Risikorapport 2013 for Hvidbjerg Bank A/S

Risikorapport 2013 for Hvidbjerg Bank A/S Side 1 af 30

Indledning Hvidbjerg Banks Risikorapport 2013 er udarbejdet som supplement til bankens årsrapport. Formålet med rapporten er at give bankens kunder, aktionærer og øvrige interessenter en detaljeret redegørelse om de risici, som Hvidbjerg Bank er eksponeret over for. Det er endvidere hensigten med nærværende rapport at give en indsigt i bankens målsætninger omkring risikovillighed og risikostyring. Endvidere giver risikorapporten indblik i bankens kapitaldækning og kapitalstyring samt funding og likviditetssituation. Risikorapporten indeholder en beskrivelse af bankens politikker, risikostyring og risikosituation inden for de væsentligste risikoområder herunder kreditrisiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko og øvrige risici. Herudover indeholder risikorapporten en beskrivelse af solvensopgørelse samt opgørelse af det interne solvensbehov. Oplysningerne i rapporten omhandler 2013, med mindre andet er anført. Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med de gældende oplysningsforpligtelser i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Det skal oplyses, at rapporten ikke er revideret eller reviewet af bankens eksterne revision, men at udvalgte dele af rapporten indgår i note 6 til årsrapporten 2013 og dermed har været underlagt revision. Endvidere indeholder ledelsesberetningen i årsrapporten 2013 et omfattende afsnit om de risikofaktorer, som påvirker banken. Og dette afsnit er også revideret af Hvidbjerg Banks eksterne revision. Side 2 af 30

Grundlaget for risikorapporten Hvidbjerg Banks risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med oplysningskravene i Finanstilsynets bekendtgørelse om kapitaldækning. Rapporten beskriver de forskellige typer af balanceførte og ikke balanceførte risici, som banken er eksponeret overfor. Desuden gennemgår rapporten bankens risiko- og kapital- og likviditetsstyring samt kapital- og fundingbasens sammensætning. Et kort historisk tilbageblik Med virkning fra 1. januar 2007 blev der indført en ny bekendtgørelse om kapitaldækning baseret på den såkaldte Baselkomités retningslinjer med nye og meget mere omfattende regler for opgørelse af pengeinstitutters risici, nye krav til dokumentation af tilstrækkelig basiskapital og solvens samt nye oplysningskrav. Indholdet i Basel II regelsættet bygger på tre søjler. Søjle 1 handler om minimumskapitalkravet til dækning af kredit- og markedsrisici samt operationelle risici. I Søjle 2 skal institutterne vurdere behovet for tillæg til eget solvensbehov. Og endelig omfatter Søjle 3 krav til institutterne om offentliggørelse af detaljeret information om risici, kapitalstruktur og -dækning, risikostyring m.v.. Den nye kapitaldækningsbekendtgørelse medførte således vidtgående ændringer i kravene til pengeinstitutternes risikostyring. Basel III I 2010-11 så Basel III dagens lys. Denne aftale kom i stand med henblik på at undgå en gentagelse af finanskrisen i sen-nullerne. Og i modsætning til Basel II, der primært fokuserer på at sikre de fornødne indsatser og reserver til imødegåelse af tab, har Basel III til formål at gøre den finansielle sektor mere robust ved hjælp af skærpede kapital- og likviditetskrav. Selvom begrebet Basel III antyder, at der er tale om en videreudvikling af Basel II, skal den nye aftale snarere ses som et supplerende sæt retningslinjer for den globale finansielle regulering, der fungerer sideløbende med Basel II. Basel-reglerne udmønter sig i to sæt regulativer CRD IV og CRR. CRR (Capital Requirement Regulation) er en såkaldt forordning og er direkte gældende, mens CRD IV (Capital Requirement Directive) er et direktiv, der gennemføres via dansk lovgivning. Tilsammen udgør de EUs nye kapitalkravs- og likviditetsregler for europæiske kreditinstitutter, herunder danske penge- og realkreditinstitutter. Kapitalkravene i CRR bygger i vid udstrækning på den eksisterende terminologi, hvor en finansiel virksomheds kapital opdeles i egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1), hybrid kernekapital (Additional Tier 1) - tilsammen kernekapital samt supplerende kapital (Tier 2). Kernekapitalen udgør sammen med den supplerende kapital kapitalgrundlaget. Side 3 af 30

Risikotyper og -faktorer Risikotagning er et centralt element i bankdrift. Hvidbjerg Banks aktiviteter er således behæftet med risici, som til daglig påvirker virksomheden, og risikostyring er et vigtigt fokusområde i banken. Risikotyper Overordnet består de vigtigste risikotyper af: Kreditrisiko. Risiko for tab som følge af, at udlånskunder eller andre modparter misligholder deres betalingsforpligtelser, herunder risici relateret til kunder med finansielle problemer, store engagementer m.v. Markedsrisiko. Risiko for tab på grund af ændringer i kurser eller priser på finansielle instrumenter. Likviditetsrisiko. Risiko for tab som følge af, at bankens finansieringsomkostninger stiger eller at banken afskæres fra at indgå nye forretninger på grund af manglende finansiering og i yderste konsekvens bliver ude af stand til at honorere sine forpligtelser på grund af manglende likviditet. Operationel risiko. Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller eksterne begivenheder herunder juridiske risici, strategiske risici og omdømmerisici. Risikofaktorer De væsentligste risikofaktorer kan opdeles i følgende kategorier: Risici forbundet med den samfundsøkonomiske udvikling og markedsmæssige forhold. Risici forbundet med Hvidbjerg Banks kreditportefølje (udlån og garantier). Risici forbundet med nedskrivninger. Risici relateret til solvens, likviditet og funding. Risici forbundet med markedsforhold. Risici forbundet med operationelle forhold. Risici forbundet med love, regler og restriktioner (compliance). Andre risici forbundet med bankens virksomhed. Risici forbundet med den samfundsøkonomiske udvikling Hvidbjerg Banks virksomhed, driftsresultatet og finansielle stilling påvirkes af de makroøkonomiske forhold og den økonomiske udvikling i Danmark. Den samfundsøkonomiske situation indebærer helt overordnet en forretningsmæssig risiko for Hvidbjerg Bank. Forværres situationen, kan det påvirke bankens kreditrisiko og give større risiko for nedskrivninger og udfordringer vedrørende solvens og/eller funding. Samlet set kan disse forhold få negative konsekvenser for Hvidbjerg Banks finansielle situation og driftsmæssige resultater i forhold til de realiserede værdier i 2013, og i værste fald kan udviklingen true bankens eksistens. Risici forbundet med Hvidbjerg Banks kreditportefølje (udlån og garantier) Banken har væsentlig kreditrisiko i relation til kunder og modparter. Bankens nedskrivninger på udlån og garantier er steget væsentligt som følge af de vanskelige økonomiske forhold. Banken er eksponeret mod risici relateret til erhvervssektorer. Banken er eksponeret mod koncentrationsrisici inden for udlån til landbrug og handel. Banken er eksponeret for risici relateret til samhandelspartnere i den finansielle sektor. Kreditrisici udgør den absolut væsentligste risikofaktor for Hvidbjerg Bank, svarende til 84 % af de samlede risici i søjle 1 ved udgangen af 2013. Forringelse af kreditkvaliteten kan således påvirke bankens finansielle resultat negativt i ganske betydeligt omfang. Side 4 af 30

Generel økonomisk nedgang, stigende arbejdsløshed, faldende jord- og huspriser, rentestigninger og/eller lavere udlånsvillighed blandt kreditgivere kan medføre en højere misligholdelsesrate på engagementerne og dermed få negative konsekvenser for bankens finansielle situation og driftsmæssige resultater. Banken har løbende transaktioner med modparter inden for den finansielle sektor. Der er kreditrisiko forbundet med, at modparten i en afledt valuta-, rente-, råvare-, aktie- eller obligationskontrakt misligholder sine forpligtelser. Disse risici kan få negative konsekvenser for bankens finansielle situation og driftsmæssige resultater. Kunders engagementer med andre pengeinstitutter eller kreditorer kan blive opsagt uden at Hvidbjerg Bank har indflydelse herpå. Når det gælder langt de fleste større engagementer tilstræber vi, at Hvidbjerg Bank, for så vidt angår banklån, er eneste långiver i forhold til kunden. Forringelse af værdien af stillede sikkerheder eller illikvide sikkerheder kan ligeledes medføre tab og øge Hvidbjerg Banks nedskrivninger og hensættelser. Realiseres de i dette afsnit anførte risici, kan dette have en væsentlig negativ indvirkning på bankens virksomhed, driftsresultat og finansielle stilling. Risici forbundet med nedskrivninger De allerede foretagne nedskrivninger er baseret på for banken tilgængelig information. Der foreligger risiko for, at denne tilgængelige information ikke er retvisende og at de foretagne nedskrivninger er mangelfulde. Grundet det finansielle og økonomiske miljø kan det vise sig, at de nedskrivninger, som banken allerede har foretaget, er utilstrækkelige. Hvidbjerg Bank nedskriver løbende på udlån og garantier i overensstemmelse med gældende lovgivning. Nedskrivningerne foretages på baggrund af tilgængelig information, estimater og antagelser og er derfor behæftet med usikkerhed og risiko. Bankens nedskrivninger er i de seneste fire år øget væsentligt - primært som følge af et vanskeligere erhvervsklima og smuldrende værdier på grund af det samfundsøkonomiske tilbageslag, men også på grund af bankkrisen. Det er imidlertid ikke sikkert, at disse nedskrivninger er tilstrækkelige, og banken forventer også fremover at skulle foretage nedskrivninger. Eksempelvis kan forringelse af værdien af stillede sikkerheder eller illikviditet medføre tab og øge bankens nedskrivninger og hensættelser. Realiseres de i dette afsnit anførte risici, kan dette have en væsentlig negativ indvirkning på bankens virksomhed, driftsresultat og finansielle stilling. Risici relateret til solvens, likviditet og funding Negative kapital- og kreditmarkedsforhold kan påvirke bankens mulighed for at opnå tilstrækkelig funding og kan påvirke bankens fundingomkostninger væsentligt i negativ retning. Bankens kreditvurdering kan påvirke bankens funding- og konkurrencesituation. Bankens resultater og eksistensgrundlag kan påvirkes, hvis solvensprocenten reduceres eller vurderes som utilstrækkelig. En forøgelse af risikovægtede aktiver kan medføre en reduktion af bankens solvensprocent. Der foreligger risiko i forbindelse med bankens solvensbehovsopgørelse. Bankens solvensoverdækning er beskeden. Såfremt det ikke lykkes at øge solvensen, kan det få væsentlige negative konsekvenser for banken. Hvis banken ikke er i stand til at overholde grænseværdierne i Tilsynsdiamanten, kan overskridelserne få væsentlige negative konsekvenser for bankens virksomhed. Side 5 af 30

De nuværende omsættelighedsbegrænsninger og stemmeretsbegrænsninger i bankens vedtægter kan gøre det vanskeligere at rejse kapital. Nye kapitalregler i henhold til Basel III stiller i de kommende år større krav til bankernes kapitalapparat bl.a. i form af forskellige former for buffere, som skal lægges oven i hovedkravet om en solvens på 8 %. Hertil kommer strengere krav til kvaliteten af kapitalen. Lykkes det ikke at imødekomme de skærpede krav, kan det få væsentlige negative konsekvenser for banken. Der indføres også nye og skærpede likviditetskrav. Lykkes det ikke at honorere de skærpede krav, kan det få væsentlige negative konsekvenser for bankens virksomhed. Hvidbjerg Banks virksomhed finansieres gennem indlån, lån hos andre penge- og kreditinstitutter (interbankfunding), belåning af dele af udlånsporteføljen i Nationalbanken samt optagelse af hybrid lånekapital og egenkapital. Bankens solvens- og kapitalrisici vedrører den risiko, der består i, at banken måtte komme ud for en situation, hvor den ikke har tilstrækkelig kapital til at overholde de lovgivningsmæssige solvenskrav og individuelt opgjorte kapitalbehov. Opgørelse af det interne solvensbehov og dermed solvensoverdækning bygger på en række forudsætninger og antagelser og er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Samtidig er solvensopgørelsen omfattet af myndighedskontrol, hvor der er risiko for, at banken kan blive pålagt et højere solvenskrav end det af banken opgjorte solvensbehov. Hvidbjerg Banks resultater og eksistensgrundlag kan påvirkes negativt, hvis solvensprocenten reduceres eller vurderes som utilstrækkelig. Bankens vækst som følge af etablering af afdelingerne i Viborg og Holstebro i 2006 og 2007 indebærer en forøgelse af de risikovægtede aktiver, hvilket medfører en risiko for reduktion af bankens solvensprocent. Hvis der sker en reduktion af bankens solvensprocent, og banken ikke er i stand til at rejse yderligere kapital, kan banken blive nødsaget til at reducere sit udlån eller frasælge andre aktiver for at opfylde solvensbehovet. Dette kan få negative konsekvenser for bankens finansielle situation og driftsmæssige resultater. I yderste konsekvens kan dette betyde, at banken bliver overført til Finansiel Stabilitet A/S og/eller bankvirksomheden må ophøre. Det individuelle solvensbehov bestemmes på baggrund af en række faktorer, herunder de vurderede kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici m.v. Forværres boniteten af kreditporteføljen, herunder både betalingsevnen og sikkerhederne, kan dette påvirke det individuelle solvensbehov. Et højere solvenskrav eller solvensbehov for banken kan indebære øgede omkostninger, som kan påvirke bankens finansielle situation og indtjeningsevne i negativ retning. Endvidere kan andre myndigheder, långivere, aktieinvestorer, analytikere og andre relevante markedsdeltagere mene, at bankens solvens er for lav, set i forhold til Finanstilsynets vurdering og den nuværende usikkerhed i den finansielle sektor. En sådan opfattelse kan påføre banken øgede fundingomkostninger og begrænset adgang til kapitalmarkederne. I yderste konsekvens kan solvensbehovet overstige den faktiske solvens, hvorved der er en betydelig risiko for, at Banken ikke kan fortsætte sin drift, hvilket ligeledes kan få negative konsekvenser for bankens finansielle situation og driftsmæssige resultater. På trods af, at Hvidbjerg Bank ved udgangen af 2013 havde en solvensoverdækning i forhold til lovens krav på over 50 % og 25 % i forhold til bankens individuelle solvensbehov kan myndigheder, långivere, aktieinvestorer, analytikere og andre relevante markedsdeltagere mene, at bankens solvens er for lav, set i forhold til den nuværende usikkerhed i den finansielle sektor. En sådan opfattelse kan påføre banken øgede fundingomkostninger og begrænset adgang til kapitalmarkederne. Side 6 af 30

Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for ikke at kunne skaffe tilstrækkelig kapital i markedet til at finansiere bankens løbende udlånsvirksomhed. Som følge af indfrielse af betydelige kapitalposter i årets løb havde Hvidbjerg Bank ved udgangen af 2013 en forholdsvis lav likviditetsoverdækning på 76,5 %. Overdækningen kan i 2014 komme under yderligere pres, idet Nationalbanken uventet har meddelt, at en eksisterende lånefacilitet mod sikkerhed i låneporteføljer af bedste bonitet, ophører medio 2014. Hvidbjerg Bank forventer imidlertid at kunne dække den bortfaldne lånefacilitet med indlån og evt. i nødvendigt omfang belåning af en del af låneporteføljen via andre kilder. Men det er en risiko for bankens likviditet, såfremt det ikke lykkes at opnå det fornødne indlån eller belåning hos andre. Fortsat eller forøget turbulens eller krise på de finansielle markeder og i samfundsøkonomierne kan også påvirke bankens evne til at refinansiere eller skaffe funding på acceptable vilkår og dermed afskære banken fra at øge forretningsomfanget, hvilket vil kunne få negative konsekvenser for bankens finansielle situation og driftsmæssige resultater. I yderste konsekvens kan manglende funding betyde, at banken bliver ude af stand til at honorere sine forpligtelser. Kommende international regulering i henhold til de såkaldte Basel III-regler forventes at stille øgede krav til Hvidbjerg Banks kapitalsammensætning og likviditet, herunder at kernekapitalen overvejende skal bestå af egenkapital (aktiekapital og overskud). Disse nye regler stiller yderligere krav til bankens fremtidige likviditetsoverdækning og konsolidering generelt. Manglende opfyldelse af disse krav vil kunne true bankens eksistensgrundlag på længere sigt. Risici forbundet med markedsforhold Udviklingen i rentemarginalen har væsentlig indvirkning på bankens lønsomhed. Bankens fremtidige renteindtægter kan komme under pres fra fortsat beskeden efterspørgsel og dermed beskeden vækst i udlån. Bankens beholdning af aktier, obligationer og andre værdipapirer øger bankens risici. Markedsrisiko udtrykker risikoen for, at markedsprisen på et finansielt instrument ændrer sig. Hvidbjerg Banks samlede markedsrisiko opgøres som summen af rente-, valuta-, aktie- og likviditetsrisiko, og bankens markedsrisiko består primært af risikoen for tab som følge af ændringer i markedsrenten, kursændringer på fremmed valuta og kursændringer på aktier. Hvidbjerg Bank fører en meget forsigtig fondspolitik og bankens frie likviditet er fortrinsvis placeret i korte obligationer eller kontant. Aktierne i bankens egen beholdning består næsten udelukkende af sektoraktier, og der har i en meget lang periode slet ikke været handlet med aktier i bankens egen beholdning. Valutarisici kan opstå i forbindelse med den daglige disponering af valuta. Banken foretager normalt afdækning af valutarisikoen, men i den udstrækning dette ikke er relevant, eller der ikke er foretaget tilstrækkelig afdækning, vil ændringer i forholdet mellem fremmede valutaer og bankens primære valuta, som helt overvejende er danske kroner, kunne få negative konsekvenser for bankens virksomhed, driftsresultat og finansielle stilling. Risici forbundet med operationelle forhold Operationelle risici, herunder outsourcing-samarbejdspartnere og leverandører, kan medføre økonomiske tab samt skade bankens omdømme. Bankens risikostyringsmetoder kan vise sig utilstrækkelige til at dække uidentificerede, uventede og ukorrekt kvantificerede risici, hvilket kan medføre væsentlige tab eller væsentlig forøgelse af forpligtelser. Banken er afhængig af sin øverste ledelse og medarbejdere, og den kan i fremtiden få vanskeligt ved at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Side 7 af 30

Operationel risiko defineres som risikoen for økonomiske tab som følge af fejl i interne processer, menneskelige fejl, systemfejl eller tab som følge af eksterne begivenheder. Selv om Hvidbjerg Bank har implementeret forretningsgange og procedurer med henblik på at minimere fejl, kan disse tiltag vise sig at være utilstrækkelige. Hvidbjerg Bank er udsat for risici vedrørende bankens IT-platform. Fejl eller nedbrud i ITsystemerne, virus, hacking eller andre begivenheder kan påvirke bankens drift og få væsentlig negativ indvirkning på vores virksomhed. Banken kan endvidere være ude af stand til at rekruttere eller fastholde kvalificerede medarbejdere. Realiseres de i dette afsnit anførte risici, kan dette have en væsentlig negativ indvirkning på bankens virksomhed, driftsresultat og finansielle stilling. Risici forbundet med love, regler og restriktioner (compliance) Ændrede lovgivningsmæssige og regulatoriske krav kan påvirke Hvidbjerg Bank. Ændringer i Lov om Finansiel Virksomhed og skattelovgivningen samt tiltag fra tilsynsmyndighederne kan få negative konsekvenser for bankens finansielle situation og driftsmæssige resultater. Hvidbjerg Bank kan blive pålagt at afholde yderligere omkostninger til Indskydergarantifonden, hvilket kan have væsentlig negativ indflydelse på bankens virksomhed, driftsresultat og finansielle stilling. Hvidbjerg Bank har etableret en compliance funktion, som har fokus på overholdelse af alle regelsæt og love samt interne forretningsgange. Men dette kan vise sig at være utilstrækkeligt. Ændrede lovgivningsmæssige og regulatoriske krav kan påvirke Hvidbjerg Bank. Banken har i de senere år oplevet stærkt voksende og ressourcekrævende krav fra myndighederne, som det kan være vanskeligt at implementere med tilstrækkelig hurtighed. Ændringer i reguleringen af Lov om Finansiel Virksomhed og skattelovgivningen samt tiltag fra tilsynsmyndighederne kan få negative konsekvenser for bankens finansielle situation og driftsmæssige resultater. Hvidbjerg Bank kan blive pålagt at afholde yderligere omkostninger til Indskydergarantifonden, såfremt andre pengeinstitutter går konkurs eller ikke kan opfylde deres forpligtelser eller afvikles under Bankpakke III-IV ordningerne eller andre ordninger i Indskydergarantifondens regi, hvilket kan have væsentlig negativ indflydelse på bankens virksomhed, driftsresultat og finansielle stilling. Finanstilsynet har iværksat væsentlige skærpede regler for pengeinstitutternes nedskrivninger. Eksempelvis skal udlån til nødlidende ejendomskunder fremover nedskrives til ejendommens aktuelle værdi, det vil sige det beløb, ejendommen kan forventes solgt til inden for seks måneder. Realiseres de i dette afsnit anførte risici, kan dette have en væsentlig negativ indvirkning på bankens virksomhed, driftsresultat og finansielle stilling. Andre risici forbundet med bankens virksomhed Bankens vækst udgør en risiko. Bankens geografiske koncentration udgør en risiko for bankens muligheder for indtjening. Hvidbjerg Bank er eksponeret over for risici forbundet med bankens vækst. Bankens strategiske fokus med udvidelse af bankens markedsområde gennem etablering af de to Side 8 af 30

afdelinger i Viborg og Holstebro vurderes her at udgøre den største risiko. Uheldigvis faldt opbygningsperioden for Holstebro og Viborg sammen med en uventet krise i finanssektoren og samtidig en historisk kraftig afmatning i samfundsøkonomien. Resultatet har været, at vi i årene 2008-2013 ikke har været i stand til at generere tilstrækkelig indtjening til både at finansiere udvidelsen og holde nedskrivningerne stangen. Alligevel må etableringen af de nye afdelinger i Viborg og Holstebro siges at have været en succes. Siden 2006 har Hvidbjerg Bank således oplevet en forøgelse af kundeunderlaget med 51 % til trods for, at antallet af kunder i vores oprindelige kerneområde på Thyholm i samme periode er reduceret med ca. 10 % som følge af et faldende befolkningsgrundlag. Og begge afdelinger har siden 2012 givet overskud også efter indregning af alle fællesomkostninger. Væksten udgør imidlertid fortsat en risiko. Dels fordi væksten kræver solvens og dels fordi omkostningerne i forbindelse med opbygning af afdelingerne i Viborg og Holstebro har tæret på vores kapitalberedskab. Den geografiske koncentration, hvor ca.61 % af nuværende kunder bor i Struer Kommune, vurderes også at udgøre en mindre risikofaktor. Risici i forbindelse med, at banken ikke er i stand til at overholde grænseværdierne i Tilsynsdiamanten Finanstilsynet lancerede i 2010 Tilsynsdiamanten hvor pengeinstitutters styrke og risikoeksponering vurderes ud fra fem parametre med hver sin grænseværdi, som pengeinstitutterne som udgangspunkt har skullet ligge inden for fra ultimo 2012. Sammen skal de fem parametre give et billede af, om de danske pengeinstitutter drives med fornuftig risiko, og om et givent pengeinstitut er finansielt robust. De fem parametre (grænseværdier) er: 1. Summen af store engagementer (under 125 % af basiskapitalen) 2. Udlånsvækst (mindre end 20 % om året) 3. Ejendomseksponering (mindre end 25 % af de samlede udlån) 4. Stabil funding (mindre end 1). (stabil funding = udlån/arbejdende kapital fratrukket kapital med en restløbetid under 1 år). 5. Likviditetsoverdækning (større en 50 %) Hvidbjerg Bank har lige siden lanceringen af Tilsynsdiamanten fuldt ud levet op til kravene. Banken offentliggør løbende, hvorvidt grænseværdierne overholdes. Overskrides en af grænseværdierne kan dette imidlertid have negative konsekvenser for bankens virksomhed, driftsresultat og finansielle stilling. Side 9 af 30

Hvidbjerg Banks risikostyring Organisation Hvidbjerg Bank udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til daglig påvirker virksomheden. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udviklingen i risici og udnyttelsen af de tildelte risikorammer. Bestyrelsen foretager mindst én gang årligt en overordnet vurdering af bankens risici og vurderer samtidig bankens risikoprofil og acceptable risikoniveauer for de enkelte aktivitetsområder. Bestyrelsen tager som led i risikovurderingen stilling til risikoen for besvigelser og de foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at reducere og/eller eliminere sådanne risici. Direktionen varetager den overordnede daglige ledelse af bankens risikostyring, herunder udarbejdelse af skriftlige forretningsgange samt retningslinjer og bemyndigelser til Hvidbjerg Banks enkelte afdelinger vedrørende den praktiske gennemførelse af de retningslinjer og politikker, som bestyrelsen har vedtaget. Med virkning fra 1. september 2013 har Hvidbjerg Bank iværksat en række særlige tiltag for at forebygge nye nedskrivninger og på sigt også gerne kunne tilbageføre nogle af de allerede foretagne nedskrivninger. Bankens kundechef, Jens Odgaard, har således fået udvidet sit ans varsområde som ansvarlig for kreditområdet lokalt til at omfatte den overordnede kreditstyring og -opfølgning i alle bankens afdelinger som kunde- og kreditchef. De t indebærer i praksis, at Hvidbjerg Bank har opgraderet den centrale kreditfunktion, således at den fremadrettet varetager kontrol og opfølgning i forhold til alle eksisterende engagementer - både erhvervsmæssige og private. Der er i den forbindelse strammet op på en række pr ocedurer med henblik på at sikre en mere proaktiv kreditstyring. Desuden er serviceringen af større eksiste rende såvel som fremtidige erhv ervskunder i alle bankens afdelinger, herunder bevilling af kreditter, ligeledes centraliseret. Dvs. at bankens erhvervskompetencer nu er samlet i hovedkontoret. Herudover har Hvidbjerg Bank for flere år siden styrket risikostyringen og kontrolmiljøet gennem oprettelse af compliance- og risikofunktioner. Risikofunktionen er todelt, således at bankens kunde- og kreditchef, Jens Odgaard, har ansvaret for kreditrisici, mens regnskabs- og administrationschef Lilly Nielsen har ansvaret for alle øvrige risici. Compliance-funktionen varetages af bankens IT-ansvarlige, Fritz Sloth, og har fokus på overholdelse af alle regelsæt og love samt interne forretningsgange. Desuden er der etableret særlige kontrolfunktioner vedrørende fondshandler og kontrol med interne konti. Der er i den forbindelse etableret funktionsadskillelse alle steder, hvor det er muligt. Revisionsudvalg Hvidbjerg Bank har ingen intern revisionsfunktion. Banken har i 2009 nedsat et revisionsudvalg i henhold til Finanstilsynets regelsæt med cand. merc. aud. Lars Jørgensen, Borbjerg, som formand. Lars Jørgensen opfylder de krav, som lovgivningen stiller dvs. at han er uafhængig af virksomheden og besidder særlige kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og revision. Side 10 af 30

Revisionsudvalget udgøres af formanden for bankens bestyrelse, Knud Steffensen, samt Lars Jørgensen. Revisionsudvalgets primære rolle er at assistere bestyrelsen med at opfylde dennes ansvar for at sikre en uafhængig og objektiv overvågning af bankens regnskabsaflæggelse, interne kontrolsystemer, risikostyringssystemer og lovpligtige revision. Eksterne samarbejdspartnere Brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter supporterer banken med information og rådgivning om ny lovgivning, fortolkning af eksisterende regler, risikostyringsmodeller m.v. Bankens edb-central BEC leverer systemløsninger til understøttelse af Hvidbjerg Banks virksomhed - såvel i forhold til kunderne som administrativt - med løbende fokus på tilpasning til lovgivningen på området, behovet for kontrol, risikostyring m.v. Kreditbevilling Hvidbjerg Banks kreditchef har sammen med direktionen det centrale og overordnede ansvar for bankens kreditproces. Dvs. udstikning af rammerne for kreditgivning, udarbejdelse af forretningsgange, bevillings-beføjelser og risikomodeller for kundesegmentering. Bankens bevillingsstruktur er baseret på et decentralt funktionsansvar, hvor hver enkelt afdeling og medarbejder er udstyret med en instruks om, hvor meget de kan bevilge. Økonomistyring Hvidbjerg Banks regnskabs- og administrationschef har det overordnede ansvar for regnskab og finansiel rapportering samt bankens kapitaldækning. Funktionen forestår bl.a. den daglige, månedlige, kvartalsvise og årlige rapportering til direktionen og bestyrelsen vedrørende områderne markedsrisiko og likviditet samt en række indberetninger til f.eks. Finanstilsynet. Side 11 af 30

Opgørelse af risici Overordnet beregnes Hvidbjerg Banks risikovægtede poster efter den såkaldte standardmetode. Operationel risiko opgøres efter basisindikatormetoden, og markedsrisiko opgøres efter den enkle metode. Totalt er Hvidbjerg Banks risikovægtede aktiver grupperet inden for kreditrisici, markedsrisici og operationelle risici. Omfanget af de vægtede aktiver og kapitalkravet til dækning af de respektive risici pr. 31.12.2013 og udviklingen i forhold til 2012 fremgår af nedenstående skema. (Alle tal i mio. kr.) Vægtede aktiver Kapitalkrav (8 %) Basiskapital Overdækning 2013 2012 2013 2012 2013 2012 2013 2012 Kreditrisiko 603,3 606,0 48,3 48,5 73,2 69,5 24,9 21,0 Markedsrisiko 8,5 15,3 0,7 1,2 1,0 1,8 0,4 0,5 Operationel risiko 106,6 105,7 8,5 8,5 12,9 12,1 4,4 3,7 I alt 718,4 727,0 57,5 58,2 87,2 83,4 29,7 25,2 Kreditrisiko Kreditrisiko udtrykker risikoen for, at den ene part i en finansiel forretning påfører den anden part et tab som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse. Overordnet udgør kreditrisici den væsentligste risikofaktor i det samlede billede og totalt er Hvidbjerg Banks risikovægtede poster inden for kreditrisici pr. udgangen af 2013 beregnet til 603,3 mio. kr., hvilket igen svarer til 84,0 % af de samlede risici i søjle 1. Hvidbjerg Banks risikostyringspolitik er tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Modparter til derivater er begrænset til at være kreditinstitutter, der har en høj kreditværdighed. Endvidere foretager bankens bestyrelse en gang årligt en gennemgang af bankens engagementer med særlig fokus på de største engagementer med henblik på vurdering af eventuelle risici. Kreditpolitik Hvidbjerg Bank har i 2013 strammet sin kreditpolitik med henblik på at sikre, at banken ikke påtager sig nye risici, der kan medføre større tab. Det indebærer bl.a. at store engagementer >10 pct. af basiskapitalen skal fravælges, og alle nye engagementer >2 % af basiskapitalen skal fravælges, såfremt de ikke er af bedste bonitet. Hovedelementerne i bankens kreditpolitik er i øvrigt uændrede: 1. Kunder skal have en sund økonomi og et rimeligt rådighedsbeløb. 2. Engagementet skal stå i et rimeligt forhold til kundens bonitet og kapital- eller formueforhold. 3. Hvor der er mulighed for at tage sikkerhed skal dette ske. Dog medvirker banken ikke til finansiering af engagementer, der alene baserer sig på kaution af tredjemand. Og modtagelse af kaution fra private personer skal så vidt muligt undgås, med mindre særlige forhold tilsiger det. Side 12 af 30

4. Når det gælder erhvervsengagementer, lægger banken vægt på en betydelig branchespredning, ligesom vi tilstræber, at andelen af større engagementer holdes så lav som muligt. Bankens kreditpolitik omfatter endvidere klare retningslinjer for: 1. I hvilket omfang og under hvilke forudsætninger, der kan indgås engagementer, som overstiger 10 % af bankens basiskapital. 2. Hvilke brancher banken vil have kreditengagementer med, herunder den maksimale eksponering inden for hver branche. 3. Kravene til den økonomiske rapportering fra kunder ved bevilling af og opfølgning på kreditter. 4. Lånefinansierede investeringsprodukter og garantistillelse. Hvidbjerg Bank medvirker ikke til finansiering af: 1. Ulovlige eller uetiske projekter. 2. Projekter, der er uigennemsigtige. 3. Virksomheder eller personer, hvis forretninger har et odiøst præg og derfor kan virke skadende for bankens omdømme. 4. Investering i bankens egne aktier. Risikoklassificering På det operationelle plan har Hvidbjerg Bank i mange år arbejdet med en risikoklassificering af kunderne understøttet af omfattende kontrolsystemer til identifikation og styring af kvantitative kreditrisici. Alle bankens kreditkunder bliver klassificeret i en gruppe for henholdsvis privat- og erhvervskunder, og den enkelte kunde tildeles en karakter efter Finanstilsynets principper. Klassificeringen sker for privatkunder bl.a. på baggrund af rådighedsbeløb, gældsfaktor, sikkerhed og reel formue i følgende bonitetsklasser: Bonitetskode 3 = engagementskode 9 Kunder med utvivlsom god bonitet. Ved disse kunder er det helt usandsynligt, at banken vil få tab på udlån. Bonitetskode 2a = Engagementskode 1 Karakteren 2a gives til privatkunder, som er kendetegnet ved en positiv formue, tilfredsstillende rådighedsbeløb og gældsfaktor. Alle tre forhold skal være til stede. Kunden styrer sin økonomi fornuftigt og der er ikke overtræk eller restancer på grund af økonomiske problemer. Hvis der forekommer mindre og kortvarige overtræk, skyldes dette alene sjusk, fejl eller tekniske forhold hos kunden eller banken. Hvis rådighedsbeløbet er stramt eller vurderes utilstrækkeligt for kunden, kan kunden som udgangspunkt ikke få karakteren 2a. Det gælder også, selv om kunden opfylder minimumsgrænserne for rådighedsbeløb jf. nedenfor. Det månedlige rådighedsbeløb for 2a engagementer skal som minimum være: 5.000 kr. til en voksen. 8.500 kr. til 1 par. + 2.500 kr. pr. hjemmeboende barn. Gældsfaktoren må maksimalt udgøre: 3,5 for kunder med ejerbolig, herunder fritidsbolig. 1,75 for kunder med andelsbolig forudsat tilfredsstillende økonomi i andelsboligforeningen. 0,75 for kunder med lejebolig, hvor gælden modsvares af aktiver som bil, motorcykel, campingvogn eller båd. Side 13 af 30

Hvis kunden nærmer sig pensionering, dvs. er over 60 år, må gældsfaktoren maksimalt være: 2,0 for kunder med ejerbolig, herunder fritidsbolig. 1,0 for kunder med andelsbolig forudsat tilfredsstillende økonomi i andelsboligforeningen. 0,3 for kunder med lejebolig, hvor gælden modsvares af aktiver som bil, motorcykel, campingvogn eller båd. Dette gælder dog ikke, hvis kunden har en anseelig reel formue fx i form af pensionsordninger o.l. Bonitetskode 2a = engagementskode 1 Benyttes når engagementet vurderes at ligge i den øvre/bedre halvdel af 2a. Bonitetskode 2a = engagementskode 7 Benyttes når engagementet vurderes at ligge i den nedre halvdel af 2a. Bonitetskode 2b = Engagementskode 2+3 Karaktereren 2b gives til privatkunder, som ikke opfylder ovenfor karakteristika for kunder med karakteren 2a. Kunden er således kendetegnet ved, at der er visse svaghedstegn, dog ikke så væsentlige at kunden skal klassificeres 2c. Kunden er kendetegnet ved, at kundeforholdet løber nogenlunde planmæssigt, men der kan en gang imellem være overtræk eller restancer. Der vil ofte være en mindre negativ formue og rådighedsbeløbet er spinkelt. Hvis kunden har behov for engagementsudvidelser, fordi rådighedsbeløbet til tider er utilstrækkeligt, skal kunden klassificeres lavere end 2b. Kunden styrer selv sin økonomi og er ikke under administration af banken. Gældsfaktoren er sædvanligvis højere end ved 2a. Der kan være tale om unge kunder, der for nærværende har en lidt stram økonomi, men hvor uddannelse giver formodning om, at økonomien kan forbedres og blive tilfredsstillende. Bonitetskode 2b = Engagementskode 2 Benyttes når engagementet ikke lever op til 1 af kravene under Bonitetskode 2a om rådighedsbeløb, gældsfaktor eller formue. Bonitetskode 2b = Engagementskode 3 Benyttes når engagementet ikke lever op til 2 af kravene under Bonitetskode 2a om rådighedsbeløb, gældsfaktor eller formue. Bonitetskode 2c = engagementskode 4 Karakteren 2c gives til privatkunder, hvor der er en negativ formue, rådighedsbeløbet er spinkelt og gældsfaktoren er høj. Alle tre forhold skal være til stede. Der kan endvidere være jævnlige overtræk, som dog inddækkes efter rykkere. Engagementet kræver tæt styring, og i nogle tilfælde er kunden delvist sat under administration af banken. Der er dog ikke OIV. Dette indebærer bl.a. at for kunder med karakteren 2c er rådighedsbeløbet tilstrækkeligt. Dette skal som minimum være: 3.000 kr. 1 voksen 5.500 kr. til 1 par + 1.500 kr. pr. hjemmeboende barn. Bonitetskode 1 = Engagementskode 8 Karakteren 1 gives til privatkunder, hvor der er konstateret OIV i overensstemmelse med regnskabsreglerne. Side 14 af 30

Erhvervskunder klassificeres grundlæggende efter indtjening, egenkapital, likviditet og sikkerhed i følgende bonitetsklasser: Bonitetskode 3 = engagementskode 10 Kunder med utvivlsom god bonitet. Ved disse kunder er det helt usandsynligt, at banken vil få tab på udlån. Bonitetskode 2a =engagementskoder 11 + 12 Karakteren 2a gives til erhvervskunder med tilfredsstillende driftsresultater gennem en årrække, og hvor dette ikke forventes fremadrettet at ændre sig til et utilfredsstillende niveau. Den reelle soliditet er tilfredsstillende (over 20%). Der er ligeledes et tilfredsstillende likviditetsoverskud efter betaling af renter og afdrag på gælden. Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt likviditeten fremadrettet vil være tilstrækkelig, kan kunden ikke få karakteren 2a. Kapitalstruktur og likviditet skal i alle tilfælde være tilfredsstillende, således at fx store lagerog debitorbindinger i passende omfang modsvares af rentefri leverandørfinansiering. Bindinger i ejendomme, produktionsudstyr og andre langsigtede, mindre likvide aktiver skal i rimeligt omfang være finansieret langt og via udskudt skat samt egenkapital. Det kræver særligt fokus for virksomheder i vækst og/eller med sæsonudsving samt virksomheder med lang produktionstid og/eller usikker afsætning. Robusthed i driftens likviditet kan vurderes på den samlede rentebærende gæld målt i forhold til ordinær indtjening før renter, afskrivninger og skat (EBITDA). Hvis den rentebærende gæld er større end 4 x EBITDA, kan produktionsvirksomheder ofte ikke klassificeres 2a, mens grænsen ligger højere for handelsvirksomheder og ejendomsselskaber. Hvis den rentebærende gæld er variabelt forrentet og/eller afdragsfri, skal kunden kunne afvikle gælden, selvom der omlægges til fast forrentet med afdrag. Virksomheder, der har haft en negativ konsolidering i flere år, kan kun opnå denne karakter, hvis virksomheden grundlæggende kan vurderes ubetinget sund, herunder at der er klare indikationer på fremtidigt forbedrede resultater. Der skal være en betydelig, reel egenkapital målt i forhold til såvel engagements størrelse som virksomhedens forhold i øvrigt. Virksomheder med beskeden, reel egenkapital (reel soliditet på under 20%) kan normalt kun opnå karakteren 2a, hvis der er betydelige, positive ordinære resultater i de seneste 2 år samt klare indikationer på, at der er en fortsat positiv udvikling fremover. Virksomheder, som ikke har en god likviditet, kan ikke klassificeres 2a. Hvis ejendommens likviditet ikke er tilstrækkelig til at afvikle gælden baseret på fast rente over 30 år, kan et ejendomsengagement som hovedregel ikke klassificeres 2a. Holdingselskaber, dvs. selskaber uden væsentlig egen drift og likviditetsskabelse, kan kun opnå karakteren 2a, hvis gælden er beskeden sammenholdt med den sandsynliggjorte likviditetsunderstøttelse, som kan forventes i form af udlodning fra datterselskaber m.v. Karakteren 2a kan således kun opnås, hvis det er sandsynliggjort, at holdingselskabets gæld kan indfries planmæssigt og inden for en kortere årrække. Landbrugskunder, som er kendetegnet ved at have opnået positive resultater i de senere år - der kan dog godt være et enkelt år med negativt resultat gives karakteren 2a. Kunden har en forholdsvis høj reel soliditet (over 30%) Kunderne er endvidere kendetegnet ved, at de forventes også at kunne skabe positive resultater ved en mindre rentestigning. Engagementet forløber planmæssigt, og kunden følger budgettet nogenlunde. Landmænd, som udviser væsentlig spekulativ adfærd, fx finansiering i anden fremmed valuta end euro, kan ofte ikke få karakteren 2a. Her stilles der således forhøjede krav til resultater og Side 15 af 30

den reelle soliditet. Bonitetskode 2a engagementskode 11 Benyttes når engagementet vurderes at ligge i den øvre/bedre halvdel af 2a. Bonitetskode 2a engagementskode 12 Benyttes når engagementet vurderes at ligge i den nedre halvdel af 2a. Bonitetskode 2b engagementskoder 13 + 20. Karakteren 2b gives til kunden, som ikke opfylder de ovenfor nævnte karakteristika for kunder med karakteren 2a. Kunden er således kendetegnet ved, at der er visse svaghedstegn, dog ikke så væsentlige at kunden klassificeres 2c. En typisk 2b klassificeret erhvervskunde fraviger 2a kriterierne på flere af nedenstående områder. Er fravigelserne væsentlige og/eller på adskillige områder, er der sandsynligvis så væsentlige svagheder, at engagementet må klassificeres 2c eller 1. Resultaterne er enten beskedne i forhold til virksomhedens karakter og størrelse, eller resultaterne er vigende om end positive. Hvis resultaterne både er beskedne og vigende, må det som hovedregel anses for sandsynligt, at der fremover vil være underskud. Karakteren skal i så fald være dårligere end 2b, med mindre virksomhedens reelle soliditet er tilfredsstillende. Resultaterne er acceptable, men virksomhedens reelle soliditet er lavere end ønskeligt, eller balancestrukturen er ikke hel tilfredsstillende. Dårlig balancestruktur kan fx skyldes store og/eller stigende bindinger i lagre og eller debitorer, som ikke er tilstrækkeligt finansieret af ikke rentebærende gæld eller ikke naturligt begrundet i sund omsætningsvækst. Resultater, reel soliditet, balancestruktur og likviditet har hidtil været tilfredsstillende, men kunden kan ikke klassificeres 2a, fordi fremtiden tegner usikker. Karakteren 2b kan også være relevant for at engagementet uden væsentlige svaghedstegn, udover at engagementet forekommer stort i forhold til virksomhedens størrelse og forhold, eller der er gæld til adskillige pengeinstitutter, hvilket vanskeliggør effektiv kreditstyring. Er der herudover egentlige svaghedstegn, skal karakteren være dårligere end 2b. Er driftsresultaterne negative, skal kunden som udgangspunkt klassificeres 2c eller lavere, med mindre virksomhedens reelle soliditet er høj, og/eller der er andre væsentlige positive tegn. Landbrugskunder, som er kendetegnet ved at have opnået både negative og positive resultater i de senere år, og hvor den reelle soliditet er beskeden (mellem 15 og 30%) gives karakteren 2b. Bonitetskode 2b engagementskode 13 Benyttes når engagementet vurderes at ligge i den øvre/bedre halvdel af 2b. Bonitetskode 2b engagementskode 20 Benyttes når engagementet vurderes at ligge i den nedre halvdel af 2b. Bonitetskode 2c engagementskode 31 Side 16 af 30

En erhvervskunde, som ikke opfylder kriterierne for 2b engagementer, men hvor der ikke er OIV i overensstemmelse med regnskabsreglerne, skal klassificeres 2c. Der er tale om erhvervskunder med væsentlige svaghedstegn, dog uden at der er OIV. Kunden er kendetegnet ved, at resultaterne og/eller likviditeten er beskeden eller negativ. Har resultaterne været negative over en kortere årrække, skal det overvejes om der er indtruffet OIV, og kunden derfor skal klassificeres 1. Ofte er der tale om virksomheder med et nulresultat, men hvor store afskrivninger medvirker til, at der trods alt genereres tilstrækkelig likviditet til, at gælden også fremadrettet serviceres det aftalte. Den reelle soliditet er ofte i niveauet 10-20 procent. Er resultaterne negative og/eller er soliditeten mindre end 10-20 pct. vil kunden i nogle tilfælde skulle have karakteren 2c, mens der i andre tilfælde er OIV. I 2c engagementerne er der ofte begrænsede muligheder for at afvikle gælden, eller også giver forholdene mulighed for en afvikling af gælden en periode frem, hvorimod den fjernere fremtid tegner usikker. Usikkerheden er dog mindre end for kunder med OIV. Nogle 2c kunder er kunder, hvor der har været OIV, men hvor der er sket forbedringer, uden kunderne har så god bonitet, at de kan klassificeres 2b eller højere. Landbrugskunder, som kun har opnået negative resultater i de senere år, men hvor der ikke er OIV i overensstemmelse med regnskabsreglerne, gives karakteren 2c. Kapitalforholdene er spinkle (ofte 10-15 % i reel soliditet) budgettet viser ofte et mindre overskud eller et mindre underskud og det foreløbige resultat for indeværende år indikerer ofte, at der vil komme endnu et år med negativt resultat. Bonitetskode 1 engagementskode 32 Karakteren 1 gives til erhvervskunder, hvor der er indtruffet OIV i overensstemmelse med regnskabsreglerne. Kreditsituationen ultimo 2013 Hvidbjerg Banks samlede forretningsomfang opgjort som summen af indlån, udlån og garantier udgjorde pr. udgangen af 2013 i alt 1,5 mia. kr. Udviklingen i forretningsomfanget fremgår af nedenstående skema. Forretningsomfang i mio. kr. 2013 2012 2011 2010 Udlån 685,4 674,0 655,4 615,0 Indlån 671,5 728,3 687,5 695,7 Garantier 117,8 145,0 137,7 162,2 I alt 1.474,7 1.547,3 1.480,6 1.472,9 Faldet i indlån fra 2012 til 2013 skyldes indfrielse af seniorlån, der har haft status som indlån, med ca. 75 mio. kr. Renset for denne post er indlånet faktisk steget med 2,3 %. Nedenstående skema viser udviklingen i udlån og garantier i 2013 og 2012 fordelt på erhvervskunder og privatkunder. Side 17 af 30

Branchekoncentration Ovenstående branchefordeling viser, at Hvidbjerg Banks eksponering i forhold til erhvervslivet ved udgangen af 2013 udgjorde 36,0 % mod 38,7 % året før. I 2011 udgjorde eksponeringen mod erhvervslivet 42,0 %. Denne udvikling er i overensstemmelse med bankens overordnede målsætning om at reducere eksponeringen i forhold til erhvervskunder og er samtidig udtryk for en stadig bedre risikospredning Som det fremgår af skemaet har Hvidbjerg Bank en god spredning på sine erhvervsengagementer, og ingen erhvervsengagementer tegner sig branchemæssigt for mere end 10 % af de samlede udlån og garantier. Geografisk koncentration Hvidbjerg Banks geografiske koncentration, hvor ca. 61 % af de nuværende kunder bor i en enkelt kommune, nemlig Struer Kommune, vurderes at udgøre en mindre risikofaktor. Men i takt med, at afdelingerne i Holstebro og Viborg vokser, reduceres denne risiko. Store engagementer Hvidbjerg Bank har en kreditpolitisk målsætning om helt at undgå store engagementer, der hver for sig andrager mere end 10 % af bankens basiskapital. Og det er bankens politik overhovedet ikke at indgå i denne type engagementer i forhold til nye kunder og ej heller i engagementer >2 % af basiskapitalen, såfremt de ikke er af bedste bonitet. Banken har ingen engagementer med en enkelt kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der overstiger 25 % af basiskapitalen. Antallet af store engagementer, der overstiger 10 % af bankens basiskapital, omfattede ved udgangen af 2013 kun 2 engagementer svarende til 28,1 %. Side 18 af 30

Udviklingen i engagementer, der overstiger 10% af basiskapitalen fremgår af nedenstående skema. Store engagementer ultimo 2013 2012 Antal engagementer 2 4 Engagementssum efter fradrag og nedskrivninger 24.486 45.444 Summen af store engagementer i % 28,1 54,5 Kreditkvalitet Hvidbjerg Bank har med virkning fra årsrapporten for 2013 ændret opgørelsesmetode for kreditkvaliteten på udlån og garantier, der hverken er i restance eller nedskrevne. Den væsentligste ændring består i, at vi nu opgør beløbene i forhold til de faktisk trukne (balanceførte) kreditter og garantier (ikke balanceførte) pr. ultimo året i modsætning til tidligere den maksimale eksponering, hvilket indebærer en væsentlig reduktion i den samlede eksponering. Endvidere må vi konstatere, at de hidtidige dataudtræk fra vores edb-central ikke fuldt ud har matchet Finanstilsynets definition af 2c, 2b, 2a og 3 engagementer. Derfor er tabellens tal fra 2013 oversat 100 % til Finanstilsynets koder og definitioner. De to ovennævnte faktorer indebærer, at årets tal og sammenligningstallene for året før adskiller sig væsentligt i forhold til tidligere års risikorapporter. Når det gælder kunder med finansielle problemer og øvrige svage kunder har udviklingen i de seneste fem år ført til et øget nedskrivningsbehov. Udviklingen i kreditkvaliteten fra 2012-13 fremgår af nedenstående skema, der viser kreditkvaliteten på udlån og garantier, der hverken er i restance eller nedskrevne. Side 19 af 30

Sikkerheder De mest anvendte sikkerheder ved engagementer med erhvervskunder er pant i fast ejendom, værdipapirer, driftsmidler samt virksomhedspant og fordringspant. De mest anvendte sikkerheder ved engagementer med privatkunder er pant i fast ejendom, biler og værdipapirer. Ved værdiansættelsen af landbrugsjord er der anvendt Finanstilsynets aktuelle retningslinjer. Fordelingen af sikkerheder (belåningsværdi) fremgår af nedenstående skema. 2013 (tkr.) 2012 (tkr.) Pant i fast ejendom 330.749 313.853 Belåningsværdien opgøres ud fra tvangsrealisationsprincippet, dvs. en forventet værdi ved salg med fradrag af omkostninger og 1 års renter. Løsørepant (pant i biler, virksomhedspant, fordringspant) 103.858 108.908 Belåningsværdien opgøres ud fra tvangsrealisationsprincippet. Pant i biler opgøres som købsprisen med fradrag af 20 % af købsprisen i afskrivning pr. år og derefter 90 % af dette beløb. Virksomhedspant vurderes individuelt til mellem 0 % - 60 % af den bogførte værdi. Fordringspant vurderes individuelt til mellem 40 % - 50 % af de bogførte tilgodehavender. Indestående på egne konti 8.913 11.287 Belåningsværdien er lig med det indestående beløb. Andre effekter (livspolicer, indtrædelsesret ved garantier mv.) 56.156 49.379 Belåningsværdien på livspolicer opgøres som tilbagekøbsværdien og indtrædelsesretten ved garantier er værdisat til garantibeløbet. VP-obligationer 659 3.411 Belåningsværdien opgøres som 95 % af kursværdien. VP-aktier 15.037 13.055 Belåningsværdien opgøres som 85 % af kursværdien. Udenlandske aktier 903 1.568 Belåningsværdien opgøres som 75 % af kursværdien. I alt 516.275 501.461 Nedskrivninger Hvidbjerg Bank nedskriver løbende på udlån og garantier i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Nedskrivningerne foretages på baggrund af tilgængelig information, estimater og antagelser og er derfor behæftet med usikkerhed og risiko. Opgørelsen af nedskrivningsbehovet for bankens kunder er under den nuværende økonomiske krise behæftet med en forøget risiko, hvor forværringer i kundernes økonomi kan medføre en væsentlig forøgelse i nedskrivningsbehovet. Nedskrivninger udgjorde i 2013 sammenlagt 27,0 mio. kr. Årets nedskrivninger ligger over det forventede niveau. Nedskrivningerne vedrører ikke bestemte brancher. Dog er omfanget af nedskrivninger på private kunder øget i 2013, ligesom nedskrivninger på bygge- og anlægsvirksomhed er steget. De endeligt konstaterede tab udgjorde 16,1 mio. kr. udselige og overraskende konkurser. Side 20 af 30