GASMUSEET 2003 Årsberetning fra Gasmuseet &Gashistorisk Selskab 2003 juni 2004

GASMUSEET 2003 Årsberetning fra Gasmuseet &Gashistorisk Selskab 2003 juni 2004

BERETNING 2003 Det flasker sig 2003 Gasmuseet har i 2003 arbejdet med f-gassen og i juni 2003 blev udstillingen Det flasker sig åbnet. I maj 2004 er den blevet udvidet med et afsnit om autogassen, som Niels Løgager Nielsen, Gasmuseet, har stået for i samarbejde med Palle Würtz Knudsen Gashistorisk Selskabs bestyrelse, samt Lars Vestergård, BP Gas. Udstillingen er finansieret af BP Gas. Udstillingen omhandler tiden fra 1960 til midten af 1980erne, hvor der blev sat punktum for autogas i Danmark pga. afgiftsændringer. Udstillingen består af eksempler på udstyr til biler, samt en computeranimeret beretning om emnet. Udstillingen Det flasker sig har været velbesøgt, og det er vores indtryk, at gæsterne har fundet den spændende. Der er rigtig mange ting at stoppe op ved og kigge nærmere på. I rundvisningerne på 1-1½ time har vi typisk rundvist den ene halvdel af en gruppe i flaskegasudstillingen. Mens den anden halvdel har besøgt naturgasudstillingen i retorten, hvorefter de har byttet rundt. Gasmuseet havde cirka 10.700 besøgende i 2003, nogenlunde ligeligt fordelt på forår, sommer og efterårssæsonerne. Mange har besøgt museet i forbindelse med de forskellige kulturbyarrangementer med gips og glas, hvor forældre og familie kunne komme på besøg på åbenthusdage. Gasmuseet har i 2003 ligeledes i stigende grad været ramme om forskellige møder og arrangementer for foreninger eller personalegrupper. Fra åbningen af Det flasker sig Det blå guld Den 8. juni åbner udstillingen Det blå guld om energi og dagligliv i 60-70-80erne, som Gasmuseet fik bevilget midler til i 2003 fra naturgas-branchen. Udstillingen er udarbejdet af Hanne Thomsen, Gasmuseet, og Mogens Rüdiger, der er medlem af museets bestyrelse og ansat ved Aalborg Universitet. Der er blevet indsamlet genstande og arkivalier til udstillingen fra branchen. Udstillingen supplerer udstillingen fra 2001, og den handler derfor i højere grad om debatten om indførelsen af naturgassen og nej tak til atomkraft-kampagnen samt det dagligliv danskerne levede. I udstillingen er der opsat en energi- og dagliglivkalender, hvor energien er styrende for opdelingen i de enkelte afsnit. Udstillingens plancher handler om debatten og

jubilæerne, der er film, som man kan se i stuerne fra tiden, og der er suppleret med tøj og genstande fra tiden. Den stigende bilisme fra 1960erne er repræsenteret ved 2CVen med de fra tiden velkendte selskaber. Forud for vedtagelsen var der gået en række år, hvor man i stigende grad havde kunnet diskutere naturgassen som en realistisk mulighed i forhold til den atomkraft man ellers anså for nej-tak badges. Indførelsen af naturgassen blev vedtaget den 30 maj 1979 og lovgivningen blev stadfæstet den 8.juni, derefter gik arbejdet i gang med etableringen af et transmissions- og distributionssystem, gasbehandlingsanlæg og salgsorganisationer med etableringen af de regionale at være det eneste seriøse bud på en fremtidig energiforsyning. Før energi(pris)krisen i 1973, der sendte chokbølger gennem den vestlige verden, havde man ikke en egentlig energipolitik, og der var ikke mange der talte om det. Fundamentet for den politik der var, kan bedst beskrives som så meget som muligt så billigt som muligt. Og med den tilføjelse, at staten skulle blande sig så lidt som muligt og overlade fordelingen af ressourcerne til markedet. Derfor var der heller ingen, der forsøgte sig med forbrugsstyrende afgifter på brændsel bortset fra benzin. Med energikrisen kom forsyningssikkerhed i fokus, og havde nogle næsten glemt problemet i løbet af 70erne, blev de mindet om det igen under den iranske revolution i foråret 1979. Så da den daværende handelsminister Arne Christiansen fremlagde den energipolitiske redegørelse ER79 understregede han ganske vist sin bekymring for den statslige regulering, der kom

ind både med naturgassen og med atomkraften, som man stadig regnede med. Men han understregede også, at alternativet til ingen regulering let kunne blive ingen forsyning. I redegørelsen beskrives atomkraft og naturgas ikke som alternativer men som supplementer, og de var lige nødvendige. Naturgassen skulle bruges til varmeforsyning, mens atomkraften skulle bruges i elproduktionen, der i 1978 blev produceret af kul og olie. Den energipolitiske redegørelse blev vedtaget den 30. marts 1979. Det der banede vejen for naturgassen var vel i høj grad, at den begyndte at blive en realistisk mulighed. Der blev gjort fund i Nordsøen, og i 1977 kunne de opgøres til at kunne dække 15-20% af Danmarks energiforbrug. A.P. Møller kunne i 1978 ligeledes melde, at det var realistisk at begynde en produktion i Nordsøen. Det kan man alt sammen se mere om i udstillingen. Bymarksskolen sammen med kunstnerne Jan Anker Petersen og Lise Seier Pedersen. I efterårsferien var der aktiviteter for børn om mad, hvor de kunne være med til at lave etnisk dansk mad og lære lidt om bordskik som i 1950-60erne, inden de efterfølgende kunne spise. Der har også været enkelte skoleklasser inde til rundvisning og madkultur anno 1960erne, men de fleste klasser har blot fået en rundvisning i særligt Det flasker sig og naturgasudstillingen i retorten. Glaspusteriet var ikke lejet ud i 2003, og der var ikke meget aktivitet i det, men der blev i 2003 etableret grundlag for en ny og lavere udlejningspris i 2004. BP sælger nu gas til en lavere pris end før og Gasmuseet yder et tilskud til pusteriet, derfor er Aktiviteter I 2003 var Hobro Kulturby og der var derfor en lidt større økonomisk ramme for de forskellige aktiviteter i byen, end der plejer at være. Den årlige Havnedag blevet til et 2 dages Kulturmarked, der var mange aktiviteter i hele byen og som sådan forløb det godt. Gasmuseet havde et arrangement med klovnerier for børn, og der blev traditionen tro serveret Richskaffe og kiksekage. Om aftenen var der rundvisning med Larsens serveringsteater, der tog gas på folk, pustede balloner og serverede te og is, samtidig med at vi kom rundt i udstillingerne. I juni 2003 kunne vi også afsløre den flotte glasmosaik på retorthuset. Mosaikken er finansieret af Kulturbymidler og Naturgas Midt-Nord. Skulpturen blev udarbejdet af 5. klasser og de to nordjyske kunstnere Britta Madsen og Søren Gøttrup. Der blev samtidig udarbejdet en guide til mosaikken, hvor børnene og kunstnerne fortæller om projektet. I juni 2003 var der afsløring af et andet meget spændende projekt, og Gasmuseet havde fornøjelsen af at kunne præsentere 20 gipsskulpturer på græsplænen ved museet. Gipsskulpturerne var udarbejdet af elever fra Thorsgårds Efterskole og der håb om at det fremover kan få en god drift, og der er glaspustere på fra juli 2004. Energicentret har fået kørt et meget godt program ind for skolerne. Alle 6. klasser i området får tilbudt et særligt undervisningsprogram fra Energicentret og Gasmuseet. I 2003 har der ikke været så mange aftenarrangementer, men der vil igen fra efteråret

deltager i en konference om arbejde og industri, der blev afholdt samme sted. Der er i alt 20 museer i dette paraply-samarbejde, og det var spændende at se også som et perspektiv for Gasmuseet sammen med andre museer inden for feltet. I januar deltog Mogens Rüdiger, Carsten Sørig, Susanne Westh og Bent Kornbek fra Gasmuseets bestyrelse sammen med Hanne Thomsen i et besøg på Oliemuseet i Stavanger og Tyssedal Vasskraft og industristadsmuseum ved Hardanger. Sidstnævnte er et museum som Gasmuseet, og det ligger i et område, der nærmest henligger som et industrimindeområde om det der var men ikke længere er. Oliemuseet er derimod i en helt anden klasse med bygninger bygget til formålet, ligesom der var anvendt ganske mange midler i opbygningen af museet. Begge institutioner var spændende at besøge og sammenligne, og det gav mange spændende diskussioner undervejs. 2004 blive lavet arrangementer på Gasmuseet om energirådgivning. Erhvervelser og indsamling af genstande I 2003 fik Gasmuseet genstande og arkivalier om bygassen fra Svendborg Gasværk, ligesom vi fik overført genstande fra Frederiksberg Gasforsyning. Genstandene består af maskiner og tekniske apparater fra gasproduktionen. De blev overført direkte til magasinet på Naturgas Midt-Nord. De bliver inddraget i arbejdet med bygasudstillingen, som dog er udskudt til 2006/07, da vi håber at kunne bidrage med en flot udstilling i 2007, når vi som der arbejdes på i Industri- og håndværkerpuljens regi og i Kulturministeriet får et landsdækkende industrikulturarvsår. Fra Københavns Energi er der ligeledes indkommet tidsskrifter om gas til museet. DONG har doneret en brændselscelle til museet, den står uden for på parkeringspladsen, der er ikke lavet udstilling til den. Fra BP i Køge fik vi i 2002/3 en række genstande, og der kommer dele af en fyldestation ind i forbindelse med nedlæggelsen af fyldestationen i Køge i 2004. Faglige rejser I efteråret var Hanne Thomsen på besøg på industrimuseerne i Terrassa ved Barcelona og Faglige projekter På Verdensgaskonferencen i Tokyo i 2003 havde Bent Kornbek og Jacob Fentz fra Gasmuseet/Gashistorisk Selskab held til at vække interessen for at etablere en historisk udstillingsdel på Verdensgaskonferencen i Amsterdam i 2006. Der er i samarbejde med IGU og Peter Storm nedsat en koordinationsgruppe, der udover Jacob Fentz og Bent Kornbek består af Hanne Thomsen, Gasmuseet. Der arbejdes i første omgang på at få lavet et netværk af interesserede på verdensplan, ligesom der arbejdes på at lave artikler om gasmuseer og gashistorie, der kan udkomme i IGUs nyhedsbreve fra eftersommeren 2004. Nordjyllands Amt og Museumsrådet for Nordjylland tog i 2002 initiativ til udarbejdelse af museumsguidebøger for Nordjylland ud fra forskellige temaer, der sikrede at alle museer i amtet kom med. I 2003 udkom Folkets Nordjylland der

blandt andet rummer en artikel om gassen og museet. Derudover er der udkommet Kunstens, Havets, Arkæologiens Nordjylland med artikler skrevet af museumsinspektører i Nordjylland. Guidebøgerne udkommer på tysk i 2004. Udover guidebøgerne har Gasmuseet bidraget med gashistorie på www. kulturrejsen.dk, der kan udbygges de kommende år. Projektet er målrettet til turister og skole- og uddannelsesinstitutioner. Projektet er finansieret af EU, Nordjyllands Amt, Midt-Nord Turisme og Kulturarvsstyrelsen. Forhåbentlig kan bøgerne og hjemmesiden bidrage til at skabe mere interesse for besøg i området og dets museer. Inden for samme projekt blev der af Nordjyllands Amts kulturkontor og Museumsrådet bevilget midler til udstilling for børn og unge på Gasmuseet. Guidebøgerne og kulturrejsen.dk har til formål at gøre det lettere at inddrage museerne i undervisningen på skoler og uddannelsesinstitution er. Udstillingsmidlerne var særskilt til formidling til børn og unge på museerne. Gasmuseet ansøgte om udstillingsmidler i samarbejde med Anne Munkesø, der har udarbejdet bogen Naturlig gas for Elsparefonden og naturgasbranchen. Gasmuseet fik midler til de eksplosive arbejdsborde og brintbilsbanen, der nu indgår i den nye udstilling Det blå guld, men som kan flyttes rundt og indgå i andre udstil-linger på museet senere. Forskningsprojekter Gasmuseet har fået bevilget midler fra Gasforsyningen i Aalborg til at skrive gasforsyningens historie i 150 år fra 1854-2004. Gasværket i Aalborg var et af de første værker der blev oprettet, og det første i det nuværende Nordjyllands Amt. Aalborg var en af de kommende stationer på den jyske længdebane. Organisationsformen ved jernbaneanlæg var stort set den samme som ved anlæg af gasværker, og der var et betydeligt overlap mellem de ingeniører, der lavede gasværker og jernbaner. Formålet med de første gasværker var primært at etablere belysning. Senere blev gassen også anvendt til kogning, opvarmning og til motorkraft. I en periode efter 1861 kom der kraftig konkurrence fra det nye brændsel petroleum, og det var medvirkende til at byggeriet af gasværker stoppede. Senere fra 1891 kom der konkurrence fra elektricitetsværkerne, og det førte til 1920-30ernes effektiviseringer af gasværksproduktionen, der bevirkede at gasværkerne holdt ved indtil i 1950-60erne, hvor konkurrencen fra den billige olie og fjernvarme kom. Gasværkerne blev i 1960-70erne i stort omfang omstillet fra kulgasproduktion til spaltgas- eller propangasanlæg, der kunne køre automatisk og uden megen brug af - den fra 60erne stadigt dyrere arbejdskraft. Disse anlæg kørte mange steder, indtil indførelsen af naturgassen i 80erne. Aalborg er en af de få byer, der stadig har en egentlig bygasforsyning. Projektet er samtidig en del af det forskningsprojekt Hanne Thomsen, Gasmuseet og Jytte Thorndahl, Elmuseet, har fået midler til at arbejde med fra Kulturarvsstyrelsens rådighedssum. Bevilingen er givet i 2003 og gældende for 2004 og forventes afsluttet i begyndelsen af 2005. Formålet med projektet er at sammenligne to offentlige forsyningssystemer, gas- og elforsyningen, som begge har haft stor betydning for den bymæssige industrielle udvikling i Danmark. Udgangspunktet er etableringen og udbredelsen af to energisystemer inden for kommunalt regi, hvordan drives de og hvordan indvirker de på hinanden. Der er byer, der fik begge dele etableret, da det blev en mulighed, og byer, hvor man på trods af mulighederne afstår fra etableringen, indtil man endelig beslutter at oprette begge type værker. Den periode der undersøges er primært perioden1880-1980erne, og indtil naturgasnettet i Danmark etableres. Der bliver lavet en undersøgelse af udvalgte byer for at belyse problematikken, Aalborg er én af dem, derudover har vi foreløbigt valgt Århus, Frederikshavn og Hjørring. Arbejdet med statsanerkendelse Gasmuseets bestyrelse hilser projektet velkomment. Det kan blandt andet være med til at bane vejen for det samarbejde Gasmuseets bestyrelse på sigt ønsker etableret med Elmuseet, under en fælles paraply af et energimuseum. Med forslaget til reform af kommuner og amter, har Kulturministeriet foreslået, at alle 15 statsanerkendelser fremover overgår til kommunerne. Dvs. der vil ikke længere være en statsanerkendelse af den hidtidige type at søge. For Gasmuseet kan der dog i et samarbejde med Elmuseet og evt. andre museer være muligheder for at få en 16 statsanerkendelse som et energimuseum. Der vil derfor blive arbejdet videre af den vej i samspil med Elmuseet og i det tempo, man kan i øjeblikket, hvor alt er under ændring. I den forbindelse kan den model med flere museer under samme paraply, som findes i Barcelonaområdet, være interessant at

arbejde videre ud fra. Nordjyllands Amt foretog i 2003 en undersøgelse af museerne i amtet med henblik på en revision af amtets tilskudspolitik. Der er blevet udarbejdet en rapport, og Gasmuseet er et af de museer, der kan komme i betragtning, når midlerne forhåbentlig omfordeles. Nyt revisionsfirma Gasmuseets repræsentantskab valgte i 2003 nyt revisionsfirma. Det blev Revisions-Centret i Hobro. Regnskabet viser et overskud på 116.000 kr. og ca. 80.000 kr. efter fradrag for de ekstraordinære udgifter til ovnene i Glastanken. Personale, lokaler og udstillinger er de store udgiftsposter på driften, og der er udgifter for i alt 1.960.000 kr. Indtægterne kommer fra entre og cafe. Tilskuddene til driften kommer fra Naturgas Fyn, Naturgas Midt-Nord, Hovedstadsregionens Naturgas, DONG, BP, Gashistorisk Selskab og Hobro Kommune. Der er indtægter for i alt 2.076.000 kr. Udover det regnskabet viser, forsøges det nu afklaret med Told og Skat, hvor meget såkaldt forskelsmoms Gasmuseet kan få tilbage. Vi søger ikke blot for 2003 men også for de foregående år og for i alt 5 år. Det afklares i løbet af et par måneder. Bestyrelsen for Gasmuseet 2003 Bent Kornbek, formand, Naturgas Midt-Nord Hans Jørgen Rasmusen, næstformand, DONG Søren Dalsager, DONG, suppl. Jørgen Basballe, Hobro Kommune Ole Albæk Pedersen, HNG Ole Durck, Naturgas Fyn Peter Vadstrup Jensen, Naturgas Midt-Nord, suppl. Andreas Bech-Jensen, Aalborg Gasforsyning Per Offersen, BP Gas Jørn Junge Andersen, Max Weishaupt Carsten Sørig, DGP Peter I. Hinstrup, DGC Mogens Rüdiger, Aalborg Universitet Susanne Westh, DONG, suppl. Jørgen K. Nielsen, DGF, suppl. Det samlede repræsentantskab 2003 Repræsentanter fra: Jørgen Basballe, Hobro Kommune Jørgen Pontoppidan, Hobro Kommune Hans Jørgen Rasmusen, DONG Søren Dalsager, DONG Bent Kornbek, Naturgas Midt-Nord Ole Albæk Pedersen, Hovedstadsregionens Naturgas Midt-Nord I/S Ole Durck, Naturgas Fyn Peter Vadstrup Jensen, Naturgas Midt-Nord Følgende er optaget i repræsentantskabet fra: Bygas: Andreas Bech Jensen, Aalborg Kommunes Gasforsyning Helge Sloth Hansen, Tre-for, Trekantsområdets Forsyning, Kolding F-gas: Per Offersen, BP Gas Kristian Vielwerth, Statoil Naturgas: Niels Erik Andersen, HNG Susanne Westh, DONG Frede Hansen, Naturgas Midt-Nord Povl Asserhøj, GASTRA Kommuner/kraftvarmeværker: N.J. Ravn Sørensen, Århus Kommunale Værker Bjarne Astrup, Viborg Kraftvarmeværk Palle Geleff, Energi E2 Brancheforeninger: Jørgen K. Nielsen, Dansk Gasbrancheforening Jørn Junge Andersen, Max Weishaupt Myndigheder: Carsten Sørig, Dansk Gasmateriel Prøvning Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Forskning: Peter I. Hinstrup, Dansk Gasteknisk Center Ole Hyldtoft, Institut for Historie, Københavns Universitet Mogens Rüdiger, Institut for Historie, Aalborg Universitet Energimuseer: Keld Nielsen, Elmuseet Kurt Møller Pedersen, Stenomuseet Venneforeningen: Gashistorisk Selskabs bestyrelse 2003 Palle Würtz Knudsen, Solbjerg, tidl. BP Gas Henrik Fischer, HNG Jacob Fentz, Naturgas Midt-Nord Alex Torp, Kolding, lærer Bent Kornbek, Naturgas Midt-Nord Stig Valeur Jensen, Vejen, tidl. DONG

Erlann Christiansen, Hobro, tidl. Borgmester Suppleanter: Vagn Jensen, Hobro, Michael Warming, Hellerup Revisor: Paul Cubel, Viborg, tidl. Naturgas Midt- Nord, revisor suppl. Jørgen Basballe Medarbejdere 2003/04 Hanne Thomsen, Ledende inspektør Niels Løgager Nielsen, inspektør Vita Knudsen, cafe, service og bogholderi Søs Moltzen, (flexjob) reception, cafe, køkken og rengøring Nanny Pedersen, jobtræning 2003, reception, cafe, syning af dragter og ting til udstillinger Eva Bengtsen, jobtræning 2003 ophørt 2004, reception, cafe, rengøring Jana Wagner, jobtræning 2004, café, køkken og reception Karen Larsen, jobtræning 2004, cafe, køkken, reception og rengøring Ejnar Gundersen, jobtræning 2004, dekoratør og layoutarbejde Guider til rundvisning: Gasmuseet har som tilkalde guider: Asger Dernert, Søren Frederiksen, Hans Kaltoft. Håndværkere: Gasmuseet har Kim Hartendorf og Tommy Mathiassen tilknyttet som håndværkere i forbindelse med udstillingsopbygning. Glastanken 2003: Ayoe Mathiasen, Leif Møller samt Lotte Thorsøe var der i januar måned og puste glas.