Hvad sker der i februar? Denne måned har navn efter en stor romersk renselsesfest, som blev fejret i denne måned. Det gamle danske navn er blidemåned. Forstavelsen blid betyder i dette tilfælde lys, hvid (sne). Vejret i februar: Februars klima (landsgennemsnit): Temperatur 0 Solskinstimer 69 Nedbør 38 mm Nedbørsdage 8 Fugtighedsgrad 87 % Antal tågedage 9 Antal tordendage 0,03 Antal snedage 6,3 Vindstyrke (0-12) 3,5 Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover) 3,9 Dagens længde er ved månedens begyndelse 8 timer og 35 minutter, og den tiltager i løbet af måneden med hele 2 timer og 3 minutter. Solens op- og nedgangstider: Den 1. februar står solen op klokken 8.06 og går ned klokken 16.41. Den 15. februar står solen op klokken 7.37 og går ned klokken 17.11. Solen begynder at stå lidt højere på himlen. Solen skinner også mere, og nedbøren er den laveste i hele året. Der er klare frostdage, hvor det er med at komme ud og nyde vejret, selv om det kan være hundekoldt. Februar er årets koldeste måned. Den eneste måned med gennemsnitstemperaturer på minusgrader, selv om der er færre frostdøgn i denne måned end i januar.
Laveste temperatur i februar måned er målt i 1942 og er på minus 29 grader. Koldeste februar måned var i 1947 med minus 7,1 grader. Højeste temperatur i februar måned er målt i 1990 og er på 15,8 grader. Varmeste februar måned var i 1990 med 5,5 grader. Maksimum nedbør i februar er på 109 mm og målt i 2002. Minimum nedbør i februar er på 2 mm målt i 1932. Gamle danske vejrvarsler: (Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler") Mild februar varsler kulde i påsken. I februar vi helst vil se heftig blæst og megen sne. Kold februar lover en god vækstsæson. Lun februar lover kølig marts. Regn i februar varsler frost i marts. Falder der kun lidt sne i februar, må vi belave os på kulde i maj. Når januar er mild og februar er lun, bliver marts kølig. - Kyndelmisse eller Mariæ renselse (2. feb.) er en af de store og vigtige vejrdage. Grøn kyndelmisse lover kold påske. Lige så længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde bagefter. - Blasius (3.feb.). Det er et godt varsel, hvis det blæser kraftigt på denne dag, for så vil vinteren snart være forbi, og samtidig vækker blæsten alle dyr, der sover vintersøvn. - Dorothea (6.feb.). Dorothealiljen og vor almindelige vintergæk må meget gerne springe ud nu. Det er nemlig et varsel om tidlig vår. - Sankt Mathias (24. feb.). Som vejret er denne dag, vil det holde sig i de kommende fyrre dage
Hvad sker der i naturen? de første stære kommer til landet skrubtudsen overvintrer i en underjordisk hule erantis dukker frem konksneglen lægger æg i gule kapsler, samlet i store klumper ringduerne kan vise deres karakteristiske bølgeflugt, der afbrydes af klap med vingerne pindsvinet ligger i dyb vintersøvn med en legemstemperatur på 2-6 grader duehøgen besætter territorium salamandrene overvintrer i huler i jorden, under tuer og lignende harens parring kan iagttages i de tidligste morgentimer sanglærken ankommer galhvepse kommer frem af de store egegaller grågåsen ankommer fra vinterkvarteret i Sydvesteuropa ravnen har i de senere år spredt sig, og dens "honk-honk" høres flere og flere steder grønirisken synger med triller som en kanariefugl og en knirken som en usmurt havelåge haren får årets første killinger, hvis vinteren har været mild med den første mildning i vejret begynder agerhønsenes vinterflokke at gå i opløsning anemonens spirer er allerede store under det nedfaldne løv grævlingen får 2-4 unger
de første ryler indfinder sig ved kysterne egernet får unger fiskehejrer kan ses ved deres kolonier vintergæk blomstrer Hættemågen skifter udseende. Hele vinteren har den haft næsten hvidt hoved, bortset fra en mørk plet bag øret. Nu får den sin chokoladebrune hætte, der dækker det meste af hovedet, og som indgår som en vigtig del af det kropssprog, hættemågen benytter sig af i yngletiden. Hættemågerne optræder ofte flokvis og yngler i store kolonier, nogle med flere tusinde reder. Hættemågen er meget alsidig i valget af føde. Den bruger meget tid med at lede efter regnorme og insekter på marker og græsplæner. Om efteråret følger den efter ploven, og den kan i sommertiden flyve lavt hen over de grønne marker på insektjagt, eller på svalemaner jage sværmende insekter højt til vejrs. Hættemågen er succesrig. Den har været i stand til at tilpasse sig en foranderlig verden lige som mange andre måger. Viben ankommer. Viben er en af forårets tidligste budbringere. Det er en flot vadefugl med nakketop og sin karakteristiske flugt. Den kan være her allerede sidst i februar, om vejret da ellers vil. Viben er en vejrfugl, og det vil sige, at den kommer, når vejret er i orden. Viben har ikke været så langt borte, normalt i Kanalegnene. Nogle småflokke kan i milde vintre endda blive her i landet. Forlader det milde vejr landet, gør viben det normalt også. Få dage efter at vibehannen er fremme, finder den sig et passende territorium, som den reserverer for sig og sin kommende mage. Den fortæller også andre vibehanner, at dens valg er faldet på netop denne jordlod. Den går på vingerne og med sin mærkelige flyvemåde, fortæller den de andre hanner, at området er besat. Flyvemåden kan minde om en kæmpesommerfugl, som basker hid og did over marken, og under flugten fortæller viben, hvem den er med et højt og pibende "vi-ip, vi-ip". Parrene dannes først om en måneds tid. Almindelig ene er det eneste grønne på heder, bakker og overdrev. Enen er køn og meget karakteristisk. Enens bær er egentlig en slags kogler, der blot er kødfyldte. Det ejendommelige ved disse bær er, at de er 2-3 år om at modne. De umodne er grønne, mens de modne er blåsorte. Enen blomstrer i maj-juni. Enen er tvebo (særbo), det vil sige, at der findes både hunplanter og hanplanter. Dens bær anvendes som krydderi i forskellige sammenhænge. Enebær anvendes som smagsstof i blandt andet gin og genever. Til rygning af fisk og kød kan enebærkviste anvendes til at give røgvaren en særlig aromatisk smag. Enebærtræet er et meget udbredt nåletræ i Europa. Det tilhører cypresfamilien. I Norden udvikler enen
sig efter jordbundsforholdene til buske og småtræer. Vi synger jo således om at gå rundt om en enebærbusk. Husmåren ses sjældent. Til gengæld er der mange, som hører den på loftet. Selv nyere huse kan få besøg af en mår på loftet. Det er langtfra altid, at den gør stor skade, men selvfølgelig kan den nataktive mårs larmen være generende. Husmåren er i dag udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og en række mindre øer. Husmåren har siden 1950érne bredt sig fra de oprindelige opholdssteder på gårde til bymæssig bebyggelse, og er i dag er husmåren flere steder meget almindelig. Skovmår og husmår ligner hinanden meget, og det kan være svært at kende forskel på de to mårer. Natuglen er midt i parringstiden, og det går ikke stille af. Skarpe skrig og klangfuld tuden bryder nattestilheden. Man hører især uglerne fra skumring og indtil midnat, men også tidligt om morgenen lader de stemmerne høre. De uhyggelige lyde blev tidligere tolket som varsler om død. I dag ved vi bedre, men lydene kan stadig få det til at gyse i folk. Almindelig østershat er en af vinterens få svampe. Den er almindelig. Hatten er op til 20 cm, og den har hvide, langt nedløbende lameller. Hovedsæsonen er fra oktober til ind i december og i frostfrie perioder i vinterens løb frem til april. Den dukker op i klynger på træstammer. Som regel findes den på døde eller døende bøgestammer, men den vokser dog også på mange andre løvtræer og også på nåletræ. Den vokser ofte flere meter til vejrs. Almindelig østershat er en god spisesvamp, og den er i stigende grad blevet genstand for kommerciel dyrkning. Man kan selv dyrke den i haven på gamle træstammer eller på halmballer. Ræven Vinternattens stilhed brydes af og til af en hæs gøen, en slags bjæffen. Den minder om en hunds gøen, men har ikke den samme klang. Det er ræve, som gør (parringsskrig). De er nu midt i parringstiden. Slægten skal føres videre. I denne tid løber rævene mere rundt end sædvanligt, og de jager hinanden under stor ståhej. Gravand er en broget og iøjnefaldende fugl. De første gravænder dukker op langs kysterne. Gravænderne har været en tur i det tyske og hollandske vadehav, ja nogle har været helt i Nordfrankrig for at overvintre på et sted med tilstrækkelig føde. Nu er de trukket tilbage til ynglepladserne, hvor man kan se kurmageriet begynde. Gravanden yngler i huller, lige fra rævegrave til gamle hundehuse. Gravanden er i Danmark en ret almindelig ynglefugl og ret almindelig træk- og vintergæst. Hassel har store rakler. Det er blomsterstande, som indeholder hanblomster. Når man rører ved dem, kan man se blomsterstøvet brede sig i luften. Hvis støvet rammer et af de røde støvfang fra hunblomsterne, som sidder skjult i knopper, befrugtes hunblomsten. Efter befrugtningen begynder dannelsen af de hasselnødder, som vi kan plukke senere på året. Lækatten jager både sommer og vinter, men i skiftende dragt. I vintertiden er pelsen skinnende hvid, med undtagelse af halespidsen som er sort. Lækatten bliver som det eneste pattedyr helt hvid om vinteren. Halespidsen er sort både sommer og vinter. I vinterdragten er der mange, der kalder lækatten for hermelin. Hermelin er egentlig en buntmagerbetegnelse for den hvide vinterdragt med den
karakteristiske, sorte halespids. Lækatten findes vidt udbredt i Europa. Der er stor forskel i vægt og størrelse mellem hanner og hunner. Hannerne er de største. Kilde: www.naturcenterfosdalen.dk
Fødselsdage i februar Vi ønsker rigtig hjertelig tillykke til Mary S. Forne, bolig 109, den 9/2 Gertrud M. Gynning, bolig 502, den 9/2 Ida S. Pedersen, bolig 503, den 9/2 Ella F. Nielsen, bolig 717, den 9/2 Charlotte Høeg, bolig 223, den 11/2 Birte L. Bodilsen, bolig 103, den 14/2 Lilly Sztuk, bolig 313, den 27/2
Nye beboere Vi byder rigtig hjertelig velkommen til Grethe Stella Minning Andersen bolig 716 Velkommen til Plejecentret Skanselyet
Vi har mistet Tove Lohmann-Jørgensen Æret være hendes minde
Det sker i februar 1 Banko kl. 14 i Forsamlingshuset 5 Lillys strikkeklub kl. 14-16 hos Kirsten bolig 711 2 Højtlæsning i Skovledet kl. 15-17 3 4 Gudstjeneste i Forsamlingshuset kl. 10.30 5 6 7 Søndag 8 Banko kl. 14 i Forsamlingshuset 6 Lillys strikkeklub kl. 14-16 hos Kirsten bolig 711 9 Højtlæsning i Skovledet kl. 15-17 10 11 Fastelavn i Forsamlingshuset kl. 10-12 12 Sang og musik kl. 11 med Skanselyets Venner i Forsamlingshuset 14 Søndag 15 Banko kl. 14 i Forsamlingshuset 7 Lillys strikkeklub kl. 14-16 hos Kirsten bolig 711 16 Højtlæsning i Skovledet kl. 15-17 17 18 Gudstjeneste kl. 10.30 i Skansebo (kun for Skansebo)3 19 Skansebio i Forsamlingshuset kl. 19-21, der vises: Pelle Erobreren 20 21 Søndag 22 Banko kl. 14 i Forsamlingshuset 8 Lillys strikkeklub kl. 14-16 hos Kirsten bolig 711 23 Højtlæsning i Skovledet kl. 15-17 24 25 26 Sang og musik kl. 11 med Skanselyets Venner i Forsamlingshuset 27 Lørdagshygge i Forsamlingshuset kl. 14-16 28 Søndag Britts butik i Forsamlingshuset kl. 10-12 29 Banko kl. 14 i Forsamlingshuset 9
Strikkeklubben holder flyttedag Strikkeklubben vil fremover være hos Kirsten Larsen i lejlighed 711 Strikkeklubben samles om tirsdagen Fra klokken 14.00 til 16.00 Kirsten har tilbudt at lægge lejlighed til, indtil Lilly er klar igen, så indtil andet bliver aftalt, så vil det være hos Kirsten.. Kom og vær med, vi har det så hyggeligt Vi laver en kop kaffe, som vi hygger os med, medens at strikkepindene gløder Hvis du er ny beboer på plejecenteret, og er glad for at strikke til andre, så Henvend dig til Kirsten, bank på hendes dør, så sætter hun dig ind i strikkeklubbens arrangementer, både i huset og ud af huset
Sang og musik Husk at der er sang og musik hver anden fredag i de lige uger. I februar måned er det den 12. og den 26. klokken 11-12 Kom op i forsamlingshuset og syng med, man bliver så glad af at synge. Så kom og vær med. Hvis du ikke selv synger, så kom og nyn eller brum med, det sociale samvær er vigtigt for alle. Marianne vil være der og synge sammen med jer sammen med hjælpere fra Skanselyets Venner Tag dine naboer med fra afdelingen, du kan foreslå dem følgeskab På glædeligt gensyn
Cafe-dagen i februar måned er lavet om til en fastelavnsdag Vi har derfor inviteret den nærmeste liggende børnehave til at komme og slå katten af tønden den dag. Det kommer til at foregå oppe i forsamlingshuset De små børnehavebørn vil være udklædte Vi vil traktere dem med mandariner fra tønderne samt en fastelavnsbolle og saftevand Beboerne bliver udstyret med en lille slikpose, så skal børnene komme og bytte en mandarin med jer, for en slikpose Kom klokken 10.00 12.00 Den 11. februar Kom op i forsamlingshuset og nyd at se børnene boltre sig sammen med deres pædagoger.. Alle beboere, der ønsker at hjælpe børnene med at slå tønden ned, skal være hjertelig velkommen Samværet med børnene er godt, for både børn og voksne. For alle beboerne, pædagoger og børn vil der på vanlig måde være kaffe, te og saft samt fastelavnsboller.. Marianne og hendes trofaste hjælpere vil stå for arrangementet.. Kom og få en livlig og hyggelig eftermiddag sammen med børnene
Fredag d. 19.februar kl. 19-21 trækker vi igen forhænget fra, til endnu en god film i forsamlingshuset. Vi er utroligt glade for at se jer i vores bio. Vi håber på at se jer igen, til en ny filmaften i Skanse-bio. Der vil som tidligere blive serveret popcorn og andet hyggeligt, og det er muligt at købe drikkevarer for 5 kr. ved ankomst. Denne gang skal vi se en Oscar-vinderfilm af de gyldne palmer i Cannes Bille August. Med navne som: Max von Sydow og Pelle Hvenegaard i Vi glæder os til at se dig! Varme hilsner fra Katrine, Naba og Mette-Louise
Lørdagshygge I februar 2016 er der lørdagshygge i forsamlingshuset, lørdag den 27.2 klokken 14.00 til 16.00 Kom op i forsamlingshuset og hyg dig, med dine naboer, det er Søren der er arrangør han vil sørge godt for jer. Der vil, som altid være mulighed for at købe øl, sodavand eller et glas vin til den nette sum af 5,- kr. pr. genstand. Vi ses Vennerne og Søren
Frisører som kommer her i huset. Fodterapeut Anette Schou Hansen er her onsdage. Tidsbestilling ring 28285217 Redaktør af Skanseposten: Sekretær Trine Wittendorf Reich & Gurli fra Skanselyets Venner