Opsummering af politiseminar 2011

Relaterede dokumenter
Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Christianshavns skoles trafikpolitik

Skoleundersøgelse. Rådet for Sikker Trafik. Spørgeskemaundersøgelse gennemført september2009 0Capacent. Capacent

Sønderlandsskolens trafikpolitik

Vejrup skoles trafikpolitik

SKOLEBESTYRELSEN - UGLEGÅRDSSKOLEN

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik for. Allerød Privatskole. Trafikpolitik for (indsæt skolens navn) Indhold: Indhold: -Undervisning. -Rollemodeller -Samarbejde

Trafikpolitik Herstedøster Skole

Trafikpolitik Fjordskolen

Uglegårdsskolens trafikpolitik

Trafikpolitik på Torslev Skole

Kristrup Skoles trafikpolitik

Spjald Skoles Trafikpolitik

Sorgenfriskolens trafikpolitik

Emne. Handling Tidsfrist Ansvarlig

Nordstjerneskolens trafikpolitik

Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at en trafikpolitik indeholder emnerne:

KARUP SKOLES TRAFIKPOLITIK

Tjørring skoles trafikpolitik

Trafikpolitik Frejlev Skole

Solbjergskolens Trafikpolitik

Trafikpolitik for Herskind skole & børnehus

Workshop for skole- og afdelingsleder. understøttelse af færdselsundervisningen i skolerne.

Krogårdskolens trafikpolitik

S A M A R B E J D E M E D S K O L E N S Ø V R I G E L Æ R E R E L O K A L E M 2 - M3

Formålet med skoles trafikpolitik er:

Trafikpolitik for Ødsted Skole Indhold:

Trafikpolitik for Firkløverskolen Give

Tillykke! I er nu tæt på at have en trafikpolitik. Og skabe sikre rammer for skolens elever.

Dronninggårdskolens trafikpolitik Juni 2008

Indholdsfortegnelse. Vildbjerg Skole. Side. Forord...1 Skolens trafikpolitik...2 På vej...3 Undervisning...6 Rollemodeller...10 Samarbejde...

Højboskolens trafikpolitik

Nørhalne Skoles trafikpolitik

Workshop for skole- og afdelingsleder (andre) om VSP-samarbejde og VSPårsplanlægning. understøttelse af færdselsundervisningen i skolerne.

Trafikpolitik Dueholmskolen

Trafikpolitik Filipskolen

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik

Trafikpolitik Ulsted Skole

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen

Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted

Trafikpolitik for. Rådet for Sikker Trafik har erfaring med, at trafikpolitik på skolerne er et godt værktøj til at skabe mere sikker trafik.

Forældrefolder. Trafikpolitik Hadbjerg Skole

Trafikpolitik på skoler. - en erfaringsopsamling

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Vadum Skole

Foreløbig version januar 2017, ikke endeligt vedtaget i fællesbestyrelsen Trafikpolitik for Mønsted og Sparkær skole Indhold På vej Sikker på vej til

viceinspektøren i samarbejde med færdselskontaktlærer Klasselærere

TRAFIKPOLITIK PILEGÅRDSSKOLEN

Trafikpolitik Sct. Jørgens Skole, Holstebro

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke!

Trafikpolitik Gauerslund Skole

Færdsel og Førstehjælp på Taarbæk Skole

Hyllehøjskolens trafikpolitik

Trafikpolitik Sofiendalskolen

Trafikpolitik Skolen Ved Bülowsvej

Brorsonskolens trafikpolitik

Jelling. Oktober-november 2013

Espergærde Skoles trafikpolitik - handlingsplan

Nørre Aaby Skole -skolens trafikpolitik

Trafikpolitik Svenstrup Skole

Trafikpolitik ved Bogense Skole

Trafikpolitik Hals Skole

Vores vej til en sikker skoletrafik Dyssegårdsskolen Trafikpolitik

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen

Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

Trafikpolitik Gammel Hasseris Skole

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole

Trafikpolitik på skoler en erfaringsopsamling

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Forslag til TRAFIKPOLITIK MØLHOLM SKOLE

At skabe sikre rammer for skolens elever

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik Klostermarksskolen

Trafikpolitik Sønderholm Skole

Ejsing skoles trafikpolitik (0. 7. klassetrin)

FREDENSBORG SKOLES TRAFIKPOLITIK

Referat Trafiksikkerhedsråd 7. marts 2019 kl. 14:00 Mødelokale 1, Pandrup Jammerbugt Kommune

Mål for trafikpolitikken

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen

Trafikpolitik Hedelyskolen. Hedelyskolens trafikpolitik

Trafikpolitik Gandrup Skole

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Trafikpolitik Vejgaard Østre Skole

Løgumkloster Distriktsskoles overordnede trafikpolitik

Korshøjskolens trafikpolitik

Trafikpolitik for Esbjerg Ungdomsskole og Studie 10

2 9 m. 2D» Kære Bent Østergaard Hansen. Markant fremgang på fem år. Trafikpolitik som det vigtige værktøj INDGÅET. Børne- og ungeiowauniny^

Hylleholt Skoles Trafikpolitik

Trafikpolitik på Stenderup Skole og Børnehave

Trafikpolitik Hedelyskolen. Hedelyskolens trafikpolitik

Svinninge Skole og SFO Hovedgaden 76 F Svinninge Tlf

Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen

Trafikpolitik Filstedvejens Skole

Tvis Skoles trafikpolitik

Trafikpolitik Nibe Skole

Trafikpolitik. Toftlund Distriktsskole

Transkript:

Opsummering af politiseminar 2011 Til seminaret 16.-17. juni deltog 50 politifolk fra færdsels- og forebyggelsesafdelinger samt 10 medarbejdere fra Rådet for Sikker Trafik. Alle oplæg fra seminaret er tilgængelige på www.sikkertrafik.dk/politi I det følgende kan du se en opsummering af væsentlige pointer fra seminarets gruppediskussioner og workshops. Samarbejdet mellem politi og presse Presseøvelsen i Jesper Sølunds oplæg gav livlig diskussion. I de aktuelle ulykker er det vigtigt at tage hensyn til pårørende, og at man ikke placerer skyld. Selvom der er hård konkurrence på mediernes behov for at være først med nyheden har politiet en unik tilgang til pressen. Pressekonsulent Søren Ørsted anbefalede, at politiet følger op med fakta og senere opsummerer, hvis der fx er sket flere unge- eller spritulykker i kredsen. Her kan politiet være konkrete i at pege på, hvad der er skyld i ulykkerne fx manglende brug af sele og fortælle, hvordan ulykker helt konkret kan undgås fx husk selen eller servér alkoholfrie drinks til dem, der skal køre. Den positive historie Journalister kontakter også politiet, når der ikke er sket ulykker. Her er der mulighed for at fortælle den positive historie. Fx ingen spritulykker netop fordi folk husker at adskille alkohol og bilkørsel eller rollemodel historien ved skolestart om en mor, der cykler til skole med sit barn for at træne i trafikken ros til borgere, der har forstået budskabet. Samarbejdet om trafiksikkerhed internt i politiet Efter Kristian Thomsens oplæg om det interne samarbejde var der workshops med emnerne: knallertindsatser, skolestartskampagnen og skolepatruljer. De gode diskussioner viste, at der er stort behov for at udveksle erfaringer og skabe en fælles forståelse af det forebyggende arbejde på tværs af afdelinger. Vedr. knallertindsatser blev det noteret, at færdselsafdelinger mange steder har målrettede indsatser og samarbejder med forebyggelse. Nogle steder planlægger OPA kontroller og fører statistik på indsatser. Rullefelter i brug ved både folkeskoler, teknisk skole og boligområder. God ide at styrke samarbejdet så SSP fx også inddrager knallert temaet over for de unge eller til forældremøder. Vedr. skolestartskampagnen fremgik det, at både Nordsjælland og Midt- og Vestjylland har strategiplan for kampagnen, actioncards til patruljer samt involvering af pressen. Flere pegede på, at både færdsel, beredskab og lokalpolitiet har fælles opgaver i kampagnen. Ide om at tildele en fast skole pr. politi i de tre afdelinger. Behov for at øge kommunikation imellem færdsel og forebyggelse for at koordinere besøg på alle skoler. Forslag om en samlet plan fra Rigspolitiet for at styrke skolestartkampagnen. Vedr. skolepatruljer blev det noteret, at de steder hvor SP er prioriteret står politiet for undervisning, tilsyn, belønningsture og møder med færdselskontaktlærere. I Købehavn finansierer kommunen 3 dages SP undervisning, og det skaber ejerskab, som er så afgørende. Nogle steder 1

gør skolerne selv et stort arbejde. Ellers er det især forebyggelse, der løfter opgaven. Basis for at koordinere med beredskab/færdsel for at hilse på og bakke SP erne op. Opgavefordeling mellem skole, kommune og politi Opsamling på gruppeøvelse Første del af Lone Halds oplæg handlede om, hvordan samarbejdet fremmer målet. Derefter var der en gruppeøvelse, som gik ud på at placere 16 kort. Hvert kort rummede et udsagn, som skulle placeres under de tre overskrifter: skole, kommune og politi. Gruppernes diskussioner viste, at politiet ser det naturligt at løse mange af opgaverne. Der var også mange opgaver, som blev tildelt kommunen. Der var færrest udsagn, der blev placeret hos skolen. Konklusionen var også, at der ingen facitliste er. Det vigtigste er, at der er et velfungerende samarbejde mellem parterne, og at det er aftalt, hvem der handler på hvilke opgaver. Overraskelserne I plenum kom det frem, at der var nogle udsagn, der især overraskede i gruppediskussionerne. Det gennemgående var, at disse udsagn i høj grad kunne placeres flere steder: Tale med forældrene om deres færdsel og rolle som forbillede både skole og politi Italesætte vigtigheden ved en trafikpolitik både kommune og politi Være med til at skrive trafikpolitikken både skole, kommune og politi Lave presseomtale i forbindelse med skolestart både kommune og skole Holde netværksmøder for færdselskontaktlærere både kommune og politi Undervise i og gennemføre cyklistprøve både politi og skole Klæde færdselskontaktlærerne på til opgaven, et fællesanliggende både skole, kommune, politi og Rådet. Politiets samarbejde med skole og kommune fungerer godt fordi Opsamling på gruppeøvelse Efter anden del af Lone Halds oplæg om samarbejde var der gruppeøvelse. Formålet var at udveksle de gode erfaringer fra samarbejdet med skole og kommune. Der blev formuleret post-its på flipovers med overskrifterne 1) Skoleledelse/skolebestyrelse, 2) Færdselskontaktlærerne, 3) Teknisk forvaltning og 4) Skoleforvaltning. Der var især mange gode erfaringer fra samarbejdet med teknisk forvaltning og færdselskontaktlærere da samarbejdet med dem har fungeret i mange år. I plenum diskussionen fremgik det, at det gode samarbejde ofte afhænger af enkelte personer. Det kan gøre det sårbart, hvis der er mindre engagerede personer på nogle poster. En af kommentarerne til det lød: Der er gode og dårlige færdselskontaktlærere, men politiet skal også gribe i egen barm. Det er jo sket, at vi er blevet ringet op fra skolerne, men vi har sagt, at vi ikke har tid til at komme ud. Hvis vi bakker færdselskontaktlærerne op, bliver det en positiv spiral. 2

Skoleleder/skolebestyrelse: En af kommentarerne i plenum: Jeg har samarbejdet med skoleledelsen, hvis de har haft problemer med nogle elever. Så har jeg været med til et møde med forældre og elever. Herudover var der post-its om: Trafikale forhold Trafikpolitik synlig for alle, så alle tager ansvar Kontakt til skoleledere til koordination af SP- arbejde og sørge for opbakning til SP Afsat tid til deltagelse i netværk og stort trafikprojekt Personkendskab, god direkte kontakt. Personlig kontakt giver gode muligheder for samarbejde Færdselskontaktlærere En af kommentarerne i plenum: God idé hvis politiet fortæller lærerne om færdselsundervisningen på et pædagogisk rådsmøde, var en erfaring. Herudover post-its om: Netværksmøde, ejerskab til samarbejde Direkte linje til skolens betjent, samarbejde omkring cyklistprøverne Vigtige interessenter i Vej, Skole og Politi samarbejdet. De er inspiratorer, ildsjæle og har et stort engagement trods mangel på tid SP kontaktlærer, SP opgaver, SP udflugter Personlig kontakt, personligt kendskab Skoleforvaltning En af kommentarerne i plenum: Skoleforvaltningen er svær at få fat på det er lettere med teknisk forvaltning. Man skal op og have fat i toppen af forvaltningslaget, for at få det til at fungere, var en erfaring. Herudover post-its om: Skoleforvaltning med i andre fora så som lokalrådet Pengekasse til bl.a. SP arbejde, god kontakt til økonomi Mest SSP kontakt Vigtig bl.a. i forbindelse med Vej, Skole og Politi samarbejde, med netværksmøderne Gode til formidling og kan levere elevtal og lignende til brug ved skolestart tidspunkter Samarbejde med færdselskonsulenten (Århus Kommune) Teknisk forvaltning En af kommentarerne i plenum: Teknisk forvaltning har økonomi fx til at købe veste til cyklistprøven. Og så kender vi dem fra fx Kampagneforum, hvor vi mødes med vejteknikerne. Vi taler også med dem ift. Skolevejsvurdering. Herudover post-its om: Vigtig og uundværlig Skolevej, vejtekniske foranstaltninger. Etablering af SP Kampagner (Mit hjem Din Fart) og skiltning i forbindelse med cyklistprøve Arbejdskraft til bl.a. udbringning af cykelbane Deltagelse ved netværksmøder. Spørgsmål afklares ved netværksmøderne Samarbejdspartner i forbindelse med kampagne og Vej Skole og Politi samarbejdet 3

Lokale trafiksikkerhedsråd Dialogen løsninger i fællesskab. Ansigt på personer giver ved personkendskab en kort vej fra problem til handling. Opsamling på gruppeøvelse om unge På seminarets anden dag holdt Lone Hald oplæg om unge. I gruppeøvelsen skulle deltagerne diskutere i alt fem forskellige udsagn. Udsagnene rummede eksempler på initiativer, som politiet kan tage for at være med til at styrke unges evne til at sige fra fx hjælpe skolerne med at koble vold, alkohol og stoffer med færdsel. For hvert udsagn skulle der tages stilling til, hvad fordelene ville være, hvad der ville være svært, og hvad Rådet kan gøre for at understøtte arbejdet. Fordele ved at politiet øger fokus på unge Fælles platform er vigtigt, så alle voksne kender deres ansvar og rolle. Eventuelt kan politikker eller principper være en hjælp. Fælles ansvar er vigtigst så alle er enige om reglerne. Unge har brug for at blive mødt med de samme forventninger hele vejen rundt. Fokusere på det positive. Unge bliver som vi gerne vil have dem til at blive. Rosenthaleffekten, hvor unge lever op til de forventninger, der stilles til dem. Derfor er det vigtigt, at vi møder de unge og bakker op om deres positive adfærd, så vi kan være med til at hjælpe dem til at gøre det rigtige. Færdsel en del af en samlet SSP pakke. Arbejde for en sige fra kultur og at det er sejt at sige fra Politiet kan levere autoritet og myndighed og kan få elever og forældre til at tale sammen. Hvad er svært, når politiet skal øge fokus på unge Skabe forståelse for at trafiksikkerhed kan betale sig Få en pulje i kommunen til trafiksikkerhed Få formidlet lokalplan ud til alle Opdrage på hinanden voksne imellem. Og sørge for at alle kender deres rolle Få forældrene mere på banen Forventningsafstemning mellem alle voksne Holde det hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige adskilt og gøre det positive spændende. Finde foredragsholdere der både kan tale vold, alkohol, stoffer og trafik. Svært at få kriminalpræventive kolleger til at tale færdsel og generelt få politiet med på grund af ressourcer De unges gruppepres er en udfordring Debatten i plenum blev rundet af med bud på, hvad Rådet kan gøre. Der var bl.a. ønsker om at Rådet leverer argumenter, trafikpolitikskabeloner, kampagner for unge, informationsmateriale, færdige oplæg til undervisning/forældremøder. Endelig var der også et ønske om at Rådet vedligeholder det politiske pres og sørge for dokumentation og vejledninger til oplysningsmaterialer. Nogle af tingene eksisterer allerede, andet vil vi gerne arbejde videre på i Rådet. 4

Brainstorm om ny kampagne om opmærksomhed Efter Morten Nielsens oplæg om den kommende kampagne om opmærksomhed fra uge 39-41 samt kontroller i uge 43 var der brainstorm om, hvordan politiet kan tage del i kampagnen. Der kom mange og konstruktive forslag fra politiet. En af konklusionerne var, at opmærksomhed er et vigtigt felt, der ikke kun skal tales om i kampagner men ses som en naturlig del af den forebyggende indsats. Første skridt er selve kampagnen, og vi indarbejder nu flere af forslagene i vores tilgang til, hvordan politiet kan have en positiv og konstruktiv rolle. I første omgang gennem kontrollerne i uge 43. 5