Eastern Triangle 8-dages rundrejse

Relaterede dokumenter
Hils på søkøer ved Crystal River

5-dages storbyferie i New York 5-dages storbyferie

Sådan kan du opleve Hawaii

Familieferie i Florida 14-dages kør-selv-ferie

Ekstraoplevelser i Canada

Storbypuls i New York & Floridas forlystelser 12-dages kør-selv-ferie

Golfpakker. Ekstra gratis oplevelser inkl. i golfpakken

De Vestindiske Øer. Praktiske oplysninger

Newyorkernes by 8-dages rundrejse

Roadtrip: New York, Niagara Falls & Washington D.C. 10-dages kør-selv-ferie

Sunny California 12 dages kør-selv-ferie

Truly Texas 9-dages kør-selv-ferie

Redwoods & Volcanoes 14-dages kør-selv-ferie

Det bedste af USA's østkyst 11-dages rundrejse

Grand Tour of the East 14-dages kør-selv-ferie

Eastern Journey 9-dages rundrejse

Et eksotisk eventyr på Hawaii 20-dages rejse

New England's Best 8-dages kør-selv-ferie

Western Wonders 14-dages rundrejse

Colors of New England 11-dages rundrejse

Western Dreams 16-dages kør-selv-ferie

Gone with the Wind 14-dages rundrejse

Great Lakes Drive 14 dages kør-selv-ferie

Route dages kør-selv-ferie

Roadtrip fra New York til Miami 17-dages kør-selv-ferie

Grand Tour of Alaska 17-dages kør-selv-ferie

Det bedste af Vesten 13-dages kør-selv-ferie

Udflugter i New Zealand

USA's betagende vestkyst. 11-dages rundrejse

Nostalgi i sydstaterne 13 dages rundrejse

Det bedste af New England: Boston, Newport & Cape Cod 13-dages kør-selv-ferie

Fraser Island Whale Watching-pakke 3-dages tur

Værd at vide om. Dansk Vestindien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om USA. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Grand Tour of Eastern Canada 16-dages kør-selv-tur

Værd at vide om. Estland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Sydafrika. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Totem Peaks 16-dages kør-selv-ferie

Best of the West 21 dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Zimbabwe. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. New Zealand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Nostalgi i sydstaterne. 13 dages rundrejse

Værd at vide om Bahamas. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Det bedste af Kakadu 2 dage

Familieferie i det vestlige USA 19-dages kør-selv-ferie

Grand Tour of The Real America 19-dages kør-selv-ferie

Storbyer & nationalparker i USA & Canada 16 dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Guatemala. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Grand Tour of Canyonlands 17 dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Schweiz. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Nicaragua. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Morten Andersen i Saints Hall of Fame

Værd at vide om. Sydkorea. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Namibia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

OPLEV USA - MED DANSK REJSELEDER

Værd at vide om. Malaysia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om St. Maarten. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Canada. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Galápagos. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Maldiverne. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Georgien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Østrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Australien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Tanzania. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Zambia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Polen. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Highlights i det østlige Canada. 10-dages rundrejse

Værd at vide om. Rusland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Turkmenistan. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Rumænien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Mexico. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Colombia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. El Salvador. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Grønland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Albanien. Praktiske oplysninger

Værd at vide om. Tanzania. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Roadtrip fra New York til Miami 17-dages kør-selv-ferie

Sydstaternes højdepunkter: New Orleans, Nashville & Graceland 16-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om Australien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Grand Tour of the West 21-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Tyrkiet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Bolivia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Singapore. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Frankrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Cuba. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Grand Tour of Florida 14-dages kør-selv-ferie

Beautiful Bay of Islands 4-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om Chile. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Mongoliet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Forenede Arabiske Emirater. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Laos. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Belize. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

New York Niagara Falls Washington, 24. september til 2. oktober 2010

Værd at vide om Borneo. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Sydafrika. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Grækenland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Spanien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Top End Adventure 5-dages kør-selv-tur

Transkript:

Eastern Triangle 8-dages rundrejse En rejse til New York og Washington to vidt forskellige amerikanske storbyer Den ene er med sine 8,3 mio. indbyggere den største by i USA. Den anden er USA s hovedstad. Det er samtidig en rejse, der giver et godt indtryk af det østlige USA. F.eks. går turen gennem Pennsylvania, hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med Amish-folket, der af religiøse grunde tager afstand fra moderne bekvemmeligheder som f.eks. elektricitet og lever en tilværelse, som bestemt ikke er typisk amerikansk. Rejsen begynder med en spændende afstikker til Canadas største by, Toronto, og til Niagara Falls, der uden tvivl er en af rejsens største oplevelser. Rejsens mange fordele Alle de største highlights i Washington D.C. Oplev Toronto verdens mest multikulturelle by Få indblik i Amish-folkets levevis i Pennsylvania Besøg et af de kendte museer i Washington D.C. Se Independence Hall og Frihedsklokken i Philadelphia Inkl. sommer-sejltur med Maid of the Mist eller vinter-turen Journey behind the Falls

Dagsprogram Dag 1 New York Afrejse fra Danmark og ankomst til New York. Storbyen New York er en af verdens mest pulserende metropoler, og bare det at gå på gaden er en oplevelse. Dag 2 New York Niagara Falls Vi forlader New York og kører gennem New York State til Niagara Falls, der både er navnet på de berømte vandfald og på den by, der er opstået i forbindelse med vandfaldene. Dag 3 Niagara Falls Toronto Niagara Falls Turen går til Toronto til Canadas største by, der siges at være verdens mest multikulturelle by. Ikke mindre end 200 forskellige kulturer er repræsenteret i byen. Sightseeing i Toronto inkluderer de vigtigste seværdigher, f.eks. CN Tower, der er verdens højeste fritstående bygning. Om eftermiddagen går turen tilbage til Niagara Falls, hvor der venter en sejltur med Maid of the Mist. Båden kommer helt tæt på vandfaldet, og man fornemmer virkelig kraften fra vandmængden. Hvis du har valgt at rejse i vintermånederne skiftes sejlturen ud med et spændende besøg bag de mægtige vandfald, der yderligere forskønnes af de mange isformationer, der dannes, når kulden fryser vandfaldsdisen i fantasifulde former. Dag 4 Niagara Falls Washington D.C. Turen går gennem staten Pennsylvania til Washington D.C. Hvis tiden tillader det, kan vi stoppe og stifte bekendtskab med Amish-folket. Der er flere Amish-landsbyer i området og stor sandsynlighed for, at vi møder de karakteristiske sorte hestetrukne køretøjer med kaleche. Amish-folket tager af religiøse grunde afstand fra moderne bekvemmeligheder som biler og elektricitet og lever et liv isoleret fra det øvrige samfund. Først på aftenen ankomst til Washington D.C. Dag 5 Washington D.C. Der er ingen dominerende skyskrabere i downtown Washington D.C., men marmorbygninger i klassicistisk stil. Det er tydeligt, at Washington D.C. er designet til at være hovedstad, og det understreges også af gadenavne som f.eks. Independence Avenue og Constitution Avenue. Formiddagens sightseeingtur går f.eks. til The White House, US Capitol, Washington Momument og Arlington-kirkegården. Nogle af USAs mest ansete museer ligger i Washington D.C. Da eftermiddagen er til fri disposition, kan et museumsbesøg være en ide. Der er gratis adgang til de 14 museer, som hører under The Smithsonian Institution. Dag 6 Washington D.C. New York Turen tilbage til New York går via Philadelphia, hvor den amerikanske Uafhængighedserklæring blev underskrevet. I Philadelphia ser du Independence Hall og Frihedsklokken, som er et af de symboler, som amerikanerne er allermest stolte af. At røre ved klokken, der forkyndte budskabet om frihed 4. juli 1776, er et must for mange amerikanere. Sidst på eftermiddagen ankomst til New York City, og der bliver sikkert tid til at shoppe. Dag 7 New York Danmark Afrejse fra New York. Dag 8 Ankomst til Danmark. 2

Prisen inkluderer Fly København eller Billund New York t/r, inkl. skatter og afgifter 6 overnatninger på gode turistklasse hoteller Transport i bus med air-condition Sejltur med "Maid of the Mist" (sommerafgange) el. scenisk udflugt ind bag vandfaldene (vinterafgange) Engelsktalende rejseleder Sightseeing som beskrevet 3

Alt det praktiske Inden du rejser til USA Pas & visum Danske statsborgere skal ikke have visum til USA, når opholdet er på under 90 dage. Grundet skærpede indrejseregler der gælder fra 31/3 2016, skal dit pas være et biometrisk pas, der indeholder en chip. Siden august 2006 er passene der udstedes i Danmark automatisk biometriske pas. Bemærk venligst har du et ældre pas udstedt før august 2006, som du ikke ønsker at forny, skal du ansøge om visum til USA se en vejledning på den amerikanske ambassades hjemmeside: http://denmark.usembassy.gov/visa/howtoapply.html Husk, at passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemkomsten. Tjek at navnet i dit pas stemmer overens med navnet på din flybillet, og tjek de øvrige rejsedokumenter inden afrejse. Kopi af pas indsendes til Risskov Travel Partner. ESTA indrejsetilladelse til USA Rejsende til USA skal søge om indrejsetilladelse via indrejseprogram ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Formularen findes på http://esta.cbp.dhs.gov. Den skal udfyldes senest 72 timer før afrejse! Efter indtastning af personoplysningerne følger en godkendelse med et kontrolnummer, som skal medbringes på rejsen. Er svaret PENDING, foretages en automatisk rutineundersøgelse, og svaret vil følge inden for 72 timer. Gives der afslag, skal man henvende sig til den amerikanske ambassade, se denmark.usembassy.gov Bemærk, at en godkendt indrejseformular ikke garanterer indrejse i USA. Den tjener udelukkende som godkendelse for flyrejsen. Den endelige indrejsegodkendelse gives fortsat af immigrationsmyndighederne ved ankomsten i USA. En godkendt ESTA-formular er gyldig ved indrejse til USA i to år, men hvis du får nyt pas, eller der sker ændringer i dine indrapporterede oplysninger, skal du ansøge på ny. De amerikanske myndigheder opkræver et gebyr på $14 for indrejsetilladelsen. Gebyret betales samtidig med ansøgningen og betales med kreditkort. NB: Der findes bureauer, som via deres hjemmeside tilbyder ESTA-registrering og opkræver et ekstra gebyr. For at undgå det, er det vigtigt at benytte ESTA s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/ Det kan tage ganske lang tid at komme igennem paskontrollen i USA, da man bl.a. skal have scannet fingeraftryk og øjne. En times kø er ikke ualmindeligt. Anden vigtig information: Grundet de indskærpede indrejseregler skal man ansøge om visum, hvis man efter 1. marts 2011 har besøgt Iran, Irak, Sudan og Syrien. Har man dobbelt statsborgerskab i Danmark og et af de fire lande, skal man også ansøge om visum. Regler for indrejse med børn under 18 år Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og udformet med denne ordlyd: I acknowledge that my wife/husband/etc. is traveling out of the country with my son/daughter/group. He/She/They has/have my permission to do so. Denne erklæring skal underskrives af en notar i byretten og derefter legaliseres af Udenrigsministeriet. Dette koster 300 kr. i byretten og 185 kr. i Udenrigsministeriet (forbehold for prisændringer). 4 Ud over ESTA-tilladelsen og forældreerklæringen er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas efter ovenstående regler samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

Bemærk også rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk. Vi tager forbehold for ændringer sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den amerikanske ambassades hjemmeside. Toldregler For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra USA, se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på toldregler på rejsen ). Det er forbudt at indføre f.eks. frugter, grøntsager og planter. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen. Rejseforsikring Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Travel Partner ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen. Medicin & vaccinationer Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til USA. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen. Valuta & kreditkort Valutaen er amerikanske dollars (US$), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen rundt i USA bl.a. til drikkepenge. Vær opmærksom på, at de amerikanske sedler alle er grønne, og at de ligner hinanden til forveksling. Det er en fordel at medbringe nogle 1 og 5$ sedler hjemmefra, så har man drikkepenge klar fra starten af. Det er muligt at benytte internationale kreditkort stort set overalt, og der er hæveautomater på næsten ethvert gadehjørne, i shoppingcentre og i mange supermarkeder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Vær opmærksom på at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort. Lokale forhold Tidsforskel USA har mange tidszoner. Eksempelvis er østkyststaterne 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkyststaterne 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid. Om busrejsen Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen, og håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og andre beklædningsdele. 5

Drikkepenge Det er almindeligt at give drikkepenge i USA. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne amerikanske skik. På restauranter lægger man typisk 15 25 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til), dette varierer fra stat til stat. På fastfoodrestauranter med selvbetjening forventes der ikke drikkepenge. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende. Piccoloer (1$ pr kuffert) og stuepiger på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr. nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører (3-4$ pr. dag pr rejsedeltager), lokalguider(4-6$ pr. dag pr. rejsedeltager) og hotelpersonale. Rejselederen vil informere om et passende beløb, som indsamles i begyndelsen af rejsen, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris. Sikkerhed Det er generelt meget sikkert at være turist i USA, men almindelig påpasselighed anbefales naturligvis. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen. Elektricitet Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon m.v. Vær opmærksom på, at amerikanske stik er anderledes end europæiske. Da stikkene er flade, er det nødvendigt med en adapter. Det er bedst at købe adapteren inden afrejsen, og den kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. I USA er spændingen på 110/120 volt, men i langt de fleste tilfælde kan man godt bruge elektriske apparater fra Europa, f.eks. opladere, men vær forberedt på, at opladning tager længere tid. Mobiltelefon & Internet Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i USA, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Skal du ringe til Danmark fra USA, skal du taste 0011 45 inden telefonnummeret. Der er adgang til internettet på mange hoteller og restauranter. Mad & drikke Overalt i USA kan man drikke vand fra hanen, dog kan vandet i storbyerne have en metallisk smag. Vand på flaske kan købes overalt. Husk i øvrigt at drikke rigeligt med vand for at forhindre dehydrering. Morgenmaden på de fleste hoteller er det, man kalder continental breakfast, og som typisk består af kaffe/te, juice og brød med smør og marmelade. Den amerikanske madkultur afspejler alle de etniske grupper, der udgør USA, og f.eks. er pizza, lasagne, chilli con carne, tortillas og chop suey efterhånden blevet amerikanske nationalretter. Når det gælder drikkevarer, så er det primært Coca Cola og Pepsi, man forbinder med USA. Men der produceres også glimrende vine i USA, og klimaet i Californien gør det muligt at dyrke mange forskellige druesorter. Man spiser godt og meget i USA. Portionerne er store, og mange amerikanere deler ofte en hovedret og får den serveret på to tallerkener (ofte for 5-8 $ ekstra). Der findes utallige spisesteder, fastfoodrestauranter og caféer, og det vil oftest være muligt, at spise en udmærket frokost for 60-80 kroner, og et aftensmåltid med et glas vin kan mange steder fås for ca. 175-200 kroner. Husk at der oveni de nævnte priser på menukortet lægges lokal skat og drikkepenge. Skatten vil altid fremgå af regningen, og drikkepenge skal du selv lægge oveni beløbet. Det sker ofte af restauranten selv tilføjer drikkepengene til regningen, i så fald vil dette fremgå tydeligt. Rygning Flere og flere offentlige områder i USA bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra stat til stat, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Eksempelvis er det nu forbudt at ryge udendørs på Times Square i New York. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde. Lokal skat I USA er priserne næsten altid uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra stat til stat, men du skal regne med, at der lægges 5 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet. 6

Anderledes mål Amerikanerne bruger ikke metersystemet men i stedet miles, feet, gallons og pounds. Tøj- og skostørrelser er også anderledes end i Danmark. Temperaturen måles i Fahrenheit, og man omregner til Celcius ved at trække 32 fra Fahrenheit-tallet, dividere med 9 og gange med 5. Døgnet tælles i to gange 12 timer (AM-tider før kl. 12 middag og PM- tider efter kl. 12 middag). Gode råd Hvad skal du medbringe Der er meget svingende temperaturer i løbet af rejsen, medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Selvom man rejser om sommeren, og man ikke forventer regn, kan der komme monsunregn fra den Mexicanske Golf, særligt i juli. I det østlige USA kan det være køligt, så det er en god ide at medbringe lange bukser, vindjakke, trøje og gode sko. I det vestlige USA er shorts og løstsiddende tøj derimod sagen, dog kan der være køligt i San Francisco, med til tider kraftig blæst. Amerikanerne klæder sig afslappet. Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i USA, da det er udviklet til forholdene. Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. Undlad at låse kufferten På rejsen til og fra USA er det bedst ikke at låse kufferten. Hvis de amerikanske indrejsemyndigheder ønsker at tjekke kufferten, bliver den åbnet uden hensyntagen til, at den er låst, og resultatet er en ødelagt kuffert. Ønsker man at låse kufferten, kan man bruge en TSA-lås, som myndighederne kan åbne. Fakta Statsform: Federal Republik. Hovedstad: Washington D.C. Befolkning: 321 mio. indbyggere. Religion: 46% er protestanter, 20% katolikker, 2% jøder. Sprog: Engelsk. Areal: 9,8 mio. km² (Danmark 43.094 km²). Højeste punkt: Denali 6,2 km. Klima: På grund af landets størrelse og geografi, findes stort set alle slags klima inden for USA grænser. Særligt om Alaska Der er svingende temperaturer afhængig af, hvor i Alaska man befinder sig, og der kan på samme dag være både 5 og 25 grader. Medbring derfor tøj til alle vejrforhold, og klæd dig efter lag-på-lag metoden. Det er en god idé at medbringe lange bukser, vindjakke og nogle varme trøjer, men man kan også få brug for shorts. Gode sko og regntøj anbefales. På sejlturene kan det være en god ide at medbringe hue og handsker. Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i Alaska, da det er udviklet til forholdene. Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. 7