DK PlayStation Move navigations-controller Instruktionsmanual CECH-ZCS1E 4-196-653-21(1)
Advarsel Læs denne manual, før du bruger produktet, og behold den som reference. Læs også vejledningen til PlayStation 3 systemet. Advarsel Når du bruger navigations-controlleren, skal du være opmærksom på følgende. Hvis navigations-controlleren rammer en person eller en genstand, kan det medføre utilsigtede skader. Når du bruger navigations-controlleren, skal du holde godt fast, så du ikke kommer til at kaste den ved et uheld. Undgå også at svinge controlleren unødigt kraftigt. Før brug skal du sørge for, at der er rigeligt med plads omkring dig. Hvis du kommer i kontakt med væske fra et batteri, der lækker, skal du gøre følgende: Du må ikke gnide i det, hvis du får væske i øjnene. Skyl øjeblikkeligt øjnene med rent vand, og søg lægehjælp. Hvis du får materialet på hud eller tøj, skal du med det samme rense området med rent vand. Kontakt din læge, hvis huden bliver irriteret eller øm. Brug og håndtering Udsæt ikke produktet for høje temperaturer, høj luftfugtighed eller direkte sollys. Produktet må ikke komme i kontakt med væsker. Du må ikke stille tunge genstande på produktet. Du må ikke kaste eller tabe produktet eller udsætte det for hårde slag. Du må ikke røre navigations-controllerens udgange. Du må ikke lade væske, støvpartikler eller andre fremmedgenstande komme ind i navigations-controlleren. Følg instruktionerne herunder for at forhindre produktet i at blive slidt eller misfarvet. Tør over med en tør, blød klud. Du må ikke placere gummi- eller vinylmaterialer på produktets ydre i længerevarende perioder. Du må ikke bruge opløsningsmidler eller andre kemikalier. Du må ikke tørre over med en kemisk behandlet klud. ˎ ˎ Batteriet må ikke komme direkte i kontakt med ild eller blive udsat for høje temperaturer som fx ved direkte sollys eller fra varmekilde.
Om PlayStation Move-produkter PlayStation Move-produkter arbejder sammen om at spore og reagere på dine fysiske bevægelser, så styringen bliver mere direkte og intuitiv. PlayStation 3 system PlayStation Eye-kamera (sælges separat) Navigations-controller Bevægelses-controller (sælges separat) Eye-kameraet (sælges separat) sporer sfæren på bevægelses-controlleren for at følge dine bevægelser. Når du bruger bevægelses-controlleren sammen med navigations-controlleren, kan du styre mere præcist ved hjælp af retningstasterne og venstre pind på navigations-controlleren. Hvis det anvendte tv har specifikke spiltilstande, anbefales det, at du skifter til en af de tilstande for forbedret oplevelse. PlayStation Delnavne Forside -tast Venstre pind *1 / L3-tast *2 -tast Retningstaster PS-tast Status-indikator *1 Den venstre pind fungerer på samme måde som venstre pind på en trådløs DUALSHOCK 3-controller. *2 L3-tasten fungerer, når venstre pind skubbes frem.
Bagside Bund L1-tast L2-tast USB-udgang Stroplås Forberedelser Undersøg versionen af systemsoftware på PS3 For at bruge navigations-controlleren skal systemsoftwaren på din PS3 være version 3.40 eller nyere. Du kan se, hvilken version af systemsoftwaren du har, ved at vælge (Indstillinger) (Systemindstillinger) [Systemoplysninger] i XMB menuen (XrossMediaBar) på dit PS3 -system. Par navigations-controlleren med dit PS3 -system Før du bruger navigations-controlleren, skal du først registrere eller parre navigationscontrolleren og PS3 -systemet. Du behøver kun gøre dette første gang, du anvender navigations-controlleren. 1 Tænd for PS3 -systemet. 2 Tilslut navigations-controlleren til PS3 -systemet med et USB-kabel. 3 Tryk på PS-tasten på navigations-controlleren. Navigations-controlleren er parret med PS3 -systemet. USB-kabel følger ikke med. Brug USB-kablet, der fulgte med PS3 -systemet, eller ethvert USB-kabel med A-mini-B-stik til at tilslutte produktet med. Brug op til syv navigations-controllere eller andre controllere (for eksempel fire bevægelsescontrollere og tre navigations-controllere) sammen med dit PS3 -system. Når en parret navigations-controller bruges med et andet PS3 -system, bliver parringen med det oprindelige system nulstillet. Par navigations-controlleren med systemet igen, hvis den er blevet brugt med et andet system.
Oplad navigations-controlleren For at bruge navigations-controlleren skal batteriet være ladt op. Når PS3 -systemet er tændt (power-indikatoren lyser grønt), skal du tilslutte navigations-controlleren til systemet via USB-kablet. Navigations-controllerens status-indikator blinker langsomt, når opladningen starter. Status-indikatoren stopper med at blinke, når den er fuldt opladt. Hvis du trykker på og holder PS-tasten på navigations-controlleren nede i mindst ét sekund, kan du se batteriniveauet på skærmen. Oplad i omgivelser, hvor temperaturen er mellem 10 og 30 Celsius. Opladning kan være mindre effektiv ved andre temperaturer. Batteriets levetid varierer efter brug og omgivelser. Batteriet har en begrænset levetid. Batteriets ladetid bliver kortere ved gentaget brug og opladning. Batteriets levetid afhænger også af opbevaring, brug, omgivelser og andre faktorer. Hvis du ikke har tænkt dig at bruge navigations-controlleren i en længere periode, anbefales det, at du oplader den helt mindst en gang om året for at bibevare batteriets funktionalitet. Brug af navigations-controlleren Brug af controlleren Bemærk Du må ikke bruge navigations-controlleren, mens den er tilsluttet til PS3 -systemet via USB-kabel, da det begrænser bevægelsesfriheden. Det kan resultere i skader på udgangen eller andet, hvis USB-kablet pludselig hives ud af PS3 -systemet. 1 Tænd for PS3 -systemet. 2 Tryk på PS-tasten på navigations-controlleren. Navigations-controlleren får automatisk tildelt et nummer. Hvis du trykker på og holder PS-tasten nede i mindst ét sekund, kan du se det tildelte controllernummer på skærmen. Tryk på PS-tasten på navigations-controlleren for at afslutte et spil, og vælg derefter (Afslut spil). (Spil)
Sådan justerer du indstillinger for navigations-controlleren Du kan skifte indstillinger for navigations-controlleren ved at vælge (Indstillinger) (Tilbehørsindstillinger) i XMB menuen på PS3 -systemet. Tildel controllere igen Hvis softwaren specificerer en port eller nummer for navigations-controlleren, kan du bruge denne indstilling til at tildele controlleren den rigtige port eller det rigtige nummer. Under spillet kan du skifte indstillinger ved at trykke på PS-tasten på navigations-controlleren. Vælg (Indstillinger) (Tilbehørsindstillinger) i XMB menuen, eller vælg [Controller indstillinger] fra den skærm, der vises, når du trykker på PS-tasten. Navigations-controlleren understøtter ikke vibrationsfunktionen. Fejlfinding Gennemgå denne sektion, hvis du oplever problemer med at anvende navigations-controlleren. Besøg http://eu.playstation.com/help-support for vedvarende problemer. Navigations-controlleren fungerer ikke som normalt, eller kan ikke bruges som forventet. C C Prøv at nulstille navigations-controlleren ved at trykke på reset-knappen på bagsiden af controlleren med en spids genstand som en pen. Reset-knap Navigations-controlleren virker ikke. C C Navigations-controlleren skal parres med PS3 -systemet via et nummer, som systemet eller softwaren tildeler controlleren. Når systemet er tændt (power-indikatoren lyser grønt), skal du tilslutte navigations-controlleren til systemet via USB-kabel og derefter trykke på PS-tasten på navigations-controlleren. C C Sørg for, at batteriet i navigations-controlleren er ladt op. Navigations-controlleren fungerer ikke, hvis batteriet ikke er ladt op. Oplad batteriet ved at tilslutte navigations-controlleren til systemet via USB-kabel. Batteriet oplader ikke eller oplader ikke helt. C C Batteriet bliver kun ladet op, når PS3 -systemet er tændt (power-indikatoren lyser grønt).
Specifikationer Strømforbrug Batteritype Batterivolt Batterikapacitet DC 5 V, 500 ma Indbygget, genopladeligt lithiumion-batteri DC 3,7 V 490 mah Temperatur 5 C 35 C Dimensioner Vægt Ca. 138 mm 42 mm (højde og diameter) Ca. 95 g Design og specifikationer kan ændres uden varsel. GARANTI Se venligst instruktionsmanualen til PlayStation 3 systemet for detaljer om producentens garanti. Producenten af dette produkt er Sony Computer Entertainment Inc., 2-6-21 Minami- Aoyama, Minato-ku Tokyo, 107-0062 Japan. Den autoriserede repræsentant for EMC og produktsikkerhed i Europa er Sony Deutschland GmbH, Hedelfinger Strasse 61, 70327 Stuttgart, Tyskland. Distribueret i Europa af Sony Computer Entertainment Europe Ltd, 10 Great Marlborough Street, London, W1F 7LP, Storbritannien. Dette produkt kan falde ind under nationale regler for eksportkontrol. Du skal fuldt og helt leve op til sådanne krav og alle andre gældende love i relation til dette produkt.
Hvis du ser et af symbolerne på et af vores elektroniske produkter, batterier eller indpakninger, indikerer det, at det pågældende produkt eller batteri ikke er husholdningsaffald i Europa. For at sikre korrekt affaldshåndtering bedes du følge de lokale regler og love for bortskaffelse af elektronisk udstyr/batterier. Dermed hjælper du med at beskytte naturen og højne miljøbeskyttelse i forbindelse med behandling og bortskaffelse af elektronisk affald. Dette symbol kan optræde på batterier sammen med andre kemiske symboler. De kemiske symboler for kviksølv (Hg) eller bly (Pb) vises, hvis batteriet indeholder mere end 0,0005 % kviksølv eller mere end 0,004 % bly. Dette produkt indeholder et batteri, der ikke kan fjernes af sikkerheds-, ydelses- eller data-integritetsgrunde. Det bør ikke være nødvendigt at udskifte batteriet i produktets levetid, og det bør kun fjernes af professionelt personale. For at sikre korrekt affaldshåndtering af batteriet bedes du behandle det som elektronisk affald., PlayStation, DUALSHOCK og er registrerede varemærker tilhørende Sony Computer Entertainment Inc. er et varemærke tilhørende samme firma. XMB og xross media bar er varemærker tilhørende Sony Corporation og Sony Computer Entertainment Inc. SONY og er registrerede varemærker tilhørende Sony Corporation. The Bluetooth word mark and logos are owned by the Bluetooth SIG, Inc. and any use of such marks by Sony Computer Entertainment Inc. is under license. Other trademarks and trade names are those of their respective owners. eu.playstation.com/ps3 2010 Sony Computer Entertainment Inc. All rights reserved.