Grand Tour of The Real America 19-dages kør-selv-ferie

Relaterede dokumenter
Hils på søkøer ved Crystal River

5-dages storbyferie i New York 5-dages storbyferie

Eastern Triangle 8-dages rundrejse

Sådan kan du opleve Hawaii

Familieferie i Florida 14-dages kør-selv-ferie

Ekstraoplevelser i Canada

Storbypuls i New York & Floridas forlystelser 12-dages kør-selv-ferie

Redwoods & Volcanoes 14-dages kør-selv-ferie

Golfpakker. Ekstra gratis oplevelser inkl. i golfpakken

De Vestindiske Øer. Praktiske oplysninger

Newyorkernes by 8-dages rundrejse

Sunny California 12 dages kør-selv-ferie

Roadtrip: New York, Niagara Falls & Washington D.C. 10-dages kør-selv-ferie

Truly Texas 9-dages kør-selv-ferie

Et eksotisk eventyr på Hawaii 20-dages rejse

Western Dreams 16-dages kør-selv-ferie

Western Wonders 14-dages rundrejse

Grand Tour of the East 14-dages kør-selv-ferie

New England's Best 8-dages kør-selv-ferie

Colors of New England 11-dages rundrejse

Great Lakes Drive 14 dages kør-selv-ferie

Eastern Journey 9-dages rundrejse

Storbyer & nationalparker i USA & Canada 16 dages kør-selv-ferie

Grand Tour of Alaska 17-dages kør-selv-ferie

Route dages kør-selv-ferie

Gone with the Wind 14-dages rundrejse

Rocky Mountains på 23 dage

Roadtrip fra New York til Miami 17-dages kør-selv-ferie

Det bedste af Vesten 13-dages kør-selv-ferie

Nationalparker i det vilde vesten 16-dages rundrejse

Totem Peaks 16-dages kør-selv-ferie

Grand Tour of Canyonlands 17 dages kør-selv-ferie

Det bedste af USA's østkyst 11-dages rundrejse

Fraser Island Whale Watching-pakke 3-dages tur

Det bedste af New England: Boston, Newport & Cape Cod 13-dages kør-selv-ferie

USA's betagende vestkyst. 11-dages rundrejse

Udflugter i New Zealand

Turen tilbage til Denver går gennem Whyomings smukke prærielandskab. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf.

Yellowstone & cowboyland

Værd at vide om USA. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Sydafrika. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Grand Tour of Eastern Canada 16-dages kør-selv-tur

Værd at vide om. Dansk Vestindien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Schweiz. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Det bedste af Kakadu 2 dage

Værd at vide om. Estland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Nostalgi i sydstaterne 13 dages rundrejse

Værd at vide om. Canada. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Nationalparker i det vilde vesten

Best of the West 21 dages kør-selv-ferie

Rocky Mountains på 23 dage

Værd at vide om. Zimbabwe. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. New Zealand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Familieferie i det vestlige USA 19-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Guatemala. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Australien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Colombia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Østrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Bahamas. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Rumænien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om St. Maarten. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Zambia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Georgien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Nicaragua. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Rusland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Namibia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Turkmenistan. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Polen. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Galápagos. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Australien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Sydkorea. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Malaysia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Bolivia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Albanien. Praktiske oplysninger

Grand Tour of the West 21-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Frankrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Maldiverne. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Nostalgi i sydstaterne. 13 dages rundrejse

Værd at vide om. Grønland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Great Ocean Road 7-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Mexico. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Grand Tour of the West 20-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Top End Adventure 5-dages kør-selv-tur

Værd at vide om. Tanzania. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Beautiful Bay of Islands 4-dages kør-selv-ferie

Californien rundt i bil

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. El Salvador. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Spanien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Sydstaternes højdepunkter: New Orleans, Nashville & Graceland 16-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Tyrkiet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Brasilien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Tanzania. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

10 vigtige ting. I ikke kan undvære på ferien i USA. Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Værd at vide om Chile. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Mongoliet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Sydafrika. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Laos. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Cuba. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Transkript:

Grand Tour of The Real America 19-dages kør-selv-ferie The Real America ligger langt fra Hollywoods glamour og Chicagos himmelstræbende skyskrabere og kan opleves i rigt mål på denne kør-selv-tur. Turen koncentrerer sig om Rocky Mountains-staterne Colorado, Wyoming og Idaho, præriestaten South Dakota og staterne Oregon og Washington, hvor Stillehavet sætter dagsordenen. Du kommer på sporet af det vilde vesten, som det var engang, og oplever et andet USA i små byer, hvor tiden næsten står stille. Samtidig er det en tur, der inkluderer meget forskellige nationalparker fra Badlands eroderede landskaber til frodig regnskov i Olympic.

Dagsprogram Dag 1 Denver Ankomst til Denver, hvor den lejede bil står klar. Storbyen er en af de hurtigst voksende i USA, og det skyldes bl.a. et tørt og solrigt klima året rundt og den naturskønne beliggenhed med udsigt til de sneklædte Rocky Mountains. Dag 2 Denver Du kan begynde dagen med en tur ned ad 16th Street Mall, der er Denvers halvanden kilometer lange gågade, og du kan tage hele turen til Colorado State Capitol, der har været Colorados regeringsbygning siden 1907. Det mest bemærkelsesværdige er kuplen, der er dækket af det pureste guld. I nærheden ligger Denver Art Museum, som den verdensberømte arkitekt Daniel Libeskind står bag, og inspirationen til de skæve linjer og spidse vinkler skulle efter sigende være de nærliggende Rocky Mountains. Museet er bl.a. kendt for sin fine samling af indiansk kunsthåndværk. En amerikansk storby med 1.400 km asfalterede cykelstier er noget af et særsyn, men Denver har førertrøjen på, når det gælder grønt miljø. Lej en cykel og kør til parkområderne ved South Platte River eller til Red Rocks Amphitheatre, som er en friluftsscene omsluttet af røde klipper. Dag 3 Denver Cheyenne Turens første spektakulære naturoplevelser får du i Rocky Mountain National Park, hvor du kan komme til at stå ansigt til ansigt med en række af USA s højeste tinder. Trail Ridge Road fører gennem nationalparken, og en stor del af den 78 km lange strækning fra Grand Lake til Estes Park går op over trægrænsen til tundra og evig sne. Parker bilen og oplev naturen på en vandretur, inden der fortsættes til Cheyenne i staten Wyoming. Dagens distance: 160 km Dag 4 Cheyenne Hot Springs Dagens rute går fra det sydlige Wyoming til det sydlige South Dakota. I Hot Springs er det værd at besøge Mammoth Site, der er et interessant naturhistorisk museum, hvor man har bygget en udstillingshal over en mammut-kirkegård. Man mener, at de kæmpemæssige dyr blev fanget i en sump for 26.000 år siden, og det var i forbindelse med udgravning til et byggeri i 1974, at man ikke kun fandt stødtænder, men også komplette skeletter. Indtil videre er der fundet rester af 61 mammutter. Dagens distance: 386 km Dag 5 Hot Springs Rapid City The Black Hills i det sydvestlige hjørne af South Dakota har stor betydning for indianerne og er et af de steder i USA, hvor man kan få en ægte western-oplevelse. Denne dag kan du køre en tur til Mt. Rushmore med de fire amerikanske præsidentansigter, der er hugget ud i bjergsiden, og som er et symbol på det amerikanske demokrati. Hvert af de fire ansigter er omkring 18 m højt, og man er ikke i tvivl om, at det drejer sig om George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln. Tag videre til Custer State Park med de mange bisonflokke og til endnu et spektakulært monument Crazy Horse Memorial der er en hyldest til den oprindelige befolkning, selv om det kæmpemæssige monument efter mere end 60 år ikke er færdigt. Dagens distance: 120 km 2

Dag 6 Rapid City Dagens første oplevelse kunne være en tur til Badlands National Park med det forblæste prærielandskab og de farverige, eroderede klippeformationer, og du vil opleve, at selv et barskt og uvenligt landskab kan byde på skønhed, og måske er du heldig at se bisoner, prærieantiloper og prærieulve. Wounded Knee i indianerreservatet Pine Ridge syd for Badlands er et mørkt kapitel i amerikansk historie. I 1890 udførte amerikanske soldater en massakre mod Sioux-folket ved floden Wounded Knee. Årsagen var udelukkende, at indianernes åndedans blev opfattet som en krigsdans, og resultatet var 150 døde. I 1973 fandt der igen en konfrontation sted her, som endte med, at de oprindelige amerikanere fik mange af deres krav opfyldt. Dag 7 Rapid City Sheridan Du kan stoppe i Deadwood og opleve lidt af fortidens western stemning i den tidligere guldgraverby, hvor berømtheder som Calamity Jane og Wild Bill Hickock huserede. Ruten videre går via Devil s Tower Djævelens Tårn der er en 264 m høj klippe i det flade prærielandskab, som bl.a. Steven Spielberg har brugt som filmkulisse i filmen Nærkontakt af tredje grad. Geologer har fundet frem til, at der er tale om kernen af en vulkan, som erosion har gjort synlig. Klippeformationen har i øvrigt en særlig betydning for indianerne, og i træerne hænger der ofte dream catchers (drømmefangere). Dagens distance: 393 km Dag 8 Sheridan Yellowstone Turen går bl.a. gennem Big Horn Mountains og via Cody til Yellowstone National Park. Du kan glæde dig til at bo to nætter i nationalparken, og det bliver på Old Faithful Inn nationalparkens mest historiske hotel, som har den berømte gejser Old Faithful som nabo. Hotellets rammer er en spektakulær logbuilding fra 1905 med wildwest-atmosfære og at boher er uden tvivl en af turens store oplevelser. Hvis du vil være sikker på den oplevelse, er det vigtigt at bestille i meget god tid. Nationalparken Yellowstone er verdens mest aktive gejserområde med flere hundrede aktive gejsere, tusindvis af varme kilder og farverige landskaber. Denne dag kan du sikkert nå oplevelser i den nordlige del af parken. Her ligger bl.a. Mammoth Hot Springs et usædvanligt naturfænomen, som kun findes få steder i verden. Dagens distance: 396 km Dag 9 Yellowstone Nationalparken blev oprettet i 1872 og var den første i verden af sin slags. Listen over seværdigheder er naturligvis lang i en nationalpark på næsten 9.000 km2 et område, der er langt større end Sjælland! Yellowstone har sin egen Grand Canyon, og den 470 m dybe kløft, kan Yellowstone River tage æren for. Dag 10 Yellowstone Jackson Hole Grand Teton National Park har ikke Yellowstones størrelse, men bjergtinderne, der troner over de flade søer og enge, er et imponerende syn. Den højeste bjergtinde Grand Teton på. 197 m hører ikke til de højeste i USA, men ingen ligger i så smukke omgivelser, og ikke sjældent ses elge og hjorte langs vandhuller og søer. Wildwest-byen Jackson Hole er opkaldt af en pelsjæger, og hole er det ord, pelsjægerne typisk brugte om en dal, der var omkranset af bjerge på alle sider. På byens centrale torv har lokale skabt kunstværker af hjortegevirer indsamlet i området, og der er altid en hyggelig bar eller spillested med live musik. Dagens distance: 193 km 3

Dag 11 Jackson Hole Boise Det bliver en dag, hvor du oplever mindre kendte sider af USA i Idaho, der er en af de mindst befolkede stater. Du kan tage den slagne vej til Boise og undervejs bl.a. se Balanced Rock i nærheden af byen Twin Falls. Du kan også vælge en alternativ rute via Craters of the Moon National Monument og opleve et særpræget vulkansk landskab, der ganske rigtigt minder om et månelandskab. Dagens distance: 558 km Dag 12 Boise Pendleton Indianere, guldgravere, pelsjægere, lykkeriddere, opdagelsesrejsende og nybyggere er alle en del af byen Pendletons historie. I området omkring Pendleton har der boet indianere i 10.000 år, og et besøg på Tamástslikt Cultural Institute giver et interessant indblik i indianernes kultur før og nu. Dagens distance: 354 km Dag 13 Pendleton Portland Dagens rute følger Columbia River Scenic Highway, og som navnet antyder, kan du glæde dig til mange naturoplevelser på turen til Portland. Highlights er bl.a. udsigten fra Crown Point og det 186 m høje vandfald Multnomah. Ruten langs floden har også et kulturelt og historisk aspekt, da den spillede en vigtig rolle, da nybyggerne tog det vestlige USA i besiddelse. Dagens distance: 340 km Dag 14 Portland Portland er en sofistikeret storby og har som de andre storbyer i det nordvestlige USA en helt speciel atmosfære. Den multikulturelle by er bl.a. kendt for sine mange mikrobryggerier, og er du her i sommerperioden, så besøg Rose Test Garden med ikke mindre end 8.000 forskellige roser. Bognørder bør kigge indenfor hos Powell s Books, der siges at være verdens største fysiske boghandel med nyt og gammelt i flere etager. Dag 15 Portland Olympic National Park Fra Portland går turen til Astoria, der er ligger, hvor Columbia River løber ud i Stillehavet, og efter at have krydset broen er du i staten Washington. På turen nordpå langs kysten kan byerne tælles på få hænder, og det er nemt at finde en strand, du næsten kan have for dig selv. Der overnattes lige nord for Olympic National Park. Dagens distance: 259 km Dag 16 Olympic National Park Seattle Vi foreslår, at du bruger det meste af dagen i Olympic National Park. Kun få veje trænger ind i regnskoven og gennem de gletsjerklædte bjerge, og blandt de største seværdigheder er Hurrican Ridge med den flotte udsigt til Mt. Olympus og Hoh Rain Forest, som er USA s eneste tempererede regnskov med op til 60 m høje træer, der er helt overgroet af mos og med en tæt underskov af bregner. Dagens distance: 179 km Dag 17 Seattle Et must i Seattle er en tur op i udsigtstårnet Space Needle. I klart vejr kan man skimte de markante vulkaner Mt. Rainier og St. Helen. Gå heller ikke glip af det farverige Pike Place Market med den store fiskehandel, som har gjort markedet ekstra kendt ja, verdenskendt. Havets herligheder bliver markedsført på en ganske underholdende måde med humoristiske tilråb samtidig med, at de ansatte kaster fisk gennem luften og griber dem, som var det den letteste sag i verden. Er du med på legen, kan du jo prøve, om det nu er så nemt at gribe en flyvende laks. 4

Dag 18 Seattle Bilen afleveres i lufthavnen, og der er afrejse fra Seattle. Dag 19 Ankomst til Danmark 5

Prisen inkluderer 17 dages leje af bil - "midsize" ved 2-3 personer eller "fullsize" ved 4 personer Fri km og alle forsikringer med selvrisiko på kr. 0 17 overnatninger på hotel Kørselsvejledning på dansk 6

Alt det praktiske Inden du rejser til USA Pas & visum Danske statsborgere skal ikke have visum til USA, når opholdet er på under 90 dage. Grundet skærpede indrejseregler der gælder fra 31/3 2016, skal dit pas være et biometrisk pas, der indeholder en chip. Siden august 2006 er passene der udstedes i Danmark automatisk biometriske pas. Bemærk venligst har du et ældre pas udstedt før august 2006, som du ikke ønsker at forny, skal du ansøge om visum til USA se en vejledning på den amerikanske ambassades hjemmeside: http://denmark.usembassy.gov/visa/howtoapply.html Husk, at passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemkomsten. Tjek at navnet i dit pas stemmer overens med navnet på din flybillet, og tjek de øvrige rejsedokumenter inden afrejse. Kopi af pas indsendes til Risskov Travel Partner. ESTA indrejsetilladelse til USA Rejsende til USA skal søge om indrejsetilladelse via indrejseprogram ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Formularen findes på http://esta.cbp.dhs.gov. Den skal udfyldes senest 72 timer før afrejse! Efter indtastning af personoplysningerne følger en godkendelse med et kontrolnummer, som skal medbringes på rejsen. Er svaret PENDING, foretages en automatisk rutineundersøgelse, og svaret vil følge inden for 72 timer. Gives der afslag, skal man henvende sig til den amerikanske ambassade, se denmark.usembassy.gov Bemærk, at en godkendt indrejseformular ikke garanterer indrejse i USA. Den tjener udelukkende som godkendelse for flyrejsen. Den endelige indrejsegodkendelse gives fortsat af immigrationsmyndighederne ved ankomsten i USA. En godkendt ESTA-formular er gyldig ved indrejse til USA i to år, men hvis du får nyt pas, eller der sker ændringer i dine indrapporterede oplysninger, skal du ansøge på ny. De amerikanske myndigheder opkræver et gebyr på $14 for indrejsetilladelsen. Gebyret betales samtidig med ansøgningen og betales med kreditkort. NB: Der findes bureauer, som via deres hjemmeside tilbyder ESTA-registrering og opkræver et ekstra gebyr. For at undgå det, er det vigtigt at benytte ESTA s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/ Det kan tage ganske lang tid at komme igennem paskontrollen i USA, da man bl.a. skal have scannet fingeraftryk og øjne. En times kø er ikke ualmindeligt. Anden vigtig information: Grundet de indskærpede indrejseregler skal man ansøge om visum, hvis man efter 1. marts 2011 har besøgt Iran, Irak, Sudan og Syrien. Har man dobbelt statsborgerskab i Danmark og et af de fire lande, skal man også ansøge om visum. Regler for indrejse med børn under 18 år Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og udformet med denne ordlyd: I acknowledge that my wife/husband/etc. is traveling out of the country with my son/daughter/group. He/She/They has/have my permission to do so. Denne erklæring skal underskrives af en notar i byretten og derefter legaliseres af Udenrigsministeriet. Dette koster 300 kr. i byretten og 185 kr. i Udenrigsministeriet (forbehold for prisændringer). 7 Ud over ESTA-tilladelsen og forældreerklæringen er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas efter ovenstående regler samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

Bemærk også rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk. Vi tager forbehold for ændringer sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den amerikanske ambassades hjemmeside. Toldregler For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra USA, se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på toldregler på rejsen ). Det er forbudt at indføre f.eks. frugter, grøntsager og planter. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen. Rejseforsikring Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Travel Partner ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen. Medicin & vaccinationer Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til USA. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen. Valuta & kreditkort Valutaen er amerikanske dollars (US$), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen rundt i USA bl.a. til drikkepenge. Vær opmærksom på, at de amerikanske sedler alle er grønne, og at de ligner hinanden til forveksling. Det er en fordel at medbringe nogle 1 og 5$ sedler hjemmefra, så har man drikkepenge klar fra starten af. Det er muligt at benytte internationale kreditkort stort set overalt, og der er hæveautomater på næsten ethvert gadehjørne, i shoppingcentre og i mange supermarkeder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Vær opmærksom på at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort. Lokale forhold Tidsforskel USA har mange tidszoner. Eksempelvis er østkyststaterne 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkyststaterne 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid. Om busrejsen Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen, og håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og andre beklædningsdele. 8

Drikkepenge Det er almindeligt at give drikkepenge i USA. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne amerikanske skik. På restauranter lægger man typisk 15 25 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til), dette varierer fra stat til stat. På fastfoodrestauranter med selvbetjening forventes der ikke drikkepenge. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende. Piccoloer (1$ pr kuffert) og stuepiger på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr. nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører (3-4$ pr. dag pr rejsedeltager), lokalguider(4-6$ pr. dag pr. rejsedeltager) og hotelpersonale. Rejselederen vil informere om et passende beløb, som indsamles i begyndelsen af rejsen, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris. Sikkerhed Det er generelt meget sikkert at være turist i USA, men almindelig påpasselighed anbefales naturligvis. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen. Elektricitet Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon m.v. Vær opmærksom på, at amerikanske stik er anderledes end europæiske. Da stikkene er flade, er det nødvendigt med en adapter. Det er bedst at købe adapteren inden afrejsen, og den kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. I USA er spændingen på 110/120 volt, men i langt de fleste tilfælde kan man godt bruge elektriske apparater fra Europa, f.eks. opladere, men vær forberedt på, at opladning tager længere tid. Mobiltelefon & Internet Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i USA, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Skal du ringe til Danmark fra USA, skal du taste 0011 45 inden telefonnummeret. Der er adgang til internettet på mange hoteller og restauranter. Mad & drikke Overalt i USA kan man drikke vand fra hanen, dog kan vandet i storbyerne have en metallisk smag. Vand på flaske kan købes overalt. Husk i øvrigt at drikke rigeligt med vand for at forhindre dehydrering. Morgenmaden på de fleste hoteller er det, man kalder continental breakfast, og som typisk består af kaffe/te, juice og brød med smør og marmelade. Den amerikanske madkultur afspejler alle de etniske grupper, der udgør USA, og f.eks. er pizza, lasagne, chilli con carne, tortillas og chop suey efterhånden blevet amerikanske nationalretter. Når det gælder drikkevarer, så er det primært Coca Cola og Pepsi, man forbinder med USA. Men der produceres også glimrende vine i USA, og klimaet i Californien gør det muligt at dyrke mange forskellige druesorter. Man spiser godt og meget i USA. Portionerne er store, og mange amerikanere deler ofte en hovedret og får den serveret på to tallerkener (ofte for 5-8 $ ekstra). Der findes utallige spisesteder, fastfoodrestauranter og caféer, og det vil oftest være muligt, at spise en udmærket frokost for 60-80 kroner, og et aftensmåltid med et glas vin kan mange steder fås for ca. 175-200 kroner. Husk at der oveni de nævnte priser på menukortet lægges lokal skat og drikkepenge. Skatten vil altid fremgå af regningen, og drikkepenge skal du selv lægge oveni beløbet. Det sker ofte af restauranten selv tilføjer drikkepengene til regningen, i så fald vil dette fremgå tydeligt. Rygning Flere og flere offentlige områder i USA bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra stat til stat, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Eksempelvis er det nu forbudt at ryge udendørs på Times Square i New York. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde. Lokal skat I USA er priserne næsten altid uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra stat til stat, men du skal regne med, at der lægges 5 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet. 9

Anderledes mål Amerikanerne bruger ikke metersystemet men i stedet miles, feet, gallons og pounds. Tøj- og skostørrelser er også anderledes end i Danmark. Temperaturen måles i Fahrenheit, og man omregner til Celcius ved at trække 32 fra Fahrenheit-tallet, dividere med 9 og gange med 5. Døgnet tælles i to gange 12 timer (AM-tider før kl. 12 middag og PM- tider efter kl. 12 middag). Gode råd Hvad skal du medbringe Der er meget svingende temperaturer i løbet af rejsen, medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Selvom man rejser om sommeren, og man ikke forventer regn, kan der komme monsunregn fra den Mexicanske Golf, særligt i juli. I det østlige USA kan det være køligt, så det er en god ide at medbringe lange bukser, vindjakke, trøje og gode sko. I det vestlige USA er shorts og løstsiddende tøj derimod sagen, dog kan der være køligt i San Francisco, med til tider kraftig blæst. Amerikanerne klæder sig afslappet. Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i USA, da det er udviklet til forholdene. Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. Undlad at låse kufferten På rejsen til og fra USA er det bedst ikke at låse kufferten. Hvis de amerikanske indrejsemyndigheder ønsker at tjekke kufferten, bliver den åbnet uden hensyntagen til, at den er låst, og resultatet er en ødelagt kuffert. Ønsker man at låse kufferten, kan man bruge en TSA-lås, som myndighederne kan åbne. Fakta Statsform: Federal Republik. Hovedstad: Washington D.C. Befolkning: 321 mio. indbyggere. Religion: 46% er protestanter, 20% katolikker, 2% jøder. Sprog: Engelsk. Areal: 9,8 mio. km² (Danmark 43.094 km²). Højeste punkt: Denali 6,2 km. Klima: På grund af landets størrelse og geografi, findes stort set alle slags klima inden for USA grænser. Særligt om Alaska Der er svingende temperaturer afhængig af, hvor i Alaska man befinder sig, og der kan på samme dag være både 5 og 25 grader. Medbring derfor tøj til alle vejrforhold, og klæd dig efter lag-på-lag metoden. Det er en god idé at medbringe lange bukser, vindjakke og nogle varme trøjer, men man kan også få brug for shorts. Gode sko og regntøj anbefales. På sejlturene kan det være en god ide at medbringe hue og handsker. Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i Alaska, da det er udviklet til forholdene. Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. 10