Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) Forslag til Lov om finansielle rådgivere Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde og definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på virksomheder, der som led i deres erhvervsmæssige hovedeller bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Rådgivning efter stk. 1 kan kun udøves af aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), kommanditselskaber, foreninger, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder, som har fået tilladelse som finansiel rådgiver i medfør af 3. Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på: 1) Rådgivning om finansielle produkter, som virksomheden udbyder. 2) Rådgivning om finansielle produkter til virksomhedens medarbejdere. 3) Lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om finansielle produkter i forbindelse med udøvelse af anden erhvervsvirksomhed, hvis denne anden virksomhed er reguleret ved lov eller professionen i øvrigt er adfærdsreguleret. 4) Rådgivning om finansielle produkter, der ydes af en finansiel virksomhed, jf. 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. 5) Rådgivning der ydes af en investeringsrådgiver, jf. kapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed. 6) Rådgivning om forsikringer, der ydes af en forsikringsmægler, jf. lov om forsikringsformidling. 2. I denne lov forstås ved: 1) Finansiel rådgiver: En virksomhed, der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere. 2) Rådgivning: Personlige anbefalinger til en forbruger om transaktioner i tilknytning til finansielle produkter. 3) Finansielle produkter: Kreditaftaler, indlån, forsikringer, pensioner og investeringsprodukter. 4) Investeringsprodukter: a) Instrumenter, jf. bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. b) Indskud i pengeinstitutter, hvor et afkast afhænger af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver.
c) Garantbeviser. d) Andelsbeviser. e) Pantebreve. 5) Forbruger: En person, der i forbindelse med rådgivning omfattet af denne lov, hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Kapitel 2 Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel rådgiver 3. En virksomhed skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver, jf. stk. 2. Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse når følgende betingelser er opfyldt: 1) Virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark, jf. dog stk. 5. 2) Virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, herunder en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter, jf. 8. 3) Virksomhedens bestyrelse og direktion eller, såfremt virksomheden drives som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, opfylder kravene i 4. 4) Virksomheden har en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav, jf. stk. 3. 5) Virksomheden dokumenterer, såfremt denne modtager betroede midler fra forbrugere, at der er oprettet en særlig konto til indsættelse af betroede midler, og at virksomheden har etableret en sikkerhed for disse midler, jf. stk. 3. En finansiel rådgiver, som ikke modtager betroede midler, skal erklære dette over for Finanstilsynet. Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om den i stk. 2, nr. 4, nævnte ansvarsforsikring og om den i stk. 2, nr. 5, nævnte sikkerhed for betroede midler. Stk. 4. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1, skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, herunder en beskrivelse af de aktiviteter, som virksomheden har til hensigt at udøve. Stk. 5. Finanstilsynet kan, uanset stk. 2, give tilladelse som finansiel rådgiver, når virksomheden har en lignende tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Disse virksomheder skal anmeldes og registreres i Finanstilsynet, inden virksomheden kan påbegyndes. 4. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos en finansiel rådgiver skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed. Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen, skal opfylde følgende: 1) Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. 2) Må ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering. 3) Må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i virksomheden skal oplyse Finanstilsynet om forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med deres indtræden i hvervet eller stillingen, og hvis forholdene efterfølgende ændres.
Stk. 4. Såfremt virksomheden drives som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige. 5. En finansiel rådgiver er forpligtet til snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse. Stk. 2. En virksomhed, skal én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet om, at virksomheden opfylder betingelserne til at få tilladelse efter 3, stk. 2. Erklæringen skal være underskrevet af virksomhedens bestyrelse og direktion, eller såfremt virksomheden drives som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige. Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ændringer finansielle rådgivere skal underrette Finanstilsynet om i henhold til stk. 1. Kapitel 3 Kompetencekrav 6. En finansiel rådgiver skal sikre, at virksomhedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig rådgivning. Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel rådgiver, jf. stk. 1. Kapitel 4 God skik, interessekonflikter m.v. 7. En finansiel rådgiver skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for finansielle rådgivere. 8. En finansiel rådgiver skal have en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter, som kan skade forbrugernes interesser i forholdet mellem forbrugerne og virksomheden. Virksomheden skal mindst én gang årligt vurdere, om forretningsgangen fungerer efter hensigten og afhjælpe eventuelle mangler. Stk. 2. Forretningsgangen, jf. stk. 1, skal offentliggøres og være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside. 9. En finansiel rådgiver må kun anvende betegnelsen»uafhængig«eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning, hvis den opfylder følgende betingelser: 1) Virksomheden må ikke modtage provision eller andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder eller formidler finansielle produkter. 2) Virksomheden må ikke have snævre forbindelser, jf. 5, stk. 1, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed til en finansiel virksomhed eller anden virksomhed, som tilbyder eller formidler finansielle produkter. 3) Virksomheden må ikke tilbyde eller formidle finansielle produkter til en forbruger, hvis virksomheden samtidig yder rådgivning herom til forbrugeren.
10. Det skal fremgå af en finansiel rådgivers hjemmeside, hvis denne ikke er uafhængig, jf. 9, herunder skal virksomheden oplyse om størrelsen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provision eller andet vederlag. Kapitel 5 Tilsyn m.v. 11. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf. Stk. 2. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af 345 i lov om finansiel virksomhed. Stk. 3. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. 7, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs 7, stk. 2. 20, 22, stk. 2, 23, stk. 1, 27, stk. 1, og 28 i markedsføringsloven finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at behandle eller anlægge efter denne bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsplejeloven. 12. Finanstilsynet kan som led i sit tilsyn kræve, at en virksomhed fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af denne lov. Stk. 2. Finanstilsynet kan udføre inspektioner på stedet hos en finansiel rådgiver. Stk. 3. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en finansiel rådgiver med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner. 13. Finanstilsynet opretter et offentligt register over finansielle rådgivere. 14. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel rådgiver at afsætte en direktør, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter 4, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen hos en finansiel rådgiver at nedlægge sit hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis vedkommende efter 4, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i 4, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en virksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af 4, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet. Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af virksomheden og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det
pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2, og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Har virksomheden ikke afsat direktøren inden for den i påbuddet fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. 15. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. 15, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3. Stk. 8. Såfremt virksomheden drives som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed, finder stk. 1, 3, 5 og 7 tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige. 15. Finanstilsynet kan inddrage en finansiel rådgivers tilladelse, hvis virksomheden 1) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, 2) udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen, 3) ikke har udøvet virksomhed i en periode på over 6 måneder, 4) har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden uredelig vis, eller 5) ikke længere opfylder betingelserne for tilladelse efter kapitel 2. Stk. 2. Inddragelse af en tilladelse offentliggøres af Finanstilsynet. 16. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. 17. For ansatte i Finanstilsynet finder 354 og 356 i lov om finansiel virksomhed tilsvarende anvendelse. 18. Tilsynsreaktioner givet til en finansiel rådgiver i henhold til denne lovs 11, stk. 2, jf. 345, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed, tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet dom, vedtaget bøde, meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Virksomheden skal meddele
Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Finanstilsynet skal ligeledes offentliggøre politiets beslutning om at slutte en sag i henhold til 749 i retsplejeloven. Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse. Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen. 19. Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, hvis disse er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af bestemmelserne i denne lov, bortset fra sager omfattet af kapitel 2. Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, der overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed som finansiel rådgiver uden tilladelse, jf. 3. 20. Erhvervs- og vækstministeren kan for finansielle rådgivere fastsætte regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden. 21. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene de af 3 omfattede virksomheder, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven retter sig mod, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end den finansielle rådgiver tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende: 1) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed omfattet af 3 uden tilladelse. 2) En virksomhed eller en person, som ansøger om tilladelse til at yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, jf. 3. 3) Et medlem af en virksomheds bestyrelse eller direktion eller en ledelsesansvarlig, når Finanstilsynet nægter en virksomhed tilladelse eller inddrager denne helt eller delvis, jf. 15. 4) En virksomhed, som Finanstilsynet kræver oplysninger fra til afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf. 12, stk. 1. 22. Finansielle rådgivere betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Kommunikation 23. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og andre myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. 24. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender. 25. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Kapitel 6 Straffebestemmelser 26. Overtrædelse af 3, stk. 1, og 4, stk. 3, jf. stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 2. Overtrædelse af 7-10 straffes med bøde. Stk. 3. Undlader en virksomhed omfattet af denne lov at efterkomme et påbud givet efter 11, stk. 1 og 2, eller 14 eller at meddele oplysninger efter 12, stk. 1, straffes vedkommende med bøde. Stk. 4. I regler udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse heraf. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 6. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år. 27. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 7 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, Færøerne og Grønland og ændringer i anden lovgivning 28. Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Virksomheder omfattet af denne lov, der ved lovens ikrafttræden har påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræden vil kræve tilladelse, jf. 3, kan fortsætte denne virksomhed uden tilladelse indtil den 1. juli 2014. 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. 30. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som senest ændret ved 2 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer: 1. I 343 d indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Investeringsrådgivere kan endvidere yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugere i overensstemmelse med lov om finansielle rådgivere, herunder indgive ansøgning, jf. 3 i lov om finansielle rådgivere.«2. I 361, stk. 1, indsættes som nr. 32:»32) Virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, jf. lov om finansielle rådgivere, betaler årligt 12.000 kr.«31. I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008, som senest ændret ved 6 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændring: 1. I 12 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Uanset stk. 1 kan en forsikringsmæglervirksomhed endvidere yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugere i overensstemmelse med lov om finansielle rådgivere, herunder indgive ansøgning, jf. 3 i lov om finansielle rådgivere.«
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rapport om mulighederne for at styrke uvildig rådgivning 2.1. Mulighederne for at sikre forbrugerne bedre rådgivning og øget konkurrence ved låntagning 3. Gældende ret 3.1. Investeringsrådgivning 3.2. Forsikringsmægling 4. Baggrunden for forslaget 5. Lovforslagets indhold 5.1. Lovforslagets anvendelsesområde 5.2. Tilladelse til at yde finansiel rådgivning 5.3. Kompetencekrav 5.4. God skik, interessekonflikter m.v. 5.5. Tilsyn m.v. 5.6. Forholdet til anden lovgivning 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner 7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 8. De administrative konsekvenser for borgerne 9. Miljømæssige konsekvenser 10. Forholdet til EU-retten 11. Hørte myndigheder og organisationer 12. Sammenfattende skema 1. Indledning Formålet med forslag til lov om finansielle rådgivere er at fastsætte rammer for virksomheder, der yder helhedsorienteret rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, uden at der er tale om virksomhed, der udøves af finansielle virksomheder. Lovforslaget gennemfører de anbefalinger om at indføre lovgivning for rådgivning om finansielle produkter, som er indeholdt i Erhvervs- og Vækstministeriets rapport om muligheder for at styrke uvildig rådgivning, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 2. Den foreslåede ordning medfører, at virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugerne, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i disse virksomheder skal opfylde krav til egnethed og hæderlighed, ligesom virksomheden skal have tegnet en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti for erstatningskrav
for pligtforsømmelse. Endelig skal virksomheden have forretningsgange på alle væsentlige virksomhedsområder. Der vil endvidere i forslaget blive stillet krav om, at virksomheder omfattet af loven skal sikre, at deres ansatte, som yder rådgivning, lever op til lovens kompetencekrav. Herudover indeholder lovforslaget regler om god skik, håndtering af interessekonflikter og nærmere regler om, hvornår en finansiel rådgiver må betegne sig selv som»uafhængig«. Det foreslås, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med loven. Derudover får Forbrugerombudsmanden med lovforslaget mulighed for at anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, ligesom Forbrugerombudsmanden får mulighed for at behandle sager vedrørende overtrædelse af visse af lovens strafbelagte bestemmelser. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014 med en overgangsordning for virksomheder, der allerede har påbegyndt virksomhed omfattet af denne lov. Overgangsordningen skal løbe frem til den 1. juli 2014. 2. Rapport om mulighederne for at styrke uvildig rådgivning Den 21. august 2012 offentliggjorde Erhvervs- og Vækstministeriet en rapport om mulighederne for at styrke uvildig rådgivning i finansielle sager. Rapporten er blevet udarbejdet i forlængelse af et forslag til folketingsbeslutning om uvildig rådgivning i finansielle sager (B144), som blev stillet af Det Radikale Venstre den 4. marts 2010. Ifølge forslaget til folketingsbeslutning skulle bankerne pålægges at opdele deres gebyrer i gebyrer for henholdsvis långivning og rådgivning. Dette skulle gøre det muligt for forbrugerne at fravælge rådgivning i banken til fordel for andre rådgivere i finansielle sager uden at betale for rådgivningen to gange. Forslaget havde til formål at fremme konkurrencen mellem pengeinstitutter og uvildige rådgivere. Den 2. juni 2010 afgav Erhvervsudvalget en beretning over beslutningsforslaget. I beretningen anerkendte udvalget,»at der er et behov for at sikre forbrugerne bedre rådgivning vedrørende låntagning og eventuel investering i relation hertil«. Erhvervsudvalget opfordrede derfor den daværende regering til at»undersøge muligheden for at sikre forbrugerne bedre rådgivning om låntagning, herunder muligheden for at skabe øget konkurrence på området for rådgivning, således at forbrugerne kan få adgang til anden og mere uafhængig rådgivning end rådgivning i banken, hvor de optager lånet«. Udvalget ønskede endvidere, at det skulle undersøges, om forbrugerne kan få bedre adgang til at klage over rådgivningen fra andre rådgivere end pengeinstitutter. Endelig ønskede Erhvervsudval-
get, at det skulle undersøges, i hvilket omfang forbrugerne kan få rådgivning uden for banken uden at skulle betale to gange for den samme ydelse. I rapporten undersøges mulighederne for: at sikre forbrugerne bedre rådgivning og øget konkurrence ved låntagning, at sikre forbrugerne bedre adgang til at klage over rådgivning fra andre rådgivere end pengeinstitutter og at sikre en opsplitning af gebyrer i gebyrer for henholdsvis rådgivning og låntagning. I det følgende gives et resume af rapportens indhold for så vidt angår spørgsmålet om at sikre forbrugerne bedre rådgivning. De øvrige spørgsmål om bedre klageadgang og spørgsmålet om opdeling af gebyrer berøres derimod ikke i lovforslaget, hvorfor der for disse spørgsmål henvises til rapporten. 2.1. Mulighederne for at sikre forbrugerne bedre rådgivning og øget konkurrence ved låntagning Erhvervs- og Vækstministeriets rapport fremhæver, at det er vigtigt, at forbrugere er godt rustede til at træffe den for dem rigtige beslutning i forbindelse med låntagning. Det er derfor afgørende, at forbrugerne rådgives korrekt, så de kan træffe deres beslutning på et informeret grundlag. Formålet med rapporten var således at vurdere muligheden for at sikre forbrugerne bedre rådgivning og øget konkurrence i forbindelse med låntagning. I Danmark er der ikke regler, der stiller krav om, at udbydere af generel finansiel rådgivning, herunder rådgivning om lån, skal have en tilladelse, hvis rådgivningen sker uden for en finansiel virksomhed. Denne form for rådgivning kan derfor udøves uden tilladelse. Der findes desuden ikke en specifik regulering af den rådgivning, som disse virksomheder eller personer, der ikke er finansielle virksomheder, udøver. Dette skyldes, at området kun er omfattet af de mere generelle regler i markedsføringsloven og kreditaftaleloven. Derimod kræver rådgivning om investeringsprodukter og forsikring, der foretages af investeringsrådgivere og forsikringsmæglere, en tilladelse og er derudover omfattet af regler om god skik. Finanstilsynet fører tilsyn hermed. På grund af lovreguleringen af forsikringsmægleres og investeringsrådgiveres virksomhed er det desuden ikke muligt for en juridisk eller fysisk person at drive virksomhed som både forsikringsmægler og investeringsrådgiver. Da der på denne måde kan siges at eksistere et lovgivningsmæssigt»hul«i forbindelse med generel finansiel rådgivning udført uden for finansielle virksomheder, hvor der ikke er krav om tilladelse, anbefales det i rapporten, at der indføres en ny generel lov om finansiel rådgivning. Finansiel rådgivning uden for finansielle virksomheder vil herefter kun kunne ske efter tilladelse fra Finanstilsynet. En finansiel rådgiver vil kunne yde rådgivning til forbrugere om lån, investeringer og forsikringer og vil være underlagt Finanstilsynets tilsyn.
Ordningen anbefales etableret for at styrke forbrugernes mulighed for at få rådgivning om finansielle forhold uden for den traditionelle finansielle sektor. Ordningen vil desuden sikre, at markedet for uafhængig finansiel rådgivning om finansielle produkter bliver mere gennemsigtigt, ensartet og underlagt et tilsyn fra Finanstilsynet. En tilladelsesordning med tilhørende tilsyn vil endvidere styrke tilliden til rådgivning om finansielle produkter foretaget af aktører uden for den finansielle sektor. I dag er kun investeringsrådgivere og forsikringsformidlere underlagt tilsyn fra Finanstilsynet, mens der ikke findes mulighed for at få tilladelse til at udøve rådgivningsvirksomhed om samtlige finansielle produkter. Øget forbrugertillid til finansiel rådgivning gennemført uden for den finansielle sektor vurderes endvidere at ville bidrage til at styrke konkurrencen om finansielle produkter, fordi forbrugerne får mulighed for at købe råd fra uafhængige finansielle rådgivere, der kan udpege det bedste produkt for forbrugerne. En tilladelsesordning vil endvidere sikre, at alle generelle finansielle rådgivere er underlagt grundlæggende krav til blandt andet kompetence, der sikrer, at de er i stand til at yde en professionel rådgivning. For at kunne få en tilladelse som finansiel rådgiver anbefaler rapporten, at følgende tre krav skal være opfyldt: Medlemmer af direktion og bestyrelse skal opfylde samme krav til egnethed og hæderlighed, som i dag gælder for den finansielle sektor. Den finansielle rådgiver skal tegne en ansvarsforsikring, der dækker eventuelle erstatningskrav i forbindelse med udøvelsen af virksomhed som finansiel rådgiver. Der vil blive fastsat kompetencekrav for ansatte hos en finansiel rådgiver. Det er ifølge rapporten ikke tanken, at der skal være et krav om, at finansielle rådgivere skal være uafhængige af finansielle virksomheder. Hvis en finansiel rådgiver imidlertid ønsker at betegne sig som»uafhængig«, anbefales det, at dette kun kan ske på betingelse af, at den finansielle rådgiver ikke modtager provision eller på anden måde modtager ydelser fra finansielle virksomheder, ligesom der i dag gælder et provisionsforbud for forsikringsmæglere. For at forhindre, at en finansiel virksomhed opnår indflydelse på ledelsen af en finansiel rådgiver, der betegner sig som uafhængig, og som driver virksomhed i selskabsform, anbefales det endvidere, at der ikke må være snævre forbindelser mellem en finansiel virksomhed og en uafhængig finansiel rådgiver. Dette krav vil f.eks. forhindre, at en finansiel virksomhed har 20 pct. eller mere af stemmerettigheder eller kapitalen i en virksomhed, der er uafhængig finansiel rådgiver. Det anbefales desuden, at de generelle finansielle rådgivere, der ikke betegner sig som uafhængige, skal oplyse om provision og størrelsen heraf. Alle finansielle rådgivere vil endvidere skulle have forretningsgange for håndtering af interessekonflikter. Forretningsgangene skal være offentligt tilgængelige.
Det anbefales derudover, at finansielle rådgivere vil blive underlagt regler om god skik, herunder krav til rådgivning, svarende til, hvad der i dag gælder for investeringsrådgivere, forsikringsmæglere samt penge- og realkreditinstitutter. Herved sikres, at der gælder de samme krav til rådgivning, uanset om forbrugeren henvender sig til en finansiel rådgiver eller en finansiel virksomhed. 3. Gældende ret Der er i den nuværende finansielle lovgivning ikke hjemmel til at stille krav om, at udbydere af generel finansiel rådgivning, herunder rådgivning om lån, skal have en tilladelse, hvis rådgivningen sker uden for en finansiel virksomhed. Denne form for rådgivning kan derfor på nuværende tidspunkt udøves uden tilladelse. Endvidere findes ikke en specifik regulering af den rådgivning, som disse virksomheder eller personer, der ikke er finansielle virksomheder, udøver. Området er således kun reguleret af de mere generelle regler i 1 og 3 i markedsføringsloven og 7 a, stk. 8, i kreditaftaleloven. Hvis en rådgiver imidlertid udøver investeringsrådgivning, fremgår det dog af det gældende kapitel 20 i lov om finansiel virksomhed, at virksomheden skal have en tilladelse som investeringsrådgiver. Rådgiver virksomheden om forsikringer skal virksomheden have en tilladelse som forsikringsmægler, jf. lov om forsikringsformidling. Det bemærkes, at lovgivningen i dag ikke gør det muligt for investeringsrådgivere og forsikringsmæglere at udøve anden virksomhed, herunder generel finansiel rådgivning under samme juridiske enhed. Da investeringsrådgivning og rådgivning for forsikringer kræver en tilladelse, vil en generel finansiel rådgiver derfor ikke kunne udøve disse former for rådgivning. I det følgende gives derfor en kort beskrivelse af disse to regelsæt for forsikringsmæglere og investeringsrådgivere. 3.1. Investeringsrådgivning Finanstilsynet giver i medfør af lov om finansiel virksomhed kapitel 20 a tilladelse til at udøve investeringsrådgivning. Det følger af 343 c i lov om finansiel virksomhed, at som betingelse for at få en tilladelse som investeringsrådgiver i virksomhedsform skal, medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion opfylde reglerne om egnethed og hæderlighed i lov om finansiel virksomhed, virksomheden have tegnet en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti, der dækker erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse, virksomhedens forretningsgange og administrative forhold være forsvarlige, virksomheden have hovedkontor og hjemsted i Danmark og den finansielle lovgivnings regler om kvalificerede ejerandele og snævre forbindelser være opfyldt.
Investeringsrådgivere, herunder deres ansatte, skal derudover opfylde en række kompetencekrav, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 346 af 15. april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning om visse investeringsprodukter. Det følger endvidere af 343 d i lov om finansiel virksomhed, at investeringsrådgivere kan udøve investeringsrådgivning og virksomhed, der er accessorisk hertil, jf. bilag 4, afsnit B, nr. 3, 1. led. Det vil sige, at investeringsrådgivere ikke kan rådgive om for eksempel lån og forsikringer. Ønsker virksomheden denne form for virksomhed, må dette ske i en selvstændig juridisk enhed. 3.2. Forsikringsmægling Finanstilsynet giver tilladelse til at udøve virksomhed som forsikringsmægler. Ifølge lov om forsikringsformidling skal følgende være opfyldt, for at forsikringsmæglingsvirksomhed kan udøves i virksomhedsform: Medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion skal opfylde reglerne om egnethed og hæderlighed. Den eller de for forsikringsformidling ansvarlige personer i virksomheden skal opfylde en række hæderlighedskrav og have generel viden om forsikringsformidling. Virksomheden skal have tegnet en ansvarsforsikring mod ethvert økonomisk krav, som måtte følge af hvervet. Der skal være ansatte i virksomheden, som har tilladelse til at udøve forsikringsmægling. Ansatte i en forsikringsmæglervirksomhed skal besidde en teoretisk uddannelse og praktisk kunnen om forsikringsmæglervirksomhed. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herom. Der gælder tilsvarende krav for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en person udøver forsikringsmægling i enkeltmandsvirksomhed. En forsikringsmægler kan kun udøve anden virksomhed, hvis dette sker i en anden juridisk enhed end forsikringsmæglervirksomheden, jf. lovens 12, stk. 1. 4. Baggrunden for lovforslaget Forslag til lov om finansielle rådgivere har til formål at opstille rammer for virksomheder, der yder rådgivning til forbrugere om deres finansielle forhold bortset fra rådgivning, der ydes af finansielle virksomheder, som for eksempel banker og realkreditinstitutter. Disse virksomheder er allerede i dag underlagt en omfattende regulering. Lovforslaget vil styrke forbrugernes mulighed for at få rådgivning om finansielle forhold uden for den traditionelle finansielle sektor. Ordningen vil desuden sikre, at markedet for finansiel rådgivning uden for den traditionelle finansielle sektor om alle finansielle produkter bliver mere gennemsigtigt og ensartet og underlagt et tilsyn fra Finanstilsynet.
Endelig vil lovforslaget styrke konkurrencen inden for den finansielle sektor, fordi forbrugerne får mulighed for at købe råd fra uafhængige rådgivere, der kan udpege det bedste produkt for forbrugerne. Rådgivningen vil udgøre et alternativ til den finansielle sektors rådgivning om finansielle produkter. Der vil i forslaget blive stillet krav om, at virksomheder, som yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver. Dette vil sikre, at kun virksomheder, der har et minimum af kompetencer til at yde denne form for rådgivning, kan få tilladelse. For at opnå tilladelse som finansiel rådgiver skal en virksomhed endvidere have tegnet en ansvarsforsikring eller tilsvarende garanti for erstatningskrav og have indrettet sine aktiviteter så disse kan ydes på forsvarlig vis. Hvis en virksomhed modtager betroede midler fra forbrugere, skal midlerne indsættes på en særlig konto, og der skal stilles sikkerhed for midlerne. En tilladelse som finansiel rådgiver vil endvidere sikre, at Finanstilsynet, er bekendt med de virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere og derfor har mulighed for at gribe ind over for virksomhedernes adfærd, hvis den ikke er i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i loven. Der findes allerede i dag regler om, at investeringsrådgivere og forsikringsmæglere skal have en tilladelse for at kunne påbegynde deres virksomhed. Ved udformningen af dette lovforslag er der taget udgangspunkt i disse regler. Ansatte i den finansielle sektor har generelt gennemført uddannelser, som er målrettet ansættelse i den finansielle sektor. Hertil kommer, at der i dag stilles særlige kompetencekrav til ansatte i den finansielle sektor, når disse rådgiver om visse investeringsprodukter. Kompetencekravene skal dokumenteres ved specielle prøver. Investeringsrådgivere uden for den finansielle sektor er ligeledes omfattet af disse regler. Hertil kommer, at ansatte hos en forsikringsmægler, der yder forsikringsformidling, skal have en teoretisk uddannelse fastsat af Finanstilsynet. Finansielle rådgivere skal udgøre et reelt alternativ til den rådgivning, der ydes i den finansielle sektor. Derfor indeholder dette lovforslag også krav om, at ansatte hos finansielle rådgivere skal opfylde visse kompetencekrav. En finansiel rådgiver vil kunne have behov for at betegne sig som»uafhængig«af for eksempel den finansielle sektor for at markere, at denne ikke har økonomiske interesser i den rådgivning, som virksomheden yder. Der vil derfor i forslaget blive fastsat regler om, hvilke krav en finansiel rådgiver skal opfylde for, at denne må anvende betegnelsen uafhængig eller tilsvarende betegnelser. Uanset om en finansiel rådgiver betegner sig som uafhængig, vil der være et behov for, at virksomheden er forpligtet til at have forretningsgange for håndtering af interessekonflikter og en rådgiver, der ikke betegner sig som uafhængig, skal desuden oplyse herom samt om en eventuel provision og
dennes størrelse. Herved sikres, at rådgivningen, som virksomheden yder, i videst mulige omfang varetager kundernes bedste interesser. Dette lovforslag har til formål at regulere virksomheder, bortset fra finansielle virksomheder, der yder en helhedsorienteret rådgivning til forbrugere om deres finansielle forhold. Investeringsrådgivere og forsikringsmæglervirksomheder yder henholdsvis investeringsrådgivning og rådgivning om forsikrings- og pensionsforhold. Det er i dag ikke muligt for investeringsrådgivere og forsikringsmæglervirksomheder at yde rådgivning om andre finansielle produkter end de produkter, der er omfattet af deres tilladelse. Der er behov for, at også disse virksomheder får mulighed for at kunne yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, fordi der er en tæt forbindelse mellem lån, investering, forsikring og pension. Der er derfor behov for, at rådgiveren kan se på hele kundens økonomi. 5. Lovforslagets indhold 5.1. Lovforslagets anvendelsesområde Det foreslås, at loven finder anvendelse på virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere. Det er uden betydning om rådgivning om finansielle produkter udgør virksomhedens hoved- eller bibeskæftigelse. Lejlighedsvis rådgivning om finansielle produkter er dog i særlige tilfælde undtaget fra loven. Rådgivning i henhold til forslaget kan kun udøves af aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), kommanditselskaber, foreninger, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder. Lovforslaget er begrænset til rådgivning, der ydes til forbrugere. Forbrugerbegrebet skal forstås i overensstemmelse med den sædvanlige betydning af dette begreb, det vil sige som en person, der hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Rådgivning om finansielle produkter til erhvervsdrivende er derfor ikke omfattet af dette lovforslag. Det foreslås, at der ved rådgivning skal forstås personlige anbefalinger til en kunde om transaktioner i tilknytning til finansielle produkter. Rådgivningen skal derfor tage udgangspunkt i kundens individuelle forhold, eller den forbrugers forhold, som kunden eventuelt repræsenterer. Ifølge forslaget forstås ved finansielle produkter kreditaftaler, indlån, forsikringer, herunder pension samt investeringsprodukter. Indlån og forsikring kan i dag kun udbydes af virksomheder med tilladelse efter lov om finansiel virksomhed, mens værdipapirhandlere har eneret på transaktioner vedrørende værdipapirer. Derimod gælder der i dag ikke krav om, at ydelse af lån kun kan ydes af virk-
somheder, der er under tilsyn. Finansielle produkter omfatter derfor alle kreditaftaler, uanset om disse indgås med en finansiel virksomhed eller andre långivere. Ved investeringsprodukter foreslås en definition svarende til definitionen af investeringsprodukter i bekendtgørelse nr. 345 af 15. april 2011 om risikomærkning af investeringsprodukter samt bekendtgørelse nr. 346 af 15. april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning om visse investeringsprodukter. Lovforslaget indeholder en række undtagelser fra anvendelsesområdet. Således er rådgivning om finansielle produkter, som virksomheden selv udbyder, undtaget fra lovens anvendelsesområde. Dette skyldes, at lovforslaget har til formål at regulere rådgivning om finansielle produkter, der ydes af virksomheder, der ikke selv udbyder finansielle produkter. Det bemærkes dog, at der for de fleste finansielle produkter kræves en tilladelse for at kunne udbyde disse, og at de virksomheder vil være underlagt regler om god skik m.v. Finansielle virksomheder er derfor også undtaget lovforslaget. Investeringsrådgivere og forsikringsmæglere er i forvejen reguleret i henholdsvis kapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed og i lov om forsikringsformidling. Det foreslås derfor, at disse virksomheder undtages fra forslaget til lov om finansielle rådgivere for så vidt angår henholdsvis investeringsrådgivning og rådgivning om forsikrings- og pensionsprodukter omfattet af lov om forsikringsformidling. Rådgivning til virksomhedens medarbejdere er ligeledes undtaget fra forslaget. 5.2. Tilladelse til at yde finansiel rådgivning Lovforslaget opregner betingelserne for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en virksomhed kan yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugere. Virksomheden skal have hovedkontor og hjemsted i Danmark for, at Finanstilsynet kan give en tilladelse. Det er endvidere en betingelse, at virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder. Forretningsgangene skal bidrage til at sikre, at virksomheden drives forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der gælder for denne form for virksomhed. Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed for, at virksomheden kan få tilladelse fra Finanstilsynet. For at sikre kunder, der har et erstatningskrav mod virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning, skal virksomheden endelig have tegnet en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti, der sikrer virksomheden mod erstatningskrav, som følge af erstatningsforpligtende adfærd.
5.3. Kompetencekrav Det foreslås, at virksomheder omfattet af denne lov skal sikre, at deres ansatte, som yder rådgivning om finansielle produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig rådgivning. De nærmere kompetencekrav til ansatte i virksomheder omfattet af denne lov vil blive fastsat af Finanstilsynet. 5.4. God skik, interessekonflikter m.v. Det foreslås, at en finansiel rådgiver skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Bestemmelsen svarer til de bestemmelser om god skik, der findes i lovgivningen på det finansielle område. Erhvervs- og vækstministeren får med loven bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for finansielle rådgivere svarende til, hvad der gælder på det øvrige finansielle område. Det foreslås endvidere, at en finansiel rådgiver skal have en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter i forholdet mellem kunderne og virksomheden. Virksomheden skal mindst én gang årligt vurdere, om denne forretningsgang fungerer efter hensigten og afhjælpe eventuelle mangler ved forretningsgangen. Herved sikres, at forretningsgangene løbende er opdateret, og at virksomheden har taget stilling til, hvordan interessekonflikter skal imødegås. Forretningsgangen skal offentliggøres og være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside. Der opstilles endvidere med lovforslaget tre betingelser for at en finansiel rådgiver må anvende betegnelsen»uafhængig«eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning. En finansiel rådgiver, der betegner sig som uafhængig, må ikke direkte eller indirekte modtage provision eller andet vederlag fra virksomheder, der sælger eller formidler finansielle produkter, ligesom virksomheden ikke må have snævre forbindelser til en finansiel virksomhed eller anden virksomhed, som sælger eller formidler finansielle produkter. Endelig må en finansiel rådgiver, der betegner sig som uafhængig, ikke tilbyde eller formidle finansielle produkter til en forbruger, når virksomheden samtidig yder rådgivning herom til forbrugeren. Der indføres endvidere en forpligtelse for afhængige finansielle rådgivere til på deres hjemmeside at oplyse om afhængigheden, herunder en eventuel provision og andet vederlag, samt størrelsen heraf eller beregningsmåden for denne. 5.5. Tilsyn m.v.
Det foreslås, at Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af loven. Tilsynet vil være risikobaseret og indeholde mulighed for, at Finanstilsynet via inspektioner kan kontrollere, at en finansiel rådgiver opfylder lovforslagets krav til opretholdelse af tilladelse. Finanstilsynet kan blandt andet undersøge om en finansiel rådgiver overholder reglerne for tilladelse, herunder om virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, og at disse bliver opfyldt i praksis. Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde en virksomhed at afskedige en direktør eller ledelsesansvarlig, eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, hvis de pågældende personer ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. I medfør af lovforslaget er Finanstilsynet underlagt den skærpede tavshedspligt i henhold til 354, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet er derfor, jf. 354, stk. 1, forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet kommer i besiddelse af i forbindelse med tilsynet med loven. Dette medfører, at offentlighedslovens regler om aktindsigt som udgangspunkt ikke finder anvendelse på den del af forslaget, der vedrører betingelserne for at opnå tilladelse som finansiel rådgiver. Derimod følger af 354, stk. 3, nr. 1, at den skærpede tavshedspligt i 354, stk. 1, ikke finder anvendelse på oplysninger i sager om god skik og prisoplysninger. I henhold til denne bestemmelse vil de almindelige regler om aktindsigt efter offentlighedsloven derfor finde anvendelse på tilsyn med forslagets øvrige bestemmelser, ligesom forvaltningslovens og straffelovens almindelige regler om tavshedspligt finder anvendelse på denne del af tilsynsvirksomheden. Som i den øvrige finansielle lovgivning foreslås, at Det Finansielle Råd indgår i tilsynet med loven, og at afgørelser truffet i medfør af loven vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet. Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, svarende til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgivning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Forbrugerombudsmanden har mulighed for at gøre Finanstilsynet opmærksom på konkrete sager, ligesom han kan deltage i Det Finansielle Råds møder, når Finanstilsynet forelægger en sag af principiel eller vidtgående betydning for rådet. Ligeledes har Forbrugerombudsmanden mulighed for at gøre opmærksom på mere generelle forhold, som han finder, er urimelige i forhold til forbrugerne. Forbrugerombudsmanden kan tillige indbringe en sag for domstolene, hvis Forbrugerombudsmanden finder, at der er behov for et sådan skridt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vurderes at være af principiel eller vidtgående betydning.
Forbrugerombudsmanden skal ikke behandle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædelse af god skik bestemmelserne. Sådanne henvendelser skal Forbrugerombudsmanden oversende til behandling hos Finanstilsynet. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rapporter om virksomheder omfattet af denne lov danne baggrund for Forbrugerombudsmandens vurdering af, om der bør anlægges en retssag. Forbrugerombudsmanden får endvidere mulighed for at behandle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af loven. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder efter lov om finansiel virksomhed. Ved behandlingen af sådanne sager, finder markedsføringslovens 20, 22, stk. 2, 23, stk. 1, 27, stk. 1, og 28 tilsvarende anvendelse. Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med finansielle rådgivere finansieres via afgifter, som betales af de finansielle rådgivere efter reglerne om afgifter i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. 5.6. Forholdet til anden lovgivning Det foreslås at ændre reglerne for investeringsrådgivere og forsikringsmægleres virksomhed, så det bliver muligt for disse virksomheder at opnå en tilladelse og udøve aktiviteter omfattet af denne lov. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner De økonomiske konsekvenser er finansieret via afgifter fra branchen. Finanstilsynet vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af loven. De økonomiske konsekvenser anslås på den baggrund til 1,5 årsværk til Finanstilsynet. Tilførslen af 1,5 årsværk til Finanstilsynet vil ske gennem forhøjelser af den årlige afgift for virksomheder under tilsyn samt indførelse af nye afgifter for virksomheder omfattet af denne lov. Efter lovens vedtagelse vil der gennem annoncering i relevante medier blive gjort opmærksom på den ny lovs regler om krav om tilladelse før der kan ydes rådgivning om finansielle produkter til forbrugere. 7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Alle udgifter finansieres af virksomhederne omfattet af loven ved opkrævning af afgifter. Virksomheder, som yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere kommer under tilsyn og vil fremover skulle betale afgift til Finanstilsynet. Der foreslås en årlig afgift på 12.000 kr. i 2004- niveau svarende til ca. 20.000 kr. i 2011-niveau. Det tilsvarende beløb for investeringsrådgivere er 8.250 kr. i 2004-niveau årligt. Finansielle rådgivere vil imidlertid have et bredere forretningsområde, hvilket bør medføre en højere afgift. Det vurderes endvidere, at regulering af rådgivning om finansielle produkter til forbrugere vil kunne tilføre øget konkurrence om finansielle produkter, fordi forbrugerne får mulighed for at købe råd fra uafhængige rådgivere, der kan udpege de bedste finansielle produkter for forbrugerne.