US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk (9. semester) med sidefag i tysk Navn på universitet i udlandet: Universität Bremen Land: Tyskland Periode: Fra:1/10-2012 Til:1/3-2013 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? Primært for at forbedre mine tyskkundskaber, men også for at opleve noget nyt. Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var utroligt tilfreds med mit ophold, der overgik alle forventninger, og kan kun anbefale andre at tage på udveksling. Hjælp og vejledning Modtog du vejledning fra Internationalt Center? I Danmark var jeg et par gange i kontakt med Internationalt Center i Aarhus, som var behjælpelige med at svare på spørgsmål, primært om dokumenter osv., der skulle udfyldes før opholdet. I Bremen fik jeg også vejledning fra International Office, som allerede den første dag og 3 uger frem stod klar til at modtage udvekslingsstuderende med velkomstbrochurer, vejledning til dokumenter til kommunen og almindelig snak i det hele taget. Jeg var utroligt overvældet over den hjælp, der var forberedt for os. I øvrigt vandt Universität Bremen en pris for bedste indsats for internationale studerende, mens jeg var der, og det må siges at være fuldt ud fortjent. Jeg nåede på intet tidspunkt at være frustreret eller forvirret, da de fra starten guidede os ift. de ting, der skulle gøres.
Hvis ja, hvordan vil du bedømme den modtagne vejledning? Begrund venligst Vejledningen var enormt kompetent og samtidig dejligt uformel, da flere af medarbejderne var unge studerende, der også deltog i festlige arrangementer for de udenlandske studerende. Modtog du praktisk hjælp af værtsuniversitetet? (f afhentning i lufthavn, hjælp til boligsøgning, hjælp til indskrivning og lignende) Jeg modtog et boligtilbud fra universitetet. Hvilken form for praktisk orientering var der vedrørende universitetet, campus, byen o.lign.? Den første dag var der fælles morgenmad for alle udenlandske studerende, der blev budt velkommen af undervisere, medarbejdere hos international office, erasmus-koordinatorer og frivillige tyske studerende (Erasmus-Initiative), der i løbet af de følgende 3 uger havde arrangeret en helt masse forskellige events, herunder fester, bowling, skøjteløb, rundtur i byen og på campus, museumstur, studietur til Berlin og meget mere. I løbet af hele semestret stod de for en masse virkelig gode arrangementer. Hvor tilfreds var du med den hjælp og information du fik fra det udenlandske universitet i forbindelse med dit ophold? Begrund venligst. Jeg var utroligt tilfreds med den hjælp, jeg fik, både fra min Erasmus-koordinator, International Office, de frivillige hjælpere hos Erasmus og underviserne. Jeg oplevede, at man på enhver tænkelig måde havde taget højde for de frustrationer, som mange udvekslingsstuderende oplever, og man kunne i den grad mærke, at Universität Bremen er vant til at have rigtig mange internationale studerende, og at man bestræber sig på at gøre opholdet så nemt som overhovedet muligt. Bolig Fandt det udenlandske universitet bolig til dig? Ja, jeg kunne få ét tilbud, hvilket jeg accepterede. Hvis nej hvordan fandt du bolig? Hvilken boligtype boede du i? Beskriv venligst faciliteterne Jeg boede i et bofællesskab med 4 andre virkelig imødekommende tyske studerende. Vi havde hver et værelse og delte et lille køkken, en lille stue og 2 badeværelser. Huset var gammelt, men stadig helt okay. Jeg gav 290 pr. måned inkl. alt. Det lå kun 1 km fra centrum og ca. 3 km fra universitetet (i Findorff), men havde direkte busforbindelser til det hele. Beliggenheden var perfekt, og huslejen var derfor en smule dyrere end for mange andre internationale studerende, som boede lidt længere væk. Hvor langt havde du til universitetet, og hvordan kom du derhen? Jeg gik (gennem en smuk park) eller tog bussen. Hvor tilfreds var du med din bolig? Begrund venligst Jeg var ovenud tilfreds, faciliteterne var gode, beliggenheden perfekt, udlejerne boede selv ved siden af og stod altid klar, hvis vi havde brug for hjælp af den ene eller anden slags, og de 4 tyskere, jeg boede sammen med, blev mine rigtig gode venner. Fagligt udbytte
Hvor tilfreds var du med det faglige udbytte? Jeg var godt tilfreds. Kunne du få alle de fag du ønskede? Jeg havde problemer med, at fag, som jeg ønskede, overlappede. Hvilke kurser tog du, og hvordan var dit akademiske udbytte af kurserne du deltog i sammenlignet med et på dit studie på Aarhus Universitet? Skriv venligst titlen på kurset og sæt kryds ud for det faglige. Bilingualism Kursus Meget højt Højt Normalt Lavt Meget lavt Leitmotive in der Kontaktlinguistik Profilmodul (Language Science) Hvordan var undervisningsformen sammenlignet med AU? (forelæsninger, holdundervisning etc.) Jeg valgte udelukkende fag fra Language Science/Linguistik (master), og da deltageret var på ca. 10 personer for kurserne, var det holdundervisning, som vi kender de fra AU. Dog tog man i undervisningen ikke på samme måde udgangspunkt i læst stof, som jeg har været vant til. Derimod blev skriftlige prøver baseret på et pensum, som så ikke var gennemgået i undervisningen, der i stedet fokuserede på undervisernes forskningsområder. Hvordan var læsebyrden/arbejdsmængden sammenlignet med AU? Læsebyrden var enormt lille i forhold til AU til gengæld skal man være opmærksom på, at der ofte kræves noget mere arbejde til eksaminerne, end vi er vant til på AU, og at man ofte ikke får så mange ECTS for den arbejdsmængde, som vi er vant til. Opnåede du merit for de fag du tog? Jeg kan endnu ikke sende mine dokumenter ind. Hvordan var faciliteterne på universitetet (computere, bibliotek, internet)? Beskriv venligst Jeg manglede lidt en læsesal, men der var mulighed for at i grupperum på biblioteket, der også havde en masse computere til rådighed.
Udgifter Hvor store var dine udgifter til nedenstående områder under opholdet? Angiv omkostningerne så præcist som muligt. Kroner Husleje pr. måned Kost pr. måned Rejseomkostninger i alt Bøger i alt Forsikring i alt Andre omkostninger i alt Hvilke? Semesterticket: fri transport (obligatorisk) 2200 1500 1400 600 1600 1500 Modtog du økonomisk støtte ud over SU og stipendier fra Aarhus Universitet? Hvis ja, hvilke og har du nogen råd i forbindelse med legatsøgning? Jeg søgte et par legater, men fik afslag. Jeg klarede mig med stipendiet og min SU uden problemer overhovedet (men jeg havde heller ingen husleje i DK). Det er meget billigere at bo i Tyskland, boede hvad angår husleje og almindelige leveomkostninger til kost osv. Hvilke muligheder havde studerende for at arbejde? Krævedes der særlige tilladelser? Studerende kan arbejde, og jeg tror ikke, det kræver nogen særlige tilladelse, hvis man er fra Danmark. Kulturelle og sociale forhold Hvordan var dine oplevelser med at bo i et andet land og leve i en anderledes kultur? Jeg havde kun positive oplevelser. Bremen er en mulitikulturel by, som på mange måder er meget åben og imødekommende over for alle, så jeg blev godt modtaget overalt. Men overordnet set er forskellen mellem Tyskland og Danmark ikke stor, dog opdager man hurtigt, at det tyske system er noget bureaukratisk, og at der er en del dokumenter, der skal være på plads! (Men det er noget, som International Office guider dig igennem!) Arrangerede værtsuniversitetet sociale aktiviteter for de udvekslingsstuderende? Beskriv Som beskrevet tidligere blev der hele semestret igennem ofte arrangeret alle mulige frivillige aktiviteter, herunder en virkelig billig (44 ) studietur til Berlin, diverse fester og kulturelle arrangementer. Jeg fik rigtig mange nye venner, bare ved at dukke op til disse aktiviteter. Jeg havde ellers frygtet, at jeg ville få svært ved at møde folk, da jeg ikke deltog i noget sprogkursus, men det blev slet ikke noget problem, fordi der var så mange andre sociale begivenheder. Hvor let var det at knytte venskaber med de lokale studerende?
Meget let! Jeg havde et par kurser, hvor der kun var tyske studerende, og de var alle rigtig imødekommende. Derudover var de frivillige, som stod for arrangementer også alle interesseret i at knytte nye venskaber til udenlandske studerende. Hvor let var det at knytte venskaber med de andre udvekslingsstuderende? Det kom helt af sig selv, når jeg deltog i de sociale aktiviteter. Især de 3 første uger fik jeg mange nye venskaber, fordi alle var nye i byen og ønskede at lære hinanden at kende (vi var dog langt over 200 udenlandske studerende, så vi nåede selvfølgelig ikke at kende alle!) Var der kulturelle udfordringer, f.eks. kommunikationsvanskeligheder? Beskriv Jeg oplevede ingen kommunikationsvanskeligheder, da jeg allerede studerer tysk og derfor ikke har de store problemer med sproget. Men flere af de internationale studerende kunne ikke tale tysk, ud over de færdigheder, de havde opnået fra et intensivt sprogkursus, og det var generelt slet ikke noget problem. Hos Internationalt Office og Erasmus-Initiative er det altid muligt at få kompetent vejledning også på engelsk, men man skal selvfølgelig selv være opmærksom på at få valgt kurser på engelsk for at få et ordentligt udbytte af undervisningen, hvis ikke man har så gode sprogfærdigheder. Hvilke kulturelle aspekter satte du størst pris på? At tale et fremmedsprog hver dag. Er der mere information, du mener, fremtidige udvekslingsstuderende vil have gavn af, når de besøger dit værtsuniversitet eller tager på udveksling generelt? Hos Universität Bremen er det bare at gå til International Office og tage imod deres tilbud, så behøver man ikke bekymre sig om, hvad der skal gøres, da de præsenterer det hele. Må interesserede studerende kontakte dig vedrørende studieophold i udlandet? Hvis ja, udfyld da venligst nedenstående rubrikker. Navn: Jeanette Garde Nielsen E-mail: jeanette_garde_nielsen@hotmail.com TAK fordi du brugte tid på at udfylde skemaet! US AARH