Risiko- og finansstyring



Relaterede dokumenter
Risiko- og finansstyring

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risiko- og finansstyring

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Risikorapport

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september GER-nr.

Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2011

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Tillæg til risikorapport

Risikorapport. 1. halvår 2015

Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018

Tillæg til risikorapport

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår CVR-nr.

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår CVR-nr.

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Tillæg til risikorapport

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr Indledning og baggrund

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr

Indhold. Indhold. Side

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

vestjyskbank Tillæg til Risikorapport

Frøs Herreds Sparekasse

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

RISIKOREDEGØRELSE. 1. Halvår

vestjyskbank Tillæg til Risikorapport

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

SOLVENSBEHOV 8+ model

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Indledning Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015

Risikorapport. 1. halvår 2016

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011

Risikorapport. 1. halvår 2017

Risikorapport pr. 30. juni 2013

RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.

Tillæg til risikorapport

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011

SOLVENSBEHOVSRAPPORT

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel

Indledning Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici...

1. halvår Præsentation af regnskabet. København, 21. august 2003

RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019

Sparekassen Sjælland A/S

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Indhold. Indhold risikorapport Side

RISIKOREDEGØRELSE 1. Halvår 2019

Risikoredegørelse 1. halvår 2016 // 1 RISIKO REDEGØRELSE 1. HALVÅR 2016

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Indhold. Indhold. Side

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Indhold. Solvensrapport. Side

2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Grundlag for kapitalstyring... 4

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Indhold. Indhold. Side

Koncernens risiko- og finansstyring

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts Udgivet den 5. maj 2014.

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT

Risikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Risikorapport pr. 31. marts 2015

Indhold. Indhold. Side

1. Indledning Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019

Indhold. Indhold. Side

Transkript:

Risiko- og finansstyring Risiko- og finansstyring Danske Bank anser styringen af risici og kapitalforhold for en af sine kernekompetencer. Risiko- og kapitalstyring er en integreret del af koncernens resultatopfølgning, og der anvendes løbende betydelige ressourcer på at udvikle procedurer og værktøjer, som sikrer, at de anvendte systemer fuldt ud modsvarer det bedste, der findes på området. Danske Bank identificerer og styrer risici inden for følgende overordnede risikoområder: Kreditrisiko er risikoen for, at modparter helt eller delvist misligholder deres låneforpligtelser. Kreditrisiko omfatter også lande- og afviklingsrisiko. Markedsrisiko er risikoen for, at markedsværdien af bankens aktiver og passiver ændrer sig som følge af ændringer i markedsforholdene. Likviditetsrisiko er en del af koncernens markedsrisiko og omfatter risikoen for, at betalingsforpligtelser ikke kan honoreres ved hjælp af de normale likviditetsreserver. Operationel risiko omfatter dels forretningsmæssige risici, som repræsenterer de normale, daglige udsving i virksomhedens driftsindtægter på grund af ændringer i omverdensfaktorer som f.eks. lovgivningen eller koncernens omdømme, og dels risikoen for, at fejl, utilstrækkelige systemer og lignende skal føre til store, uforudsete udgifter eller et længere afbræk i aktiviteterne. Forsikringsrisiko omfatter de samlede økonomiske risici som aktionær i Danica Pension. Risici knytter sig til residualrisikoen, dvs. risikoen for kurstab, der ikke kan absorberes af det kollektive bonuspotentiale samt til de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne af de forsikringsmæssige forpligtelser. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002 69

Risiko- og finansstyring For at maksimere sikkerheden i kontrol- og rapporteringsrutiner har banken gennemført organisatoriske adskillelser på flere niveauer, herunder mellem de afdelinger, som handler i de finansielle markeder, og de afdelinger, som forestår den praktiske afvikling og kontrol af transaktionerne. Overordnede risikopolitikker og -rammer fastsættes af bestyrelsen. Den operationelle udmøntning af disse fastlægges af Kreditkomiteen og Asset/Liability Komiteen. Ansvaret for styringen af de overordnede risikoområder er samlet i afdelingen Risikostyring, der organisatorisk er placeret i Kredit- og Markedsrisici. Ansvaret for styringen af kapitalforhold er placeret i Koncernøkonomi. Danske Bank koncernen har som målsætning at arbejde med en forsigtig risikoprofil og fastholder en kapitaldækning, der svarer hertil. Koncernens kernekapitalprocent (opgjort i forhold til gældende kapitaldækningsregler) skal til stadighed udgøre i størrelsesordenen 6,5. Koncernens kapital skal desuden altid med en sandsynlighed på 99,97 pct. kunne dække de statistisk set maksimale tab inden for et år opgjort efter koncernens risikostyrings- og rapporteringssystem. Dette svarer til det sikkerhedsniveau, der er en forudsætning for en AA rating hos ratingbureauet Standard & Poor's. Danske Banks ratings blev fastholdt i 2002, ligesom Realkredit Danmarks obligationer bevarede en Aaa rating fra Moody s Investors Service. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002 71

Danica Pension modtog i efteråret 2002 en financial strength rating og en counterparty credit rating fra ratingbureauet Standard & Poor s. Begge ratings havde karakteren A+. DANSKE BANK KONCERNENS RATINGS Moody's Standard & Poor's FITCH IBCA Kortfristet P-1 A-1+ F1+ Langfristet Aa2 AA- AA- Realkredit Danmark obligationer Aaa - - Danica Pension - A+ - Et andet væsentligt element i kapitalstyringen er, at hvert af de enkelte forretningsområder som minimum skal præstere et afkast, der modsvarer koncernens egenkapitalomkostning, samt at kapital i videst muligt omfang allokeres til de områder med det bedste afkast set i forhold til risikoprofilen. I den udstrækning koncernens kapital ikke effektivt kan anvendes af de enkelte forretningsområder, vil den overskydende kapital blive udloddet til aktionærer gennem udbytte eller aktietilbagekøb. Raroc Som et centralt element i koncernens kapital- og økonomistyring har koncernen gennem flere år anvendt et Raroc-baseret risikostyrings- og rapporteringssystem. Raroc, der er en forkortelse af det engelske udtryk Risk Adjusted Return On Capital, står centralt i bankens risikostyring og er dermed også af betydning for koncernens forretningsstyring. Raroc-proceduren er indarbejdet i budgetopfølgningen, ligesom den løbende anvendes i forbindelse med prisfastsættelse af produkter og enkeltfaciliteter. Det risikojusterede afkast (Raroc) afviger fra det regnskabsmæssige afkast, fordi der anvendes årlige gennemsnitlige forventede tab over et konjunkturforløb (0,23 pct. af de samlede udlån og garantier) i stedet for årets tab og hensættelser, der i 2002 udgjorde 0,14 pct. 72 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002

Raroc Med Raroc-proceduren kvantificeres de risici, som koncernen påtager sig. Alle risikotyper kvantificeres ved brug af statistiske metoder. På basis af disse statistiske beregninger er det herefter muligt at skønne over, hvor stor en kapital der skal være til rådighed i de enkelte forretningsområder og i koncernen med den valgte målsætning for risikoen. Dette kapitalbehov benævnes økonomisk kapital. Opgørelsen af økonomisk kapital stemmer godt overens med de principper, som er udgangspunktet for de mest avancerede metoder i det kommende kapitaldækningsdirektiv, som forventes at blive implementeret ved årsskiftet 2006/7. Koncernen lægger vægt på at være velforberedt til disse regler og arbejder løbende på at forbedre metoder og datagrundlag. Økonomisk kapital og Raroc ultimo 2002 Den økonomiske kapital blev opgjort til 40 mia. kr. ultimo 2002. Behovet for økonomisk kapital var således 20 mia. kr. mindre end den kapital, som koncernen har til rådighed ultimo 2002. ØKONOMISK KAPITAL (Mia. kr.) 2002 2001 Kreditrisiko 20 20 Markedsrisiko 4 5 Forsikringsrisiko 5 1 Operationel risiko 11 11 I alt 40 37 RAROC (Pct.) 2002 2001 Bankaktiviteter 24 22 Realkredit 44 46 Danske Markets 30 45 Danica Pension 5 67 Danske Capital 207 217 Danske Securities -53-54 Finansielle beholdninger 47 22 Koncernen i alt 25 29 Fordelingen af den økonomiske kapital ultimo året på henholdsvis kreditrisiko, markedsrisiko, forsikringsrisiko og operationel risiko fremgår af tabellen. Ændringen i den økonomiske kapital kan henføres til et fald i markedsrisiko på 1 mia. kr. samt en forøgelse af forsikringsrisikoen med 4 mia. kr. som følge af de betydelige aktiekursfald i 2002, der har reduceret det kollektive bonuspotentiale i livsforsikringsforretningen. Koncernens risikojusterede afkast (Raroc) for 2002 udgjorde 25 pct. på en beregnet gennemsnitlig økonomisk kapital på 41 mia. kr. mod 29 pct. i 2001. Det reducerede afkast kan primært tilskrives en forøgelse af økonomisk kapital i Danica Pension. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002 73

Kreditrisici Danske Bank lægger vægt på at etablere langvarige relationer til sine kunder. Det forudsætter på den ene side, at banken løbende kan tilbyde konkurrencedygtige finansielle løsninger, og på den anden side, at en ugunstig udvikling i kundernes økonomiske forhold identificeres så tidligt, at det er muligt i dialog med kunden at afværge senere tab. Kreditgivning og løbende opfølgning sker derfor ud fra konkrete vurderinger af kunden og de økonomiske forhold. Den centrale overvågning af kreditengagementer sikres gennem bankens kreditsystem, hvor oplysninger om størrelse og udnyttelse af alle typer kreditengagementer registreres, og hvor der også indgår oplysninger vedrørende skønnede realisationsværdier af stillede sikkerheder efter fradrag af vurderede omkostninger ved realisation. Kreditter og lån kan bevilges på forskellige organisatoriske niveauer i banken afhængig af engagementets størrelse. Der er etableret skriftlige, overordnede kreditpolitikker, så alle væsentlige forretningsområder medvirker til, at bankens forsigtige risikoprofil opretholdes. Rating og creditscoring Der sker i banken en løbende opfølgning med henblik på at sikre, at eventuelle tegn på pres på en kundes indtjenings- og likviditetsforhold observeres så tidligt som muligt. For store og mellemstore erhvervskunder er denne overvågning formaliseret ved tildeling af en intern rating, der løbende revurderes. Ved fastsættelsen af ratingen tages hensyn til virksomhedens fremtidsudsigter samt branche- og samfundsforhold. Ratingprocessen blev allerede i 2001 gennemgået og vurderet af to internationalt anerkendte ratingbureauer, hvilket førte til en godkendelse af proces- 74 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002

Kreditrisici sen. Bankens interne ratings vil således kunne anvendes, såfremt banken på et tidspunkt måtte ønske at frasælge dele af låneporteføljen, for eksempel gennem udstedelse af værdipapirer (securitisation). De kunder, der ikke rates, bliver creditscoret, og resultaterne anvendes konsultativt af kunderådgiverne i forbindelse med den løbende kundebetjening, herunder ydelse af lån. En creditscoring er en statistisk beregning af tabsrisikoen på et engagement ud fra nogle veldefinerede karakteristika for kundens økonomiske forhold. Hensættelser Kunder, der udviser kreditmæssige svaghedstegn, bonitetsmarkeres. Dette indebærer, at den løbende opfølgning skærpes, og bankens risiko på kunden underkastes fornyede vurderinger ved kvartalsvise hensættelsesgennemgange. En bonitetsmarkering indebærer desuden en reduktion i hvor store kreditter, der kan bevilges decentralt. Hensættelser foretages efter en vurdering af risici i engagementerne, herunder en vurdering af kundens fremtidige økonomiske forhold. Der kan også foretages hensættelser på risikofyldte engagementer, selvom kunden ikke har misligholdt kreditaftalen. For privatkunder i Danmark med engagement op til 500.000 kr. foretages hensættelser på porteføljebasis på baggrund af den historiske tabserfaring. Porteføljestyring I forbindelse med styringen af bankens kreditrisici anlægger koncernen et porteføljesynspunkt. Der er etableret et porteføljestyringssystem, hvor der er fastsat maksima for de lande-, branche- og industrikoncentrationer, banken ønsker at følge. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002 75

Systemet indebærer en kategorisering af kreditporteføljen, således at det er muligt at styre koncernens porteføljekoncentrationer i overensstemmelse med koncernens risikovillighed. Afviklingsrisici I forbindelse med afviklingen af betalinger, herunder handler inden for værdipapirer, valuta og afledte, finansielle produkter, opstår der ofte risici, når betalinger afsendes, inden det kan konstateres, at de modgående betalinger er indgået på bankens konti. Dette skyldes bl.a. tidsforskelle og forskellige clearingsystemer, samt at bankens konti føres i pengeinstitutter i udlandet. Det er et integreret led i bankens kreditstyring, at disse risici måles og styres inden for fastsatte maksima. Bankens handelsfunktioner kan via et realtidsopdateret linesystem løbende følge udnyttelsen af de fastsatte maksima for kunderne og inden for de forskellige forretningstyper. Linesystemet gør det samtidig muligt løbende at beregne markedsværdien af de indgåede forretninger. Kreditrisikoen måles løbende som summen af markedsværdien og et konservativt beregnet tillæg til imødegåelse af eventuelle yderligere værdiudsving. Miljø Det er bankens politik, at også erhvervskunders miljømæssige forhold skal indgå som et naturligt led i den kreditmæssige vurdering. Det vil normalt være en forudsætning for etablering af et kreditengagement, at kunden skriftligt erklærer sig rede til at overholde eventuelle miljøgodkendelser samt gældende miljølovgivning. Der er i bankens kreditmæssige forretningsgange indarbejdet forskrifter, som betyder, at der ved vurdering af kundeforhold tages hensyn til såvel nationale som internationale krav om virksomheders miljøpåvirkning. 76 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002

Kreditrisici Kreditrisici ultimo 2002 På trods af den usikre konjunkturudvikling i 2002 var det risikojusterede kapitalkrav til bankens låneportefølje stort set uændret. Den generelt høje kreditkvalitet i porteføljen er således bevaret. I løbet af 2002 er stort set alle de erhvervskunder, der skal omfattes af bankens interne ratingsystem, blevet ratet. I tabellen er vist en segmentopdelt fordeling af kunderatings. RATINGS Fordeling af tilgodehavender og Større Mindre garantivolumen (ekskl. realkredit) erhvervs- Finansielle erhvervs- Offentlige ultimo 2002 (pct.) kunder kunder kunder kunder I alt 1 2,9 5,1 1,5 84,3 13,2 2 11,1 62,4 1,9 14,5 37,0 3 18,3 26,0 5,8 0,0 18,4 4 26,4 4,6 21,0 0,1 11,2 5 20,0 0,6 19,1 0,4 7,5 6 12,3 0,8 23,5 0,4 6,6 7 4,8 0,0 10,0 0,0 2,5 8 3,0 0,0 7,8 0,0 1,8 9 0,3 0,0 0,6 0,0 0,2 10 0,5 0,0 2,1 0,0 0,4 Ikke ratede 0,5 0,5 6,5 0,1 1,3 I alt 100 100 100 100 100 Note: Bankens ratingsystem består af 10 skalatrin, og i tabellen er 1 udtryk for den bedste, mens 10 er den dårligste. De 4 bedste ratingkategorier svarer til den såkaldte Investment Grade hos de internationale ratingbureauer. Risikoklassifikationen af mindre erhvervskunder er sket på baggrund af bankens creditscore. Kreditrisikoen for dette kundesegment er generelt noget højere end for større erhvervskunder, hvilket afspejles i såvel højere rentemarginal som hensættelsesprocent. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002 77

KORREKTIVKONTO (Mio. kr.) 2002 2001 Primo året 14.082 14.382 + Nye, resp. forøgede hensættelser 3.560 4.858 Tilbageførte hensættelser 2.737 3.816 Forbrugt til afskrivning 1.727 1.810 +/ Kursregulering -67 71 +/ Anden til- resp. afgang 55 397 Ultimo året 13.166 14.082 - heraf korrespontdentbanker 326 423 Udviklingen i korrektivkontoen fremgår af tabellen. Der hensættes på den vurderede risiko, som banken har med kunder, der enten er tildelt et af de tre laveste trin i ratingsystemet, eller har tilsvarende lav kreditkvalitet. I overensstemmelse med en årelang praksis foretages hensættelse ofte, selv om kunden ikke har misligholdt sin kreditaftale med banken. Denne hensættelsespraksis medfører et relativt højt niveau for tilbageførsel af hensættelser, når det på et senere tidspunkt viser sig, at kundens betalingsevne er intakt. Internationalt foretages sædvanligvis kun hensættelse på såkaldte risikofyldte eller tvivlsomme engagementer, hvor der foreligger misligholdelse af engagementet, hvilket vurderes at svare til de to laveste trin i bankens ratingsystem. UDLÅN OG GARANTIER PROCENTFORDELING 2002 2001 Danmark 66,1 66,4 Øvrige Norden 16,6 14,8 Vesteuropa 10,6 11,3 Østeuropa 0,2 0,2 Nordamerika 5,7 6,3 Asien/Pacific 0,5 0,7 Central- og Sydamerika 0,2 0,2 Afrika 0,1 0,1 I alt 100 100 Den geografiske fordeling af koncernens udlån og garantier fremgår af tabellen. Opgørelsen er foretaget ud fra debitors residensland. Den relative fremgang i Norden kan henføres til udlånsvæksten i de norske og svenske bankaktiviteter, mens reduktionen i de nordamerikanske udlån og garantier skyldes koncernens ønske om fortsat reduktion i engagementer med amerikanske virksomheder. Koncernens realkreditudlån i Danmark androg 469 mia. kr. ultimo 2002. Fordelingen på ejendomskategori fremgår af tabellen side 79. Realkreditudlånsporteføljen er sikret ved pant i de belånte ejendomme. Kreditrisikoen på realkreditlån er meget lav, hvilket bl.a. fremgår af de gennemsnitlige belåningsprocenter. Disse er beregnet ved at skønne handelsværdierne af de enkelte panter ved anvendelse af bl.a. de faktiske handelsværdier 78 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002

Kreditrisici for sammenlignelige ejendomme og udviklingen i de generelle handelspriser for området, hvor ejendommen ligger. Antallet af restancer holdt sig i 2002 fortsat på et lavt niveau. REALKREDITUDLÅN FORDELT PÅ EJENDOMSKATEGORI Lånerestgæld Belåningsprocent (Mia. kr.) 2002 2001 2002 2001 Privat 290 276 62 58 Byerhverv 56 54 51 50 Landbrug 23 21 47 43 Boligudlejning 100 97 70 68 I alt 469 448 61 59 Lånenes sikkerhedsmæssige placering var i 2002 påvirket af stigende obligationskurser samt høj låneaktivitet med mange tillægslån. Disse forhold medførte en stigende belåningsgrad i 2002, hvor ejendomsværdierne alene viste en svag stigning. Mere end 65 pct. af lånene har pantsikkerhed inden for 40 pct. af ejendommenes værdi, og knap 90 pct. er placeret inden for 60 pct. af ejendomsværdien. Markedsrisici Beregning af de aktuelle markedsrisici sker med udgangspunkt i en fælles database, der er integreret med koncernens handelssystemer både i ind- og udland. Hermed opnås en stor grad af sikkerhed og konsistens i rapporteringen af risici. Databasen giver ligeledes mulighed for at beregne de samlede konsekvenser for indtjeningen ved mulige fremtidige udsving i renter samt valuta- og aktiekurser, herunder stress-tests, hvor gevinst og tab ved ekstreme markedssituationer analyseres. Opgørelse, overvågning og ledelsesrapportering af markedsrisici sker på daglig basis, derudover foretages der intra-day kontrol af de enkelte forretningsområders risici. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002 79

I den daglige risikostyring anvendes både de mere traditionelle risikomål og avancerede interne matematisk/statistiske modeller såsom Value-at-Risk. For at sikre, at de interne modeller har en tilstrækkelig nøjagtighed, foretages der løbende back testing af resultaterne. Likviditetsrisici Formålet med bankens likviditetsstyring er, under hensyntagen til opretholdelse af en forsigtig og konservativ likviditetsrisikoprofil, at optimere udnyttelsen af det fastlagte niveau for likviditetsrisici, samt at begrænse Danske Banks risiko for tab som følge af uforudsete begivenheder. Med udgangspunkt i bankens likviditetsinformationssystem udarbejdes der løbende rapportering vedrørende bankens likviditetssituation til bankens ledelse. Disse bygger på overvågning af en række likviditetsmæssige målsætninger. Likviditetsrapporteringen indeholder bl.a. en opgørelse af Danske Banks fremtidige finansieringsbehov, opgjort på såvel kort som langt sigt samt en opfølgning på udviklingen i bankens likviditetsposition med udgangspunkt i en likviditetsmæssig opdeling af bankens balance. Koncernens stærke position på det danske marked medfører, at der i likviditetsstyringen og den løbende overvågning sondres mellem danske kroner og valuta. I lighed med oplægget til de forventede, fremtidige kapitaldækningsregler indgår likviditetsrisici ikke eksplicit ved opgørelse af økonomisk kapital. MARKEDSRISICI (Mio. kr.) Ultimo 2002 Ultimo 2001 Renterisiko 1.053 1.553 Noterede aktier 2.396 2.785 Unoterede aktier 3.669 3.073 Valutaindikator 2 49 42 Markedsrisici ultimo 2002 Ved udgangen af 2002 havde Danske Bank koncernen markedsrisici opgjort efter traditionelle risikomål, som vist i tabellen. 80 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002

Markedsrisici Renterisikoen udtrykker det forventede kurstab på rentepositioner, der vil følge af en umiddelbar stigning i alle renter på 1 procentpoint. Renterisikoen har gennemsnitligt ligget på et niveau på 1.100 mio. kr. med et maksimum og minimum i løbet af året på henholdsvis 1.434 mio. kr. og 835 mio. kr. Den interne opgørelse indeholder renterisici vedrørende Danica Pensions egenbeholdning og afviger dermed fra den opgørelse, der udarbejdes til Finanstilsynet (jf. side 98). Danske Bank koncernens beholdning af noterede aktier (ekskl. puljebeholdninger) er i løbet af 2002 reduceret fra 3.100 mio. kr. ultimo 2001 til 2.136 mio. kr. ultimo 2002. Beholdningen af unoterede aktier er inkl. associerede selskaber på 3.015 mio. kr. Valutaeksponeringen, som måles med udgangspunkt i danske kroner, har været begrænset igennem 2002. Opgjort efter Finanstilsynets valutaindikator 2 var valutarisikoen 49 mio. kr. ved udgangen af året. Koncernens Value-at-Risk Mio. kr., 1 dag 300 250 200 150 100 I tillæg til ovennævnte risikomål beregnes løbende den samlede markedsrisiko på bankkoncernens positioner opgjort ved risikomålet Value-at-Risk. Value-at-Risk er et statistisk mål for det maksimale tab på koncernens beholdninger inden for en given periode med en given sandsynlighed. Udviklingen i risikoen fremgår af diagrammet, der i første halvår viste en faldende tendens primært som følge af, at aktiepositionerne i Danica Pensions egenbeholdning successivt afdækkedes. I andet halvår var der tale om en svag stigning. Den højeste og laveste værdi udgjorde henholdsvis 285 mio. kr. medio januar og 127 mio. kr. medio juni. 50 0 2002 Diagrammet viser det beløb, som koncernens tab over én dag med 99 pct. sandsynlighed ikke vil overstige. Søjlerne viser gennemsnitstal pr. måned. FORDELING AF VAR (Pct.) 2002 2001 Renterisiko 55 53 Aktierisiko 41 46 Valutarisiko 4 1 Den gennemsnitlige fordeling mellem rente-, aktie- og valuta- Value-at-Risk udgjorde henholdsvis 55 pct. rentepositioner, 41 pct. aktiepositioner, mens valutabidraget var ubetydeligt. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002 81

Operationelle risici Den løbende overvågning og begrænsning af operationelle risici er fastlagt i en kontrolpolitik og udmøntes i skriftlige forretningsgange og afstemningsog kontrolprocedurer. Det er koncernens politik, at tab som følge af fejl mv. skal fastholdes på et minimum under iagttagelse af de anvendte ressourcer og ved anvendelse af klare og veldokumenterede procedurer og IT-systemer. Den fortsatte udvikling af styringen er henlagt til et særskilt kontroludvalg. Der pågår internationalt et betydeligt arbejde med udarbejdelse og forbedring af metoder til avanceret opgørelse af kapitalbehovet forbundet med operationel risiko. Koncernen deltager i et formaliseret, internationalt samarbejde, som omfatter videnudveksling af anonymiserede data til brug for benchmarking af dette kapitalbehov. De kommende kapitaldækningsregler forventes at indeholde mulighed for brug af interne modeller til opgørelse heraf, om end området fortsat er under kraftig udvikling. Opgørelsen af den økonomiske kapital omfatter i Danske Bank to typer operationelle risici. Den forretningsmæssigt betingede operationelle risiko udtrykker den usikkerhed i nettoindtægternes udvikling, der skyldes ændringer i eksterne forhold, og som ikke direkte kan tilskrives kredit- eller markedsrisici. De forventede nye kapitaldækningsregler indeholder ikke eksplicitte kapitalkrav hertil. Den anden type operationelle risici er af den type, der kan henføres til bestemte og enkeltstående begivenheder, herunder f.eks. bankrøverier. Banken anvender et datamateriale omfattende minimum 10 år til at vurdere koncernens eksponering over for sådanne hændelser. Hertil kommer en række andre kontrolaktiviteter i koncernen, herunder erfaringerne fra det interne revisionsarbejde. 82 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002

Forsikringsrisici Koncernen påbegyndte i 2001 en løbende systematisk indsamling af operationelle tabsdata, hvor der foretages kategorisering mv. til brug for en modelberegning baseret på kvantitative tabskarakteristika. På baggrund af de historiske tabsdata mv. har koncernen indgået forsikringer til dækning af eventuelle større operationelle tab. Disse forsikringer har ikke medført udbetaling i 2002. Forsikringsrisici Forsikringsrisikoen sammensættes af markedsrisici, kreditrisici og operationelle risici i livsforsikringsforretningen, herunder de særlige aktuarmæssige forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne af de forsikringsmæssige forpligtelser, eksempelvis i forbindelse med vurderingen af udviklingen i dødelighed og invaliditet. Disse risikoelementer varierer dog forholdsvis lidt fra år til år, og der foregår løbende en aktuarmæssig opgørelse af livsforsikringsforpligtelserne. En mindre del af de forsikringsmæssige risici afdækkes gennem reassurance. Den mest betydende faktor ved opgørelse af koncernens forsikringsrisici er markedsrisikoen og ikke mindst samspillet mellem investeringsaktiverne og livsforsikringsforpligtelserne. Disse risici overvåges løbende, og der er opstillet mål for de maksimale kurs- og renterisici. Målet for aktierisikoen er, at kollektivt bonuspotentiale (bonusreserven) løbende kan modstå et aktiekursfald på 25 pct., mens renterisikoen overordnet styres efter varigheden, som p.t. er 7 år. Derudover er risikoen ved rentefald reduceret ved afdækning med afledte finansielle instrumenter. I konsekvens af disse mål blev der gennem 2002 gennemført flere større reduktioner af livforretningens aktieporteføljer. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002 83