Velkommen til Barnets Hus Afd. Gårdens Børnehave Frølundvej 49 7400 Herning
Gårdens Børnehave: Børnehaven er normeret til 35 børn i alderen 2,9 år - 6 år, Åbningstider: Mandag torsdag: 6.30 16.45 Fredag: 6.30 15.25 I ferier vil vi være slået sammen med afd. Nørgaard og Idrætsbørnehaven. Vi har lukket på alm. helligdage. Telefonnummer: Gårdens Børnehave: 96 28 68 78
Personale: Leder: Uglerne: Svalerne: Mejserne: Morten Kristensen Tlf. 96 26 88 80 Susanne Hovaldt Olesen, pædagog Allan Christensen, pædagog Simon Christensen, pædagogmedhjælper Hanne Minds Frølund, PGU-medhjælper Der vil i perioder være studerende i børnehaven Når børnehavens personale afholder møder, vil institutionens øvrige personale passe børnene.
Hverdagen i børnehaven: 06.30 Institutionen åbner. Vi samles i køkkenet. 06.30 07.30 Børnene får tilbudt morgenmad. 08.30 09.00 Vi har samling og børnene spiser medbragt formiddagsmad. 09.00 10.45 Planlagte aktiviteter. 11.00 Vi spiser madpakker 12.00 Vi leger på legepladsen 14.00 Vi spiser frugt og brød. Herefter fortsætter vi oftest legen ude igen. Hvem er vi: Gårdens børnehave er en afdeling i Barnets Hus. Institutionen har til huse på en nedlagt landejendom, med et mindre dyrehold med kaniner. Vi har egen naturlegeplads bestående af store gamle træer, bålhytte, krat og områder med højt græs. Desuden har institutionen adgang til varieret natur indenfor gå afstand. Når alt er nyt: Vi ønsker, at I vil føle Jer velkommen og godt tilpas i børnehaven. Det kan være svært og overvældende for et barn at starte i børnehave, når alt er nyt og ukendt. Prøv så vidt muligt, at give jeres barn en blid start f.eks. ved en
indkøringsperiode med få timer de første dage.
Hvordan arbejder vi? Naturen er en stor del af vores dagligdag. Dette kommer til udtryk ved: Små ture til den nærliggende bæk og sø Fodring af institutionens dyr Leg og klatring i legepladsens træer Bål i vores bålhytte Opsamling og leg med regnvand i vores vandbane Leg på kælkebakken Hulebyggeri Leg med nedfaldsløv Vi arbejder målrettet med udeliv og naturaktiviteter og opholder os mest muligt ude, enten på vores legeplads eller i nærområdet. Vi laver ofte bål i vores bålhytte og flere gange om året, er vi på ture ud af huset f.eks. koloni, tur til sø, hav og skov. Børnene er opdelt i tre aldersgrupper i spisesituationer og ugentlige aktiviteter. Mejserne 2,9 - ca. 4 år. Svalerne 4-5 år. Uglerne 5-6 år. Vi arbejder mod at udvikle barnet i et forum hvor ros, anerkendelse, respekt og tryghed vægtes højt. Hvor barnet via egne erfaringer i naturen, men også med et fagligt læringsmål udfordres.
Månedsplan: Hver måned vil der på Nem Børn være en ny månedsplan, hvor man kan se de planlagte aktiviteter Skiftetøj og garderobe: Husk altid at have skiftetøj og praktisk tøj med til alt slags vejr. Det er en stor hjælp for os, når der er skrevet navn i alt tøj og fodtøj. Da vi er meget ude vil vi gerne have 2 sæt udetøj. Af hensyn til barnets sikkerhed har vi følgende retningslinjer for snore og elastiksnore i overtøjet. Vi ønsker ikke: - snore i hætten på jakken - halstørklæde Vi vil gerne bede jer tømme barnets garderobe helt hver anden fredag af hensyn til rengøringen.
Sygdom og fravær: Hvis jeres barn er syg eller fraværende af andre årsager, bedes I ringe og give os besked om morgenen. Syge børn må ikke modtages i børnehaven. Som hovedregel gælder det, at barnet skal kunne fungere i børnehavens aktiviteter og ikke udgøre en smittefare for andre børn. Vi giver ikke børnene medicin i børnehaven, medmindre det er lægeordineret til en kronisk sygdom. Ved flytning, ændring af telefonnummer eller nyt arbejde, skal dette skrives på Nem Børn. Dette er vigtigt, da vi skal kunne komme i kontakt med jer, hvis jeres barn bliver syg eller kommer til skade. Vi opfordrer til, hvis muligt, at aflevere så barnet kan være med til samling kl. 8.30, da der her er mange vigtige informationer til børnene, men også sange, lege og fællesskabet er i højsædet. Kost og sundhed: Morgenmad: Vi servere havregryn og cornflakes med økologisk mælk og knækbrød. Madpakken: Vi forventer at forældrene giver en sund madpakke med. Vi får vand til måltidet. Husk navn på madkassen. Mellemmåltider: Formiddagsmad medbringes. Vi har en brød/frugtordning om eftermiddagen, der koster 80 kr./mdr.
Fødselsdage/afslutning: Et barns fødselsdag er en vigtig og festlig begivenhed som vi gerne vil støtte op om, hvad enten fødselsdagen holdes i hjemmet eller institutionen. Vi tilbyder at holde barnets fødselsdag i børnehaven kl. 9.30 i barnets spisegruppe. Én gang i børnehavetiden kan man vælge at holde fødselsdag for barnet i hjemmet. Vi foreslår at man vælger barnets 5 års fødselsdag, da det er lettere for barnet at overskue mange gæster. Forældrene skal overveje hvad de servere til fødselsdag, og huske på at en børnehavegruppe i løbet af et år kommer til mange fødselsdage. Det er derfor vigtigt maden er en kombination af noget sundt og noget "guf" og at der serveres vand til måltidet. Vil man servere slik, is, kage, kagemand, flødeboller og lign., opfordrer vi til at man vælger én af delene og begrænser størrelsen og mængden. Der må ikke sendes slikposer med hjem fra fødselsdage. Når barnet slutter i børnehave tilbydes at der kan holdes afslutning. Legetøj: Vi ønsker ikke, at barnet medbringer eget legetøj i børnehaven. Det må derimod meget gerne medbringe en bamse, sutteklud eller andet, der kan give barnet tryghed og trøst. Disse ting skal der selvfølgelig også skrives navn på og det er på eget ansvar, at de medbringes. Vi har legetøjsdag hver fredag, hvor vi opfodrer til at barnet medbringer udelegetøj. Solpolitik: I sommermånederne skal barnet smøres i solcreme hjemmefra. Vi smører igen over middag. Vi bruger solcreme med høj faktor og uden parabener og phthalater. På grund af skyggen fra de store træer opholder vi os ude hele dagen.
Søvn: De yngste børn har mulighed for at sove efter madpakker. Forældresamarbejde: Det er meget vigtigt for børnenes hverdag, at forældre og personale har et godt samarbejde. Derfor bestræber vi os på at prioritere den daglige snak, som bør være præget af åbenhed og tillid. Forældresamtaler afholdes efter 3 mdr., hvor opstarten vil være i fokus. Før barnet forventes at starte i skole afholdes en skoleparathedssamtale. En gang om året vil der blive afholdt et forældremøde. Aflevering/afhentning: For at barnet får den bedste start på dagen, vægtes en god kommunikation med et personale ved aflevering. Ligeledes bestræber personalet sig på en god afhentning hvor der informeres om barnets dag. Dog forventes der at forældrene også selv henvender sig. Ved anden afhenter end forældre informeres personalet. Forældrebestyrelsen: Forældrebestyrelsen består af repræsentanter fra ledelsen, personalet og forældrene i institutionen. Der er valg til forældrebestyrelsen i 4. kvartal.