Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser



Relaterede dokumenter
Forslag. Lov om ændring af lov om maritime uddannelser

Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser

Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser

Forslag. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. december til

Forslag. Lovforslag nr. L 36 Folketinget

LOV nr 1531 af 21/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Kulturministeriet

Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Bilag 9: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Vedtægt for Aarhus HF og VUC

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Bekendtgørelse af lov om medie- og journalisthøjskolen

Vedtægt for Gribskov Gymnasium

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

BEK nr 1274 af 12/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. maj Senere ændringer til forskriften BEK nr 234 af 12/03/2019

Bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Bekendtgørelse af lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

2015 Udgivet den 11. juli

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således: Stk. 3. Bestyrelsen bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.

Vedtægt for Virum Gymnasium

DESIGNSKOLEN KOLDING

Vedtægt for Roskilde Katedralskole

Vedtægter for Bornholms Akademi

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014

VEDTÆGTER FOR HANDELSFAGSKOLEN

Forretningsorden for Virum gymnasiums bestyrelse

Bekendtgørelse af lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.

Vedtægt for Marselisborg Gymnasium

Bekendtgørelse af lov om Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Vedtægt for Aalborg Katedralskole

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation

Vedtægter for den selvejende institution

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Vedtægt for Vordingborg Gymnasium & HF

Vedtægt for SOSU Nykøbing Falster.

Bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse af lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven)

Vedtægt for Haderslev Katedralskole

Bekendtgørelse af lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Vedtægt for Nordfyns Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Forslag. Lov om medie- og journalisthøjskolen

Vedtægt for Virum Gymnasium

Vedtægt for Himmelev Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Bekendtgørelse om tilskud til maritime uddannelsesinstitutioner, momskompensation og optag på visse maritime uddannelser

Vedtægter for Skive Gymnasium & HF

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF

Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser

Bekendtgørelse af lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven)

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Bekendtgørelse af lov om forpligtende kommunale samarbejder

Bekendtgørelse af lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig

Bekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse om tilskud m.v. til maritime uddannelsesinstitutioner samt tilskud til og optag på maritime uddannelser på ikke videregående niveau

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Forretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium

Bekendtgørelse af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S

Lov om Planklagenævnet

Vedtægt for Kalundborg Gymnasium og HF

Oprettelse af. FGU-institutionen i Bornholms Regionskommune. med midlertidig vedtægt

Vedtægt for Kalundborg Gymnasium

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne

Bekendtgørelse af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.

Bekendtgørelse af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler 1)

Stk. 3. Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne, jf. stk. 1, udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundende foranstaltninger.

Vedtægt for Vestjysk Gymnasium Tarm Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Kapitel 2: Bestyrelsens sammensætning 4.

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation

Vedtægt for Kolding HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Forretningsorden for Virum gymnasiums bestyrelse

Vedtægt for VUC Roskilde

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF

Vedtægter for Randers HF & VUC

Vedtægt for Skanderborg Gymnasium

Lov om ændring af søloven, lov om sikkerhed til søs og sømandsloven 1)

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Oprettelse af. FGU-institutionen i Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn og Læsø Kommuner med midlertidig vedtægt

Vedtægt for Odense Katedralskole

Bekendtgørelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

Bekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Bekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2009.

Bekendtgørelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Bekendtgørelse om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse

Vedtægt for Nakskov Gymnasium og HF

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Aurehøj Gymnasium.

Transkript:

LBK nr 466 af 08/05/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr. 13/003765 Senere ændringer til forskriften LOV nr 898 af 04/07/2013 LOV nr 520 af 26/05/2014 LOV nr 750 af 25/06/2014 LOV nr 1377 af 16/12/2014 LOV nr 544 af 29/04/2015 LBK nr 660 af 16/05/2015 Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser Herved bekendtgøres lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 4. marts 2011, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 1373 af 28. december 2011, 2 i lov nr. 478 af 30. maj 2012 og 5 i lov nr. 1236 af 18. december 2012. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende 5 a træder i kraft på det tidspunkt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter, jf. 5, stk. 2, i lov nr. 478 af 30. maj 2012 om ændring af lov om skibes besætning, lov om maritime uddannelser og lodslov (Tilpasninger som følge af ressortoverførsler på områderne vedrørende de maritime uddannelser og lodsning), der gengives i bekendtgørelsens slutning. Kapitel 1 Lovens område 1. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser tilrettelægger et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder. 2. Loven omfatter uddannelse af 1) enhedsofficerer, skibsførere, styrmænd og skippere, 2) maskinmestre og skibsmaskinister, 3) skibsassistenter, 4) skibskokke og 5) fiskere. Stk. 2. 4, stk. 1 og 3, 5, stk. 2, 5 a-7, 14, 23 a, stk. 1, 23 b og 24 finder tillige anvendelse på efteruddannelse af maritimt personel, hvortil der ydes statsligt tilskud. Stk. 3. Reglerne i kapitel 3 omfatter kun uddannelsesinstitutioner, der modtager statsligt tilskud eller lån i henhold til 5. Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan undtage en uddannelsesinstitution helt eller delvis fra regler i kapitel 3 eller fra regler fastsat i medfør heraf, hvis uddannelsesinstitutionen er godkendt efter anden lovgivning end denne lov og er omfattet af regulering med tilsvarende formål som kapitel 3. 3. (Ophævet) 1

Kapitel 2 Godkendelse af uddannelsesinstitutioner, statstilskud m.v. 4. Uddannelserne foregår på uddannelsesinstitutioner og kurser, der godkendes af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan oprette og forestå drift af uddannelsesinstitutioner, skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kurser til gennemførelse af de uddannelser, der omfattes af denne lov. Stk. 3. Godkendte maritime uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud i henhold til 5 eller 6, samarbejder med Søfartsstyrelsen om at udbyde kurser, som er obligatoriske efter lov om skibes besætning. Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan i særlige tilfælde påbyde en uddannelsesinstitution, der modtager tilskud i henhold til 5 eller 6, at udbyde kurser, der indgår i en godkendt maritim uddannelse. Stk. 5. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan tilbagekalde en i henhold til stk. 1 meddelt godkendelse, såfremt uddannelsesinstitutionen m.v. tilsidesætter regler fastsat efter 12, 13, 14 og 19. Stk. 6. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter anmodning godkende uddannelser og kurser, som afholdes i udlandet. De udgifter for ministeren, der er forbundet hermed, betales af den, der har fremsat anmodningen om godkendelse. 5. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser yder inden for en årlig ramme tilskud til drift, bygninger, ledelse og administration af de i 2, stk. 1, nævnte uddannelser. Det er en betingelse for at få tilskud, at der efter ministerens skøn er behov for vedkommende undervisning. De enkelte tilskuds størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan yde tilskud til efteruddannelse med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav fastsat af Søfartsstyrelsen i henhold til lov om skibes besætning Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan yde tilskud til udviklingsog forsøgsvirksomhed eller til andre uddannelsesmæssige formål. Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan i særlige tilfælde yde lån til en uddannelsesinstitution. 5 a. 1) Tilskud efter loven ydes ikke til dækning af uddannelsesinstitutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kompenserer uddannelsesinstitutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som uddannelsesinstitutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter loven. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til uddannelsesinstitutionerne. Stk. 4. Uanset stk. 1 kan tilskuddet til skoleskibe ydes til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. 6. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan, hvis der vurderes at være behov for en sådan uddannelse, yde tilskud på under halvdelen af driftsudgifterne til uddannelsesinstitutioner, der er godkendt i medfør af 4, stk. 1. Størrelsen af sådanne tilskud fastsættes på de årlige finanslove. 2

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan for modtagere af tilskud efter stk. 1 fastsætte nærmere regler om tilskudsmodtagers budget, drift og regnskabsaflæggelse og for revisionens udførelse. 7. Vilkår og rammer for tilskud og lån, herunder størrelsen på tilskud og grundlag for opgørelsen af aktivitet, fastsættes på de årlige finanslove. Uddannelsesinstitutionen disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Uddannelsesinstitutionen kan opspare tilskud til anvendelse i efterfølgende finansår. Uddannelsesinstitutionen er underlagt tilsyn af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud eller lån efter 5, er omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan træffe afgørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud og lån helt eller delvis tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, hvis 1) uddannelsesinstitutionen ikke overholder denne lov, regler fastsat i medfør af loven, en udviklingskontrakt, jf. 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. 9 f, stk. 2, 2) uddannelsesinstitutionen begæres konkurs eller standser sine betalinger eller der i øvrigt er fare for, at uddannelsesinstitutionens virksomhed må indstilles, eller 3) grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. Stk. 4. Tilskud, der kræves tilbagebetalt efter stk. 3, kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger. Stk. 5. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om betingelser for ydelse og udbetaling af tilskud og lån, herunder om aktivitetsindberetninger, samt om kontrol og tilbagebetaling af udbetalte tilskud og lån, om uddannelsesinstitutionernes forsikringsforhold og om deres anvendelse af administrative systemer. Stk. 6. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan indhente de nødvendige oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om uddannelserne, de studerende, personalet, herunder ansættelsesvilkår, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler om uddannelsesinstitutionernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber m.v. og til brug for gennemførelse af tilsyn, kvalitetssikring og -kontrol og udarbejdelse af statistik. Kapitel 3 Økonomiske og administrative forhold for visse uddannelsesinstitutioner 8. Uddannelsesinstitutionens forhold reguleres i en vedtægt. Vedtægten skal indeholde bestemmelser om uddannelsesinstitutionens navn, formål, ledelsesforhold og kapital m.v. Det skal fremgå af vedtægten, at institutionen er en statstilskudsfinansieret selvejende institution. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens vedtægt skal godkendes af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, uddannelsesinstitutionernes vedtægter, herunder om, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om studenterrepræsentanter i bestyrelsen, om ret til indstilling af bestyrelsesmedlemmer og om disses udpegningsperiode og genudpegningsmuligheder. 8 a. I tilfælde af uddannelsesinstitutionens ophør, og i det omfang der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 2010 og den del af tilvæksten i nettoformuen fra den 1. januar 2011, der ikke hidfører fra statstilskud, efter reglerne i den til enhver tid gældende vedtægt. Stk. 2. Resten af den tiloversblevne formue anvendes til uddannelsesformål efter ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers bestemmelse. 3

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2. 9. Uddannelsesinstitutionen skal ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer, inklusive medarbejderrepræsentanter, og en daglig leder. Hvor helt særlige forhold begrunder det, kan bestyrelsen bestå af flere end 9 medlemmer. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af uddannelsesinstitutionen, mens den daglige ledelse varetages af en daglig leder under ansvar over for bestyrelsen. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder og pligter som øvrige bestyrelsesmedlemmer. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne eller det eventuelt højere antal medlemmer, som foreskrives i vedtægten, er til stede. Medmindre vedtægten bestemmer andet, træffer bestyrelsen beslutning ved simpelt stemmeflertal, og formandens stemme er i tilfælde af stemmelighed afgørende. Eventuelle studenterrepræsentanter har ikke stemmeret. Hvor helt særlige forhold taler for det, kan bestyrelsen bistås af et forretningsudvalg. Stk. 3. Bestyrelsen skal sikre, at den økonomiske forvaltning i uddannelsesinstitutionen er effektiv og betryggende, og at de interne rapporteringsformer er tilrettelagt således, at de giver bestyrelsen mulighed for at gribe ind i tide, hvis budgetter, kontrakter og handlingsplaner m.v. ikke overholdes. Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke. Forretningsordenen skal godkendes af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. 9 a. Bestyrelsesmedlemmer skal udpeges i deres personlige egenskab og skal i deres virke varetage uddannelsesinstitutionens interesser. De stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen skal være myndige, må ikke være under konkurs og må ikke være under værgemål eller samværgemål. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de fornødne kompetencer til at fremme uddannelsesinstitutionens formål, herunder den fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt, og der skal være medlemmer med kendskab til de maritime erhverv. 9 b. Den daglige leder ansættes af bestyrelsen. Bestyrelsen skal sikre, at uddannelsesinstitutionen til enhver tid har en daglig leder, der bidrager til fremme af uddannelsesinstitutionens formål og har de fornødne kompetencer under hensyntagen til uddannelsesinstitutionens karakter og situation. 9 c. Bestyrelsen kan tegne en sædvanlig ansvarsforsikring, der kan omfatte bestyrelsen og den daglige leder. 9 d. For bestyrelsen og den daglige leder gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. Stk. 2. I forbindelse med en uddannelsesinstitutions afgørelser om ansættelse eller afskedigelse af medarbejdere, herunder den daglige leder, gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 4 om partens aktindsigt, kapitel 5 om partshøring og kapitel 6 om begrundelse m.v. 9 e. Finansministeriet fastsætter eller aftaler løn og ansættelsesvilkår for uddannelsesinstitutionens personale, medmindre andet fastsættes eller godkendes af Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen. 9 f. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en udviklingskontrakt med ministeren med henblik på at sikre en langsigtet strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte målsætninger. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis 1) kvaliteten af uddannelsesinstitutionens undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig eller 4

2) den økonomisk-administrative styring i uddannelsesinstitutionen eller i et interessentskab, hvori uddannelsesinstitutionen er interessent, ikke har tilstrækkelig kvalitet eller effektivitet. 9 g. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan meddele en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis 1) uddannelsesinstitutionen ikke overholder denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, 2) virksomheden i et interessentskab, hvori uddannelsesinstitutionen er interessent, ikke overholder denne lov eller de regler fastsat i medfør af loven, der gælder for institutionen og interessentskabet, eller 3) uddannelsesinstitutionen ikke overholder en udviklingskontrakt, jf. 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. 9 f, stk. 2. Stk. 2. Hvis en uddannelsesinstitutions bestyrelse ikke efterkommer et påbud fra ministeren, jf. stk. 1, eller hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer uddannelsesinstitutionens videreførelse i fare, kan ministeren beslutte, 1) at bestyrelsens opgaver i en periode helt eller delvis varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller 2) at bestyrelsen eller dele heraf skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeges efter reglerne i uddannelsesinstitutionens vedtægt. Stk. 3. Hvis ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i medfør af stk. 2, nr. 2, beslutter, at hele eller dele af bestyrelsen skal træde tilbage, kan ministeren indsætte en midlertidig bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer, indtil der er udpeget en ny bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer efter reglerne i institutionens vedtægt. 9 h. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, hvis den pågældende er under konkurs eller bliver underlagt værgemål eller samværgemål. Stk. 3. Et bestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen. Stk. 4. Et bestyrelsesmedlem, som på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at varetage hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig klart uegnet, skal udtræde af bestyrelsen. Stk. 5. Udtræder et medlem af bestyrelsen, kan der ske udpegning af et nyt medlem for den resterende del af udnævnelsesperioden. 9 i. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan på vegne af uddannelsesinstitutionen anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, den daglige leder, revisorer eller andre i anledning af tab påført uddannelsesinstitutionen. 9 j. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende, at uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i dette kapitel, kan deltage i interessentskaber med andre uddannelsesinstitutioner. Ministeren kan for samarbejdet fastsætte vilkår, der sikrer opfyldelsen af bestemmelserne i denne lov. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende, at en uddannelsesinstitution lader en anden uddannelsesinstitution forestå dele af undervisningen som udlagt undervisning. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutioners samarbejde med andre institutioner, herunder med uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i dette kapitel. 9 k. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive lagt sammen, godkende sammenlægning af uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i dette kapitel, eller sammenlægning af uddannelsesinstitutioner, 5

der er omfattet af reglerne i dette kapitel, med forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister. Stk. 2. Sammenlægning efter stk. 1 sker uden likvidation, ved at uddannelsesinstitutionens rettigheder og forpligtelser overdrages til den nye eller den fortsættende institution. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, godkende, at en uddannelsesinstitution, der er omfattet af reglerne i dette kapitel, ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en anden uddannelsesinstitution omfattet af reglerne i dette kapitel, forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. Spaltning sker, ved at dele af den maritime uddannelsesinstitutions rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister. Stk. 4. Det er en betingelse ved sammenlægning efter stk. 1 eller spaltning efter stk. 3, at der ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. Stk. 5. Sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 3 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Stk. 6. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om sammenlægninger og spaltninger. 10. Institutioner, der modtager statstilskud eller lån efter 5, er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v. Stk. 2. Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 3. Institutionernes regnskaber skal revideres i henhold til god offentlig revisionsskik, jf. 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Hvis ministeren og rigsrevisor indgår en aftale efter 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., foretages revisionen af en institutionsrevisor, som udpeges af institutionens bestyrelse og skal være statsautoriseret eller registreret revisor. Institutionernes oplysninger til brug ved beregning af statstilskud er omfattet af institutionsrevisors påtegning af eller erklæring om regnskabet. Stk. 4. Den nærmere arbejdsdeling mellem institutionsrevisor og rigsrevisor fremgår af en særskilt aftale, jf. 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 5. Opfylder institutionsrevisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til god offentlig revisionsskik, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som institutionsrevisor, kan rigsrevisor eller ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser pålægge institutionens bestyrelse inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. Stk. 6. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler for regnskabsaflæggelsen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige regnskabsregler. Kapitel 4 Uddannelsesråd 11. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser nedsætter Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser. Rådet består af en af ministeren udnævnt formand samt et antal medlemmer, der omfatter repræsentanter for søfartserhvervets organisationer, fiskerierhvervets organisationer og andre interesserede erhvervsorganisationer. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udnævner medlemmerne af rådet efter indstilling fra de pågældende organisationer. Endvidere kan ministeren tilforordne repræsentanter for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, Sø- 6

fartsstyrelsen samt ledere, undervisere og studerende ved de af loven omfattede uddannelsesinstitutioner, kurser m.v. Stk. 2. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse i spørgsmål, der af ministeren forelægges rådet vedrørende søfartsuddannelserne. Udtalelse fra rådet skal indhentes i spørgsmål om væsentlige ændringer i søfartsuddannelserne. Rådet kan selv optage uddannelsesspørgsmål til behandling og afgive indstilling herom til ministeren. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter rådets forretningsorden. Kapitel 5 Uddannelsernes struktur, indhold og kvalitet 12. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan under iagttagelse af bindende internationale bestemmelser fastsætte regler om 1) adgang til at blive optaget på de i 2 nævnte uddannelser, 2) uddannelsernes tilrettelæggelse, indhold og omfang, herunder undervisningsfaciliteter og undervisningsudstyr, samt de fagområder, der skal undervises i, 3) de enkelte uddannelsers varighed og struktur, herunder fordelingen mellem praktisk og teoretisk uddannelse, 4) eksamens- og prøveordninger, herunder beskikkelse af censorer, samt vilkårene for, at den enkelte uddannelse kan anses for gennemført med tilfredsstillende resultat. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler, hvorefter studerende med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, og kan fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur for denne gruppe. 13. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om kvalifikationskrav for undervisere ved de uddannelser, kurser m.v., der er omfattet af denne lov. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende eller oprette særlige kurser for uddannelse af undervisere. 14. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fører tilsyn med undervisningen på de i 4, stk. 1, nævnte uddannelsesinstitutioner m.v. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om kvalitetssikring, kvalitetsdokumentation og kvalitetskontrol af uddannelserne under denne lov, herunder regler om kvalifikationer for de personer, der udfører kvalitetskontrol. Kapitel 6 Praktikvirksomhederne 15. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomheder og om godkendelse og formidling af praktikpladser. Kapitel 7 Studerendes retlige forhold m.v. 16. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om understøttelse fra staten til studerende på uddannelsesinstitutioner, kurser m.v., der omfattes af denne lov. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, at det er en betingelse for optagelse på en eller flere af de i denne lov omhandlede uddannelser, at der mellem den studerende og et rederi eller anden virksomhed er indgået en uddannelsesaftale, som skal omfatte alle uddannelsens praktikperioder og skoleophold. 7

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om uddannelsesaftalernes indhold. 17. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om hel eller delvis refusion af rederiers løn-, kost- og rejseudgifter i forbindelse med beskæftigelse af personer, der gennemfører en uddannelse, som omfattes af denne lov. 18. Såfremt der på skoleskibe eller på kurser, der afvikles under arbejdspladslignende forhold som et led i en grunduddannelse, overgår studerende ulykker, kan der udredes erstatning efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. 19. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om studerendes undervisningsmiljø. 20. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. Kapitel 8 Forskellige bestemmelser 21. Tjenestemænd, der er ansat på statsskoler, som overgår til selvejende institutioner, kan vælge enten at bevare deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd og lade sig udlåne til udførelse af arbejdet på den selvejende institution eller i en periode på indtil 2 år fra denne lovs ikrafttræden at overgå til ansættelse i den selvejende institution. Indtil en sådan ansættelse er etableret og tjenestemandsansættelsen er bragt til ophør, eller hvis ansættelse i den selvejende institution ikke etableres, opretholder de pågældende deres hidtidige ansættelsesmæssige status som statstjenestemænd. Stk. 2. Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af institutionens overgang til selveje og har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne overgang. Stk. 3. Den selvejende institution er forpligtet til at beskæftige tjenestemændene og afholde lønudgifter og indbetale pensionsbidrag til statskassen for udlånte tjenestemænd, der udfører arbejde på den selvejende institution. Ligeledes afholdes eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn af den selvejende institution. Statstjenestemandspensionsbidraget fastsættes af finansministeren. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af den selvejende institutions ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn eller efterindtægt af løn af statskassen, såfremt den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften. 21 a. Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af maritime uddannelsesinstitutioner eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. 9 k, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen. Stk. 2. Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af maritime uddannelsesinstitutioner eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. 9 k, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Stk. 3. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd omfattet af stk. 1 og 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften. 8

Stk. 4. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder. Stk. 5. Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid fungerende bestyrelse. Stk. 6. Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager sådanne tjenestemænd. 22. (Ophævet) 23. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om forsøgsundervisning samt efter- og videreuddannelseskurser for søfarts- og fiskeriområdet. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan opkræve betaling for godkendelse, kvalitetssikring og kvalitetskontrol af uddannelsesinstitutioner og kurser samt for censorvirksomhed. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om betaling for deltagelse i de i 2, stk. 2, nævnte kurser, herunder for aflæggelse af eksamen. 23 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, at indberetninger og andre meddelelser, som skal afgives efter loven, skal indberettes digitalt, og at kommunikation mellem ministeren og virksomheden i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om overgang til digital indberetning og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en virksomhed kan undtages fra digital indberetning og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udstedelse af visse typer af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser som afsender. 23 b. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan indhente de nødvendige oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om uddannelserne, de studerende, personalet, økonomi og udstyr m.v. til brug for gennemførelse af tilsyn, kvalitetssikring og udarbejdelse af statistik. 24. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. 24 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. 9

Kapitel 9 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 25. Loven træder i kraft den 1. maj 2002. Stk. 2. Lov nr. 16 af 13. januar 1997 om søfartsuddannelse, lov nr. 350 af 1. juli 1988 om uddannelse af maskinmestre og lov nr. 351 af 1. juli 1988 om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler ophæves. Stk. 3. Regler udstedt i medfør af de i stk. 2 nævnte love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller i medfør af denne lov erstattes af nye. 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 364 af 13. maj 2009 om ændring af næringsloven, markedsføringsloven, erhvervsfremmeloven og forskellige andre love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område (Regelforenkling for tjenesteydere, oplysningspligt for tjenesteydere, regler om akkreditering og metrologi samt oprettelse af et produktkontaktpunkt) 2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 9 Lovens 8, nr. 1-4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovens 1-7 og 8, nr. 5-13, træder i kraft den 28. december 2009. Lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab (Gennemførelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold, modernisering af bestemmelser om tilsyn, forbud mod spiritussejlads i grønlandsk farvand m.v.) 3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 7 Stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter. 4) Stk. 2. (Udeladt) Lov nr. 1554 af 21. december 2010 om ændring af lov om maritime uddannelser (Økonomiske og administrative forhold m.v. for visse uddannelsesinstitutioner) 5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan beslutte, at uddannelsesinstitutioner, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden har opnået godkendelse efter 4, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, først skal leve op til de krav, der følger af 8 og 9-9 b i lov om maritime uddannelser som affattet ved 1, nr. 5, i denne lov, på et af ministeren fastsat tidspunkt. Stk. 3. Regler udstedt i medfør af 8, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov nr. 226 af 22. april 2002 om maritime uddannelser forbliver i kraft, indtil de ophæves. 10

Lov nr. 1373 af 28. december 2011 om ændring af forskellige uddannelseslove m.v. og om ophævelse af lov om uddannelse til håndarbejdslærer, lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og lov om sammenlægning og nedlæggelse af seminarier (Adgang til delegation af kompetence og fastsættelse af klageadgang m.v.) 6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012. Stk. 2-4. (Udeladt) 16 Lov nr. 478 af 30. maj 2012 om ændring af lov om skibes besætning, lov om maritime uddannelser og lodslov (Tilpasninger som følge af ressortoverførsler på områderne vedrørende de maritime uddannelser og lodsning) 7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2012, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af 2, nr. 12. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af 2. pkt. i fodnoten til lovens titel, jf. 1, nr. 1. Stk. 3. Regler udstedt i medfør af lov om maritime uddannelser forbliver i kraft for de kurser, prøver m.v., der omfattes af lovens 1, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i henhold til lov om skibes besætning. Lov nr. 1236 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner m.v. og om ophævelse af lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi (Mulighed for sammenlægning og spaltning af universiteter, uddannelses- og forskningsinstitutioner m.v.) 8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2-5. (Udeladt) 8 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, den 8. maj 2013 MORTEN ØSTERGAARD / Pernille Olesen Mønnike 11

1) Bestemmelsen i 5 a træder i kraft efter ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers nærmere bestemmelse, jf. 5, stk. 2, i lov nr. 478 af 30. maj 2012, som er omtalt i indledningen til bekendtgørelsen. 2) Lovændringen vedrører 4, stk. 4. 3) Lovændringen vedrører 23 a. 4) Lovens 1, nr. 1-4, nr. 6-7, nr. 9, nr. 11-14, og nr. 16-30, 2, nr. 33, 3, nr. 4-11, og 4-6 trådte i kraft den 15. juni 2010, jf. bekendtgørelse nr. 594 af 3. juni 2010. 5) Lovændringen vedrører 2, stk. 3 og 4, 5, stk. 3, 6-10 og 23 b. 6) Lovændringen vedrører 24 a. 7) Lovændringen er et resultat af kongelig resolution af 3. oktober 2011, hvor ansvaret for lov om maritime uddannelser overføres til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Der er foretaget ændringer af 1-5 a, 19 og 22 ophæves. 8) Lovændringen vedrører 9 k og 21 a. 12