- med dansk rejseleder, 11 dage Bukarest Vidin - Beograd Novo Sad Vukovar Pecs Budapest Bratislava Wien Udvalgte højdepunkter 7 lande og 5 hovedstæder Smuk natur og kulturelle højdepunkter 5-stjernet luksus ombord Spændende udflugter
Dette indholdsrige flodkrydstogt, som strækker sig over 1500 kilometer op ad Europas næstlængste flod, Donau, fra Rumænien til Østrig, byder på smuk natur og gamle kulturhovedstæder. Vel ingen anden flod repræsenterer så mange af Europas maleriske kulturer som Donau, der løber gennem ikke mindre end ti lande. Syv af dem Rumænien, Bulgarien, Serbien, Kroatien, Ungarn, Slovakiet og Østrig besøger vi på denne rejse, hvor vi har samlet alt det bedste fra start i Bukarest til endestationen i Wien. Vi kommer gennem uspolerede landskaber og ind i hjertet af de gamle kulturhovedstæder. Undervejs fortæller vores rejseleder om anløbsstedernes spændende og til tider både blodige og dramatiske historie og vi følger med på de mange spændende udflugter, der er inkluderet i rejsen. Mens landskabet langsomt glider forbi nyder vi den gode mad, et højt serviceniveau og afslappet atmosfære på det 5-stjernede flodkrydstogtskib, MS River Navigator, fra rederiet Cruiseaway. Alle kahytter er udvendige og mange med fransk balkon. Undervejs vil der være flere udflugter inkluderet i rejsens pris. Udflugterne organiseres af en lokal guide med deltagelse af den danske rejseleder. Flodkrydstogt med Profil Rejser? Vi har dansktalende rejseledere på de fleste ture Vi benytter 4- til 5-stjernede skibe Vi går ikke på kompromis med kvaliteten Vi har inkluderet de fleste måltider Vi har et indholdsrigt og varieret udflugtsprogram Vi forlænger gerne din rejse, hvis ønsket Vi har passion for det vi laver Vi giver personlig service
Rejsen dag for dag: Dag 1: København Bukarest, Rumænien Flytransport til Bukarest, transport til skibet, check in og velkomstmiddag Afsejling kl. 19:00 Vi flyver fra København til Rumæniens hovedstad Bukarest. Undervejs mellemlander vi og skifter fly. Efter indrejseformaliteterne tager vi på en kort byrundtur, hvor vi bl.a. passerer de største seværdigheder som Revolutionspladsen og Folkets Hus en af verdens største bygninger. Sidstnævnte blev opført under Præsident Ceausescu. Senere kører vi til havnebyen Turnu Magurele der er beliggende ca. 2½ times kørsel fra hovedstaden. Efter indkvartering er der velkomstdrink efterfulgt at en skøn middag. Dag 2: Vidin Ankomst kl. 15:00 Byrundtur til fods og udflugt til Belogradchik klipperne (tilkøb) Afsejling kl. 20:00 Efter en god nats søvn er der god tid til at nyde landskabet, som langsomt glider forbi, mens vi spiser morgenmad. Det meste af dagen sejler vi nemlig med kurs mod den lille bulgarske havneby Vidin, så der er også tid til at få præsenteret kaptajnen og hans besætning.
Midt på eftermiddagen ankommer vi til Vidin i det nordvestligste hjørne af Bulgarien, tæt ved grænsen til nabolandene Serbien og Rumænien. På vores byvandring besøger vi bl.a. Baba Vida Fortet, det største historiske monument i Vidin og det bedst bevarede fort i landet. Senere vil der også være lidt tid på egen hånd i byens centrum. Dagens udflugtstilbud er et besøg ved de berømte klippeformationer ved Belogradchik i nærheden af Vidin. De takkede og skæve klipper hæver sig op til 100 meters højde og bærer hvert sit navn: Adam og Eva, Skolepigen, Bjørnen, Hyrdedrengen, Kamelen, m.fl., og hver af dem har en historie. Dag 3: Donau Flodsejlads, sluser og Jernporten Vi tilbringer dagen ombord og nyder den gode mad og service. Ud på eftermiddagen ankommer vi til Jerneporten, en lang naturskabt kløft ved grænsen mellem Serien og Rumænien. Her indsnævres Donau og var før i tiden en farlig hindring for skibene på grund af de skarpe klipper fra den ca. 1500 km lange bjergkæde Karpaterne. Dette blev løst i 1972 med bygningen af Jernportens sluser og hydroelektriske anlæg, som betyder, at vandstanden nogle steder er steget fra 30 til 80 meter.
Dag 4: Beograd, Serbien Ankomst kl. 06:00 Byrundtur i Beograd, frokost hos lokal bondefamilie og folkloreshow Afsejling kl. 23:00 Efter morgenmad på skibet er der byrundtur til den spændende gamle bydel i Serbiens hovedstad. Her skal vi bl.a. opleve Kalemegdan fæstningen, den ortodokse katedral, prinsesse Ljubicas hus og flere andre historiske højdepunkter. Efter en forfriskning og lidt tid på egen hånd ved gågaden med de mange spændende butikker, fortsætter vi med bus til den lille landsby, Jarak, i Vojvodina-regionen. Her spiser vi frokost hos en lokal bondefamilie en skøn buffet med lokale specialiteter. Værten og lokale musikanter underholder imens, og vi skal naturligvis også smage den lokale, hjemmelavede blommesnaps, Sljivovica, samt egnens lokale vin og øl. Efter middag ombord bydes der på folkloreunderholdning og dans opført at en lokal trup. Mellem dansene er der modeshow, hvor de håndstrikkede uldtrøjer og jakker med de karakteristiske, broderede landskabsmønstre kaldet Sirogojno fremvises. Dag 5: Novi Sad og Vukovar Ankomst kl. 05:00/16:30 Byvandring eller udflugt til Krusedol-klosteret og vingård (tilkøb) Afsejling kl. 12:00/20:00
Vi ankommer til Novi Sad, som er den tredje største by i Serbien. Den er dog den største kulturelle og historiske by samt universitetscenter i Vojvodina-regionen. Byen er fuld af historie og liv med masser af parker, restauranter, caféer og butikker. Her kan man vælge mellem en gåtur i byen med lokalguiden eller en udflugt til Krusedol-klosteret, i Fruska Gora-bjergene, som er kendt for sine freskomalerier fra det 15. århundrede. Senere besøger vi en lokal vinproducent. Her ser vi de store vinkældre og smager på flere forskellige slags Bermet-vine, inden vi returnerer til skibet. Efter frokost fortsætter sejlturen til den lille historiske by Vukovar. På en kort byvandring besøger vi et franciskaner-kloster og går en tur i den hyggelige gågade. Dag 6: Mohacs/Pecs, Ungarn Ankomst kl. 06:00 Middelalderstemning i den gamle by Pecs Afsejling kl. 14:30 Tidligt om morgenen ankommer vi til den ungarske grænseby Mohacs, som er udgangspunkt for en udflugt til den gamle by Pecs, beliggende ca. 45 minutters kørsel fra skibet. Pecs er kendt for sine mange gallerier, museer og historiske mindesmærker. Vi ser bl.a. Szecheni-pladsen, Kaptalan-gadens smukke restaurerede middelalderhuse, rådhuset, Lorant Paladset og katedralen.
Dag 7: Budapest, Ungarn Ankomst kl. 07:00 Byrundtur med bus og aftenudflugt med folkemusik og dans (tilkøb) Budapest er en af Europas smukkeste hovedstæder med pompøse huse og flotte bygninger. Donau deler byen i Buda den gamle bydel med bjerge og grønne områder og Pest med sine moderne forretningsgader. Formiddagens udflugt byder på en tur i byens gader, hvor vi ser de mest populære seværdigheder. Bl.a. parlamentet, St. Stefan Kirken, Operaen, Heltepladsen og Fiskebastionen og den store markedshal. Om aftenen er der mulighed for at opleve folkemusik og ungarsk folkedans i traditionelle kostumer. Udflugten inkluderer ligeledes en aperitif, 3-retters middag, to glas vin, kaffe/te og vand. Efter showet kører vi en tur rundt i byen for at opleve den smukt oplyste storby. Dag 8: Budapest Tid på egen hånd eller Puszta hesteshow (tilkøb) Afsejling kl. 21:00 Hele dagen er afsat til, at man på egen hånd kan gå opdagelse i byens gader. Byen er berømt for sine pladser og parker, der emmer af historie, smukke historiske bygninger og termiske bade med helsebringende, svovlholdigt vand. Boulevarden Andrássy ut byder på smukke villaer, Statsoperaen og et utal af caféer. For enden af boulevarden ligger den imponerende Helteplads og parken med den zoologiske have. I Budapest kan man købe keramik, lædervarer og kunsthåndværk eller shoppe i gågaden Váci utca, hvor der er rige indkøbsmuligheder eller besøge den store markedshal ved Frihedsbroen, hvor man bl.a. kan købe krydderier som paprika og safran. Den ungarske Puszta er et enormt område der hovedsageligt består af græssteppe, der gennem tiden har været brugt til opdræt af kvæg.
På dagens ekstraudflugt til et Puszta show viser de ungarske cowboys deres færdigheder med og på hest. Hestene var før i tiden deres et og alt, når de red ud over den ungarske Puszta. Dag 9: Bratislava, Slovakiet Ankomst kl. 14:00 Sejlads gennem Gabickovo-slusen og byrundtur i Bratislava Afsejling kl.19:30 Denne formiddag nyder vi sejlturen, hvor vi bl.a. skal igennem Gabickovo-slusen. Først på eftermiddagen ankommer vi til Østeuropas nok mest ukendte perle Slovakiets hovedstad Bratislava. Den gamle bydel med smukke palæer, museer, atmosfærefyldte caféer og restauranter, ligger på Donau flodens nordlige side og midt i byen ligger den imponerende borg med sine fire karakteristiske hjørnetårne og våger stolt ud over Bratislava. Denne eftermiddag tager vi med et lille turisttog på sightseeing i den charmerende, historiske bydel. Undervejs besøger vi bl.a. St. Martin-katedralen, Michaelsporten, det gamle rådhus, Rådhuspladsen og Det Slovakiske Nationalteater. Efter udflugten er der tid til, at man på egen hånd kan gå på opdagelse i byen. Denne aften inviterer kaptajnen til gallamiddag ombord.
Dag 10: Wien, Østrig Ankomst kl. 04:00 Byrundtur i Wien og mulighed for ekstra udflugter (tilkøb) Tidligt om morgenen ankommer vi til Østrigs hovedstad Wien. Efter morgenmad ombord tager vi på byrundtur i den romantiske by for at opleve den fantastiske arkitektur med velbevarede bygninger fra kejserdømmets storhedstid. Vi ser bl.a. arkitekten Hundertwasser s Ringstrasse med sine mange berømte bygninger, St. Stephan-kirken og den imponerende operabygning. På en kort gåtur gennem byens gader ser vi bl.a. Hofburg med Den Spanske Rideskole. Om eftermiddagen er der mulighed for at tage med på en ekstra udflugt til Schönnbrunn Slot (Maria Theresa-slottet) den østrigske kejserfamilies sommerresidens. Besøget inkluderer et besøg i de fyrstelige gemakker og en kort gåtur i den smukke park. Denne aften er der mulighed for at opleve en rigtig klassisk Wienerkoncert med musik af Strauss og Mozart i det smukke Auersberg Palæ. En festlig aften med valsetoner, livlige polkaer, smukke arier og duetter, operetter og klaverstykker. Dag 11: Wien København Hjemrejse og ankomst til Danmark
Hen på formiddagen er det tid til, at vi skal tage afsked med skibets personale og køre til lufthavnen for at tage flyet retur mod Danmark. Sidst på eftermiddagen lander vi i Københavns lufthavn, med sindet og kufferten, fuld af dejlige minder fra et skønt flodkrydstogt på Donau. Priser pr. person og afrejsedato 2016 2. 12. august & 1. 11. oktober Kahytstype Kategori Vindue Pris Udvendig Odyssey dæk 2 små kr. 13.490,- Udvendig Explorer dæk Panorama/split kr. 15.490,- Udvendig Explorer dæk Panorama kr. 15.990,- Fransk balkon Navigator dæk kr. 16.690,- Suite m. fransk balkon Navigator dæk kr. 17.490,- Tillæg for enekahyt Odyssey dæk fra kr. 6.500,- Tillæg for ekstra udflugter
Udflugtspakke inkl. udflugter i Vidin, Novi Sad og Wien kr. 750,- (Belogradchik klipperne, Krusedol-kloster og vingård, Schönbrunn Slot) Budapest Folkloreaften kr. 390,- Budapest Puszta hesteshow kr. 350,- Wien Klassisk koncert kr. 425,- (Begrænset antal pladser så hurtig tilmelding tilrådes. I forbindelse med koncerter tages der forbehold for udsolgte forestillinger). Rejsens pris inkluderer Dansk rejseleder. Flytransport København Bukarest og Wien København. Alle kendte skatter og afgifter.. Udflugter, transport og entréer jf. program. Gratis WI-FI ombord 10 nætter i valgte kahytstype. Alle måltider, snacks, kaffe og te på krydstogtet (4-retters frokost og middag, 5-retters Kaptajns Gallamiddag med aperitif, eftermiddags te/kaffe med kage, live musik i loungebaren med snack). Rejsens pris inkluderer ikke Ekstra udflugter. Sygdomsafbestillingsforsikring og rejseforsikring. Tillæg for enekahyt. Drikkepenge til personalet på skibet (beregn ca. EUR 5 pr. dag). Øvrige drikkevarer og måltider. Personlige fornødenheder. Deltagerantal Rejsen er garanteret afrejse og gennemføres med dansk rejseleder ved min. 20 deltagere. Bestilling af rejsen
Bestil rejsen hos Profil Rejser,. Tlf. 70 21 01 00 og e-mail cruise@profilrejser.dk. Åben man tor kl. 9.30 17.00 og fredag kl. 9.30 16.30. Betaling Depositum pr. person er 25 % af rejsens pris, som skal indbetales ved bestilling af rejsen. Restbeløb betales 90 dage før afrejsen. I øvrigt henvises til vores generelle betingelser på www.profil-rejser.dk. Forbehold & Ændringer Der tages forbehold for ændringer i programmet. I samarbejde med vores lokale samarbejdspartnere tilstræber vi altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men udefrakommende faktorer kan medføre ændringer, og programpunkter kan risikere at udgå. Ved eventuelle ændringer fremsendes et opdateret program, straks efter disse er foretaget. M/S River Navigator Flodkrydstogtskib MS River Navigator danner perfekte rammer om et spændende krydstogt på Donau gennem smukke landskaber og hyggelige byer. Pladsen på de 4 dæk er optimalt udnyttet til dejlige fællesområder og velindrettede kahytter. Det 5-stjernede MS River Navigator er bygget i 2002 og senest renoveret i 2013. Skibet har plads til 134 passagerer og er 110 meter langt. Faciliteter om bord: Om bord er der reception, elevator (fra hoveddæk til øvre dæk) samt lift til soldækket, bibliotek, fitnessrum samt mulighed for gratis wi-fi når forbindelsen tillader det. I skibets lille butik kan der købes postkort, souvenirs fra skibet samt personlige fornødenheder som tandbørste m.m. På soldækket er der solstole og rygeområde. I receptionen kan der købes vand før udflugterne, ligesom der udleveres kort over anløbsbyerne efter behov. Kahytter: Skibet har 69 kahytter, alle udvendige med vindue og eget bad og toilet, hårtørrer, aircondition, skriveplads, TV og sikkerhedsboks. På badeværelset er der sæbe og shampoo. Ved ankomsten byder skibet på 1 stor flaske kildevand i kahytten - evt. efterfølgende forbrug
vil blive påført din regning. Kahytter på Navigator-dækket (øvre dæk) har fransk altan med store glasskydedøre, der kan åbnes. Kahytter på Explorer-dækket (hoveddæk) har panoramavinduer, som ikke kan åbnes. Kahytter på Neptun-dæk (nedre dæk) har mindre vinduer, som ikke kan åbnes.