SIDE 1 AF 11 Adresse: Borgergade 19 Postnr./by: 1300 København K BBR-nr.: 101-010767-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 736.380 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 02-11-2011-01-01-2012 986,50 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af etageadskillelse mod butikstorv med 100 mm 2 Isolering af ventiler, haner og målere. 3 Isolering af etageadskillelse i beboelse og forretninger mod uopvarmet kælder med 100 mm 4 Isolering af væg mod uopvarmede kælderrum med 100 mm. 5 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat 6 Isolering af loft mod uopvarmet tagrum med 350 mm. 39,67 MWh 5,35 MWh 82,43 MWh 29,95 MWh 17 kwh el 277,18 MWh 183,14 MWh 24.600 kr. 90.100 kr. 3,7 år 3.400 kr. 3.500 kr. 1,1 år 51.200 kr. 407.000 kr. 8,0 år 18.600 kr. 74.700 kr. 4,0 år 171.900 kr. 1.498.500 kr. 8,7 år 113.600 kr. 701.900 kr. 6,2 år
SIDE 2 AF 11 Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 7 Indvendig isolering af kælderydervæg med 150 mm. 8 Isolering af væg mod uopvarmet rum med 100 mm. 10,46 MWh 16 kwh el 273,95 MWh 6.500 kr. 102.600 kr. 15,8 år 169.900 kr. 1.367.400 kr. 8,0 år 9 Efterisolering af varmefordelingsrør 31,98 MWh 19.900 kr. 100.000 kr. 5,0 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 570.963 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 1.704 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 572.667 kr./år Investeringsbehov 4.345.443 kr. inkl. moms
SIDE 3 AF 11 Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms 10 Udskiftning af facadepartier med 1 lag glas 23,31 MWh 11 Udskiftning af uisoleret dør mod tørrerum 1,11 MWh 12 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 29,85 MWh 13 Udskiftning af vinduer med 1 lag glas med forsatsrude/ramme 5,52 MWh 14 Udskiftning af vinduer med 1 lag glas med forsatsrude/ramme 2,37 MWh 14.500 kr. 700 kr. 18.600 kr. 3.500 kr. 1.500 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Boligen er opført i 1960 og sparsomt efterisoleret. Der kan derfor udføres nogle gode energiøkonomiske rentable forbedringer. Enkelte forslag er ikke direkte rentable, men vil, hvis de udføres, kunne give en bedre indekomfort samt sikre bedre mod fremtidige stigninger i energipriserne. Udførelse af energispareforslag er alle en god forretning for boligens ejer, uanset om pengene til forbedringerne skal lånes eller ej. Hvis alle de angivne forslag gennemføres vil energimærket kunne forbedres. Det oplyste forbrug er beregnet ud fra 2 måneder og kan derfor være meget misvisende.
SIDE 4 AF 11 Beregningsprogrammet beregner det årlige forbrug ud fra de oplyste måneder, så forbruget bliver sammenligneligt år for år. Det beregnede forbrug er på ca. 1.500 MWh/år. Det beregnede energiforbrug kan variere væsentlig fra det faktiske energiforbrug. Ved beregning af energimærker er alle rum som indgår i beregningen forudsat opvarmet til mellem 20 til 21 grader. Der kan være store forskelle mellem denne forudsætning og den faktiske brugeradfærd med hensyn til opvarmning og udluftning af boligen samt forbrug af det varme vand. Derudover kan opbygningen af div. konstruktioner være anderledes end beregnet, idet der ikke har været foretaget anbrud. Jo flere lejligheder der er i ejendommen, des større kan udsvinget blive. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 6: Loft mod uopvarmet tagrum er uisoleret. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 350 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Denne løsning forudsætter nedlægning af eksisterende opbevaringsrum, da man derved hæver gulvhøjden. Alternativt kan der indrettes taglejligheder i tagetagen, hvor skråvægge isoleres og varmetabet nedbringes. Ydervægge Forslag 4: Forslag 5: Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med ca. 130 mm hulrum. Hulrummet er skønnet uisoleret. Ydervægge i kælder (over jord) består af massiv betonvæg. Kælderydervægge mod jord er udført som massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret. Væg mod uopvarmet trapperum består af betonvæg. Væg mod uopvarmet kælderrum består af betonvæg. Isolering af uisoleret væg mod uopvarmede kælderrum med 100 mm mineraluld. Isolering udføres på forside af væg og afsluttes med pladebeklædning. Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden.
SIDE 5 AF 11 Forslag 7: Forslag 8: Montering af indvendig isoleringsvæg på kælderydervæg med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret under terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Isolering af uisoleret væg mod uopvarmet trapperum med 100 mm mineraluld. Isolering udføres på inderside af væg og afsluttes med pladebeklædning. Vinduer, døre og ovenlys Forslag 10: Forslag 11: Forslag 12: Forslag 13 og 14: Døre i trappeopgangene er isolerede og døre mod tørrerum er uisolerede og med ventilationsgitter. Døre mod altaner er alle med 2 lags energiruder. Vinduer er hovedsageligt monteret med 2 lags termorude. Der er et enkelt vindue med 1 lag glas. Vinduer i stueetagen mod vej er 1 lags glas og mod gård med koblede rammer. Udskiftning af facadepartier med 1 lag glas til nye facadepartier monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af døre til tørrerum til nye døre med isolering. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af vinduer med 1 lag glas med forsatsrude/ramme til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Forslag 1 og 3: Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er uisoleret. Etageadskillelse mod slip foran butikker over kælder består af beton med flisebelægning. Etageadskillelsen er skønnet uisoleret. Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem ny krydsforskalling, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde.
SIDE 6 AF 11 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmere monteret på returløb fra n. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør (hovedrør) i kælder er udført som ca. 13 cm stålrør. Rørene er isoleret med ca. 15 mm isolering. Varmefordelingsrør (hovedrør) i loftrum er udført som ca. 13 cm stålrør. Rørene er isoleret med ca. 80 mm isolering. Varmefordelingsrør i kælder er udført som ca. 4 cm stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Varmefordelingsrør i fyrrum i kælder er udført som stålrør. Rørene er isoleret med ca. 15 mm isolering. Ventiler, haner og målere er hovedsageligt uisoleret. Enkelte er isoleret, men har været afmonteret hvor isoleringen er dårligt genetableret. Rørstræknignger omkring disse er ligeledes dårligt isoleret. På varmefordelingsanlægget er monteret to automatisk modulerende pumper med en effekt på hhv. 800 og 900 W. Pumperne er af fabrikat Grundfos Magna Forslag 2: Isolering af ventiler, laner og målere.
SIDE 7 AF 11 Forslag 9: Efterisolering af varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Vedvarende energi Solceller Der er ikke registreret anlæg for solceller i bygningen. En vurdering af rentabilitet af sådanne anlæg afhænger af bygningens forbrugsmønster. Der er ingen forslag til solceller, da det sjældent er rentabelt, når opvarmningsformen er.for at have en mærkbar effekt, skal et anlæg dimensioneres af en fagmand. Der kan være besparelser at finde ved montering af solcelleanlæg. Varmepumper Der er ikke registreret anlæg for varmepumper i bygningen. En vurdering af rentabilitet af sådanne anlæg afhænger af bygningens forbrugsmønster. Der er ingen forslag til varmepumper, da der ikke fandtes oplysninger vedrørende forbrugsmønster. Monteringen af varmepumper bør altid bero på en mere dybdegående vurdering af forholdene. Det kan være rentabelt at montere en varmepumpe af f.eks. typen luft til luft. Solvarme Der er ikke registreret anlæg for solvarme i bygningen. En vurdering af rentabilitet af sådanne anlæg afhænger af bygningens forbrugsmønster. Der er ingen forslag til solvarme, da det sjældent er rentabelt, når opvarmningsformen er. For at have en mærkbar effekt, skal et anlæg dimensioneres af en fagmand. Der kan være besparelser at finde ved montering af solvarmeanlæg. Vand Toiletter Toiletter er skønnet med normalt vandforbrug. Der anbefales altid at ældre toiletter udskiftes til toiletter med lavt vandforbrug. Armaturer Blandingsbatterier er skønnet med normalt vandforbrug. Der anbefales altid at ældre blandingsbatterier udskiftes til armaturer med et lavere vandforbrug.
SIDE 8 AF 11 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1960 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 8297 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 816 m² Opvarmet areal: 8857 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/www.ois.dk. Dog er det registrerede areal for detailhandel inkl. kælderrum, som ikke er opvarmet. Disse er ikke medtaget i beregningen. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 620,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 9 AF 11 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Stuelejlighederne til venstre i Borgergade 19-23 er på 65-68 m² 66 5.500 kr. Stuelejlighed til venstre i Borgergade 25 er på 79 m² 79 6.600 kr. Stuelejlighederne til højre i Borgergade 19-25 er på 72-76 m² 73 6.100 kr. Lejligheder over stueplan til venstre i Borgergade 19-23 er på 68 m² Lejligheder over stueplan til højre i Borgergade 19-23 er på 79 m² Lejligheder over stueplan til venstre i Borgergade 25 er på 85 m² 68 5.700 kr. 79 6.600 kr. 85 7.100 kr. Lejligheder over stueplan til højre i Borgergade 25 er på 79 m² 79 6.600 kr. Detailhandel på 47 m², Sølvgade 3, st. tv. 47 4.000 kr. Detailhandel på 47 m², Sølvgade 3, st. th. 49 4.100 kr. Lejligheder over stueplan til venstre i Sølvgade 3 er på 68 m² 79 6.600 kr. Lejligheder over stueplan til højre i Sølvgade 3 er på 94 m² 94 7.900 kr. Detailhandel på 51 m², Sølvgade 5, st. tv. 51 4.300 kr. Detailhandel på 49 m², Sølvgade 5, st. th. 49 4.100 kr. Lejligheder over stueplan i Sølvgade 5-9 er på 79 m² 79 6.600 kr. Detailhandel på 51 m², Sølvgade 7, st. tv. 51 4.300 kr. Detailhandel på 49 m², Sølvgade 7, st. th. 49 4.100 kr. Detailhandel på 51 m², Sølvgade 9, st. tv. 51 4.300 kr. Detailhandel på 49 m², Sølvgade 9, st. th. 49 4.100 kr. Detailhandel på 51 m², Sølvgade 11, st. tv. 51 4.300 kr. Detailhandel på 73 m², Sølvgade 11, st. th. 73 6.100 kr. Lejligheder over stueplan til venstre i Sølvgade 11 er på 105 m² 105 8.800 kr. Lejligheder over stueplan til højre i Sølvgade 11 er på 79 m² 79 6.600 kr.
SIDE 10 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på www.seeb.dk. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011.
SIDE 11 AF 11 Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på www.mærkdinbygning.dk Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: Energihuset Fyn SMBA Adresse: Søndervej 83 5700 Svendborg Telefon: 40449302/ 60602471 E-mail: jesper@energihusetfyn.dk Dato for bygningsgennemgang: 16-02-2012 Energikonsulent nr.: 251414 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.