Kendte bygningsværker - i billeder og ord.
Taj Mahal, Indien. Stormogul Shah Jahan (1632-1653) byggede dette mausoleum til sin afdøde kone. Det tog 21 år. Bygningen er bemærkelsesværdig på grund af dens perfekte symmetri og mange detaljer. Bygningens hvide marmor skifter farve i takt med solens gang henover himmelen.
Den Kinesiske Mur, Kina. Den Kinesiske Mur består af selve muren på 6.259 kilometer og 360 kilometers volde samt 2.233 kilometers bjerge og floder, der danner et naturligt forsvarsværk.
Keops pyramiden, Egypten. Keopspyramiden, i Kairoforstaden Giza, er bygget som et gravkammer til den egyptiske farao Keops. Den består af omkring to millioner stenblokke på hver omkring to tons.
Chryslerbygningen, USA. Chrysler-bygningen ligger I New York. Toppen er udformet i rustfrit stål og modelleret efter hjulkapslerne på Chryslerbilerne fra sidst i 1920'erne. Bygningen stod færdig i 1930, og med sine 77 etager og 319 meters højde var den på det tidspunkt verdens højeste bygning.
Big Ben, England. Big Ben var oprindeligt kælenavnet for den store 13,76 tons tunge klokke indeni det nordlige tårn i Londons Palace of Westminster. Men efterhånden blev navnet udvidet til at gælde for hele tårnet.
Eiffeltårnet, Frankrig. Tårnet (324 m) blev bygget i 1889 til Verdensudstillingen, det er designet af Stephen Sauvestre. Navnet kommer fra franskmanden Gustave Eiffel, som var specialist i jernkonstruktioner.
Stonehenge, England. Ingen ved helt præcis, hvorfor disse 50 ton store sten blev slæbt fra det sydlige Wales til Wiltshire for 5.000 år siden. Strukturen består af en ring af opretstående sten, der har nogle lange glatte sten lagt hen over sig på toppen.
Det skæve tårn i Pisa, Italien. Som følge af blød jord og utilstrækkelig fundering begyndte tårnet at blive skævt allerede kort tid efter opførelsen i august 1173. Tårnet er 55,86 m højt på den laveste side og 56,70 m på den højeste. Vægten er anslået til 14.500 tons.
Operahuset i Sydney, Australien. Operahuset er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon. Det er placeret på Bennelong Point i havnen i Sydney, med en park i syd og nær den enorme bro Sydney Harbour Bridge. Bygningen og dens omgivelser er et ikon for Australien.
Frihedsgudinden, New York. Frihedsgudinden (Statue of Liberty) er en statue i New Yorks havn, som byder velkommen til rejsende, der kommer fra søsiden. Statuen er en gave fra Frankrig. Den er lavet af den franske billedhugger Frédéric Auguste Bartholdi.
Kunsten, Danmark. Bygningen er tegnet af det finske arkitektpar Elissa og Alvar Aalto. Den blev opført 1968-72. Kunsten er som en skulptur, der nærmest vokser ud af det grønne landskab.
Brandenburger Tor, Berlin Brandenburger Tor er den sidste bevarede byport i Berlin. Der var oprindeligt 18 byporte på den gamle toldmur Under den kolde krig passerede Berlinmuren tæt vest om Brandenburger Tor, der således også blev et symbol på den delte by.
Den nye triumfbue, Frankrig. I 1982 udskrev François Mitterrand en arkitektkonkurrence. Der skulle bygges et kommunikationscenter, som samtidig kunne fungere som et arkitektonisk monument, der skulle knytte den nye bydel La Défense sammen med resten af Paris. Konkurrencen blev vundet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen. Projektet forener de moderne glas- og stålbygninger i forretningskvarteret La Défense med den historiske del af Paris. Vartegnet fik navnet "La Grande Arche", den store ark,
Operaen, Danmark. Operaen på Holmen i København er Danmarks nationalopera. Den blev indviet af dronningen den 15. januar 2005. Den er tegnet af arkitekt Henning Larsen og har Mærs Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen.
Golden gate, USA. Golden Gate-broen er en hængebro, der spænder over Golden Gate-udmundingen af San Francisco-bugten i Stillehavet. Golden Gate-broen var med sit største spænd på 1.280 meters længde den længste hængebro i verden, da den blev indviet 27. maj 1937. Den har seks bilspor og kan også benyttes af fodgængere og cyklister.
Notre Dame Notre Dame eller Notre Dame de Paris er en katolsk domkirke på Ile de la Cité i Frankrigs hovedstad Paris. Notre Dame betyder 'Vor Frue', dvs. Jomfru Maria. Arbejdet med at bygge kirken startede i 1163 og blev først afsluttet næsten 200 år efter i 1345. Den er dermed blandt de ældste bygninger i byen.
Storebæltsbroen, Danmark Anlægsarbejdet på Storebælt fandt sted fra 1988-1998. Motorvejen over Storebælt blev åbnet 14. juni 1998, mens jernbanen åbnede året forinden, 1. juni 1997.
Peterskirken, Italien. Peterskirken er en af verdens største kirkebygninger. Den ligger i Vatikanstaten i Rom og er et af de helligste steder for kristendommen og centrum for den romersk-katolske kirke. Den er også kendt for at være det sted, hvorfra en nyvalgt pave præsenteres første gang efter en afholdt konklave.