Der er nu fælles nyhedsbrev fra børnehave og vuggestue. Dels lidt for alle, dels nyt fra henholdsvis børnehave og vuggestue. Så kan I forældre følge med i, hvad der sker i hele huset. BØRNEHAVE OG VUGGESTUE. Børnehaven sagde farvel til: Louise, Elisbeth, Emil, Christian, Signe og Nanna. Vi ønsker dem en rigtig god skolegang og håber, at de vil kikke over til os. Til forældrene: Tak for lån af jeres dejlige børn. Det har været en fornøjelse at følge dem i deres udvikling de sidste 3 år. Så er de flestes sommerferie ved at være ovre - både børn og personale. Alle har forhåbentlig nydt det gode vejr og hinandens samvær. Vi glæder os til at høre om alt, hvad børnene har oplevet (de børn, som kan fortælle). UDVALGSARBEJDE: I afleverede seddel til udvalg før ferien og Torben har nu lavet grupperne. De hænger på tavlen og I kan se dem på mail. Alle udvalgsmedlemmer skal mødes på søndag kl. 10 på skolen. I kan læse mere udførligt om udvalgsarbejdet på skolens hjemmeside. Alle i Langsø Børnehus skal på sommerudflugt til Hobro Mini-zoo torsdag den 21. august. I får nærmere besked, når vi kender transport m.m.
Fra Børnehaven. Tillykke til: Silas der bliver 5 år Børn: Velkommen til Christian Leth Pedersen. Det er Sofies lillebror, så både han og familien er godt kendt med både børn, voksne ja hele huset. Familien har været med i Børnehuset fra starten, da deres ældste datter Jeanette startede i børnehaven den 1. januar 2010. Cykeldag. Husk at cyklerne/køretøjerne skal være i orden og cykelklare, når de har dem med i Børnehaven. Køretøjerne sættes på græsset uden for lågen over til skolegården. Udelegetøjsdag. Børnene medbringer legetøj, spil, stylter, rulleskøjter m.m, der kan bruges udenfor. Afhentning: Husk både forældre og barn at sige GODDAG/ FARVEL til en voksen i Børnehaven, når I kommer/henter jeres barn. Der kunne også være en besked/oplevelse, som vi gerne ville fortælle jer. Tavlen på den blå dør: Her skriver vi menuen sygdom/ferie/vikar Overnatning: D. 4-5 september har vi overnatning i børnehaven. Vi har valgt at overnatte med årgang 09 0g 10. Der kommer en seddel med tilmelding og mere information. Høstmarked: Skolen afholder høstmarked d. 20 september, hvor børnehuset har en bod. Så husk at komme og se og gerne købe, de fine ting vi sælger. Mange hilsner fra Personalet i Børnehaven
Fra VUGGESTUEN. Nyhedsbrev august 2014 for vuggestuen. Så har alle været på ferie og vi håber i har nydt at være sammen med jeres børn, som vi nyder mange timer hver dag : ). Det er dejlig at opleve den udvikling jeres børn er i. Vi ser mere og mere samspils lege, og en stor gensidig glæde ved at lege med hinanden. Sebastian, Ditte, Ida og Freja ligger dagligt før deres lur og tumler vildt i kravlegården Det er virkeligt dejligt at se så sjovt de har det med denne lidt vilde leg. Mejse, Isabella, Ellen og Celina leger ofte med dukker og kaffestel sammen. Kimmie og Josefine er også med til lidt tummel og er gerne med til at køre med dukke-klapvognene. Martin og Peter er stadig godt i gang med at undersøge alt det legetøj vi har. Men dette er kun nogle få eksempler. Jeres børn er virkelig blevet store og er gode til at lege både ude og inde. Ude cykler de gerne rundt med hinanden og leger meget gerne med de større børn. Vi oplever megen gensidig glæde mellem store og små. I juni var vi på tur ind til Viborg til Borgvold. En dejlig dag med musik og sejltur og leg på en legeplads. Vores frokost spiste vi under et stort bøgetræ. En dejlig tur og tak for hjælpen til Ellen, Martin og Peters mødre.
Vi vil i denne måned sige velkommen til Dagmar og hendes familie. Vi glæder os til at lære jer at kende. Men vi vil også sige farvel til Josefine og hendes familie... Øv og snøft vi kommer til at savne Josefine og savne at følge hendes udvikling og læring gennem tiden. I må have det godt. I august vil vi sige tillykke til : Martin og Peter som bliver 1 år. Ditte som bliver 2 år. Sebastian som bliver 2 år. I august vil vi begynde på et sprog tema om bondegårdens dyr. Vi vil hver uge snakke, synge og læse om et dyr fra bondegården. Temaet sluttes af med et besøg på en bondegård, hvor vi kan se alle dyrene. Venlig Hilsen personalet i vuggestuen.
August 2014 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Udvalgsmøde for alle i udvalg På skolen kl. 10. Vuggestue, Børnehave, skole. 11. 12. 13. Cykeldag. 14. 15. Lusekrig. 16. 17. 18. Udelegetøjsdag. 19. 20. 21. Tur til Hobro Mini zoo. 22 23 24 25 26. 27 28 Udedag Gåtur i Vammen med madpakke. 29. 30 31 Silas 5 år. 1. sept. 2. Karen 4 år. 3. 4. Overnatning i Børnehaven med børn årgang 2009 og 2010 til fredag. Kalender: september: 4. overnatning for årgang 2009-2010 20. Høstmarked i skolegården 30. Fællesspisning + 1 års fødselsdag for vuggestue + forældrerådsvalg til børnehaven