Ren besked. Krop og kemi. - om personlige plejeprodukter. Nr. 3 august 2004



Relaterede dokumenter
EN HELT NATURLIG DEL AF DEN PERSONLIGE PLEJE

Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke

Smøring med fugtighedscreme

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV

GENVEJE TIL EN SUND OG VELPLEJET BABY UDEN UNØDIG KEMI FOR FREMTIDENS SKYLD INGEN PARFUME INGEN PARABENER INGEN FARVESTOFFER

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet

Sommer, solskin og solsikker. hinanden i solen

Pleje af. barnets hud

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET

CERTIFIED PROFESSIONAL CARE

SVANEMÆRKET HUDPLEJE HUDPLEJE VÆLGES EFTER: Modvirker kløe og udtørring Langtidsvirkende Virker straks. Udviklet af danske hudlæger

Hudsygdomme og kosmetik

Hudpleje brochure hvorfor irriteret hvordan passe

Personlig hygiejne - gode råd. Hygiejnevejledning

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

God kemi er ikke altid nok

Sommer dufter af sol intet andet

Fordi tør hud kan hjælpes Fedtcremer

10GODE RÅD. 0% Parfume TIL EN SUND OG SOLSIKKER BABY. Parabener Farvestoffer

Den største fejl kvinder begår, når de lægger makeup - og hvordan du undgår den

God kemi er ikke altid nok

Fremtiden er i dine hænder Undgå håndeksem som frisørelev

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

luxus wellness Vil du gerne have smukke skinnende ben der ikke er fedtede, så kan du komme lidt babyolie i din bodylotion. Det giver en flot glans.

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

Udsagn om kosmetik. Tabelrapport

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke MATAS. made by

Indlægsseddel: Information til brugeren

Hvad er atopisk eksem

Guide: Sådan passer du på din hud i kulden

Derma Helse produkter. Derma Helse. Creme og Lotion. Specialprodukter. Vaskeprodukter. Solbeskyttelse

Spædbørn. Børn skal fyldes med kærlighed - ikke lægemidler. Men

Mini-guide: Sådan får du smuk hud

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Neutral Natur er vores nye serie, der skal fokusere på grønne produkter, moderne helsekost og naturlig skønhed, så vi sammen kan værne om den natur,

grøn salon Grønne Erhverv en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon - et netværk i Københavns Kommune

FRISØRENS VITAL SYSTEM

FRISØRENS VITAL SYSTEM EFFEKTIV MOD SKÆL, SVAMP OG KLØE I HOVEDBUNDEN. FVS kundebrochure 2012 NY.indd 1

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

CHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER

Brugsanvisning. Det du IKKE skal:

SERUM8 Skincare System

Ainhoa Bio. økologisk hudpleje, kropspleje og makeup

FOR FREMTIDENS SKYLD

Solbeskyttelse. de seneste år skyldes overdreven solbadning. Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft

ULTIMATE. Hudpleje i sin reneste form

zinobel ORGANIC BOOST

INDLÆGSSEDDEL : INFORMATION TIL BRUGEREN. Redap 1 mg/g gel. Adapalen

Patientvejledning. Kemisk Peeling. Cosmetic

Ærlig hudpleje. - til hele familien. Made in Denmark

DET BEHØVER IKKE VÆRE ET KOMPROMIS, BLOT FOR AT VÆRE SKÅNSOM. FRI FOR parfumer, parabener, siliconeolier, farvestoffer og mineralolier.

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?;

Zovir 5 % creme Aciclovir

DAglig luksus for Dig AktIV PLeje for DIn HuD nyt DeSign

Creme og Lotion. Specialprodukter. Vaskeprodukter. Solbeskyttelse

Side 4. Side 5. Side 6. Side 7

Bumser Filipenser Uren hud Akne

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries

Ren og blød med omtanke - Om plejeprodukter til børn. - Råd og information til småbørnsforældre

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Skønne spa-oplevelser hjemme hos dig selv

SOLGUIDE 2015 FEBRUAR 2015

ARGAN OIL. For hair & skin 100% ARGANIA SPINOSA KERNEL OIL

Fakta: Fakta: Fakta:

Kortlægning af kemiske hårfjerningsmidler

rosacea Information om et voksen-problem

Ansigtsmasker til tør hud. Peelingmaske 1-2 modne tomater 1/2 agurk 1-2 spsk honning. Fugtmaske 2 dl cremefraiche 1/2 moden banan 2 spsk honning

Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften

Hudpleje. Valg af rengøringsmiddel. Vær kritisk ved valg af rengøringsmiddel

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Ansigt Spartel. Pris: 1.00 DKK SKU:

J U H L D A L. Santens Denmark. Produkt fakta. Forhandles af Santens Denmark salg: Niels Simonsen MADE IN DENMARK SINCE 1975

Den ultimative guide til hudorme

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Hjælp til tørre øjne EN PJECE OM HVORDAN TØRRE ØJNE KAN BEHANDLES

Ketoconazole Shampoo "Actavis" 2 %

Zovir 5 % creme Aciclovir

Optimal Skin Care System. Sund hud er smuk hud.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Solguide 2014 marts 2014

Tandpleje. ved mundtørhed

Praktisk information om anvendelse af smerteplaster

Hedrin. Bliv fri for lus på time!

Patientvejledning. Hudforyngelse med laser. Fraktioneret Cosmetic

Indlægsseddel: Information til brugeren

D-Prescription Derma Prescription

Behandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod)

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

EKSEM EKSEM. udgør procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

Patientvejledning. Hårfjerning med laser. Cosmetic

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Dine tænder når du bruger psykofarmaka

VELKOMMEN TIL PEARL. Pearl er en ny måde at fjerne uønsket hår på. Det er en anderledes metode end de traditionelle, du allerede kender.

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.

Transkript:

Ren besked Nr. 3 august 2004 Krop og kemi - om personlige plejeprodukter

Forord Tandpasta, shampoo, balsam, deodorant, ansigtscreme, bodylotion, læbepomade, læbestift, mascara, solcreme, aftershave, makeupfjerner... og så videre og så videre. De fleste af os har et dagligt forbrug af personlige plejeprodukter, som minder om ovenstående. Nogle mere andre mindre. Det er ikke farligt at bruge plejeprodukter - men det er en god tommelfingerregel kun at bruge plejeprodukter ud fra et konkret behov. For at forebygge allergi eller andre gener og udnytte produkterne bedst muligt, er det vigtigt at vide, hvordan produkterne bruges korrekt og hvordan vi undgår stoffer, som vi ikke kan tåle eller af andre årsager ønsker at fravælge. Men indholdsstofferne er ofte lange og besværlige at huske. Du kan derfor i denne håndbog blandt andet finde en oversigt over parfumestoffer og konserveringsmidler, som kan være særligt problematiske i forhold til fx allergi. Markedet for plejeproduker er stort og komplekst for den forbruger, der ønsker at træffe et bevidst valg. Hvad kan man bruge deklarationen til? Kan man regne med det, der loves i reklamerne? Hvor lang holdbarhed har produkterne? Kan et plejeprodukt være allergivenligt og er det stadig tilladt at teste produkterne på dyr? Gode spørgsmål kræver svar. Derfor denne lille håndbog, hvor vi i Forbrugernes Hus har samlet råd om, hvordan du køber ind, om sundhed og miljø og om hvilke love og regler, der gælder på området. God fornøjelse Louise Holck Direktør i Forbrugernes Hus www.forbrug.dk 1

Indhold Hvor meget bruger vi? 3 Hvor meget har vi brug for? 4 Om indkøb 5 Gode råd om indkøb 5 Læs deklarationen 7 Reklamer og anprisning 9 Indkøbsguide 11 Til badet 11 Til håret 12 Til ansigtet 14 Til kroppen 18 Deodoranter og dufte 20 Til hårfjerning og barbering 23 Til munden 24 Opbevaring og holdbarhed 25 Opbevaring 25 Holdbarhed 26 Bortskaffelse 27 Sundhed 28 Plejeprodukter og sundheden 28 Parfumeallergi 28 Problematiske parfumestoffer 29 Konserveringsmidler og allergi 30 Stoffer under mistanke for hormonforstyrrende effekt 32 Miljø 33 Plejeprodukter og miljøet 33 Miljømærkede produkter 33 Love og regler 35 Hvad siger loven 35 Nye regler betyder bedre produkter 38 Forbud mod dyreforsøg på vej 39 Her kan du få mere af vide 40 Stikordsregister 42 Tekst: Ernærings- og husholdningsøkonom Malene Teller Blume Redaktion: Ernærings- og husholdningsøkonom Marie Hummeluhr 2 www.forbrug.dk

Hvor meget bruger vi? Hvor meget bruger vi? Det er ikke unormalt, at kvinder dagligt bruger op mod 15 forskellige plejeprodukter fra tandpasta, håndsæbe og shampoo over forskellige cremer til parfume, deodorant, rensecreme, makeup-produkter til fx hårplejeprodukter. Også mænd bruger tandpasta, sæber, cremer, barberprodukter, deodoranter osv. Små børn bruger tandpasta, badeolie, og solcreme og forskellige produkter mod rød numse. Større børn får efterhånden et forbrug, der minder om de voksnes. Hvor mange forskellige produkter bruger du selv i løbet af en uge? Prøv at kigge på deklarationen. Hvor mange forskellige stoffer er der i hvert af produkterne? Hvor mange penge bruger du på personlige plejeprodukter på en måned? Hvor meget bruger din familie?! Vidste du at: Man kan udvikle allergi over for stoffer, som man bliver påvirket af igen og igen over lang tid, og eksperter vurderer, at mellem 100.000 og 200.000 danskere i dag har parfumeallergi, hvilket er en fordobling på bare 10 15 år. Dog viser allergital fra de senere år, at stigningen i nye allergitilfælde ikke er så drastisk. Det skyldes formentlig, at plejeprodukterne ikke indeholder nær så mange allergifremkaldende duftstoffer som tidligere. Symptomerne er eksem i ansigtet, på hænderne, under armene eller andre steder på kroppen. Hvis du holder op med at ryge, får rigeligt med søvn og daglig motion, gør du mere for din hud og dit udseende, end nogen plejeprodukter kan gøre tilsammen. Drikker du tillige masser af vand, mindsker dit stressniveau og spiser masser af frugt og grønt, bliver resultatet i top. www.forbrug.dk 3

Hvor meget har vi brug for? Hvor meget har vi brug for? Hvor mange plejeprodukter huden har brug for, er der ikke noget entydigt svar på. Det afhænger af kulturen og af hvem man spørger. Spørger man en kosmetolog, vil svaret typisk være, at huden både skal beskyttes mod vejr og vind, og at den skal renses omhyggeligt hver dag på grund af forurening, talg og døde hudceller, samt at den udtørring, som brugen af sæbe forårsager, skal modvirkes med cremer etc. Spørger man en hudlæge, vil svaret typisk være, at den normale og raske hud kun behøver vand og sæbe i moderate mængder, så man ikke udtørrer huden, samt måske noget creme, som modvirker den udtørring, vask afstedkommer og at det i øvrigt er et kosmetisk spørgsmål og et spørgsmål om tro, hvor meget man ellers vil bruge. Spørger man de alternative behandlere, vil svaret ofte være, at din huds skønhed kommer indefra og at det afhænger af, hvad du spiser eller af, om din krop i øvrigt er i balance, og hvordan din hud har det. Men alle kan formentlig blive enige om, at plejeprodukter kun skal bruges, når behovet er der. Om hyppig brug af kosmetik, cremer, dufte og sæber skaber et reelt fysisk behov, er vanskeligt at svare på. Måske er vores daglige brug af plejeprodukter i højere grad styret af vaner, der mere dækker et psykisk behov end et fysisk og altså ikke kun plejer huden men også sjælen. 4 www.forbrug.dk

Om indkøb Gode råd om indkøb Lovgivningen kræver at du som udgangspunkt skal kunne finde alle indholdsstoffer i deklarationen på plejeproduktets emballage. Det kan hjælpe dig, når du skal vælge eller fravælge plejeprodukter. Du kan fx fravælge produkter med parfume og konserveringsmidler som er særligt problematisk i forhold til allergi. Duftstoffer som er baseret på naturlige plantestoffer kan, på lige fod med de syntetiske parfumer, fremprovokere kontaktallergi. Fra efteråret 2004 vil det være tilladt at sælge plejeprodukter med udsagn om allergivenlighed. Men det skal kunne dokumenteres, fx via test. Produktet skal tydeligt mærkes med, hvori testen består og hvad den viser. Producenterne skal også kunne dokumentere, at produkterne har den særlige effekt, der fx loves i reklamerne. Det er ikke muligt at se, hvornår et plejeprodukt er fremstillet. Prøv gerne de billige mærker først. Vil du tage miljøhensyn, skal du se efter det nordiske miljømærke Svanen. Fra maj 2005 vil Svanen også stille krav om sundhedshensyn. en god ide at prøve de billigere plejeprodukter, før du betaler meget mere for de kendte mærker. Er du tilfreds med produktet, så er behovet jo dækket, og samtidig har du sparet penge på budgettet. Er der sammenhæng mellem pris og kvalitet? Om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet er vanskeligt at svare på. Det afhænger dels af, hvad du opfatter som kvalitet og hvilket plejeprodukt, der er tale om. Men det er www.forbrug.dk 5

Om indkøb køberåd Nogle hurtige køberåd Selvom tiden til indkøb ofte er knap, er det alligevel muligt at stille krav til valg af plejeprodukter: Brug tid på at studere deklarationen. Undgå stoffer du ikke kan tåle eller af andre årsager ikke ønsker. Undgå så vidt muligt parfume/aroma og særligt problematiske konserveringsmidler. Især hvis du i forvejen har sart hud eller lider af overfølsomhed. Det er nemlig disse stoffer som er mest problematisk i forhold til allergi. Se listen over særligt problematiske konserveringsmidler på side 30. Se efter produkter der er miljømærkede med den Nordiske Svane. Produkter til personlig pleje kan kun opnå Svanemærket, hvis de opfylder strenge krav til både miljø og sundhed. Se også efter det svenske miljømærke Bra Miljöval også kaldet Falken, som findes på en del flydende sæber og shampooer. Køb ikke flere produkter end du kan nå at bruge op. Plejeprodukter har en tendens til at hobe sig op i toiletskabet. Skift mærke en gang imellem, så du ikke bliver påvirket af de samme indholdsstoffer igen og igen. Se efter holdbarhedsdato. Hvis denne ikke er påført, skal produktet uåbnet kunne holde i 2 1 /2 år fra produktionsdagen ikke fra hvornår varen er købt! Gå uden om produkter der på butikshylden ser nussede eller støvede ud, de er ofte gamle. Brug tid på at studere deklarationen. Undgå stoffer du ikke kan tåle eller af andre årsager ikke ønsker. Se efter produkter med Svanemærke. 6 www.forbrug.dk

Om indkøb deklarationen Læs deklarationen Loven kræver, at en hel del informationer skal oplyses på emballagen: 1. Indholdsstoffer: Som udgangspunkt skal alle indholdsstoffer (ingredienser) være opført efter faldende vægt. Hvert enkelt stof navngives på samme måde i alle EU-lande.Tag evt. en liste med i butikken over stoffer du ikke tåler eller ønsker, da indholdsstoffernes navne ofte er lange og indviklede. 2. Parfume: Hvis produktet er parfumeret, vil det fremgå af deklarationen, som parfum eller aroma. På produkter, der leveres til detailhandlen efter 11. marts 2005, skal producenten yderligere angive i deklarationen, om der i parfumen indgår ét eller flere specielt allergifremkaldende stoffer. Der er 26 specifikke parfumestoffer og de skal også deklareres, når de stammer fra planteekstrakter, essentielle olier osv. Se listen over allergifremkaldende duftstoffer på side 29. 3. Holdbarhedsdato: Kun meget få produkter har en holdbarhedsdato, og næsten ingen angiver, hvornår produktet er produceret. Det betyder, at det er umuligt at se, hvor gammel cremen eller sæben er, når den står ude på butikkernes hylder. Reglen er, at produktet skal kunne holde mindst 2 1 /2 år, efter det er produceret, med mindre andet er angivet. Efter marts 2005 bliver kravene skærpet, så skal det fremgå, hvor længe produktet kan holde sig efter åbning, hvis produktet uåbnet kan holde sig mere end 2 1 /2 år. Læs mere om kosmetikregler og hvad deklarationen skal oplyse på side 35-39.! Vidste du, at: Der findes plejeprodukter, som dufter kraftigt af parfume, selvom det ikke oplyses i deklarationen som parfum. Duften stammer fra plantedele (fx abrikos) og fremgår med det latinske navne for planten. Det gør ikke produktet mere sikkert med hensyn til udvikling af allergi. Ønsker du helt at undgå parfume og nedsætte risikoen for at udvikle allergi, skal du altså også gå uden om produkter, der indeholder naturlige dufte. www.forbrug.dk 7

Om indkøb konserveringsmidler Konserveringsmidler Konserveringsmidler tilsættes langt de fleste plejeprodukter for at forlænge holdbarheden og for at undgå, at produktet inficeres med bakterier og svampe. Men indholdet af konserveringsmidler øger samtidig risikoen for at udvikle allergi. Har du meget sart hud eller i forvejen allergi, er det derfor en god idé, så vidt muligt, at undgå plejeprodukter med særligt problematiske konserveringsmidler. Se listen over særligt problematiske konserveringsmidler på side 30. Oversigt over hyppigt anvendte konserveringsmidler Der er mange flere tilladte og anvendte konserveringsmidler. Den fulde oversigt over tilladte stoffer i kosmetik kan læses på: http://dg3.eudra.org/f3/inci/index.htm Benzoic Acid Benzylhemiformal * 2-Bromo-2-nitropropane-1,3-diol * 2-Brom-2-nitro-1,3-diol 5-Bromo-5-nitro-1,3-dioxane * Cetrimonium Bromide Diazolidinyl Urea * DMDM Hydantoin * Formaldehyde * Imidazolidinyl Urea * Iodopropynyl Butylcarbamate Methenamine * Methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone Methyldibromo Glutaronitril Parabener (fx butyl-, isobutyl-, ethyl-, propyl-, methyl-, isopropyl-) Paraformaldehyd * Phenoxyethanol Quaternium-15 * Sodium hydroxymethylglycinate * Triclosan Zinc Pyrithione (aktivt stof i skælshampoo) Konserveringsmidler mærket med * fraspalter stoffet formaldehyd, som også kan være allergifremkaldende. Hvis du allerede er allergisk overfor formaldehyd, vil du reagere på selv minimale mængder af stoffet og bør derfor undgå plejeprodukter med de *markerede konserveringsmidler. Produkter, der uåbnet har en holdbarhed på mere end 2 1 /2 år, skal fra marts 2005 være mærket med et symbol krukkesymbolet, der giver oplysning om hvor lang holdbarhed produktet har efter åbning. Det er ikke altid en fordel at vælge et produkt med meget lang holdbarhed efter åbning. En længere holdbarhed kan for vise produkttyper betyde, at indholdet af konserveringsmiddel er større. 8 www.forbrug.dk

Om indkøb reklamer Reklamer og anprisning Producenterne må ikke love mere, end de kan holde! Det er nemlig vildledning af forbrugeren, og det er ikke lovligt i henhold til bekendtgørelsen om kosmetiske produkter, og det følger også af markedsføringsloven, som omfatter alle varer, der sælges i Danmark. Producenterne skal overholde god markedsføringsskik og ikke lokke forbrugere til at købe plejeprodukter med løfter, de ikke kan dokumentere. Det er ikke alle løfter, der kræver dokumentation. Når producenten af en shampoo fx lover dig skinnende hår med fornyet styrke, eller at cremen giver dig en silkeblød hud, er det nemlig virkninger, som man med rimelighed kan forvente ved hårvask og brug af cremer. Men løfter om mirakelkure og især oplysninger der har betydning for sundheden skal kunne dokumenteres. Det gælder fx faktortallet på en solcreme. En producent skal også fortælle meget udførligt, hvis et produkt kan have uønskede virkninger, fx fremprovokerer allergi. Endelig skal Miljøstyrelsen have nemt adgang til dokumentation herfor, hvis producenten lover virkninger af en type, som produktet normalt ikke har. Det kunne fx være, hvis en producent lover, at en læbestift giver læberne mere fylde, eller at en shampoo giver dig større hårpragt. Som forbruger kan du ikke kræve dokumentationen bag reklamernes påstande fra producenten. Det er kun Miljøstyrelsen, der har krav på at få disse oplysninger udleveret. www.forbrug.dk 9

Om indkøb reklamer Reklamer og påstande kan også vejlede Tekst og specielle navne på produktet kan også være en hjælp, når du skal vælge det mest velegnede produkt. Det gælder fx når der i reklamen fortælles, at balsamen er god til kruset eller fint hår eller at cremen virker godt mod tør og ru hud.til gengæld har du mulighed for at klage til producenten eller butikken, hvis du ikke mener at produktet har den effekt, som blev lovet.! Vidste du, at: En creme, som sælges med anti-rynke effekt, ikke nødvendigvis behøver at kunne formindske rynker. Anprisninger som anti-aging eller anti-wrinckle (anti-rynke) må bruges hvis ansigtscremen indeholder et solfilter. Cremen vil da beskytte mod solens skadelige stråler, som videnskaben ved, får huden til at ældes og giver rynker især i ansigtet. allergitestet eller dermatologisk testet" er tilladt ved markedsføringen af kosmetik. Det vil desuden fremover være et krav, at udsagnene skal kunne dokumenteres, fx via test. Producenten skal objektivt og redeligt oplyse, om hvordan produktet er testet. På selve produktet skal det fremgå meget klart og tydeligt, hvori testen består og hvad den viser. De generelle bestemmelser for markedsføring, skal naturligvis stadig overholdes. Produkter må således ikke sælges med anprisninger som er vildledende. Fx må produkter med meget høj ph-værdi, ikke sælges med udsagn om de er milde eller skånsomme. Det gælder fx hårfjerningsmidler, som har en ph-værdi på over 12. Påstande om allergivenlighed skal kunne dokumenteres Tidligere var det ikke tilladt i Danmark at markedsføre et plejeprodukt med udtryk som "allergivenlig" mv. Men en ny dom fra EFdomstolen betyder, at de danske regler skal ændres. De nye regler i kosmetikbekendtgørelsen, som udkommer i september 2004, medfører derfor at myndighederne ikke på forhånd kan forbyde bestemte udtryk, som fx "dermatologisk testet" "allergitestet" eller "klinisk testet"." For at undgå, at anvendelsen af sådanne udtryk vildleder forbrugerne, vil Miljøstyrelsen fremover foretage en konkret vurdering af, om udtryk som fx. "mild, hudvenlig, 10 www.forbrug.dk

Indkøbsguide Værd at vide om de enkelte plejeprodukter Her kan du få mere at vide om sæber, dufte, cremer, hudtyper og tandpasta.men også om, at hårfarve og hårfjerningsmidler skal bruges med omtanke og at test af antirynkercremer ikke viser nogen synlig lift-effekt. Det er svært at huske alle råd, men her er de vigtigste: Hjælp dig selv og miljøet køb Svanemærkede plejeprodukter. Fra sommeren 2004 kan kosmetiske produkter blive miljømærkede, hvis de lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Nedsæt risikoen for udvikling af parfumeallergi køb uparfumerede produkter. Der findes få plejeprodukter uden både parfume og konserveringsmidler, fx fede cremer, faste sæber, bodydusch og shampoo. Undgå konserveringsmidlet Methyldibromo Glutaronitril som er særligt problematisk i forhold til allergi. Prøv evt. de billige mærker først. Spar på de dyre dråber plejeprodukterne er ofte mere koncentrerede, end man tror. Vand fjerner snavs og sved og det er tilstrækkeligt langt hen ad vejen. Til badet Badeolie Udtørrer ikke huden, men har heller ikke samme rengørende effekt som sæber. Er velegnet til tør og sart hud. Prøv eventuelt en madolie, fx koldpresset olivenolie. Herved undgår du parfumer, konserveringsmidler og endnu en flaske, som fylder op på hylden i badeværelset. Indkøb: Badeolier fås uden konserveringsmidler og parfume. Bodyshampoo, dusch, flydende sæber, boblebad Parfume, aroma og farver er ganske overflødige stoffer, når det handler om at blive ren. Brug så lille en mængde som muligt, en lille teskefuld er rigeligt. Brug eventuelt det overskydende skum fra hårvasken på kroppen, hårshampoo indeholder mange af de samme rengørende stoffer. Men vælg ikke hårshampoo direkte til vask af kroppen, det er ofte for dyrt. Indkøb: En del produkter fås med Svanemærke.Vær opmærksom på indholdet af parfume og konserveringsmidler. Det er ikke nødvendigt at bruge sæber med bakteriedræbende effekt (antibakteriel). Undgå konserveringsmidlet Methyldibromo Glutaronitril. Fast sæbe Udmærker sig ved ikke at indeholde konserveringsmidler. Er samtidig ofte billig, drøj i brug og miljøvenlig. Men fast sæbe udtørrer huden i højere grad end flydende sæber. Babysæber, cremesæber og mild sæbe er mere skånsomme mod huden end den traditionelle faste sæbe. Indkøb: Se efter uparfumeret sæbe og sæbe med Svanemærket. www.forbrug.dk 11

Indkøbsguide til håret! Vidste du, at: En god håndvask bør vare 10-15 sekunder med et tilpas forbrug af sæbe. Spar på sæben et fuldt tryk på doseringspumpen kan være for meget, en mængde på størrelse med en ært er ofte tilstrækkelig. Brug af fast sæbe er billigere, mere miljøvenligt og indeholder sjældent konserveringsmidler. Fast sæbe kan dog, ligesom de flydende sæber, indeholde parfume. Hvis du bader i for varmt vand, vil det udtørre din hud unødigt. Det samme gælder, hvis du bader for hyppigt eller står for længe under bruseren. Den ideelle badetemperatur er 32-35 C. Bad aldrig med termostaten indstillet på en temperatur over 37 C. Til håret Shampoo og balsam De fleste shampooer virker, som de skal. De vasker håret rent, og håret opfører sig, som det skal efter vask. Det viser en minitest af 21 shampooer udført af Forbrugernes Hus i sommeren 2004. Minitesten viste også, at der ikke er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Der kan derfor være mange penge at spare på at skifte til et billigere mærke. Har man udtørret hår, behandlet (farvet eller permanentet) hår eller langt hår, kan en balsam eller 2-i-1 shampoo hjælpe til, at håret lettere kan redes ud. Samtidig vil håret se mere glansfuldt ud, da hårets ødelagte skælplader glattes ud. Men håret repareres ikke, og effekten holder kun til næste gang, du vasker det. Hårkure og hårolier kan give akut hjælp til udtørret hår. Men også her gælder det, at effekten ikke er varig. Brug højst hårkure én gang om ugen. Det er let at komme til at overdosere shampoo og balsam. Dannes der meget skum, har du brugt for meget en teskefuld er som regel passende. Det er ikke nødvendigt at vaske håret to gange, og måske er det slet ikke nødvendigt at bruge balsam. Prøv dig frem. Indkøb: Kig efter produkter der er Svanemærkede. En del produkter fås uden parfume. Undgå shampoo og balsam med konserveringsmidlet Methyldibromo Glutaronitril. 12 www.forbrug.dk

Indkøbsguide til håret Billedtekst: Shampoo og balsam findes i et utal af varianter. Til fedtet og til kruset hår, til blondt og farvet hår og endda til ældre hår og hår der mangler volume. Priserne varierer meget. Prøv den billigste først og køb på tilbud. Vælg Svanemærkede produkter, hvis du vil tage hensyn til miljøet. Læs mere på www.ecolabel.dk Hårstyling Hårvoks indeholder fedt og olie og er bedst til kort eller mellemlangt hår. Bør kun bruges i tørt hår. Olie- eller petroleumsbaseret hårvoks kan give problemer med hovedbunden, hvis man bruger meget af det. Kan genkendes på, at stoffer som paraffinum og petrolatum er nævnt som de første stoffer i deklarationen. Hvis du får irriteret hovedbund, kan du bruge hårgelé i stedet. Der findes shampooer på markedet, der er specielt velegnede til at rense hårstylingprodukter ud af håret. Hårgelé virker på samme måde som voks og stiver håret kraftigt. Kan bruges både i vådt og tørt hår. Hårgelé er som oftest vandbaseret. Hårmousse skal bruges i vådt hår og er især velegnet til fint hår. Brug en mængde der svarer til en 1-2 valnødder. Undgå hårmousse på tøjet, da det kan give skjolder. Hvis du har langt hår, skal håret være tørt, inden du tager blusen på. Hårspray eller hårlak giver ekstra hold. Hårlak må ikke anvendes i vådt hår, da det kan få håret til at tørre ud. Indkøb: Kun meget få produkter fås uden parfume. Hvis du vil tage ekstra hensyn til miljøet, er det bedst at undgå produkter, der indeholder drivgasser fx produkter i spraydåser. Voks, hårgelé og hårspray med fingerpumpe er et bedre miljøvalg. Hårfarve Vælger man at farve sit hår, øjenbryn eller øjenvipper - hjemme eller hos frisøren - er der bl.a. risiko for udvikling af kontaktallergi. Langt de fleste hårfarver indeholder nemlig farvestoffer, der er mistænkt for at være sundhedsskadelige. Mest problematiske er stofferne P-phenylendiamin (ppd) og M-aminophenol, som er meget allergifremkaldende. Allergi overfor hårfarvestoffer viser sig typisk et par dage efter, at man har farvet sit hår. Symptomerne kan være voldsomme med hævelser i ansigt, rødmen, blærer og endda brandsårslignende eksem. Naturens farver behøver ikke at være bedre. Henna indeholder ofte lawsone, et stof som kan udgøre en sundhedsrisiko og er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Skyllefarver og afblegning (affarvning) er ikke så problematiske som permanente farver. Farvning af striber er heller ikke nær så risikabelt - især ikke hvis du undgår, at farven www.forbrug.dk 13

Indkøbsguide til ansigtet berører hovedbunden fx ved brug af hætte. Hårfarve kan også indeholde et andet problematisk stof Resorcinol. Det er miljøskadeligt og er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Hårfarver må kun sælges med en udførlig brugsanvisning. Følg den nøje. Har du tidligere oplevet at få udslæt eller eksem efter brug af hårfarve eller henna-tatoveringer, kontakt da en hudlæge og få foretaget en allergitest. Oplever du en allergisk reaktion, kontakt da straks lægen og efterfølgende også producenten af hårfarven. Er du gravid, anbefales det at undgå de permanente hårfarver. Indkøb: Det er formentlig næsten umuligt at købe traditionelle hårfarver, som ikke indeholder mindst ét af de allergifremkaldende farvestoffer. Det viste en tysk test af 40 hårfarver fra januar 2004. Spørg i butikken efter plantefarver eller hennafarver uden lawsone. Vær derfor kritisk hvis du vælger at købe og bruge hårfarver og tjek indholdsdeklarationen.! Vil du vide mere om hårfarver og allergi, læs da på Videncenter for Allergi s hjemmeside www.videncenterforallergi.dk Forbrugerrådets hjemmeside www.fbr.dk. Se også Miljøstyrelsens gode råd om hårfarvning på www.mst.dk eller råd fra Brancheforeningen SPT på www.spt.dk Til ansigtet Lidt om hudtyper: Hvis du er i tvivl om, hvilken creme der passer bedst til din hud i ansigtet, spørg da i en butik, hvor personalet er uddannet til at give faglig rådgivning. Normal hud Den normale hud er finporet, blød og er fri for urenheder, fedtede steder eller afskallede områder. Huden kan dog blive lidt tør om vinteren og lidt mere blank om sommeren. Tør hud Den tørre hud er meget finporet, spændt, kløende, virker tør og grov.tør hud har brug for fedt, dvs. at cremer med højt vandindhold ikke er velegnede.tør hud har heller ikke godt af produkter, der indeholder alkohol. Fedtet hud Kan genkendes ved større porer, hud der skinner og at teinten er uregelmæssig, typisk omkring panden, næsen og hagen. Fedtet hud er ofte et problem, når man er yngre.vandholdige cremer og fedtfrie ansigtsgeleer er velegnede. Til hud med acne kan et neutraliserende middel eller en acnelotion være velegnet. Det vil virke affedtende, udtørrende og helende på urenhederne i huden. Men vær ikke for skrap ved huden. Renser man acne-hud for kraftigt, kan det gøre problemet værre. Har du meget acne, er det en god ide at spørge lægen til råds. 14 www.forbrug.dk

Indkøbsguide til ansigtet Sensibel hud Er ofte tynd, irriteret og rødlig. Sensibel hud kan brænde i kulde og varme og føles spændt og stram. Kan ofte forveksles med tør hud. Man skal anvende så få produkter som muligt på huden og undgå alle former for parfumerede produkter. Det er vigtigt at beskytte huden optimalt ved brug af fedtholdige cremer og solcremer med høj solfaktor. Sensibel hud kan også reagere indefra. Stærk mad, alkohol og tobak kan forværre symptomerne. Kilde: Hudpleje fra Cidesco Kosmetologskole. For lavt væskeindtag, sol, vind eller overdreven brug af varmt vand eller sæber i ansigtet giver tør hud. Opleves især om vinteren. Drik mindst 1 liter rent vand dagligt og gerne 2 liter især om sommeren. Det har hurtigt en virkning på kroppens og hudens fugtbalance. Ansigtscremer Huden må ikke udtørre, fordi det svækker dens naturlige barriere.tør hud får nemmere eksem mv. Men tør hud skal ikke tilføres fugt, fugt kan kun komme indefra. I stedet skal huden dagligt tilføres fedtstoffer, som hjælper med at genskabe hudens barriere og gør den i stand til bedre at holde på fugten. En god tommelfingerregel er at bruge creme, når huden føles stram. Fx efter afvaskning, brug af renseprodukter eller en tur i koldt blæsevejr. Så undgår du at bruge mere end nødvendigt. En dagcreme er ikke nær så fed som en natcreme og kan indeholde UV-filtre. Solfiltre er unødvendige om natten. Her kan du eventuelt bruge en natcreme, som også typisk tilfører huden mere fedt. Hvis du er til mere simple produkter, kan fede uparfumerede cremer bruges som natcreme. Du bør ikke bruge cremer med højt vandindhold om vinteren, da den ikke beskytter særlig godt i koldt vejr. Har du tør hud om vinteren, kan du evt. bruge en natcreme om dagen. Indkøb: Den bedste rettesnor er at kende sin hudtype og købe cremer herefter. Køb gerne produkter uden parfume og konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitril, som er allergifremkaldende i større koncentrationer. Hvis du også vil undgå andre konserveringsmidler, skal du se efter fede cremer, som kun har få indholdsstoffer. Se efter Svanemærkede cremer. Rynkecremer Rynker kommer med alderen uanset om vi vil det eller ej.vi kan ikke stoppe dem, men vi kan forværre dem ved fx hyppig solbadning og rygning, eller hvis tør hud ikke behandles www.forbrug.dk 15

Indkøbsguide til ansigtet med creme (tørhedsrynker). Cremer kan udsætte de af hudens ældningsprocesser, som skyldes udtørring og solens skadelige stråler. Løfter på emballagen om at mindske allerede opståede rynker eller give et yngre udseende, skal kunne dokumenteres. En antirynkecreme kan give en kortvarig og mindre opstramning af huden dvs. udglatte fine rynker og tørhedsrynker for en tid. For at opnå en varig effekt, vil det kræve, at de plejende stoffer i cremen trænger ned i de dybe hudlag og påvirker hudens stofskifte.to nyere forbrugertest viste ikke tegn på synlige formindskelser af rynker. Indkøb: Der findes ekstremt dyre antirynkecremer, mens andre koster mange gange mindre. En test i forbrugerbladet Tænk+Test af 6 antirynkecremer fra maj 2004 viste, at hverken den dyre antirynkecreme eller den billige gav nogen synlig lift -effekt., Renseprodukter Det er en god idé at fjerne makeup og rense sin hud i ansigtet og på halsen, inden man går i seng. Med lunkent vand kan du nå langt, men bruger du makeup, er det ofte nødvendigt at bruge en rensemælk eller makeupfjerner. Bodyshampoo eller håndsæbe bør ikke bruges i ansigtet. Makeup-fjerner findes til almindelig og til vandfast makeup. Bruger du vandfast mascara, skal du vælge én, der er oliebaseret. Rensemælk og -lotion består både af olie og vand. Er velegnet til tør og ømfindtlig hud. Rensemælk og -lotion fjerner også makeup, men er bedst til ikke-vandfast mascara. Rensegel/vaskegel er ofte vandbaseret og er bedst til ansigtsvask og til at fjerne ikke vandfast make-up.anbefales til normale/fedtede hudtyper. Fugt vattet med vand inden du kommer produktet på og brug så lidt af produktet som muligt.tjek om producenten anbefaler afvaskning af produktet med lunkent vand efter brug. De fleste anbefaler, at man renser efter med en skintonic. Renseservietter er vat og rensecreme i ét produkt. Bruges til rensning af ansigtet og som makeup-fjerner. Indkøb: Efterspørg uparfumerede produkter. Se efter om renseproduktet kan fjerne vandfast mascara. Renseservietterne er nemme, men dyre i brug. En tysk test af 17 antirynkecremer viste ikke tegn på, at rynker blev formindsket. Gennem én måned smurte 30 kvinder mellem 30 og 65 år den ene arm ind i en antirynkecreme. Den anden arm blev smurt ind i almindelig creme. Cremerne blev brugt to gange dagligt. Med et apparat blev huden på armene målt for, om den var blevet mere glat og om rynker var reduceret. Det var ikke tilfældet. Kilde: Ökotest, maj 2002. 16 www.forbrug.dk

Indkøbsguide til ansigtet Peelingprodukter (skrubbecremer) Er beregnet til at fjerne døde hudceller og urenheder mv. Nogle indeholder små slibesten (fx knuste abrikoskerner) som skrubber huden, andre indeholder frugtsyrer og A- vitamin. Har du sart eller tør hud, bør du ikke bruge peelingprodukter. Peelingprodukter må højst bruges 1-2 gange om ugen. Brugen af produkter med større mængde frugtsyrer, de såkaldte AHA-stoffer (glycolic acid og lactic acid), øger hudens følsomhed overfor sol. Beskyt dig derfor med solcreme med mindst faktor 15, hvis du bruger disse produkter. Indkøb: Efterspørg Svanemærkede produkter. Skintonic Skintonic bruges efter afrensning af huden. Produktet kommes på et stykke vat fugtet med vand. Skintonic med alkohol kan have en udtørrende effekt (adstringerede), og denne type anbefales kun til fedtet og grov hud. Føles huden stram, kan det være nødvendigt med en ansigtscreme. Som alternativ til skintonic kan man prøve et udtræk af kamille - evt. kold kamillete. Indkøb: Undgå skintonic med alkohol, hvis du har tør og sensibel hud.! Vidste du, at: Tal fra Danmarks Statistik viser, at importen af øjenmakeup næsten er fordoblet de sidste 10 år. I 1993 blev der importeret 224 tons øjenmakeup, og i 2002 var tallet steget til 418 tons. Prøv en billig hjemmelavet skrubbecreme til både ansigt og krop: Bland salt og olivenolie sammen og skrub forsigtigt. Skyl efter med rent vand ikke for varmt. Prøv eventuelt sukker i stedet for salt. Mascara Der findes to typer mascara. Den klassiske og den vandfaste. Den klassiske kan være let tårefast, men løber i regnvejr. Den vandfaste mascara er så vandfast, at der skal en olieholdig rensecreme til at fjerne den igen. En mascara bør kasseres 6 måneder efter åbning - uanset om den er brugt op eller ej. Du kan genbruge din gamle mascarabørste.vask den ren og brug den til at skille øjenvipperne ad. Kan også bruges til at børste øjenbrynene. Indkøb: Køb og åbn kun én mascara ad gangen. Ellers risikerer du at skulle kassere flere ubrugte. Fristes du af tilbud, kan du med fordel gemme mascaraen i køleskabet. www.forbrug.dk 17

Indkøbsguide til kroppen Til kroppen Man må ikke pumpe børsten op og ned, for at få rigeligt med farve på børsten. I stedet skal man skrue børsten op og ned. Herved vil mascaraen ikke så let tørre ud. Du må heller ikke fortynde mascaraen med vand, hvis den er blevet tør, det ødelægger konserveringen og giver grobund for bakterievækst. Læbestift og læbepomade Der kan være både mineralsk fedt og plantefedt i produkter til læberne.voks og plantebaserede fedtstoffer virker ikke udtørrende på læberne. Det kan fx være bivoks (beeswax), jojobaolie (Buxus Chinesis), mandelolie (prunus dulcis oil), palmekerneolie (prunus domestica oil) og avocadoolie (Persea Gratissima ) eller amerikansk olie (castor oil). Paraffin, mineralske olier og silikone kan gemme sig bag følgende betegnelser: paraffin, petrolatum, dimethicone, mineral oil, ceresi og microcristalline wax.! Vidste du, at: Der kan faktisk være op til 25 % af læbestiften tilbage i hylsteret, når man tror den er brugt op. Brug en læbepensel til at få de sidste rester ud af læbestiften. Indkøb: Der findes læbepomader med UV-filtre, både med fysiske og kemiske filtre. De er velegnede også på skiferier. Bodylotion Mange bruger bodylotion hver dag, og det bliver til et stort forbrug på årsbasis. Brug bodylotion når du skønner, det er nødvendigt, fx når huden føles stram. Prøv evt. at bruge oliven- eller nøddeolie i badet. Kom en teske olie i badevandet eller smør olien på kroppen i brusebadet. En fedthinde vil efterlades på huden og beskytte mod udtørring. Indkøb: Cremer vaskes ikke af igen, køb derfor helst cremer uden parfume og konserveringsmidlet Methyldibromo Glutaronitril. Solcreme Alle solcremer er bedre end ingen! Der har i de senere år været en del debat om, hvorvidt nogle solcremer var problematiske fx i forhold til børn. Men alle solcremer, der købes i Danmark, er sikre at bruge både til børn og voksne. Du kan derfor trygt købe og bruge solcreme. Og når det gælder solbeskyttelsen, er de billige solcremer mindst ligeså gode som de dyre. Solcremer fremstilles med to typer solfiltre: Fysiske UV-filtre (reflekterende mineraler), som lægger sig som et beskyttende hvidt lag oven på huden. Kemiske UV-filtre (organiske filtre) beskytter ved at trænge ind i det øverste lag af huden og skal helst smøres på en halv time inden, man bevæger sig ud i solen. De sidste par år har Miljøstyrelsen anbefalet, at man kun brugte solcreme med fysisk solfilter til små børn. Men man har ikke dokumentation for at anbefale de fysiske filtre på bekostning af de kemiske solfiltre. Derfor er rådet ændret til, at både solcremer med kemiske og fysiske solfiltre er velegnede til 18 www.forbrug.dk

Indkøbsguide til kroppen børn. En del solcremer kombinerer både de kemiske og fysiske solfiltre. Børn under 12 år frarådes dog at bruge solcreme, der indeholder stoffet 4-methylbenzylidene camphor. Uparfumerede solcremer er stadig et godt valg især til børn. Selvom du bruger solcreme, handler det stadig om at følge almene solråd, som fx: At undgå middagssolen mellem kl. 12 og 15, at søge skygge, bruge hat og tage let tøj på. Bruger du en solcreme med mærket water resistant, skal du smøre dig ind i solcreme igen, efter du har været i vandet ca. 2 gange, tørret dig med håndklæde eller hvis du sveder meget. Er solcremen meget vandfast ( very water resistant ), kan du bade op til ca. 4 gange og stadig bibeholde en solbeskyttelse, der svarer til faktortallet på flasken. Indkøb: Se efter Svanemærket solcremer, som er kommet på hylderne første gang i sommeren 2004. Køb gerne de billige solcremer, men husk til gengæld at bruge dem i rigelige mængder. Prisen stiger betragteligt med faktortallet, men der er ikke meget ekstra beskyttelse at hente, når man kommer over faktor 15. Undgå parfume i solcreme til børn.! Vidste du, at: Det er en skrøne, at solcreme fra sidste sæson ikke længere beskytter så godt mod solens stråler. Hvis solcremen ikke har ligget og stegt i solen, kan du sagtens bruge cremen fra sidste år. Hvis ikke andet er oplyst på emballagen, skal cremen nemlig have en holdbarhed på 2 1 /2 år. Dog kan det være en god idé at opbevare solprodukter køligt, i fx køleskabet vinteren over. Hudkræft er den hyppigste kræftform i Danmark. Over 6.000 danskere bliver årligt ramt af sygdommen. For meget sol øger risikoen for hudkræft, herunder den farlige modermærkekræft. Brug derfor den rigtige mængde solcreme, når du færdes i solen. En voksen skal bruge en stor håndfuld (30-40ml), og et barn skal bruge en barnehåndfuld (15-25 ml). www.forbrug.dk 19