Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for 60.000 kr. El indlagt i 1923. Det år vi fik strøm til byen. Mælke udsalg fra 1926 ved Bertha Sørensen. Dampmaskine som trækkraft indtil 1940, hvor der kom elmotor. Mejeriet nedlagt 1967, var i drift i 70 år. Solgt året efter til købmand Ejner Nielsen
Sterup Brugsforening. 1873 købes stedet af Jens Sererin Larsen, ( maler Larsens far )som driver landbrug og købmandsforretning på matr. Nr. 26a, 11v og 4e. Jorden lå i og uden for byen. 1902 oprettes Sterup Brugsforening. Stedet købes for 10.000 kr. Der sælges jord for 7.900 kr. Bestyrelsen har nu bygningerne for kun 2100 kr. I 1909 sælger bestyrelsen jord til et nyt forsamlingshus. Nuværende bygninger opført i 1928. Byggeomkostninger 5080 kr. Brugsforeningen nedlægges i 1973
Sterup Forsamlingshus Sterup Forsamlingshus matr.nr. 26f er udstykket fra brugsen, og bygget i 1910. Skel fastsættes som 2 alen nord for huset, 3 alen mod vest, og 1,5 alen mod syd. Huset har været benyttet af skolen til gymnastik. Det er og har været det centrale samlingspunkt i Sterup. Huset har været brugt flittigt gennem tiderne til utallige formål. Fra at være en selvejende institution med en bestyrelse, der til sidst nærmest fungerede som rengøringsselskab, blev det d. 23. april 1969 lagt ind under borgerforeningen.
Sterup Missionshus Sterup Missionshus blev bygget i 1919, lige efter første verdenskrig. Grunden til huset blev skænket af Jens Peter Pedersen, Mellergård. Her blev der holdt møder i mange år. Man måtte til sidst lukke på grund af manglende tilslutning. Præcis 75 år efter at huset var bygget.
Sterup Pogeskole Sterup pogeskole er det sted, hvor Chr. Ulrik bor. I 1872 hedder læreren Christen Nielsen, og får som årsløn105 rigsdaler. Thorvald Pedersen har fortalt, at hans far, Jens Peter Pedersen har gået i skole der.
Sterup Skole Sterup hovedskole bygget 1902, udvidet mod syd 1911. De bygninger, der står nu må være bygget på stedet, hvor den gamle skole lå. Vi har navnene på lærerne ved Sterup skole helt tilbage til 1748. Den gamle skole matr. Nr. 1, var et landbrug, hvor læreren fik sin løn i form af landbrugsprodukter såsom rug, byg, hø, halm og tørv.
Sterup Telefoncentral. Sterup Telefoncentral oprettet 1916 med 15 abonnenter. Kontrakt indgået 1. april 1916 med Oskar Nielsen, der var bestyrer til sin død 20. maj 1940, hvorefter en niece Maren Jensen overtog stillingen. Fra 1. maj 1946 var en søster, Johanne Jensen bestyrer indtil 1. nov. 1954, derefter ledede en bror Gunnar Jensen centralen, indtil den blev nedlagt 1. okt. 1959. 59 abonnenter blev overført til Jerslev central. Oskar Nielsen var meget fingersnild, det er ham der har bygget det skib som hænger i Jerslev kirke. Det er dateret d. 24. i 12. 1927.
Sterup Fattiggård. I året 1869 køber Jerslev kommune en gård i Sterup, og indretter den til fattiggård. Stedet var i årene derefter hjemsted for sognets fattiglemmer, eller dem som ikke kunne klare sig selv. Huset var en stor vinkelbygning. På jløjen mod vest var der to store kviste. I kvistværelset mod vest holdt sognerådet møder i årenefra 1869 til 1935. i samme loftsetagen mod vest blev der fra 1899 lavet husflidsarbejde. Men så d. 23. juni 1909 var der stort Sankthansblus i Sterup. Fattiggården brændte, en af beboerne var blevet så gal på bestyreren på gården, at han stak ild i laden. Men heldigvis havde han lukket hestene ud først, så han var jo da god ved dyr. I 1935 sælger Jerslev Kommune fattiggården til Jens Jensen. Fattiggården har der med eksisteret i ca. 66 år.
Sterup Savværk Sterup savværk begynder på cementstøberiet ca. 1945, men pladsen bliver hurtig for lille til både støberi og savværk. Ejeren Bernhard Christensen og Møller Vestergård køber jord af Jens og Martin Østergård og der bygges savværk på grunden i 1946-47. Møller Vestergård overtager savværket, og Bernhard Christensen beholder støberiet. 1949 sælges savværket til brødrene, Grønbæk, Hartmann og Reinholt Sørensen. 1953 savværket brænder, men starter op igen efter kun tre uger. 1954 Hartmann og Reinholt køber Nørgård. Der bygges nyt stuehus på stedet. Gården sælges til Morten Jørgensen. 1961 købes Lille Rugholm. Her laves et større savværk på marken vest for. 1964 køber de Rugholm og sælger jorden til Per Østergård. Der blev lavet fiskekasser i massevis, der blev kørt kasser til Skagen og Hirtshals. Flere af byens drenge, tjente penge her med at lave fiskekasser på savværket. 1964 Hartmann og Reinholt deler savværket. Hartmann bygger værksted og beboelse på Lille Rugholms jord.