DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE



Relaterede dokumenter
RESSOURCER OG PROGNOSER

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen

DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013

Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Delårsrapport for 1. kvartal 2008

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra mdkk til mdkk (+4 pct.)

MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L.

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

Nordicom A/S. Q1 rapport 2005

Halvårsrapport Nykredit Bank A/S og Nykredit Bank koncernen

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2015

Energistyrelsen Amaliegade København K. Telefon Telefax Hjemmeside

Transkript:

Side 1 af 5 18. februar 2003 PRESSEMEDDELELSE 2002 var endnu et godt år for DENERCO OIL. Siri og Syd Arne felterne var i produktion gennem hele året, hvilket - sammen med den gunstige oliepris og tilkøb af yderlige andele i Siri feltet - sikrede selskabet et meget tilfredsstillende resultat. Årets resultat Produktionen af olie og gas nåede henholdsvis 2,3 mio. tønder og 42,1 mio. m 3 i 2002. I gennemsnit producerede DENERCO OIL 7.195 tønder olieækvivalent pr. dag i 2002 mod 5.725 tønder olieækvivalent pr. dag i 2001. Nettoomsætningen blev DKK 499.1 mio. ved en fortsat høj gennemsnitlig salgspris for olie på USD 25 pr. tønde mod henholdsvis DKK 363,4 mio. og USD 24 pr. tønde i 2001. Resultatet af DENERCO OIL s drift blev i 2002 et overskud på DKK 116,8 mio. mod DKK 55,1 i 2001. Den generelt stigende oliepris i årets løb bidrog, sammen med tilkøb af yderligere andele i Siri feltet fra 1. juli 2002, til at gøre selskabets omsætning og resultat væsentligt højere end oprindeligt forventet. Egenkapitalen androg pr. 31. december 2002 DKK 526,3 mio. mod DKK 405,1 mio. pr. 1. januar 2002. Soliditeten var ved årets udgang 39% mod 48% ved årets begyndelse, hvilket afspejler et højere aktivitetsniveau. Indeholdt i årets resultat er en beregnet selskabsskat på DKK 50,1 mio. og rørledningsafgift til staten på DKK 24.0 mio. Væsentlige begivenheder Efter indgåelse af en aftale med Siri konsortiet om de kommercielle vilkår for tilkobling af Cecilie og Nini felterne til Siri platformens behandlings-, lager- og udskibningsfaciliteter, blev der i marts 2002 indgivet koordinerede udbygningsplaner for Cecilie og Nini til Energistyrelsen. Planerne, som blev godkendt i juni 2002, omfatter én ubemandet platform på hver af de to oliefelter forbundet med rørledninger til Siri platformen. De samlede udbygningsomkostninger til platforme, boringer, rørledninger og ombygning af Siri platformen forventes at blive ca. DKK 2,5 mia. Produktionsstart forventes i løbet af sensommeren 2003. Endvidere blev der i årets løb godkendt to udbygningsplaner for den østlige del af Siri feltet. Den ene omfatter Stine Segment 1 olieforekomsten og den anden den sydlige del af Stine Segment 2. DENERCO OIL s investeringer udgjorde DKK 648.4 mio. i 2002 mod DKK 245.4 mio. året før.

Side 2 af 5 Med henblik på det igangværende omfattende investeringsprogram, etableredes i året en kreditfacilitet på DKK 1,1 mia. Faciliteten er stillet til rådighed af et konsortium af danske banker. Som led i den løbende optimering af licensporteføljen har DENERCO OIL i årets løb øget sin andel i Siri licensen til 20% og i Lulita feltet til 28,2%. I 2002 deltog DENERCO I et nyt oliefund - Nini Vest - beliggende ca. 3 km sydvest for den kommende Nini platform. DENERCO OIL har som operatør for den tyske offshore efterforskningslicens B 20 008/64, der med et areal på 5.776 km 2 er den største på tysk sokkel, forestået indsamlingen af et større seismisk program. Reserver Ved årets udgang udgjorde DENERCO OIL s tilbageværende beviste og sandsynlige (P 50) ) reserver 49,8 mio. tønder olieækvivalent mod 18,1 mio. tønder ved udgangen af 2001. Ovennævnte reservestørrelse omfatter felterne Syd Arne, Siri, Lulita, Cecilie samt Nini og er baseret på detaljerede volumenvurderinger. Der er ikke taget højde for de forventede reserver i de øvrige felter og fund - herunder specielt Amalie, Nini Vest og Nini Øst. Den markante reserveforøgelse skyldes primært godkendelsen af udbygningsplanerne for Cecilie og Nini, hvor DENERCO OIL s deltagelse er henholdsvis 61% og 30%. Siri feltet har i årets løb produceret bedre end forventet, hvilket i januar 2003 medførte en opskrivning af de totale indvindbare oliereserver. Det bør bemærkes, at reserveestimater for olie- og gasfelter generelt er behæftet med en vis usikkerhed. Fremtiden På efterforskningsfronten vil der i 2003 blive gennemført en række efterforsknings- og vurderingsboringer med DENERCO OIL deltagelse. Disse vil have mål i Palæogene sandstensreservoirer, i kridtreservoirer af sen Kridt alder samt i sandstensreservoirer af sen Jura alder. En række af boringerne vil blive teknisk udfordrende. I 2003 vil DENERCO OIL ligeledes deltage i et antal produktions- og vandinjektionsboringer i Cecilie, Nini, Siri samt Syd Arne felterne. Udbygningen af Cecilie og Nini oliefelterne medfører sammen med fortsat udbygning af Siri og Syd Arne felterne meget betydelige investeringer i 2003. Tilsvarende vil det forventeligt fra slutningen af tredje kvartal 2003 medføre en meget betydelig stigning i selskabets produktionsindtæger, når Cecilie og Nini felter påbegynder olieproduktionen. DENERCO OIL s investeringer forventes i 2003 at udgøre ca. DKK 1 mia., der finansieres via pengestrøm fra driften samt midler fra den tidligere omtalte kreditfacilitet.

Side 3 af 5 For 2003 forventes en højere olieproduktion i forhold til 2002. Olieprisniveauet forudsættes dog at blive lavere end niveauet gennem store dele af 2002. På dette grundlag og som følge af de betydelige investeringer forventes resultatet før skat i 2003 at blive på niveau med 2002, mens resultatet for 2004 ventes at blive væsentligt bedre. Som led i den strategiske udvikling arbejdes der fortsat frem mod, at DENERCO OIL vil være klar til børsnotering i 2004. Yderligere information kan fås på: DENERCO OIL A/S hjemmeside: www.denerco.dk eller ved henvendelse til: Adm. direktør Flemming Kolkjær Sørensen Telefon: 45 46 95 00 Bilag: Hoved- og Nøgletalsoversigt Ejerkredsen

Side 4 af 5 HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT 2002 2001 2000 1999 1998 Resultatopgørelse (DKK mio.) Nettoomsætning 499,1 363,4 524,4 192,5 13,1 Resultat før finansielle poster 177,7 94,9 193,4 42,1 (43,1) Resultat før skat 167,0 80,6 186,0 (15,1) (37,4) Årets resultat 116,8 55,1 153,9 (15,1) (37,4) Balance (DKK mio.) Aktiver i alt 1.333,6 849,5 572,4 646,0 518,2 Egenkapital 526,3 404,7 351,4 209,9 227,9 Investeringer (DKK mio.) Efterforskning 59,5 53,2 72,4 9,1 52,5 Vurdering 45,5 66,7 8,6 1,9 7,4 Produktionsanlæg 543,1 124,8 53,4 145,3 269,1 Olie- og gasproduktion Olieproduktion (mio. tønder) 2,3 1,7 2,2 1,3 0,1 Gasproduktion (mio. m 3 salgsgas) 42,1 51,1 60,3 23,8 7,9 Produktion i alt (mio. tønder olieækvivalent) 2,6 2,1 2,6 1,5 0,2 Realiserede salgspriser Gennemsnitlig oliepris (USD/tønde) 25 24 28 21 11 Soliditet Egenkapital i % af balance 39 48 61 32 44 Medarbejdere Antal medarbejdere ultimo 24 16 15 12 11

Side 5 af 5 EJERKREDSEN % AKTIONÆR EJER 34,000 LD ENERGI A/S LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND 25,000 DPE I/S (Danish Petroleum Enterprise I/S) HØJGAARD & SCHULTZ OIL A/S MONBERG & THORSEN OIL A/S 15,000 DANSKE BANK A/S DANSKE BANK A/S 6,000 A/S COMMON-OIL PENSIONSKASSERNES ADMINISTRATION 5,666 FLS ENERGY A/S FLS INDUSTRIES A/S 4,167 D-ENERGI A/S A/S DANSK ERHVERVSINVESTERING 4,167 OVE ARKIL ENERGI A/S OVE ARKIL HOLDING A/S 4,000 HENNING G. KRUSE HOLDING A/S HENNING GEORG KRUSE 1,000 HOA HOLDING APS HANS OLE ANDERSEN 1,000 VESTJYSK PARTNERSHIP A/S KENT SAND KIRK