effektiv salgsteknik "En kvadratmeter kunststof fylder ikke meget. Men er vi nok, der køber - kvadratmeter for kvadratmeter: Så har Ringkøbing IF pludselig en topmoderne kunststofbane - til glæde for hele klubben: Fra den 6-årige med for store benskinner - til den ældste old boys-spiller med knirkende knæ. Kom med ind i kampen." Sådan er ordlyden på den folder, som Ringkøbing IF brugte til at skaffe midler til klubbens nye kunstgræsbane, og manden bag budskabet er næstformand Anders Agger, som kanske også er kendt for sit daglige virke som DR-journalist. Under alle omstændigheder var det en effektiv kombination, for 523 personer har i alt købt 1020 kvadratmeter til 255.000 kroner. Det har været kraftigt medvirkende til, at der nu står en kunstgræsbane klar, som U10-spillerne fik lov at træne på som en snigpremiere, inden den lagde græs til opgøret mellem Ringkøbing IF's naboklubber Boldklubben Klitten og Aulum IF. I det sene efterår var den bane, hvor kampen oprindeligt skulle være spillet, ikke brugbar, men godt naboskab klarede også den udfordring. Overskud på rabatter Et af de gode salgsargumenter, da Ringkøbing IF skulle sikre sig opbakning til kunstgræsbanen, var, at det faktisk var muligt at skabe et overskud på købet af en kvadratmeter kunstgræsbane. Et godt koncept har hjulpet salget af anparter godt vej, og derfor kan Ringkøbing IF nu glæde sig over en ny kunstgræsbane, ligesom der sker en række forbedringer af faciliteterne. - Ved køb af en anpart i banen fulgte der rabatkort med til de lokale butikker på minimum 300 kroner, og vi har regnet ud, at hvis man udnyttede det maksimalt, så kunne man tjene 67 kroner på en anpart. Det gør det selvfølgelig lidt sjovere at smide penge i sådan en bane, og vores sponsorer får nogle kunder i deres butikker, så alle er egentlig glade, fortæller Torben Dahl fra byggeudvalget, der ikke bare står bag den nye kunstgræsba- > 16

FAKTA Kunstgræs-kvadratmeter til salg: Der er solgt anparter, der svarer til 1020 kvadratmeter kunstgræsbane. Det har givet et tilskud til banen på i alt 255.000 kroner. Den samlede pris for kunstgræsbanen er omkring tre millioner kroner inklusiv lys og hegn. Anpartshaverne har haft mulighed for at få overskud på anparterne, da købsprisen er fradragsberettiget, og fordi en række sponsorer har givet rabatkuponer i forbindelse med købet. Klubbens spilletrøjer blev luftet af lederne på den nye kunstgræsbane. Yderst til venstre ses Torben Dahl fra byggeudvalget, mens næstformand Anders Agger ses yderst til højre. JYSK fodbold December 6 / 2013 17

tema ne, men også nye omklædningsfaciliteter og en tribune med 416 siddepladser. Alt i alt et projekt til 12,5 millioner, der er stablet på benene i løbet af relativ kort tid, og i den proces var det vigtigt for Ringkøbing IF, at tingene blev sat rigtigt i gang. Derfor blev DBU Jyllands kunstgræs-konsulent, Jens Christensen, også spurgt til råds. - Det er to år siden, vi havde det første møde, og da vi længe havde kigget misundeligt på kunstgræsbanen i Spjald, hvor Jens kommer fra, fik vi ham med til et møde. Det kom der en god snak ud af, og han har været en god sparringspartner. Når vi nu kunne bruge hans erfaringer, så var det jo tåbeligt at lave fodfejl, der kunne undgås, fastslår Torben Dahl, der endelig kan glæde sig over forhold, der står mål med klubbens medlemstal og placering i rækkerne. På et nyt niveau Netop placeringen i 2. Division Vest har medvirket til, at det har været lidt nemmere at overbevise omgivelserne om behovet for bedre faciliteter, men i Ringkøbing IF er man også klar over, at sportslige resultater kan være et usikkert fundament. - Det er ikke mere end fire sæsoner siden, vi rykkede op fra Serie 1, og selvom vi er en gammel klub fra år 1900, så har vi ikke domineret i forhold til områdets andre klubber som for eksempel Spjald. Vi er også pinligt bevidste om, at vi måske kan rykke ned igen, konstaterer Anders Agger, der også havde lignende tanker i baghovedet, da Ringkøbing IF overlevede den første sæson i divisionerne. - Den første sæson er jo altid svær som oprykker, og vi vidste, at det kunne blive svært med det her store projekt, hvis vi røg ned igen. Hvad ville der så være sket? lyder det retorisk fra den sympatiske næstformand, der heldigvis slap for at svare på det spørgsmål, for nu har holdet fra Vestjylland fået et solidt greb i landets tredjebedste række. Den 114 år gamle klub overvintrer på en niendeplads, kunstgræsbanen er allerede i brug, og til foråret er tribunen og de øvrige faciliteter efter alt at dømme klar, så resultatet af god salgsteknik kan allerede aflæses. Det nye underlag i Ringkøbing IF har ikke overraskende bragt glæde til klubbens mange spillere. Foto: Henrik Olesen. 18

2014 1. - 2. og 3. august Stævnet er kun for 11-mands B og C hold samt 7/8- og 5- mandsrækker. A hold bedes kontakte stævneledelsen inden tilmelding. Indkvartering på skole og fritidscenter. Billigt hold- og deltagergebyr. Hyggelig familiecamping. Nemt og billigt - ring og hør nærmere. Kontaktpersoner: Jens Christensen Tlf. 9694 4001 Mobil 5120 6064 viftrup51@mail.dk Jeppe Hansen Tlf. 9738 1795 Camping: Magnus Strøm Tlf. 9738 2122 Øvrige oplysninger: www.ramsingcup.dk Her findes også resultatliste og billeder fra sidste stævne Ramsing Cup-2014.indd 1 22/11/13 12.44 JYSK fodbold December 6 / 2013 19

tema Tekst: Bob Gisselmann. Foto: Ole Mørk. Illustration: Trine Gylling Jørgensen Plastik vokser bedre end græs i Jylland Næsten hver tredje uge bliver en ny kunstgræsbane indviet i Jylland. Få det komplette overblik over banernes beliggenhed her Plastikstrå er tilsyneladende den bedst voksende græstype. I hvert fald popper imponerende mange baner med plastikunderlaget op fra den jyske muld i disse år. Hele 17 nye baner er blevet taget i brug i 2013. Det svarer til næsten en ny bane med det eftertragtede underlag hver tredje uge. Mange klubber har allerede fået lovning på, at de i løbet af 2014 kan se frem til anlæggelsen af en kunstgræsbane. Dermed er der intet, som tyder på, at udviklingen med de mange nye baner med kunstgræs stopper lige foreløbig. - Jeg tror da, udviklingen fortsætter i 2014. Helt konkret kan jeg sige, at jeg har fire klubbesøg i december i år, hvilket er mere end sidste år, lyder det fra DBU Jyllands kunstgræskonsulent, Jens Christensen, som i løbet af 2013 alene har været i kontakt med mellem 30 og 35 klubber hvoraf næsten 20 af dem er klar til at anlægge en kunstgræsbane. På højre side er en oversigt over, hvor de eksisterende 69 kunstgræsbaner (som vi pr. 1. december 2013 har registreret) er placeret i Jylland. Fra den første bane ved Idrætshøjskolen i Vejle i 2004 til Ringkøbing IF s spritnye bane, der blev indviet torsdag den 7. november i år. 20